12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet

Transkript

1 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Nyborg AM2015, Supersession om mobning Dias 1 forøg, Kan mobning arbejdspladsen medføre sygdom? Sygdom: klinisk depression, angstlidelse, posttraumatisk stress, hjertesygdom, selvmord Klinisk erfaring: overbevisende eksempler Hvad siger systematisk forskning om mobning som årsag til sygdom? Dias 2 MODENA projektet forøg, AMK Bispebjerg: Maria Gullander Jane Frølund Thomsen NFA København: Åse Marie Hansen Roger Persson Reiner Rugulies AMK Århus: Henrik Kolstad Morten Willert Matias Grynderup Psykiatrisk Hospital Århus Ole Mors Psykologisk Institut KU: Annie Høgh Dias 3 1

2 Hvad er mobning arbejdspladsen? forøg, Chikanerende, krænkende, intimiderende eller socialt udelukkende handlinger fra en eller flere kolleger eller ledere, der gentages regelmæssigt og foregår over en længere periode En proces, hvor handlingerne vedholdende og optrappes over tid, og hvor den som udsættes for negativ adfærd er ude af stand til at forsvare sig ERGO: Ved mobning sker en (bevidst?) tilsidesættelse af almindelige NORMER for mellem-menneskelig adfærd Dias 4 forøg, Det er indiskutabelt at Udsættelse for (bevidst?) fjendtlige, aggressive, ydmygende, fornedrende og uvenlige udsagn og handlinger Er uønskede og ubehagelige Kan medføre vrede, frustration, skuffelse, gråd, fortvivlelse, desperation Dias 5 forøg, Storm P ERGO: Mobning er per definition uønsket og skal imødegås ERGO: Medarbejdere der oplever sig pressede pga mobning skal hjælpes ERGO: Indskærpelse af normer for mellemmenneskelige relationer uproblematisk Dias 6 MEN: Arbejdsskade?? 2

3 forøg Hvorfor interessere sig for helbredet længere sigt? Motivere en generelt forebyggende indsats. Anerkendelse og kompensation i arbejdsskadesystemet, Anerkendelse genskabe selvværd hos den ramte Anerkendelse vil fremme konkret indgriben overfor mobning arbejdspladsen Dias 7 Mobning og depression forøg Store forløbsundersøgelser af høj kvalitet: 2003 Kivimaki (OEM): 4.2 gange øget risiko ved langvarig mobning, 2012 Rugulies (SJWEH): 8.5 gange øget risiko ved hyppig mobning 2014 Einarsen S (IAOEH): 4.2 gange øget risiko efter 5 år (kun mænd!) 2014 Gullander (JOEM): 2.2 gange øget risiko ved mobning af og til og 9.6 gange øget risiko ved hyppig mobning Dias 8 Konklusion forøg Usædvanlig stærk sammenhæng mellem at rapportere mobning og risiko for at udvikle depression efterfølgende, Konsistente fund i flere store undersøgelser af høj kvalitet Sagen er vel klar: mobning kan forårsage depression?? Dias 9 3

4 Ikke helt forøg, Selvrapporterede subjektive data om både eksponering og udfald: data er ikke uafhængige risiko for cirkelslutninger (trivialitetsfælden) er der en fælles bagvedliggende faktor (confounding)? Rapportere mobning Rapportere depressive symptomer Dias 10 Personlighed? Sagt en anden måde: forøg, Når vi taler om mobning tænker vi en proces hvor nogen i objektiv forstand overskrider NORMER for udsagn eller handlinger overfor bestemte personer Men det vi måler i vore undersøgelser er den ene parts oplevelse af situationen, som kan være farvet af sindsstemning, harme og oplevelse af uret men Dias 11 Hvordan kan vi omgå subjektiv rapportering? forøg, Vidner til mobning: Er risikoen for depression blandt medarbejdere i arbejdsenheder, hvor vidner rapporterer mobning større end i arbejdsenheder, hvor der ikke rapporteres mobning? Dias 12 4

5 Alternativ fremgangsmåde: Andel af medarbejdere I en arbejdsenhed som er vidne til mobning % vidner til mobning af ansatte i en arbejdsenhed 0% 1-20% 21-30% >30% Enheder Personer Dias 13 Risiko for depression I forhold til andel I en arbejdsenhed, der har observeret mobning forøg, Andel Personer Ny depression, % OR OR kontrolleret 0% % CI 1-20% % >30% Kontrol af: køn, alder, tidligere depression, depressive symptomer, familiær disposition, uddannelse, rygning, alkoholforbrug Dias 14 Hvordan kan vi omgå subjektiv rapportering? forøg, Vidner til mobning: En enkelt undersøgelse støtter ikke hypotesen om mobning som årsag til depression Tidligere rapportering af mobning: Forløb Spørge om faktuelle negative handlinger Spytkortisol Dias 15 5

6 Konklusion forøg, Mobning er en forløber for depression men stadig usikkert om den øgede forekomst skyldes mobning Behov for studier, hvor man ved observation eller anden måde opnår uafhængige mål for forekomst af mobning Dias 16 Anbefaling forøg Usikkerhed om mulige helbredskonsekvenser er (selvfølgelig) ikke et argument for at nedprioritere indsats overfor dette arbejdsmiljøproblem, I arbejdsskadesammenhæng må lægges vægt faktuelle data om grænseoverskridende adfærd og uafhængige observationer Dias 17 Byt billede: Ny slide og klik ikon, indsæt billede? Dias 18 6