Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve
|
|
- Frederik Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret som værende en dynamiske udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser og kontinenter og den deraf følgende stadig mere vidtgående gensidige afhængighed lande og folk imellem. 1 Disse nye internationale forhold samt afhængighed til hinanden er med til at skabe mere handel på tværs af lande, sprede demokratiet samt at fremme konkurrenceevnen hvilket vil gavne økonomien. Den i højt grad pessimistiske 2 Kristensen argumenterer for, at globaliseringen både skader miljøet, fremmer fattigdommen samt dræber nationalstaten hvorefter han vælger at sammenligne det med nazisme. Dette er dog ikke tilfældet, da globaliseringen faktisk bidrager til en øget indsats på miljøet og fattigdom. Dette bliver bl.a. hjulpet af den øgede kommunikation, som er med til at dirigere menneskets opmærksomhed til de pågældende problemer, der i bund og grund skyldes globaliseringens udbredelse. Kristensen fortæller videre, at de multinationale selskaber bliver mere og mere enerådende. Faktisk, så biddrager disse selvsamme multinationale selskaber til en fremvækst i den 3. verden. Ved at producere varer i udviklingshæmmede lande, formår disse selskaber at skabe nye arbejdspladser og dermed sætte gang i landendes økonomier. Globaliseringen bevirker yderligere til spredningen af demokrati, hvilket indirekte vil fremme verdensfreden idet, at demokratiske lande aldrig har været i krig med hinanden. På samme vis har globaliseringen medført, at menneskerettighederne er blevet sat på verdensdagsordenen i en langt højere grad end tidligere. Endvidere fortæller Kristensen, at arbejdsløsheden vil forværres i takt med, at globaliseringen spredes. Globaliseringen vil i stedet forstærke konkurrenceevnen. Derudover vil der opstå flere jobmuligheder i takt med, at flere internationale firmaer vil tilbyde arbejdspladser i Danmark. Firmaer, der ikke ville at beliggenhed i Danmark hvis det ikke var for globaliseringen. Konkluderende har globaliseringen medført en øget opmærksomhed på flere aktuelle problemer samt skabt mulighed for endelig at bryde med den 3. verden. 1 isering 2 Global politik, s. 141 Side 1 af 8
2 1b) Denne opgave vil opstille tre hypoteser, der kan forklare de udviklingstræk i erhvervsfordelingen, som fremgår af tabel 1. Dette vil blive understøttet af en faglig begrundelse. 1. Grundet teknologiens udbredelse falder antallet af beskæftigede i den primære erhvervssektor drastisk fra 1948 til Ifølge tabellen er antallet af beskæftigede i det primære erhverv faldet med hele 25,4%. Dette skyldes primært teknologiens udbredelse, som har fungeret som en effektivisering blandt bl.a. landmænd. De kan nu erhverve sig nye og bedre maskiner som kan dække et større omfang og som er billigere i drift end tidligere. Dette medvirker dog også til, at der ikke længere brug for den samme andel arbejdskraft som tidligere, hvilket betyder, at antallet af beskæftigede, falder som teknologien udbreder sig. 2. Fra falder antallet af beskæftigede i det sekundære erhverv pga. skiftet fra industrisamfundet til informationssamfundet. Den teknologiske fremdrift bevirker, at bl.a. kommunikationsmulighederne er øget og nemmere kan nå længere destinationer. Disse kommunikationsmuligheder bidrager stærkt til en øget internationalisering af verden. Denne internationalisering medfører bl.a. at der bliver stillet højere krav uddannelse. Dette resulterer i, at det bliver mere attraktivt at tage en længerevarende uddannelse fremfor det traditionelle industriarbejde. Viden og information begynder så småt at blive en magtfaktor hvilket påvirker danskerne. Derudover bevirker introduktionen af mere og bedre teknologi også, at der igen ikke længere er brug for den samme arbejdskraft som tidligere, så flere bliver nød til at søge nye jobs. 3. De private samt offentlige tjenester oplever en fremgang i takt med tilbagegangen af de primære og sekundære erhverv samt skabelsen af nye erhverv. I takt med, at de primære og sekundære erhverv oplever en stor tilbagegang, forårsaget af bl.a. skiftet fra det moderne til det senmoderne samfund hvilket hovedsagligt skyldes den nyudviklede teknologi, oplever de private og offentlige tjenester en voldsom stigning i antallet af beskæftigede. Hvor produktionen var vigtigst Side 2 af 8
3 førhen fokuseres der nu i højere grad på service og tjenesteydelser. Folket har i højere grad brug for sidstnævnte og har lettere mulighed for at få et arbejde indenfor de offentlige tjenester, da der opstår flere og flere jobs indenfor den kategori. 671 ord. Delopgave B 2) Denne opgave vil undersøge, hvad der af materialet kan udledes om, hvilke forhold omkring arbejdet, der har betydning for danskerne. Undersøgelsen vil understøttes af relevante beregninger. I det senmoderne danske samfund prioriteres evnen til at kunne forsørge sig selv højt. Dette er dog ikke ensbetydende med, at danskerne umiddelbart tager det første job som de kan finde. For at kunne determinere hvilke forhold omkring arbejder, som har betydning for danskerne, skal der tages stilling til forskellige faktorer. Disse indebærer bl.a. løn, interesse og arbejdsløshed. Tabel 1 (bilag B1) viser danskernes forhold til vigtigheden af deres indkomst ift. deres arbejde. Tabellen er angivet i absolutte tal og er opdelt i køn. Der kan ses en tydelig tendens til, at lønnen spiller en vigtig rolle. Ud af de 1555 respondenter, som har besvaret undersøgelsen, svarer 925, at lønnen enten er meget vigtig eller vigtig. Der er kun 198 respondenter, der erklærer, at de ikke mener, at lønnen er vigtig når det angår arbejde. Ved at kigge på Chi 2 -testen kan det udledes, om der er forskel blandt kønnene ift. besvarelserne. I samfundsvidenskabelige studier skal Chi 2 -testens p-værdi være under 0,05 for at der er en signifikant forskel hvilket betyder, at hypotesen forkastes. Tager man udgangspunkt i, at der ikke er forskel på mænd og kvinders forhold ift. til løn og arbejde, kan det ses at p-værdien er på 0,04 hvilket er under 0,05. Dette betyder, at man med 95% sikkerhed kan sige, at der er en signifikant forskel blandt kønnenes holdning om vigtigheden af et job ift. lønnen. Konkluderende forholder der sig dog stadig en forholdsvis klar tendens til, at danskerne prioriterer løn højt når der vælges arbejde. Tabel 2 (bilag B1) viser danskernes forhold til at have et arbejde selvom de ikke har brug for pengene. Tabellen er angivet i absolutte tal samt opdelt i køn og er fortaget i år Der ses en tydelig tilbøjelighed til, at danskerne gerne vil have et arbejde selvom de ikke har brug for pengene. Derudover kan der, ved hjælp af en Chi 2 -test, måles om der befinder sig Side 3 af 8
4 en forskel blandt kønnenes besvarelse. Ud fra p-værdien, som ligger på 0,79, ses det, at der ikke er nogen forskel blandt kønnene. Både mænd og kvinder mener altså, at de gerne vil have et arbejde uden nødvendigvis at have brug for pengene. Dette bevirker altså, at et arbejde ikke kun handler om løn, og dermed selvforsørgelse, men også inkluderer andre faktorer. Disse faktorer kan dog ikke udledes præcist ud fra denne tabel, da respondenterne ikke har fået muligheden til at angive hvorfor de svarer som de gør. Konkluderende ses det, at danskerne i denne sammenhæng ikke vægter lønnen som en total faktor i deres arbejde. Størstedelen, uanset køn, agter at arbejde på trods af det faktum, at de ikke har brug for pengene. I figur 1 (bilag B2) ses den årlige bruttoindkomst (målt i pct.) og oplevelse af at arbejdet er interessant (målt i 1000 kr.) afbilledet i et koordinatsystem. Der ses en tydelig tendens til, at et individ finder sit arbejde mere interessant, jo større en bruttoindkomst de har. Tendensen kan dog tydeliggøres yderligere ved at kigge på den lineære regression. Den angiver, at for hver gang x (dvs. når bruttoindkomsten stiger med 1000 kr. om året) stiger med 1, så stiger y (procenten for hvor interessant danskernes synes deres job er) med 0,047, hvilket svarer det 4,7%. Statistikkens pålidelighed kan ikke vides fuldstændig sikker idet, at antallet af besvarelser ikke er angivet. Set i forhold til R 2 -værdien, den såkaldte korrelationskoefficient, ses det dog, at der forholder sig en lineær sammenhæng mellem besvarelserne, da R 2 -værdien er på 0,82 hvilket er over den acceptable grænse på 0,6. Ergo er der altså en forholdsvis god sammenhæng mellem danskerne bruttoindkomst set i forhold til hvor interessante deres jobs er. Det kan igen konkluderes, at lønnen spiller en væsentlig faktor angående danskernes job akkurat som det var tilfældet i tabel 1. Tabel 3 (bilag B2) viser andelen af forskellige grupper i befolkningen, som har arbejdet frivilligt inden for det sidste år. Undersøgelsen angiver gennemsnittet af besvarelserne, som er angivet i procent, og er lavet i år I forhold til køn er der ikke stor forskel på andelen af danskerne, som har arbejdet frivilligt. Det ses, at der er 6% flere mænd, som arbejder frivilligt og, at mænd i gennemsnit også arbejder 2 timer mere end kvinderne gør. I forhold til antallet af timer, som kønnene arbejder, er differensen blandt kønnene så lille, at den ikke er mærkbar. Men hvis der ses på andelen, som arbejder frivilligt kan det ses, at der dog er flere mænd end kvinder, som arbejder frivilligt. Differensen er igen forholdsvis lille, men viser dog, at har mænd er mere tilbøjelige til at arbejde frivilligt end kvinder er. Side 4 af 8
5 Aldersmæssigt er det de årige som har størst chance for at arbejde frivilligt. De er klart mere tilbøjelige til at arbejde frivilligt end nogle af de andre aldersgrupper. Dog er de på samme tid også den aldersgruppe, som arbejder færrest timer om måneden i gennemsnit. Både de årige og årige har næsten den samme tendens til både at arbejde frivilligt men også antallet af timer om måneden som de gør det i. De 66+-årige er mindst chance for at arbejde frivilligt, hvilket primært skyldes deres alder. Den sidste kategori, som indgår af tabellen, angår forholdet til frivilligt arbejde ift. aktørens arbejdssituation. Denne statistik viser, at de, som arbejder over 40 timer om ugen, er langt mere tilbøjelige til at arbejde frivilligt end de, der arbejder færre timer eller slet ikke har et arbejde. Ift. til besvarelserne, så passer tabel 2 og 3 ikke sammen. Tabel 2 viste, at størstedelen af danskerne, uanset køn, gerne ville arbejde på trods af, at de ikke manglede penge. På trods af det ses det af tabel 3, at dette ikke nødvendigvis er sandt. Derfor kan det konkluderes, at des flere penge man tjener, des mere tilbøjelig er man til at arbejde frivilligt. Penge har altså en forholdsvis stor indvirkning på danskerne når det gælder valg af arbejde. Disse statistikker taget i betragtning kan der antydes en klar sammenhæng om hvilke forhold omkring arbejdet, der har betydning for danskerne. Den største faktor, der indvirker, er lønnen. Danskerne fortrækker at blive betalt ordentlig for deres arbejdsindsats. Denne bliver prioriteret højt blandt størstedelen af danskerne og det er langt de færreste, der slet ikke mener, at den har betydning. Tendensen er ikke fuldstændig ens blandt kønnene, men overordnet set, så har lønnen en stor betydning. Dog forholder det sig alligevel sådan, at danskerne godt vil arbejde, selvom de ikke nødvendigvis har brug for pengene. Dette hentyder til, at selve professionen spiller en rolle og dermed ikke kun lønnen. Danskerne har ikke brug for et bedre job, som kan biddrage til en højere løn, hvis de allerede er tilfredse med deres nuværende. Dog at det kun de, der arbejder mere end 40 timer om ugen, som er mest sandsynlige til at arbejde frivilligt. Det ses, at arbejdsløse hellere vil finde sig et betalt arbejde. Dette kan skyldes den marginalisering som arbejdsløse oplever, som vil blive yderligere uddybet i diskussionen. Konkluderende er det lønnen, der er den største faktor for danskernes vedkommende ift. deres job. Størstedelen mener, at lønnen er vigtig, men er også tilbøjelige til at arbejde uden at have brug for pengene. Dernæst er der også en tendens til, at danskere arbejder frivilligt, hvilket igen afhænger af deres arbejde. Side 5 af 8
6 1b) Denne opgave vil diskutere hvilke positive og negative konsekvenser det har for den enkeltes identitet at stå uden for arbejdsmarkedet. Diskussionen vil tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B2 samt anvende sociologisk teori. Definitionen af et velfærdssamfund lyder: Det institutionelle resultat af idéen om, at staten er ansvarlig for borgernes velfærd, der forstås som både materielle og ikke-materielle goder, fx tryghed og trivsel. 3 Er det så ensbetydende med, at det også er op til staten at betale, samt sørge for at tilbyde arbejde, til de danskere, der står uden arbejde? Ifølge Robert Nielsen alias Dovne Robert er dette tilfældet. Han argumenterer for, at på trods af, at han er en del at et samfund betyder det ikke, at han føler sig nød til at tage et arbejde, som er under hans standard, for at kunne bidrage til det pågældende samfund. I stedet mener han, at det er op til staten, som allerede bidrager med bl.a. kontanthjælp, dagspenge og SU til de, som mangler penge, at finde et tilfredsstillende arbejde til ham. Robert er stereotypen på det problem, der hersker i dagens Danmark. Kollektivet anser nemlig de arbejdsløse som Robert. Det er denne diskurs, som Simon Bauer, kommunikationschef i a-kassen Min A-kasse, vil ændre. Han fortæller at: At der en individualisering af det at være arbejdsløs. Uddybende fortæller han, at det er danskerne opfattelse, at det er de arbejdsløses egen skyld, at de står uden arbejde. Denne diskurs har han tænkt sig at ændre ved at ændre betegnelsen for en arbejdsløs. I stedet for at blive anerkendt som værende arbejdsløse skal de i stedet anerkendes som værende jobjægere. Derfor skal fordommen om, at de arbejdsløse bare sidder og nasser på staten, erstattes af et syn på, at de jagter jobs hele dagen. Dette er hvad Bauer prøve at ændre ved at introducere begrebet jobjæger, som skal være med til at ændre på den måde samfundet ser de arbejdsløse på. Uddybende fortæller han, at dette problem gælder stort set alle danskere, og forklarer, at der er omkring , som står uden arbejde hvert eneste år. Derudover er problemet i dag højt grad aktuelt primært pga. finanskrisen, som har medvirket til, at tusinder af danskere står uden arbejde. Men kan de arbejdsløse ikke bare ignorere de negative fordomme, som kollektivet har om dem? Det primære problem ved at være arbejdsløs er, at det pågældende individ bliver marginaliseret altså nærmest udstødt socialt fra samfundet. Arbejdsmarkedsmarginaliseringen kan derudover medføre psykosociale konsekvenser. 4 Disse 3 narki/velf%c3%a6rdsstat 4 Side 6 af 8
7 indebærer både personlige, med også samfundsmæssige problemer. Der argumenteres for, at en langtidsarbejdsløs, som dermed er blevet arbejdsmæssigt marginaliseret, kan bevirke, at vedkommende også bliver marginaliseret på andre områder i livet. Dette kan indebære uddannelse, sociale forhold til bl.a. familie og venner, ens form, m.m. Det betyder dog ikke, at hvis man bliver marginaliseret fra arbejdsmarkedet endegyldigt ender med, at det også vil gå galt på de resterende planer. Frem for at tale om en dominoeffekt, forårsaget af marginaliseringen fra arbejdsmarkedet, er der tale om en forøget sandsynlighed. De forskellige typer marginaler hænger altså ikke direkte sammen. Derudover kan arbejdsløsheden bidrage til stress i form af tab af glæde, der kan skyldes, at man ikke længere har en reel dagsorden og dermed finder sig selv siddende foran fjernsynet med dårlig samvittighed. Årsagen til disse tendenser kan skyldes det faktum, at medierne har haft en øget opmærksomhed på, at man skal yde før man kan nyde. Som Bauer påpeger anser de danskere, der har et arbejde, deres medmennesker uden et arbejde, for at bare ikke at gide at arbejde. Dette betyder, at de marginaliserede personer bl.a. føler skam og for dårlig samvittighed i form af, at samfundet ser ned på dem. Individerne kan derudover begynde at lyve, eller spille skuespil for at se bedre ud, som den canadisk-amerikanske sociolog Ervin Goffman 5 er kendt for. Tilsyneladende lægges der ikke meget vægt i hvad folk synes om arbejdsløse. Kollektivet bidrager altså ikke nok til at hjælpe de arbejdsløse, fordi de forstiller sig at skulle hjælpe Robert. Derfor opstår den nærmest liberalistiske individualisering om, at det er op til individet selv at finde sig et arbejde. Spørgsmålet her er bare, om individet i dette tilfælde virkelig er sin egen lykkes smed, eller om de får brug for kollektivets hjælp. Konkluderende er det at anskaffe sig et job blevet et individuelt problem. Kollektivet ser ned på de arbejdsløse og mener, at de selv bør anskaffe sig et arbejde fremfor at nasse af statskassen. Dette kan dog ændres ved at bl.a. omtale dem som jobjægere, som bevirker, at man får et andet indtryk at dem. Dette skal få kollektivet til at indse, at jobjægerne faktisk prøver at komme ind i samfundet igen, så de dermed heller ikke bliver marginaliseret i samme grad som er tilfældet i dag. 5 Side 7 af 8
8 Litteraturliste Bilag B2 Den Store Danske Globalisering ibog UCViden Global Politik Side 8 af 8
Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark.
Eksempel på besvarelse af spørgeordet Hvad kan udledes (beregn) inkl. retteark. Denne opgavetype kan tage sig ud på forskellig vis, da det udleverede materiale enten kan være en tabel eller en figur. Nedenfor
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereResultater af succes-undersøgelsen via Internettet
Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereSeksualiserede medier
Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Læs mereLivskvalitet er forbundne kar
2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereProcesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske
Læs mereSide 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 6 Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Ansættelsestryghed... 4 2.1. Kvinder er lidt
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereUnges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti
Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereForsørgelsesgrundlaget
Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereBygge- og anlægsbranchen i område Fyn
Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereBeskæftigelsestryghed blandt studerende
Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereLÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST
LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereADBLOCK 2018 I DANMARK. Udarbejdet af AW Media
ADBLOCK 2018 I DANMARK Udarbejdet af AW Media INTRODUKTION Hvordan ser danskernes adblock tendenser ud i år 2018? Det har AW Media sat sig for at undersøge. I rapporten præsenteres et kombineret billede
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereMarkedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers
Markedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers 1 Indholdsfortegnelse Randers Ugen markedsanalyse... 3 Kvantitativ markedsanalyse... 3 Demografi... 3 Analyse af opstillede
Læs mereFasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource!
"Seniorer har skabt et vigtigt fundament for en stærk dansk økonomi Fasthold viden +55 år - en stærk og motiverende ressource! Et godt og langt arbejdsliv Alder er et tabu Virksomhederne frygter diskrimination
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Vi har ikke problemer med ligeløn i Danmark Torsdag den 15. marts 2018 Mænd tjener mere end kvinder. Det er, fordi de arbejder flere timer. Flere kvinder end mænd arbejder på nedsat tid, skriver
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereHvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?
Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereBygge- og anlægsbranchen i område Østjylland
Bygge- og anlægsbranchen i område Østjylland Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereMaj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning
Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereOpgaverne dækkede et bredt udsnit af de faglige mål og centralt kernestof i sociologi, økonomi, politik og international politik.
02.10.2014 NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG, NYHEDSBREV NR. 24 SKRIFTLIG PRØVE I SAMFUNDSFAG 2014 1. Karakteristik af eksamenssæt Der blev stillet fire sæt til skriftlig prøve i samfundsfag 2014: 26.
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereBeskæftigelse og handicap
Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mere1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen
November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereE-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde
E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereBORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014
BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mere