Anmeldt tilsyn på Birkelse plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 16. december 2008 fra kl. 7.00

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Birkelse plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 16. december 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Birkelse Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det vil vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt, samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes om morgenen. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer til vores vurdering det er vores vurdering, at den måde, hvorpå arbejdet er organiseret og vagtplanlægningen er, bidrager til en rolig start på dagen en beskrivelse af rammerne for måltidet, herunder hvordan spisemiljø og samvær beboere og medarbejdere imellem vil være en støtte for tilrettelæggelsen af dagligdagen medarbejderne giver generelt udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen det bør sikres, at dokumentation bliver i overensstemmelse med de krav, der stilles for området og at der skabes en fælles forståelse for den individuelle indsats. Det vil vi følge op på ved det kommende tilsyn. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

2 Iagttagelser og anbefalinger Siden forrige tilsynsbesøg er der tiltrådt en ny leder. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra vores foregående tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Omgivelserne fremtræder rene og pæne. Her er hyggeligt og pyntet til jul over det hele, hvilket beboerne udtrykker stor glæde ved. Det fremhæver det hjemlige indtryk og skaber en god atmosfære. De omsorgsmæssige forhold Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at stå op. Det er et resultat af, at der for de fleste beboeres vedkommende er lavet faste aftaler om, hvornår de ønsker at komme op, og hvornår de har brug for hjælp til det. Beboerne sidder hjemme hos sig selv og nyder morgenmaden. Hver fredag er der fælles morgenkaffe. Vi får oplyst, at næsten alle beboere deltager i arrangementet. Beboerne ser frem til dagen, hvor der er morgensang, kaffe og brød og fælles informationer. Formiddagen tilbringes for flere beboeres vedkommende i fællesstuen. Enkelte beboere har et nært bekendtskab med hinanden og mødes ofte i fællesstuen eller i aktivitetslokalerne. Beboerne oplyser, at de så vidt muligt deltager i de tilbud om aktiviteter, der er i huset. De er meget tilfredse med indholdet og omfanget af aktiviteter. På baggrund af vores iagttagelser og samtaler med beboerne er vores opfattelse, at det med fordel kan drøftes, hvordan samværet med beboerne sikres størst mulig prioritet i alle situationer. Her kan en måltidspolitik være en støtte. Beskrivelser af rammerne for måltidet, herunder hvordan spisemiljø og samvær mellem beboere og medarbejdere kan være er en god støtte for tilrettelæggelsen. Endvidere vil det være med til at sikre en ensartet indsats. Beboere udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje, som til løsningen af praktiske opgaver. Det samme gør sig gældende med hensyn til mængden og kvaliteten af maden. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne møder som planlagt den dag, vi er på tilsynsbesøg. Der er en sygemelding, som medfører, at der må kaldes en afløser ind. Afdelingssygeplejersken møder ind alle hverdage og forestår organiseringen og fordelingen at opgaverne mm. Medarbejderne er bekendt med proceduren for indkaldelse af afløsere. Medarbejderne fordeler opgaverne hos den enkelte beboer med udgangspunkt i kontaktpersonsordningen. Det skaber et godt grundlag for sikring af kontinuiteten i hverdagen. Det skaber tryghed for beboerne, at de kender den/de personer, som kommer i deres hjem, og det må antages at forbedre kvaliteten, at personalet kender beboernes behov og tilstand. Arbejdet fordeles ud fra en ugeplan. Planen giver en oversigt over, hvem der skal arbejde den pågældende dag, og hvilke beboere den enkelte medarbejder skal yde hjælp. Af planen fremgår også de faste aftaler, der er indgået med beboerne. De opgaver der ellers skal løses i løbet af dagen fordeles, og 2 Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen

3 det aftales, hvem der er ansvarlig for, at de udføres. Medarbejderne er tilfredse med den måde, hvorpå dagens arbejde fordeles, fordi det giver tryghed og stabilitet i opgaveløsningen. Det kommer beboerne til gode. Det er vores vurdering, at den måde, hvorpå arbejdet er organiseret og vagtplanlægningen er, bidrager til en rolig start på dagen. Vi kan endvidere konstatere, at organiseringen tager udgangspunkt i beboernes vaner og livsmønster. I den udstrækning det har været muligt har vi forsøgt at inddrage medarbejderne i vores tilsynsbesøg. Det var umiddelbart svært, medarbejderne gav udtryk for det skyldtes travlhed i forbindelse med morgenarbejdet. Om travlheden har været reel eller et udtryk for en kultur, har vi ikke umiddelbart kunnet vurdere. Heller ikke på baggrund af gennemgangen af dokumentationen. Medarbejderne giver generelt udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen. De oplyser, at de får støtte i hverdagen fra deres leder. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med, og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Efter gennemgangen af dokumentation er det vores opfattelse, at beskrivelserne af, hvordan den hjælp og støtte, der er aftalt med beboerne er fyldestgørende og dækkende hele døgnet. Som opfølgning fra de foregående tilsyn er det vores opfattelse, at man med fordel kan erstatte det nuværende kardex med et elektroniske system. Det er vores erfaring, at det blandt andet kan minimere den tid, der anvendes til dokumentation og skabe et mere sammenhængende sagsforløb. Der bør tages stilling til, hvordan beboerne skal informeres om aftalerne, der vedrører den hjælp, de er bevilget, og hvordan hjælpen udmøntes, jf. Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser herom. Vi har med ledelsen drøftet forskellige måder, hvorpå man kan sikre en mere målrettet og ensartet individuel støtte døgnet igennem. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og indberetning af samme. Det er vores opfattelse, at emnet med fordel kan drøftes på et personalemøde. Det kan bidrage til læring og fælles forståelse. Det vil vi følge op på ved det kommende tilsyn Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. 3 Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen

4 Vi har fået en rundvisning på Birkelse Plejecenter og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 30. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 4

5 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Åbybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 13. oktober 2008 fra kl.7.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Åbybro Plejehjem. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det vil vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt, samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes om morgenen. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer til vores vurdering her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen i såvel morgentimerne som i løbet af kvalitet i den service, der ydes til beboerne medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen samt samarbejdet i det hele taget den skriftlige dokumentation er som helhed i overensstemmelse med de krav, Kommunen stiller for området. Tydeligere beskrivelser af, hvordan hjælpen udmøntes over hele døgnet, vil være et redskab til yderligere sikring af en ensartet indsats. Det vil vi følge op på ved det kommende tilsyn. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen

6 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra forrige tilsynsbesøg. Boligforhold og fysiske rammer Beboerne hygger sig sammen i fællesstuen med morgenmaden. Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at komme op. Omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. De omsorgsmæssige forhold I løbet af formiddagen samles medarbejderne i de enkelte grupper til formiddagskaffe. De beboere, der har lyst, deltager. Beboerne giver udtryk for, at der er gode muligheder for at hygge sig sammen. Beboerne udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje, som til løsningen af praktiske opgaver. Det samme gør sig gældende med hensyn til mængden og kvaliteten af maden og muligheder for samvær og aktivitet. En stor gruppe af frivillige er tilknyttet og afholder forskellige arrangementer i dag og aftentimerne.. Beboerne udtrykker megen tilfredshed med det, og mange beboere deltager. Medarbejderne støtter beboerne i at have mulighed for at mødes til måltiderne, hvis de har lyst. Her sidder medarbejderne sammen med beboerne for at skabe samvær, den fornødne ro og hygge og samtidig sikre, at beboerne får et tilstrækkeligt og næringsrigt måltid. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne møder som planlagt den dag, vi er på tilsynsbesøg. Alle samles omkring informationer og organisering af dagens opgaver. Afdelingssygeplejersken møde ind alle hverdage og er den der organiserer og fordeler opgaverne. Medarbejderne fordeler opgaverne hos den enkelte beboer med udgangspunkt i kontaktpersonsordningen. Det skaber et godt grundlag for sikring af kontinuiteten i hverdagen. Det skaber tryghed for beboerne, at de kender den/de personer, som kommer i deres hjem, og det må antages at forbedre kvaliteten, at personalet kender beboernes behov og tilstand. Det betyder blandt andet, at medarbejderne bedre kan vurdere, om der sker ændringer i beboernes fysiske og mentale tilstand, og dermed kan være behov for at justere indsatsen. Vi kan med fordel se at kontaktpersonen inddrages, når der holdes møder med f.eks. gerontopsykiatrisk team, fordi pågældende ofte er den person, der kender beboeren bedst. Det har vi også foreslået tidligere. Det er vores vurdering, at den måde, hvorpå arbejdet er organiseret på og vagtplanlægningen er, bidrager til en rolig start på dagen. Vi kan endvidere konstatere, at organiseringen tager udgangspunkt i beboernes vaner og livsmønster. Medarbejderne oplyser, at der er en velorganiseret mødestruktur, som bidrager til et højt informationsniveau. Det er også vores vurdering, at der er en veltilrettelagt informations- og mødestruktur. Vi får oplyst, at der i løbet af året har været mange medarbejdere på orlov, og der har derfor været brug for en del afløsere. Vi orienteres ligeledes om, at der er udarbejdet forslag til en handleplan i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, den skal fremlægges ved det kommende personalemøde. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen

7 Det er vores indtryk, at medarbejderne er meget engagerede i deres arbejde, ligesom de medarbejdere, vi møder, besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen, samt samarbejdet i det hele taget. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået tilfældigt udvalgte samarbejdsbøger. Der er en god orden og systematik, hvilket gør, at de fungerer som et godt arbejdsredskab for medarbejderne, samt synliggør den hjælp, der ydes. På den måde er de retningsgivende for indsatsen, hvilket er særligt vigtigt i perioder med mange afløsere. Siden forrige besøg er nye skemaer til pleje-omsorgsplanerne taget i brug. De er overskuelige og med gode muligheder for at beskrive den enkeltes individuelle støtte. Vi kan med fordel se, at planerne uddybes yderligere samt inddrog beboerens livshistorie, og byggende på den enkelte gruppes værdigrundlag. Ved gennemgangen kan vi konstatere, at beskrivelserne af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med beboernes oplevelse af den hjælp og støtte, de modtager. Samarbejdsbøgerne er hos den enkelte beboer, så pågældende og evt. dennes pårørende har mulighed for at se, hvad der er indgået af aftaler. Daglige noter skrives i kardex, indtil Care er implementeret. Det er samlet set, vores vurdering at dokumentationen er systematisk og fyldestgørende og danner et godt grundlag for det daglige samarbejde med beboerne. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og indberetning af samme, men ytrer ønske om at blive opdatering med sidste nyt inden for området. Det vil vi følge op på ved det kommende tilsyn Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Ved kommende tilsynsbesøg vil vi følge op på, om medarbejderen har fået undervisning i forhold til reglerne om magtanvendelse. Tilsynsbesøg giver ikke anledning til andre kommentarer, og der er ikke yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Åbybro Plejehjem og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde. Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen

8 Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 29. oktober 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Marianne Christiansen og Lone Christensen

9 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune Fredag den 14. november 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Biersted Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det vil vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt, samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes ved starten på dagen. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen i såvel morgentimerne som i løbet af kvalitet den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med de krav, Kommunen stiller for området. Der er en god orden og systematik og samlet set er dokumentationen retningsgivende for indsatsen. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

10 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra forrige tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Omgivelserne fremtræder rene og pæne. Beboerne oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. Beboerne har stadig stor glæde af de dyr, der er her, akvarium, et fuglebur og kat. Beboerne hjælper til med pasningen. De omsorgsmæssige forhold Beboerne udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje, som til løsningen af praktiske opgaver. Det samme gør sig gældende med hensyn til mængden og kvaliteten af maden og mulighederne for samvær og aktivitet. Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at komme op, hvilket afspejler sig ved, at der for de fleste beboere er lavet faste aftaler om, hvornår de ønsker at komme op, og hvornår de har brug for hjælp i forbindelse med morgentoilette. Medarbejderne motiverer, støtter og vejleder beboerne til at klare så meget som muligt selv i forbindelse med den personlige hygiejne, således de oplever at det er vigtigt at vedligeholde de færdigheder, de har. De tager hensyn til den enkelte beboers vaner, og har beskrevet hvilke forhold, der kan glæde den enkelte. Det er meget motiverende og medvirker til en oplevelse af, at der udvises respekt for den enkelte. Hovedparten af beboerne mødes i fællesstuen til morgenmaden, men enkelte foretrækker at side i deres bolig og nyde morgenmaden. Senere på formiddagen mødes de fleste i stuen, hvor medarbejdere og beboere drikker kaffe sammen. Vores besøg falder på en fredag, hvor der er tradition for, at der serveres nybagt brød eller kage til formiddagskaffen. Det samler alle omkring kaffebordet, kan vi konstatere. Både beboere og medarbejdere ser det som en stor værdi, at de i løbet af dagen mødes omkring måltiderne. Her sidder de sammen, nyder roen og hygge og samtidigt kan medarbejderne sikre, at beboerne får et tilstrækkeligt og næringsrigt måltid. Her lægges således vægt på måltidets sociale karakter. Til dette års traditionelle julefrokost er beboere, medarbejdere og vennekredsen blevet enige om selv at tilberede maden. Julefrokosten er for beboere og medarbejdere. Vennekredsen møder op denne dag for at servere og anrette, så beboerne og medarbejderne får mulighed for at hygge sig sammen. Alle ser frem til dagen. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne møder som planlagt, den dag vi er på tilsyn. Alle mødes på kontoret og får en kort rapport fra nattevagten. Så vidt muligt deltager den daglige leder i morgenmødet. Ved dette møde er der mulighed for at se, om der f.eks. i tilfælde af sygemeldinger, er brug for at kalde en afløser ind. Her orienteres der også om, hvad der er af arrangementer og lignende den pågældende dag, så disse forhold kan inddrages i planlægningen. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 2

11 Dagen forinden er der udarbejdet en dagsplan over, hvem der er på arbejde den pågældende dag, og hvilke beboere den enkelte medarbejder skal yde hjælp. Af dagsplanen fremgår det også hvilke faste aftaler, der er indgået med de enkelte beboere. De opgaver der ellers er i løbet af dagen fordeles, og det noteres, hvem der er ansvarlig for, at opgaverne udføres. Medarbejderne er meget tilfredse med den måde hvorpå dagens arbejde fordeles, det giver tryghed og stabilitet. Det er vores vurdering, at det også giver tryghed og tilfredshed for beboerne, at aftaler overholdes. Planlægningen sker så vidt muligt ud fra kontaktpersonsystemet, hvilket betyder, at beboerne i videst muligt omfang modtager hjælp af den medarbejder, der er deres kontaktperson. Kontaktpersonsordningen skaber et godt grundlag for sikring af kontinuiteten i hverdagen. Det skaber tryghed for beboerne, at de kender den person, som kommer i deres hjem, og det må antages at forbedre kvaliteten, at medarbejderne kender beboernes behov og tilstand. Det er vores vurdering, at den måde, hvorpå medarbejdernes arbejdstider er organiseret også bidrager til, at dagen starter stille og roligt. Forekommer der sygemeldinger i weekenden foreligger der klare aftaler om, hvordan medarbejderne skal handle.. Medarbejdere oplyser, at de hovedsageligt arbejder enten i dag-, aften-, eller nattevagt, men de er meget fleksible og hjælpsomme, hvis der opstår behov for at hjælpe på et andet tidspunkt end normalt. Medarbejderne oplyser desuden, at de har en høj grad af medindflydelse og medbestemmelse i dagligdagen og ligeledes i forhold til deres vagtplan. De udtrykker glæde og tilfredshed med deres arbejde og arbejdsformen. Det kommer beboerne til gode. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Ved gennemgangen kan vi konstatere, at beskrivelserne af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med beboernes oplevelse af den hjælp og støtte, de modtager. Beboermapperne opbevares på kontoret. Der er en god orden og systematik i mapperne, hvilket gør at de fungerer som et godt arbejdsredskab for medarbejderne og eventuelle afløsere. Det giver et godt overblik over den hjælp, der skal ydes. Vi får oplyst, at der i forbindelses med den ny ledelsesstruktur vil blive udarbejdet retningslinjer for hvad der skal foreligge af dokumentation. Det er samlet set, vores vurdering at dokumentationen er systematisk, meget fyldestgørende og danner et godt grundlag for det daglige samarbejde med beboerne. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med procedurerne ved magtanvendelse. Opstår der vanskelige situationer, ved de hvilke samarbejdspartnere, der kan inddrages. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere kommentarer, eller andet til opfølgning. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 3

12 Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Biersted Plejecenter og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 30. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 4

13 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hune Plejecenter, Jammerbugt Kommune Torsdag den 13. november 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hune Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det gør vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt, samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes ved starten på dagen. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk her lægges vægt på, at de beboere, der har glæde af samværet med hinanden, får mulighed for at spise sammen her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen, i såvel morgentimerne som i løbet af kvalitet det er vores indtryk, at de medarbejdere, vi møder, besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen der er udarbejdet overskuelige resumeer over indsatsen, samt nogle udførlige døgnrytmeplaner, hvilket danner et godt grundlag for det daglige samarbejde med beboerne. Der arbejdes fortsat på at implementere det elektroniske omsorgsystem. Vi vil følge op på den skriftlige dokumentation ved det kommende tilsyn. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

14 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra forrige tilsynsbesøg. Boligforhold og fysiske rammer Her er hjemlige og hyggelige forhold i fællesarealerne. De bygningsmæssige rammer giver muligheder for samvær og aktiviteter med og mellem beboerne, og det er vores indtryk, at de bruges i det omfang, det er muligt. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. De omsorgsmæssige forhold Ved vores besøg møder vi beboere i fællesstuerne, hvor de hygger sig ved morgenmåltidet. Morgenbordet er pænt og indbydende dækket, og i baggrunden spiller musikken sagte. Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at komme op. I løbet af formiddagen mødes medarbejderne i de enkelte grupper til formiddagskaffe. De beboere, der har lyst, deltager. Beboerne giver udtryk for, at der er gode muligheder for at hygge sig sammen. Beboere udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje, som til løsningen af praktiske opgaver. Det samme gør sig gældende med hensyn til mængden og kvaliteten af maden og muligheder for samvær og aktivitet. En vennekreds er tilknyttet og forestår en del arrangementer, både om dagen og om aftenen. Beboerne omtaler det med megen tilfredshed. Medarbejderne støtter beboerne i at mødes til måltiderne, hvis de har lyst. Her sidder medarbejderne sammen med beboerne for at skabe samvær, den fornødne ro og hygge og samtidig sikre, at beboerne får et tilstrækkeligt og næringsrigt måltid. Her lægges også vægt på, at de beboere, der har glæde af samværet med hinanden, får mulighed for at spise sammen. Vi kan konstatere, at en mindre gruppe har valgt at spise deres måltider sammen i en lille hyggekrog indrettet på gangarealet. De udtrykker tilfredshed med denne mulighed for socialt samvær. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne møder som planlagt den dag, vi er på tilsynsbesøg. Alle samles omkring informationer og organisering af dagens opgaver. Medarbejderne fordeler opgaverne, men ikke altid i forhold til kontaktpersonssystemet, fordi man anser det for vigtigt, at alle kender beboerne. På den måde kan alle afløse og supplere hinanden. Det skaber et godt grundlag for sikring af kontinuitet i hverdagen og skaber tryghed for beboerne, at de kender de medarbejdere, som kommer i deres hjem. Det må antages at forbedre kvaliteten, at medarbejderne kender beboernes behov og tilstand. Det betyder blandt andet, at medarbejderne bedre kan vurdere, om der sker ændringer i beboernes fysiske og mentale tilstand, og om der kan være behov for at justere indsatsen. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 2

15 Det er vores vurdering, at den måde, hvorpå medarbejdernes arbejdstider er organiseret bidrager til en rolig morgenstart. Vi kan endvidere konstatere, at organiseringen tager udgangspunkt i beboernes vaner og livsmønster. Medarbejderen udtrykker tilfredshed med samarbejdet, men giver samtidigt udtryk for at der den sidste tid har været nogen utryghed, hvilket har tilknytning til den forestående ændring af ledelsesstrukturen i kommunen. Det er vores indtryk, at de medarbejdere, vi møder, besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med, og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Der arbejdes fortsat på at implementere det elektroniske IT- omsorgsystem. Oplæringen til brug af systemet sker ved sidemandsoplæring. Der er udarbejdet overskuelige resumeer over indsatsen, samt nogle udførlige døgnrytmeplaner, hvilket danner et godt grundlag for det daglige samarbejde med beboerne.. Vi kan konstatere, at en del dokumentation i beboerbøgerne er af ældre dato. Vi får oplyst, at der vil ske en oprydning, når al dokumentation foreligger elektronisk. Det vil vi følge op på ved det kommende tilsynsbesøg. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med procedurerne ved behov for at bruge magt. Opstår der vanskelige situationer, ved de hvilke samarbejdspartnere, der kan inddrages til forebyggelse. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Hune Plejecenter og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 3

16 Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 23. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 4

17 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Klim Ældrecenter, Jammerbugt Kommune Mandag den 11. november 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Klim Ældrecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det har vi fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen i såvel morgentimerne som i løbet af kvalitet beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes ved starten på dagen. Det svarer også til vores vurdering her er fokus på måltidets aktiverende muligheder og sociale karakter omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med de krav, Kommunen stiller for området. Der er udarbejdet beskrivelser af, hvordan hjælpen udmøntes i hverdagen. De er retningsgivende for indsatsen. Udført af Marianne Guldhammer og Lone Christensen 1

18 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi er orienteret om, at der inden udgangen af 2008 vil ske en ændring af ledelsesstrukturen, hvilket har resulteret i, at flere projekter og tiltag, der var planlagt afviklet i løbet af efteråret 2008 midlertidigt er sat i bero. Det har også betydet, at arbejdet med værdigrundlaget for Klim Ældrecenter ikke er færdigt. Boligforhold og fysiske rammer Siden forrige tilsynsbesøg er renoveringen af lejlighederne, der er tilknyttet centret sat i gang. Beboerne er genhuset flere steder i Kommunen, mens én beboer har fået tilbudt plads i Klim Ældrecenter. Der er rent, pænt og hjemligt. Beboerne giver udtryk for, at her er en god omgangstone, hvilket også svarer til vores indtryk. De omsorgsmæssige forhold Ved tilsynet møder vi beboere i fællesstuen, hvor de hygger sig ved morgenmåltidet. Det står beboerne frit for, om de vil spise morgenmaden hos sig selv eller i fællesskabet. Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at komme op. På alle hverdage varetager en medarbejder i fleksjob opgaverne i køkkenet samtidig med at pågældende har til opgave at hygge og skabe socialt samvær i fællesstuen, hvilket også skærper beboernes lyst til at opholde sig der. Det kan vi konstatere er tilfældet. løbet af formiddagen mødes medarbejderne til kaffe i fællesstuen. De beboere, der har lyst, deltager. Beboerne giver udtryk for, at det er gode muligheder for at hygge sig sammen. Siden forrige tilsyn har medarbejderne haft megen opmærksomhed på måltidernes afvikling og samværet beboerne og dem imellem under måltiderne. Det har resulteret i, at de i øjeblikket har to små spiseborde. På den måde kan de til gode se den nuværende gruppe af beboeres behov for samvær, samt styrke den enkeltes færdigheder. At spisemiljøet indrettes, så støjgenerne mindskes mest muligt øger beboernes lyst til at deltage i måltiderne i fællesskabet. Mindre spisemiljøer skaber et mere hjemligt og familielignende miljø, som også styrker muligheden for kommunikation. Samtalerne giver beboerne mulighed for at bevare deres mentale færdigheder. Her kan man fx drøfte menu. Oplevelse af inddragelse giver livskvalitet. En større gruppe af frivillige er tilknyttet og afholder forskellige arrangementer i dag- og aftentimerne. Beboerne udtrykker megen tilfredshed med det, og mange beboere deltager. En dag ugen tilrettelægges dagen uden praktiske opgaver, så som rengøring og lignende. Der afvikles i stedet aktiviteter i eller ud af huset, hygges mv. Sidst blev der tilberedt og spist suppe. Beboerne sætter stor pris på disse hyggedage. Beboerne udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje, som til løsningen af praktiske opgaver. Det samme gør sig gældende med hensyn til mængden og kvaliteten af maden og muligheder for samvær og aktivitet. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Udført af Marianne Guldhammer og Lone Christensen 2

19 Medarbejderne møder som planlagt den dag, vi er på tilsynsbesøg. Dog er der sygemeldinger, som gør at der må kaldes afløsere ind. Medarbejderne er bekendt med proceduren for indkaldelse af afløsere, der hovedsageligt kender huset og beboerne, hvilket giver tryghed for beboerne. Vi kan konstatere, at der gives en god information til de afløsere, der er kaldt ind. Ud fra et skema fordeles dagens arbejde, så det sikres at opgaverne løses på tilfredsstillende vis for både beboere og medarbejdere. Medarbejderne fordeler så vidt muligt opgaverne hos den enkelte beboer med udgangspunkt i kontaktpersonsordningen. Det skaber et godt grundlag for sikring af kontinuiteten i hverdagen. Det betyder samtidigt, at medarbejderne bedre kan vurdere, om der sker ændringer i beboernes fysiske og mentale tilstand, og dermed om der er behov for at justere indsatsen Efter morgenmødet går alle i gang med dagens arbejde. Det er vores vurdering, at den måde, hvorpå arbejdet er organiseret på og vagtplanlægningen er, bidrager til en rolig start på dagen. Vi kan endvidere konstatere, at tilrettelæggelsen tager udgangspunkt i beboernes vaner og livsmønster. Det er vores indtryk, at medarbejderne er meget engagerede i deres arbejde, ligesom de medarbejdere, vi møder, besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Medarbejderne giver generelt udtryk for tilfredshed med deres arbejde og samarbejdet.. Den skriftlige dokumentation Det elektroniske omsorgssystem er fuldt implementeret. Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med, og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Nu bruges udelukkende det elektronisk Uniq omsorgsystem til at dokumentere i. I følge medarbejderne, fungerer det godt. Alle medarbejdere har adgang til systemet og bruger det. Oplæringen til brug af systemet sker ved sidemandsoplæring. Samarbejdsbøgerne opbevares fortsat hos beboerne, indtil der er truffet en beslutning om, hvad der fremover skal tilgå beboerne af oplysninger. Hos enkelte beboere ligger kommunikationsbøger, som bruges i samarbejdet med de pårørende. De handleplaner, vi har gennemgået, er fyldestgørende og giver en tydelig beskrivelse af den hjælp, der er aftalt med beboeren, og hvordan den udføres. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med procedurerne ved magtanvendelse. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynsbesøg giver ikke anledning til andre kommentarer, og der er ikke yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Udført af Marianne Guldhammer og Lone Christensen 3

20 Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Klim Ældrecenter og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 9. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Marianne Guldhammer og Lone Christensen 4

21 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Kaas Plejecenter, Jammerbugt Kommune Fredag den 19. december 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kaas Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det vil vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt, samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt og desuden den støtte, der ydes ved starten på dagen. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen i såvel morgentimerne som i løbet af kvalitet det er vores indtryk, at medarbejderne er engagerede i deres arbejde, ligesom de medarbejdere, vi møder, besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med de krav, der stilles for området.. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

22 Iagttagelser og anbefalinger Vi får oplyst, at der i forbindelse med omstruktureringen på området vil tiltræde en ny leder. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra vores foregående tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Her fremtræder fællesrum mv. hjemlige og hyggelige. Der er pyntet til jul i hele huset, hvilket beboerne udtrykker stor glæde ved. Det fremhæver det hjemlige indtryk og en god atmosfære. Siden forrige besøg har beboerne fået en pavillon i haven, den blev indviet i sommer med rejsegilde og hvad dertil hører. Vi får oplyst, at er blevet brugt flittigt.. De omsorgsmæssige forhold Ved vores besøg møder vi beboere i fællesstuerne, hvor de hygger sig ved morgenmåltidet. Det står beboerne frit for, om de vil spise morgenmaden hos sig selv eller i fællesskabet. Vi kan konstatere, at næsten alle beboere vælger at deltage i fællesskabet. I dag, fredag, er der fælles formiddagskaffe med rundstykker. Både beboere og medarbejdere ser frem til hyggestunden og samværet med hinanden. Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp til at stå op. Det er et resultat af, at der for de fleste beboeres vedkommende er lavet faste aftaler om, hvornår de ønsker at komme op, og hvornår de har brug for hjælp til det. På baggrund af beboernes udtalelser og vores iagttagelser vurderer vi, at personalet er opmærksomt på at afbalancere hjælpen, så den tilgodeser tidligere interesser samtidig med, at der tages hensyn til den enkeltes færdigheder og formåen. Beboerne deltager efter lyst og formåen i de opgaver, der knytter sig til måltidet, både ved forberedelserne til og efter måltidet. Det kan vi ved selvsyn konstatere under besøget, hvor flere beboere hjælper med oprydningen. Her er en stille og rolig atmosfære, og omgivelserne fremtræder pæne og rene. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer til vores indtryk. Beboere giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp, de får såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. Beboerne udtrykker tilfredshed med deres hverdagsliv og de aktivitetsmuligheder, der tilbydes i de enkelte grupper. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne møder som planlagt, den dag vi er på tilsyn, hvor alle mødes i salen. Så vidt muligt møder gruppelederen ind hver morgen og deltager i morgenmødet. Ved gruppeleders fravær varetager medarbejderne ansvaret for den daglige planlægning. Ved mødet er der mulighed for at vurdere, om der f.eks. i tilfælde af syge melding, er behov for at kalde en afløser ind. Her orienteres om, hvad der er af arrangementer og lignende, samt hvad der er indgået af aftaler med de enkelte beboere den pågældende dag. Inden medarbejderne går i gang med dagens arbejde, er der 5 minutters gymnastik, hvilket er godt for velværet og samtidigt giver en god start på dagen, får vi oplyst. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 2

23 Planlægningen sker så vidt muligt ud fra kontaktpersonsystemet, hvilket betyder, at beboerne i videst muligt omfang modtager hjælp af den medarbejder, der er deres kontaktperson. Kontaktpersonsordningen skaber et godt grundlag for sikring af kontinuiteten i hverdagen. Det skaber tryghed for beboerne, at de kender den person, som kommer i deres hjem, og det må antages at forbedre kvaliteten, at medarbejderne kender beboernes behov og tilstand. Det er vores vurdering, at den måde, hvorpå medarbejdernes arbejdstider er organiseret også bidrager til, at dagen starter stille og roligt. Forekommer der sygemeldinger i weekenden foreligger der klare aftaler om, hvordan medarbejderne skal handle. Medarbejdere oplyser, at de hovedsageligt arbejder enten i dag-, aften-, eller nattevagt, men de er meget fleksible og hjælpsomme, hvis der opstår behov for at hjælpe på andre tidspunkter. En sådan fleksibilitet er også med til at skabe en fælles forståelse for opgaveløsningen. Medarbejderne oplyser desuden, at de har en høj grad af medindflydelse og medbestemmelse i dagligdagen og ligeledes i forhold til deres arbejdsplan. De udtrykker glæde og tilfredshed med deres arbejde og arbejdsformen. Der er et godt samarbejde og de gode til at hjælpe og tage hånd om hinanden. Alt sammen kommer beboerne til gode. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med. Ved gennemgangen har vi kunnet konstatere, at beskrivelserne af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med beboernes oplevelse af den hjælp og støtte, de modtager. Dokumentationen er ajourført og her er nogle meget udførligt beskrevne døgnrytmeplaner samt beskrivelse af beboerens vaner. Der er en god systematik, der giver overskuelighed, hvilket også skaber et godt arbejdsredskab for afløsere, elever og nye medarbejdere. Den enkelte beboer og de pårørende er bekendte med den hjælp og støtte der ydes, da samarbejdsbøgerne ligger hos beboerne og heraf fremgår tydeligt hvilken hjælp og støtte, der er aftalt med den enkelte. Flere medarbejdere skal deltage i et kursusforløb omhandlende dokumentation. Det er samlet set, vores vurdering at dokumentationen er systematisk og fyldestgørende og danner et godt grundlag for det daglige samarbejde med beboerne. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med Kommunens procedurebeskrivelse i forbindelse med magtanvendelse og indberetningspligt. Der arbejdes målrettet på at udvikle værktøjer til forebyggelse. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere kommentarer. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. 3 Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen

24 Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Kaas Plejecenter og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 30. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 4

25 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Pandrup Plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 16. december 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Pandrup Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Fokus Ved dette uanmeldte tilsyn har vi især sat fokus på stemningen og atmosfæren i al almindelighed samt fulgt op på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Endvidere har vi gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller signalerer, at de modtager hjælp og støtte som aftalt samt tilfredshed med den måde, hvorpå støtte og hjælp ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt. Det er vores vurdering, at den daglige støtte til beboerne er forankret i en respektfuld holdning til beboerne her er en god stemning og atmosfære. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone, hvilket også svarer til vores indtryk omgivelserne fremtræder rene og pæne. Det hjemlige miljø er befordrende for beboernes muligheder for inddragelse i hverdagslivets opgaver og medvirker til trivsel medarbejderne udtrykker tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen, hvilket har en positivt afsmittende effekt på beboernes velbefindende den skriftlige dokumentation er i overensstemmelse med de krav, der stilles for området. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

26 Iagttagelser og anbefalinger Vi får oplyst, at der i forbindelse med omstruktureringen er politisk besluttet, at køkkenet skal lukke. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra vores foregående tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Der er pænt pyntet op i fællessalen, hvor beboere og personale skal spise julefrokost. Det sker umiddelbart efter vores tilsynsbesøg. Beboernes lejligheder er indrettet i overensstemmelse med den enkeltes smag og interesser og i enhederne er der mulighed for såvel fællesskab som privatliv. Vi kan konstatere, at fællesarealerne er indrettet hjemligt og hyggeligt og inviterer til at opholde sig der. Fællesstuerne er indrettet, så de i mødekommer beboernes behov. Der er pænt, rent og smukt pyntet til jul overalt. De omsorgsmæssige forhold Ved vores besøg møder vi beboere i fællesstuerne. Der er travlhed rundt omkring, hvor alle er ved at gøre klar til julefrokosten. Beboerne er festklædte. Både beboere og medarbejdere ser frem til dagen og samværet med hinanden. Medarbejderne er meget opmærksomme på, at samværet med beboerne skal sikres størst mulig prioritet på alle tidspunkter af dagen, og at hverdagen skal tilrettelægges ud fra den enkelte beboers ønsker, behov og tidligere vaner. Der er et godt netværk af frivillige tilknyttet plejecentret. I dag er flere af de frivillige inddraget i arrangementet til blandt andet borddækning og andre praktiske opgaver. Der bliver holdt velkomsttale af ledelsen, m af liv og julestemning. Beboere giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp, de får såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. Beboerne udtrykker tilfredshed med deres hverdagsliv og de aktivitetsmuligheder, der tilbydes. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Trods travlheden i huset pga. julefrokosten er medarbejderne imødekommende og udviser interesse for at fortælle om deres arbejdsplads. De er opmærksomme på at medvirke til at skabe en god stemning og atmosfære. Efter samtaler med medarbejderne er det er vores indtryk, at der er tale om dygtige og engagerede medarbejdere, som er motiverede for at hjælpe de enkelte beboere på en ordentlig og venlig måde. Opgaverne er fordelt sådan, at det fortrinsvis er kontaktpersonen, der varetager plejen af beboerne. Det giver en god kontinuitet i opgaveløsningen og medvirker samtidig til at skabe den fornødne tryghed for beboerne. Her er et godt samarbejde, også på tværs af boenhederne. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med deres arbejdsplads og er bekendte med deres ansvar og kompetence område. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 2

27 Der er ifølge medarbejderne en god og velfungerende kontakt med de forskellige eksterne samarbejdspartnere, fx fysioterapeut og visitator. Der er god støtte fra og dialog med ledelsen. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med. Ved gennemgangen har vi kunnet konstatere, at beskrivelserne af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med beboernes oplevelse af den hjælp og støtte, de modtager. Dokumentationen er ajourført, og her er meget udførligt beskrevne døgnrytmeplaner samt beskrivelse af beboerens vaner. Der er en god systematik, der giver overskuelighed, hvilket også skaber et godt arbejdsredskab for eventuelle afløsere og nye medarbejdere. Det er samlet set, vores vurdering at dokumentationen er systematisk og fyldestgørende og danner et godt grundlag for det daglige samarbejde med beboerne. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med Kommunens procedurebeskrivelse i forbindelse med magtanvendelse og indberetningspligt. Der arbejdes målrettet på at udvikle værktøjer til forebyggelse. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere kommentarer. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Pandrup Plejecenter og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. 3 Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen

28 Aalborg, den 30. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 4

29 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Saltum Plejecenter, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 11. november 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Saltum Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi sat fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt koncentreret os om opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det vil vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for den enkelte beboers trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk vi har anbefalet, at man revurderer, hvilken information, der skal gives og hvordan den gøres tilgængelig for beboerne. Samtidig bør det i informationen til medarbejderne sikres, at tavshedspligten overholdes. vi har foreslået, at man revurderer prioriteringen af og arbejdsgangen i opgaveløsningen i morgentimerne, herunder den tid, der anvendes til mødeaktivitet. I gennem arbejdstilrettelæggelsen bør beboerne sikres mest muligt samvær også under måltidet. ved gennemgangen af dokumentation kan vi konstatere, at der fortsat er behov for at ajourføre og uddybe døgnrytmeplanerne. Der bør derfor stadig arbejdes på at sikre, at dokumentationen bliver retningsgivende for hjælpen og sikrer beboerne de informationer, de har ret til og krav på. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

30 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra vores foregående tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. I begge enheder konstaterer vi, at der forskellige steder er ophængt informationer af forskellige karakter. Det er selvfølgelig vigtigt, at sikre såvel beboere som personale rettidig og relevant information. Derfor har vi anbefalet, at man revurderer, hvilken information, der skal gives og hvordan den gøres tilgængelig for beboerne. Samtidig bør det i informationen til medarbejderne sikres, at tavshedspligten overholdes. De omsorgsmæssige forhold Ved vores tilsyn opholder beboerne sig i fællesstuerne. Det er beboerne der beslutter, om de vil spise morgenmaden hos sig selv eller i fællesskabet. Der er en stille og rolig atmosfære i forbindelse med, at beboerne får hjælp og støtte til at komme op. Vi kan konstatere, at der i løbet af formiddagen kan være længere perioder, hvor medarbejderne er optaget af opgaver i beboernes hjem. Heraf følger det, at beboerne opholder sig alene sammen i fællestuerne. Vi orienteres om og kan konstatere, at der lige nu er der en del beboere der har behov for hjælp i forbindelse med måltiderne. Vi har derfor foreslået, at man revurderer prioriteringen af og arbejdsgangen i opgaveløsningen i morgentimerne, herunder den tid, der anvendes til mødeaktivitet. I gennem arbejdstilrettelæggelsen bør beboerne sikres mest muligt samvær også under måltidet. Det er befordrende for lysten til at opholde sig i fællesskabet og dermed for appetitten. Senere på formiddagen mødes medarbejderne på hver etage til kaffe. De beboere, der har lyst, deltager. Beboerne giver udtryk for, at det er gode mulighed for at hygge sig sammen. Omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk. Beboere udtrykker tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager i det daglige, såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne møder som planlagt den dag, vi er på tilsynsbesøg. Alle mødes for at få de rette informationer og organisere dagens opgaver. Gruppelederen møder så vidt muligt ind hver morgen og er den, der kalder ind ved evt. sygemeldinger. Der er denne dag en sygemelding, og der kaldes en afløser ind. Er gruppelederen ikke til stede, er medarbejderne bekendte med proceduren for indkaldelse af afløsere, der hovedsageligt kender huset og beboerne, hvilket giver tryghed for beboerne. 2 Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen

31 Medarbejderne fordeler opgaverne, men ikke altid i forhold til kontaktpersonssystemet, fordi man anser det for vigtigt, at alle kender beboerne. På den måde kan alle afløse og supplere hinanden. Medarbejderen udtrykker tilfredshed med samarbejdet, men giver samtidigt udtryk for at der den sidste tid har været nogen utryghed, hvilket har tilknytning til den forestående ændring af ledelsesstrukturen i kommunen. Her har vi givet flere forslag til, hvordan man kan sikre, at alle oplever sig velinformerede, hvilket er særligt vigtigt i en omstruktureringsproces. Det er vores indtryk, at de medarbejdere, vi møder, besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med, og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Der arbejdes fortsat på at implementere det elektronisk Uniq-omsorgsystem. Oplæringen til brug af systemet sker ved sidemandsoplæring. Ved gennemgangen af dokumentation kan vi konstatere, at der fortsat er behov for at ajourføre og uddybe døgnrytmeplanerne. Der bør derfor stadig arbejdes på at sikre, at dokumentationen bliver retningsgivende for hjælpen og sikrer beboerne de informationer, de har ret til og krav på. Hos enkelte beboere ligger kommunikationsbøger, som bruges i samarbejdet med de pårørende. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og indberetning af samme, men der er et ønske om at informeret om de seneste justeringer på området. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynsbesøg giver ikke anledning til andre kommentarer, og der er ikke yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Saltum Plejecenter og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om 3 Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen

32 tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 8. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 4

33 Ældrerådets høringssvar vedr. tilsynsrapporter Fra REVAS 2008 Tilsynsrapporterne er blevet behandlet på ældrerådsmødet Torsdag den 26. februar 2009 Social-, Sundhed & Beskæftigelse Borgervænget 12, Brovst 9460 Brovst Oprettet af Dorde Wisniewski Bendtsen Tlf: / Medlemmer: Jørgen Hellum, Jørn Kjær, Henning Jensen, Aase Billeskov Nielsen, Bent Jensen, Herdis Gregersen, Gudrun Simonsen, Villy Winde, Svenning Sørensen, Bodil Mejlholm, Lilly Nielsen, Karlo Kjær, Mary Matthiasen. Afbud: Herdis Gregersen, Bent Jensen Ældrerådets høringssvar til SSU vedrørende Revas lovpligtige tilsyn på kommunens plejecentre i Høringssvar: 5 tilsynsrapporter er blevet gennemgået. Det drejer sig om Pandrup pl. center, Møllegården, Kaas Pl. center, Birkelse Plejehjem og Solbakken. Ældrerådet har uddelegeret gennemgang af tilsynsrapporter fra plejecentre i Jammerbugt Kommune til det medlem af ældrerådet, som er repræsenteret i det enkelte plejecenters Bruger- Pårørende råd. Pga. afbud fra Bent Jensen og Herdis Gregersen til mødet i Ældrerådet den 26. februar 2009, har det ikke været muligt for Ældrerådet at give en udtalelse vedr. tilsynsrapporter for Birkelse og Kaas plejecenter. De øvrige tilsynsrapporter er taget til efterretning, og man har fundet rapporterne tilfredsstillende. På vegne af Ældrerådet Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro 1

34 Jørgen Hellum Formand for Ældrerådet. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro 2

35 Ældrerådets høringssvar vedr. tilsynsrapporter Fra REVAS 2008 Tilsynsrapporterne er blevet behandlet på ældrerådsmødet Torsdag den 22. januar 2009 Social-, Sundhed & Beskæftigelse Borgervænget 12, Brovst 9460 Brovst Oprettet af Dorde Wisniewski Bendtsen Tlf: / Medlemmer: Jørgen Hellum, Jørn Kjær, Henning Jensen, Aase Billeskov Nielsen, Bent Jensen, Herdis Gregersen, Gudrun Simonsen, Villy Winde, Svenning Sørensen, Bodil Mejlholm, Lilly Nielsen, Karlo Kjær, Mary Matthiasen. Ældrerådets høringssvar til SSU vedrørende Revas lovpligtige tilsyn på kommunens plejecentre i Høringssvar: Der er indkommet 7 tilsynsrapporter, dog mangler der 5 tilsynsrapporter, som vi endnu ikke har modtaget fra REVAS. Det drejer sig om Pandrup pl. center, Møllegården, Kaas Pl. center, Birkelse Plejehjem og Solbakken Hver Ældreråds repræsentant for bruger-pårørende Råd har gennemlæst materialet og det kan generelt siges, at der for de 7 rapporter ikke er nogen form for kommentarer, udover at Ældrerådet har taget tilsynsrapporterne til efterretning og har fundet disse tilfredsstillende. De udarbejdede tilsynsrapporter er vedr. 1. Aabybro Plejehjem, 2. Saltum Pl. center, 3. Klim 4.Solgaarden 5. Vester Hj. Pl. center 6. Hune Pl. center 7. Biersted Pl. center På vegne af Ældrerådet Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro 1

36 Jørgen Hellum Formand for Ældrerådet. Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro 2

37 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Onsdag den 26. november 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Plejecenter Møllegården. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette uanmeldte tilsyn har vi især sat fokus på stemningen og atmosfæren i al almindelighed samt fulgt op på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Endvidere har vi gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for eller indtryk af, at de modtager hjælp og støtte som aftalt samt tilfredshed med den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt. Det svarer også til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer også til vores indtryk beboerne udtrykker generelt tilfredshed med maden. Det er vores opfattelse, at samværet med beboerne bør sikres størst mulig prioritet, herunder samværet i forbindelse med måltidet. I de drøftelser kan man med fordel revurdere og prioritere arbejdsgange og opgaveløsninger medarbejderne udtrykker generelt tilfredshed med deres arbejdsplads, samarbejdet og dialogen med ledelsen. Der er dog nogen utryghed, hvilket har tilknytning til den forestående ændring af ledelsesstrukturen det er vores opfattelse, at beskrivelserne af, hvordan den aftalte hjælp og støtte udmøntes i praksis, er tydelige og ajourførte. Beboerne bør sikres relevant og rettidig information om hjælpens omfang og udmøntning Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 1

38 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi får oplyst, at mange forhold er sat i bero på grund af den forestående ændring af ledelsesstrukturen, Det er ikke helt klart for alle, hvad ændringen indebærer. Der er dog fortsat fokus på at få udarbejdet en måltidspolitik. Boligforhold og fysiske rammer Hver etage og fællesstue fremtræder hjemlige og hyggelige. Der er pyntet til jul overalt, hvilket beboerne udtrykker stor glæde ved. De omsorgsmæssige forhold Ved besøgets start hviler flere beboere sig. Det har været nødvendigt at afvikle middagsmåltidet tidligt, da alle medarbejderne skal deltage i et møde. Vi taler derfor med enkelte beboere i deres egne lejligheder. Beboere giver generelt udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp, de får såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. De giver også udtryk for, at her er en god omgangstone og stemning, og at omgivelserne fremtræder pæne og rene. Det svarer til vores vurdering. På baggrund af beboernes udtalelser og vores iagttagelser vurderer vi, at medarbejderne generelt er opmærksomme på at afbalancere hjælpen i dagligdagen og tilrettelægge den i et samarbejde med den enkelte beboer, så hjælpen tilgodeser tidligere interesser og værdier, samtidig med at den enkeltes færdigheder og formåen tilgodeses. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med maden, men ytrer samtidigt også ønske om, at det ville være rart med lidt mere socialt samvær med medarbejderne omkring måltiderne. Det er generelt er et ønske i forhold til alle måltiderne i løbet af dagen. Vi har foreslået, at man sætter fokus på, hvordan man sikrer beboerne mest muligt samvær under måltidet. Her ville en måltidspolitik være en god hjælp. Samtidigt vil det være godt at se på, hvordan beboeren inddrages mest muligt i l opgaverne i forbindelse med måltiderne. En god stemning og atmosfære ved måltidet har ligeledes betydning for, hvor meget den enkelte beboer spiser. Beboerne oplyser, at der i løbet af eftermiddagstimerne kan være længere perioder, hvor medarbejderne er optaget af opgaver i beboernes hjem. Heraf følger det, at beboerne opholder sig alene sammen i fællestuerne og til tider kan det forekomme, at det opleves, at det varer længe, inden de ser medarbejderne. Vi har derfor blandt andet foreslået, at man revurderer og prioriterer arbejdsgange og opgaveløsninger og at samværet med beboerne sikres fokus i alle situationer. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Nogle af medarbejderne giver udtryk for, at der er travlt, at der er mange og mangeartede opgaver at varetage og det kan være svært at finde den fornødne tid til at løse opgaverne. Vi har dog ikke kunnet vurdere, hvorvidt det drejer sig om reel travlhed eller om travlheden er et udtryk for en travlhedskultur. Er der en grundlæggende glæde ved arbejdet, vil den være bærende og betyde, at travlhed ikke får nogen afgørende betydning for den gode stemning og atmosfære. En god stemning kommer beboerne til gode. 2 Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen

39 Medarbejderen er organiseret efter kontaktpersonsystemet. Det giver en god kontinuitet i opgaveløsningen og medvirker samtidig til at skabe den fornødne tryghed for målgruppen af beboere. Der er ifølge medarbejderne en velfungerende kontakt med de forskellige samarbejdspartnere. Medarbejderne udtrykker generelt tilfredshed med deres arbejdsplads, tilfredshed i forhold til samarbejde og dialog med ledelsen samt med informationsniveauet. De giver også udtryk for, at der den sidste tid har været nogen utryghed, hvilket har tilknytning til den forestående ændring af ledelsesstrukturen Vi vurderer, at de faglige forudsætninger på nuværende tidspunkt modsvarer beboernes behov. Den skriftlige dokumentation Beboeren og eventuelt dennes pårørende har krav på indsigt i, hvilken hjælp, beboeren er tildelt, således at de har mulighed for at vurdere, om hjælpen er i overensstemmelse med Kommunens serviceniveau på området. Vi foreslår derfor, at samarbejdsbøgerne opbevares i beboernes bolig i stedet for på kontoret, som det er tilfældet nu. Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med, og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Siden forrige tilsynsbesøg er der udarbejdet et skema til beskrivelse af den enkelte beboers behov for hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp, over hele døgnet. Medarbejderne har endnu ikke været på kursus i brug af det elektroniske system og har derfor valgt selv at udarbejdet et skema. Det er vores opfattelse, at beskrivelserne af, hvordan den aftalte hjælp og støtte udmøntes i praksis, er tydelige og ajourførte. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og indberetning af samme. Det er vores opfattelse, at emnet med fordel kan drøftes på et personalemøde. Det kan bidrage til læring og fælles forståelse. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere kommentarer eller andet til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Møllegården og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 3

40 Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 30. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 4

41 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune Mandag den 10. november 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Solgården. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette uanmeldte tilsyn har vi især sat fokus på stemningen og atmosfæren i al almindelighed samt fulgt op på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Endvidere har vi gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for, at de modtager hjælp og støtte, som de har behov for. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt. Det svarer til vores vurdering omgivelserne fremtræder rene og pæne. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone, hvilket også svarer til vores indtryk vi har foreslået, at man sætter fokus på, hvordan man sikrer beboerne mest muligt samvær herunder også hvordan beboeren inddrages mest muligt medarbejderne er opmærksomme på, at de medvirker til at skabe en god stemning og atmosfære. De giver indtryk af at være engagerede og motiverede for deres job de handleplaner, vi har gennemgået, er fyldestgørende og er retningsgivende for indsatsen. Det er ikke klarlagt, hvordan beboerne sikres informationer om den hjælp og støtte, der er aftalt, jf. lovgivningens bestemmelser herom. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

42 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi er orienteret om, at der inden udgangen af 2008 vil ske en ændring af ledelsesstrukturen, hvilket har resulteret i, at flere projekter og tiltag, der var planlagt afviklet i løbet af efteråret 2008 midlertidigt er sat i bero Boligforhold og fysiske rammer Her er hyggeligt og hjemligt i fællesarealerne, der fremtræder rene og pæne. De omsorgsmæssige forhold Ved tilsynets start er flere beboere samlet omkring middagsbordet, og klar til at spise Mortens and. Vi kan konstatere at det varierer, hvordan måltidet afvikles. I nogle enheder er der dækket op i spisestuen, bordet er pænt dækket, og der serveres vin til maden. Andre beboere sidder i køkkenet og i en enkelt enhed sidder beboerne i egne lejligheder og spiser. Der tages hensyn til, hvor den enkelte beboer har lyst til at spise. De fleste beboere ønsker at deltage i fællesskabet. Enkelte dage, kan det dog være nødvendigt at tage hensyn til de personaleresurser, der er til rådighed, hvilket det har været nødvendigt i dag. Medarbejderen prioriterer dagens gøremål på en måde, at de i videst mulig omfang tilgodeser beboernes ønsker og behov. Medarbejderne sidder sammen med beboerne for at skabe samvær, den fornødne ro og hygge og for at sikre, at beboerne får et tilstrækkeligt og næringsrigt måltid. Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med maden og det sociale samvær omkring måltiderne. Beboere giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp, de får såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. De giver også udtryk for, at her er en god omgangstone og stemning, og at omgivelserne fremtræder pæne og rene. Det svarer til vores vurdering. På baggrund af beboernes udtalelser og vores iagttagelser vurderer vi, at medarbejderne generelt er opmærksomme på at afbalancere hjælpen i dagligdagen og tilrettelægge den i et samarbejde med den enkelte beboer, så hjælpen tilgodeser tidligere interesser og værdier samtidig med at den enkeltes færdigheder og formåen tilgodeses. Vi har foreslået, at man sætter fokus på, hvordan man sikrer beboerne mest muligt samvær herunder også hvordan beboeren inddrages mest muligt. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne er opmærksomme på, at de medvirker til at skabe en god stemning og atmosfære. De giver indtryk af at være engagerede og motiverede for deres job og er tilfredse med samarbejdet. Ifølge medarbejderne er der en god introduktion til stedet og til opgaveløsningen Bl.a. informerer de faste medarbejdere nyansatte, afløsere og elever om beboernes behov og indsats i den enhed, vedkommende skal være tilknyttet. Grundet budgetjusteringer inddrages der sjældent afløsere, får vi oplyst. Derfor hjælper medarbejderne hinanden på tværs af enhederne ved sygdom, ferie og lignende.. Vi vurderer, at medarbejdernes faglige forudsætninger modsvarer beboernes behov. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 2

43 Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med, og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Nu bruges udelukkende det elektronisk Uniq omsorgsystem til at dokumenter i. I følge medarbejderne, fungerer det godt. Alle medarbejdere har adgang til systemet og bruger det. Det er endnu ikke klarlagt, hvad der skal tilgå beboeren af dokumentation. Hos enkelte beboere ligger kommunikationsbøger, som bruges i samarbejdet med pårørende. De handleplaner, vi har gennemgået, er fyldestgørende og giver en tydelig beskrivelse af den hjælp, der er aftalt med beboeren. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med procedurerne ved magtanvendelse. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynsbesøg giver ikke anledning til andre kommentarer, og der er ikke yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Solgården og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 8. december 2008 Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 3

44 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 4

45 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Solbakken, Jammerbugt Kommune Torsdag den 18. december 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Plejecenter Solbakken. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Fokus Ved dette uanmeldte tilsyn har vi især sat fokus på stemningen og atmosfæren i al almindelighed samt fulgt op på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Endvidere har vi gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores vurdering, at beboerne modtager den aftalte hjælp, støtte og omsorg. Her har den enkelte beboer en tryg og aktiv hverdag med et indhold svarende til den enkeltes ressourcer og interesser. Det er vores vurdering, at den daglige støtte til beboerne er forankret i en respektfuld holdning til beboerne beboerne oplever en god omgangstone, og her er en god atmosfære beboerne har indflydelse på hverdagslivet og gode muligheder for at vedligeholde deres færdigheder. Det er med til at give livskvalitet det er vores umiddelbare indtryk, at medarbejderne er engagerede og besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Gennem uddannelse og faglig udvikling føler medarbejderne sig godt rustede til opgaveløsningen ledelse og medarbejdere er bekendte med de procedurer, der skal anvendes, hvis der bliver behov for at bruge magt. Der arbejdes målrettet på forebyggelse af, at behovet opstår dokumentationen er ajourført og retningsgivende for indsatsen. Her arbejdes på at sikre, at beboerne sikres tilgængelige oplysninger om den aftalte hjælp og støtte, jf. Lovgivningens bestemmelser herom. Det bør der følges op på ved det kommende tilsyn. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 1

46 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er intet til opfølgning fra vores foregående tilsyn. Boligforhold og fysiske rammer Der er megen fokus på at skabe hyggelige og hjemlige forhold i fællesarealerne. Blandt andet er der pyntet til jul over alt, hvilket beboerne udtrykker stor glæde ved. Under besøget spilles der julemusik, efter beboernes ønske. Alt sammen forhold, der fremhæver det hjemlige indtryk og giver en god atmosfære. Det giver beboerne lyst til at opholde sig der. De omsorgsmæssige forhold Ved besøget i de enkelte enheder møder vi flere beboere om medarbejdere i fællesstuerne. Der er en hyggelig og hjemlig stemning. Flere steder er man i gang i juleforberedelserne. Der bages og laves juledekorationer. De beboere, der ikke kan deltage aktivt, sidder i fællesskabet og opnår ligeså stor trivsel ved at iagttage andres aktivitet, herunder at betragte bage processen og nyde duften. Vi får oplyst, at beboerne hjælper til ved måltiderne fx med at dække bord og rydde op efter måltidet. Inddragelse i opgaveløsninger, som medvirker til at vedligeholde beboernes færdigheder og dermed livskvalitet. Medarbejderne er meget opmærksomme på, at samværet med beboerne skal sikres størst mulig prioritet på alle tidspunkter af dagen, og at hverdagen skal tilrettelægges ud fra den enkelte beboers ønsker, behov og tidligere vaner. Medarbejderen spiser med til alle måltider og oplyser, hvor stor betydning det har for beboerne, at de inddrages. Derfor lægges der meget vægt på planlægningen. Hver gruppe har en kostkasse og vi får oplyst, at ved fornuftigt indkøb, giver det overskud, som kommer beboerne til gode på en anden måde, fx har flere grupper været på tur til Aalborg og spise på restaurant, mens andre har været på to-dages tur til Slettestrand, hvor alle pårørende blev inviteret til julefrokost. Her er tilknyttet mange frivillige, der støtter indsatsen for beboerne. De arrangerer fester og lignende, og tilbyder også deres hjælp i hverdagen i form af at spille kort, banko, bage og andet, som beboerne ytrer ønsker om. Beboerne udtrykker stor tilfredshed med deres hverdagsliv og de aktivitetsmuligheder, der tilbydes. De pårørende udtrykker tilfredshed med den hjælp beboerne får og roser den gode omgangstone, der er, både i forhold til beboere og pårørende. De oplever, at medarbejderen er gode til at inddrage beboerne i de daglige gøremål og prioriterer tiden til samvær med beboerne højt. En god indsigt i hver enkelt beboers liv og situation er en støtte for medarbejderne ved tilrettelæggelsen af opgaveløsningen, også når der skal skabes en struktur, der giver beboerne tryghed. Det giver endvidere beboeren mulighed for medbestemmelse og inddragelse i det omfang, den enkeltes forudsætninger og behov strækker til det. Det er man bevidst om her. Beboere giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp, de får såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. De giver også udtryk for, at her er en god omgangstone og stemning. Det svarer til vores vurdering. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 2

47 Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Det er vores indtryk, at medarbejderne er meget engagerede i deres arbejde, ligesom de medarbejdere, vi møder, besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Medarbejderne oplyser, at de har en høj grad af medindflydelse og medbestemmelse i dagligdagen. De udtrykker glæde og tilfredshed med deres arbejde og arbejdsformen. Alt sammen forhold, der er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde i hverdagen, som smitter af på samarbejdet med beboerne. Her på stedet, er der fokus på værdierne og det at sætte beboeren i centrum. Her arbejdes med kontaktpersonsystemet. Beboerne er bekendte med, hvem der blandt medarbejderne er tilknyttet dem som kontaktperson. Det er vores vurdering, at ordningen fungerer godt. Her lægges vægt på mulighed for udvikling og vedligeholdelse af medarbejdernes faglighed og sikring af, at de rette forudsætninger for en kvalificeret opgaveløsning er til stede blandt andet i forhold til gruppen af demente beboere. Det sker fx gennem kurser og læring på arbejdspladsen. Det er vores vurdering, at medarbejderne er veluddannede og kompetente, og at den daglige organisering af arbejdet gør det muligt at imødekomme beboernes behov på kvalificeret vis. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med dialogen med ledelsen og med informationsniveauet Den skriftlige dokumentation Ved gennemgangen har vi kunnet konstatere, at beskrivelserne af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med beboernes oplevelse af den hjælp og støtte, de modtager. Dokumentationen er ajourført og her er nogle udførligt beskrevne handleplaner, samt beskrivelse af beboerens vaner. Der er en god systematik, der giver overskuelighed. Det gør det til et godt arbejdsredskab for afløsere, elever og nye medarbejdere. Vi får oplyst, at der snarest vil blive taget stilling til, hvordan beboerne vil bliver informeret om aftalerne, der vedrører den hjælp, de er bevilget, og hvordan hjælpen udmøntes, jf. Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser herom. Det oplyses endvidere, at flere medarbejdere skal deltage i et kursusforløb omhandlende dokumentation. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med reglerne for magtanvendelse og indberetning af samme. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynsbesøg giver ikke anledning til andre kommentarer, og der er ikke yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 3

48 Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Plejecenter Solbakken og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 30. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 4

49 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Torsdag den 13. november 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester Hjermitslev Plejecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette uanmeldte tilsyn har vi især sat fokus på stemningen og atmosfæren i al almindelighed samt fulgt op på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Endvidere har vi gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne giver udtryk for og indtryk af, at de modtager den hjælp og støtte, som de har behov for. Det gælder støtte til såvel personlig pleje som til løsningen af praktiske opgaver generelt. Beboerne udtrykker ligeledes generelt tilfredshed med maden og måltiderne omgivelserne fremtræder hyggelige og imødekommende. De beboere, vi har talt med, oplever en god omgangstone, hvilket også svarer til vores indtryk. Begge forhold er med til at skabe tryghed for beboerne gennem tilrettelæggelsen af opgaveløsningen søger medarbejderne bedst muligt at skabe livskvalitet for beboerne det er vores indtryk, at de medarbejdere, vi møder, besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen som ved forrige tilsynsbesøg er det stadig vores vurdering, at der skal arbejdes på at sikre, at beboerne og deres pårørende får den information, de har ret til og krav på, både når det drejer sig om hjælp til personlig omsorg og til løsningen af praktiske opgaver. Der bør være fokus på at sikre, at den skriftlige dokumentation bliver i overensstemmelsen med kravene på området. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

50 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er ikke noget til opfølgning fra forrige tilsynsbesøg. Boligforhold og fysiske rammer De bygningsmæssige rammer giver muligheder for samvær og aktiviteter med og mellem beboerne, og det er vores indtryk, at de bruges i det omfang, det er muligt. De omsorgsmæssige forhold Ved besøgets start møder vi få beboere i fællesstuerne, mens andre sidder hjemme i deres lejligheder. Der er en stille og rolig atmosfære i huset. Omkring middagstid kommer de fleste beboere i fællesstuerne. Vi får oplyst og kan konstatere, at der gøres meget ud af at mødes og hygge sig omkring måltiderne. Medarbejderne sidder sammen med beboerne for at skabe samvær, den fornødne ro og hygge, der kan være med til at sikre, at beboerne får et tilstrækkeligt og næringsrigt måltid. Beboerne udtrykker tilfredshed med maden og er glade for at samles omkring måltiderne. Beboerne giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp, de får såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. De giver også udtryk for, at her er en god omgangstone og stemning, og at omgivelserne fremtræder pæne og rene. Det svarer til vores vurdering. I forbindelse med varetagelsen af beboernes personlige pleje, støtter og vejleder medarbejderne beboerne til at klare så meget som muligt selv. Det er vores vurdering, at medarbejderne motiverer beboerne således, at de oplever at det er vigtigt at vedligeholde de færdigheder, de har. En vennekreds er tilknyttet hjemmet og forestår en del arrangementer, både om dagen og aftenen Beboerne omtaler det med megen tilfredshed. Medarbejderen giver udtryk for, at der er et nært og godt samarbejde med de pårørende samt med vennekredsen. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne giver udtryk for tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen. De er gode til at hjælpe og tage hånd om hinanden. Blandt nye medarbejdere tilkendegives det, at der er en god introduktion til opgaveløsningen. Det sker blandt andet ved at følges med en af de faste medarbejdere, samtidigt med der gives en grundig gennemgang af den enkelte beboers behov for hjælp. Det skaber tryghed for både nye medarbejdere og beboerne. Medarbejderen udtrykker tilfredshed med samarbejdet, men giver samtidigt udtryk for at der den sidste tid har været nogen utryghed, hvilket har tilknytning til den forestående ændring af ledelsesstrukturen i kommunen. Siden forrige tilsynsbesøg er der udarbejdet visioner, som de ansatte skal leve op til og arbejde efter. Medarbejdere og ledelse oplyser, at det fungerer godt og har været en god støtte i forhold til at styrke indsatsen. Arbejdet med visionerne er dog sat i bero på grund af den forestående ændring af ledelsesstrukturen. 2 Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen

51 Det er vores indtryk, at medarbejdere besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Som ved forrige tilsynsbesøg er det stadig vores vurdering, at der skal arbejdes på at sikre, at beboerne og deres pårørende får den information, de har ret til og krav på, både når det drejer sig om hjælp til personlig omsorg og til løsningen af praktiske opgaver. Vi får oplyst, at der i forbindelses med den ny ledelsesstruktur vil blive udarbejdet retningslinjer for alle Plejecentrene med hensyn til, hvad der skal foreligge af dokumentation. Beskrivelserne af, hvordan den aftalte hjælp og støtte udmøntes i praksis, over hele døgnet, er tydelige og ajourførte. Der er orden og overskuelighed i samarbejdsbøgerne, de tjener som et godt arbejdsredskab for faste medarbejdere og eventuelle afløsere. Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med de procedurer, der skal anvendes ved behov for magtanvendelse. Opstår der vanskelige situationer ved de hvilke samarbejdspartnere, der kan inddrages. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere kommentarer, eller andet til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har fået en rundvisning på Vester Hjermitslev Plejecenter og efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 3

52 For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Aalborg, den 23. december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Susanne Guldhammer og Lone Christensen 4

53 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bofællesskabet Sneppen, Jammerbugt Kommune onsdag den 20. august 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Bofællesskabet Sneppen. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi særligt koncentreret os om den indsats, der ydes for at skabe en tryg hverdag for den enkelte bruger og på den indsats, der ydes for at forebygge brugen af magt Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores vurdering, at her arbejdes engageret og målrettet med de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver, og at beboerne får en hjælp og støtte, som gør, at deres tryghed, selvtillid og livskvalitet øges de beboere, vi talte med, er glade for at bo på Sneppen og tilfredse med samværet og samarbejdet med medarbejderne og de øvrige beboere. De giver udtryk for at have god indflydelse på eget liv og tilfredshed med den personaledækning, der er på stedet det er vores vurdering, at det også i fremtiden er vigtigt at visitere beboere til stedet, der ikke har brug for mere støtte end personaledækningen muliggør, og at der ved visitationen tages Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 1

54 hensyn til gruppesammensætningen. En tydeliggørelse af grundlaget for visitationen er relevant magtanvendelse forebygges ved drøftelse af dagligdagen på personalemødet og finder sjældent sted de fysiske rammer er gode og tidssvarende. Fællesrummene fremstår hyggelige og hjemlige og her er en god tone og atmosfære det vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannet, og at den daglige organisering af arbejdet gør det muligt at imødekomme beboernes behov. En kursus- og uddannelsespolitik vil være med til at tydeliggøre retning og prioritering af de ressourcer, som er til rådighed og understøtte den behandlingsmæssige indsats, der ønskes her indgås samarbejdsaftaler med beboerne. Aftalerne er retningsgivende for den indsats, der ydes i dagligdagen. Aftalerne justeres løbende i samarbejde med beboerne. Rådgiverens deltagelse i det årlige handleplansmøder er fortsat både relevant og ønskelig. Iagttagelser og anbefalinger Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg i Sneppen for at hilse på og se stedet. Dette er altså vores første egentlige tilsynsbesøg på stedet, hvor vi bliver taget godt imod af alle. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Målgruppen Målgruppen er sindslidende og mennesker med alvorlige psykiske problemer. Beboerne må ikke have misbrug som hovedproblem. Her er plads til 6 beboere. Aktuelt bor her 5 og en ny beboere er på vej ind. Det er vores vurdering, at beboerne hører til den beskrevne målgruppe. Det vurderer vi ud fra samtaler med beboere og medarbejdere og ud fra gennemgang af dokumentationen. Grundlaget for visitationen til stedet er ikke klarlagt. Medarbejderne giver udtryk for, at det er vigtigt for stedet, at der ved visitationen tages hensyn til gruppesammensætningen, så den bliver konstruktiv. Tidligere har man haft en procedure, der indebar, at en ny beboer kom på besøg, spiste sammen med de øvrige beboere og hørte om stedet. Det medvirkede til, at medarbejderne kunne vurdere om den nye kunne passe ind og forventningerne var afstemte. Medarbejderne oplever ofte, at nye beboere ikke er beskrevet fyldestgørende. Det kan derfor være svært at afgøre, om der er støtte nok på Sneppen. Der ses frem til en afklaring af visitationsproceduren. På stedet håber man at kunne bibeholde besøget på Sneppen inden afgørelsen om indflytning. Medarbejderne har udarbejdet et oplæg vedr. visitationsproceduren til Sneppen. Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 2

55 Boligforhold og fysiske rammer Sneppen består af seks selvstændige lejligheder samt fællesrum. Beboernes boliger er 1½ værelses lejligheder med tekøkken og badeværelse. Lejlighederne er indrettet individuelt efter den enkeltes smag og interesser. Fællesrummene er hyggelige og hjemligt indrettede og her virker rart og imødekommende. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Personalet på Sneppen har formuleret målsætningen for stedet, som værende at skabe en hverdag, der øger beboernes tryghed, selvtillid og livskvalitet. På Sneppen lever man op til denne målsætning ved blandt andet at vægte fællesskabet. Ved vores tilsyn startede vi med at deltage i husmødet. Her blev trivslen på stedet drøftet. Vi oplevede en anerkendende og rummelig holdning både fra medarbejderne og beboerne imellem. Fælles aktiviteter blev arrangeret, og der var et mildt pres for at få flere til at deltage i disse samtidig med, at den enkeltes grænser blev respekteret. Beboerne skulle i sommerhus fra mandag til fredag i ugen efter vores tilsyn. På Sneppen har man udarbejdet husregler, som også bliver drøftet på husmødet. Der er fællesspisning, som man forventer alle deltager i med mindre andet er aftalt. De dage, hvor der ikke er personale til stede, spiser beboerne hver for sig. Her er fokus på sund kost og åbenhed omkring overvægt. Der samarbejdes med Sund By. Her hersker en god tone og atmosfære. Flere beboere var interesserede i at tale med os og der blev givet udtryk for tilfredshed med den hjælp og støtte, der gives. Beboerne oplever, at de er meget medbestemmende omkring deres liv og dagligdag. De oplever det ikke som et problem, at der ikke er personale hele døgnet og de giver udtryk for, at der er et godt fællesskab mellem beboerne. Man har stor omsorg for hinanden. Beboerne kan kontakte den psykiatriske skadestue, hvis der opstår problemer på et tidspunkt, hvor der ikke er personale til stede. Medarbejderne giver udtryk for, at beboerne ofte ikke kan rumme omverdenen. Det er nok for dem at deltage i hverdagen på stedet. Dagen er struktureret ud fra et fast skema, der indeholder praktiske opgaver omkring rengøring, indkøb og madlavning. Til tider har en beboer beskyttet arbejde udenfor Sneppen. Hver beboer har en kontaktperson, der i samarbejde med denne udarbejder kortsigtede og langsigtede mål og løbende følger op på disse ved samtaler. Der samarbejdes også omkring vedligeholdelse og udbygning af det sociale og familiære netværk. Bofællesskabet er tænkt som midlertidigt ophold. Det vurderes løbende, om beboerne er velplacerede. Alternativt kan en mere selvstændig bolig være aktuel, eller der kan være brug for egentligt døgnophold. Aktuelt havde en beboer i en periode prøvet at bo hjemme for at afgøre, om det skulle være fremtiden. Ifølge medarbejderne bor de fleste her mellem 4 og 5 år. Aktuelt har en beboer været på stedet i 11 år. Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 3

56 Der samarbejdes med Brønderslev psykiatriske sygehus og distriktspsykiatrisk team, som står for beboernes medicin. Beboerne skriver under på en samtykkeerklæring, som giver tilladelse til, at der samarbejdes med disse parter. Det er vores vurdering, at her arbejdes engageret og målrettet med de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver, og at beboerne er sikret den hjælp og støtte der er nødvendig, for at de kan klare sig i denne boligform. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger På Sneppen er der to fuldtidsansatte, samt to medarbejdere på deltid. Tre har en sundhedsfaglig uddannelse, den sidste er socialrådgiver. Der er ikke døgndækning og enkelte dage kan være uden personale. Her holdes personalemøde hver onsdag. Dette for at sikre at informationer når rundt, holdninger drøftes og aftaler følges op. Der er supervision 6 gange pr. år og nye medarbejdere kommer på socialpsykiatrisk kursus i 5 uger. Der er udarbejdet forskelligt skriftligt materiale, som skal sikre, at nye medarbejdere og vikarer kan følge op på den tilrettelagte hverdag og at rammerne og strukturen bliver holdt. Der eksisterer en fælles kursuspulje i Kommunen, der kan søges. Medarbejderne mangler klare retningslinjer for, hvad der bevilliges penge og arbejdsfri til. Hvad prioriteres og med hvilken begrundelse? På Sneppen vil man gerne have et fælles kursus i kognitiv behandling, da man oplever, det er et godt redskab i det daglige arbejde. Et fælles kursus om personlighedsforstyrrelser opleves også meget relevant. Efter samtale med beboere og medarbejdere og gennemgang af forskelligt dokumentation, er det vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannede og at den daglige organisering af arbejdet gør det muligt at imødekomme beboernes behov på kvalificeret vis. Det er også vores vurdering, at beboerne behandles respektfuldt, og at hjælpen gives på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Den skriftlige dokumentation Der udarbejdes samarbejdsaftaler med beboerne. Af disse aftaler fremgår det tydeligt, at beboerne har været inddraget i opstillingen af deres egne udviklingsmål og i, hvorledes de ønsker hjælp, støtte og vejledning til at nå dem. Aftalerne justeres løbende i samarbejde med beboerne. Kontaktpersonen udarbejder statusrapport en gang om året ud fra en fastlagt skabelon. Der har ikke deltaget rådgiver fra Kommunen til det årlige handleplanmøde de sidste ti år. Der skrives hver dag intern dagbog af personalet for at sikre, at informationer når rundt. Magtanvendelse 4 Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen

57 Der er til tider nødvendigt at anvende magt i form af, at beboerne føres til deres værelser, hvis de generer de øvrige beboere i fællesskabet. Beboerne opfordres til at gå ind til sig selv, som første skridt. Her er til tider trusler om vold mod medarbejderne. Episoderne drøftes i personalegruppen med det mål at forebygge gentagelser. Det er efter vores erfaring en konstruktiv måde at skabe læring på. Medarbejderne giver i øvrigt udtryk for, at de er gode til at passe på hinanden. Det sker, at det er nødvendigt, at beboerne skal tvangsindlægges. I disse situationer kommer vagtlæge og politi uden problemer. Jammerbugt kommune har udarbejdet en beredskabsplan omkring vold, desuden et system, hvor medarbejderne er skytsengle for hinanden. Planerne er kendte og implementeret på stedet. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Jammerbugt Kommune har besluttet, at der årligt skal aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt, og at de skal foretages af en uafhængig tilsynsførende. Formålet med tilsynet er at påse, at brugerne får den hjælp de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og atmosfæren på stedet. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet her til. Herudover har vi anvendt foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af informationsbrevet, der er tilsendt de enkelte enheder. Vi har inddraget medarbejderne og beboerne på Sneppen, samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med beboerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport drøftet resultaterne af tilsynsbesøget med stedfortræderen for Socialpsykiatrien Aalborg, den 24. september 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 5 Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen

58 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sneppen, Jammerbugt Kommune Mandag den 24. november 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Bofællesskabet Sneppen. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved dette uanmeldte tilsynsbesøg vil vi følge op på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Herudover vil vi vurdere stemning og atmosfære i al almindelighed og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Ved dette uanmeldte tilsyn får vi oplyst, at de to medarbejdere er blevet sygemeldt på samme tidspunkt, og at der ikke de første tre uger efter sygemeldingerne har været mulighed for at skaffe vikar. Situationen på stedet er i høj grad præget af dette forhold og må tages i betragtning omkring afrapporteringen. Efterfølgende får vi af stedfortræderen for Socialpsykiatrien oplyst oplyst, at der er fundet en løsning på den personalemæssige situation, så bemandingen igen er acceptabel Hovedkonklusioner To medarbejdere er sygemeldte, og det har ikke været muligt at skaffe afløsere. Det har medført, at stedet kun er personaledækket i begrænset omfang, og at beboerne derfor ikke modtager den hjælp og støtte, de har behov for på tidspunktet for tilsynet stemningen og atmosfæren er under de givne omstændigheder utryg og noget opgivende. Det er ikke vores indtryk, at det er sædvanligt for stedet visitationen er fortsat ikke afklaret, og det er medarbejdernes vurdering, at nogle beboere har brug for mere støtte, end der er mulighed for at yde på Sneppen, også ved fuld bemanding på stedet Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 1

59 det er vores vurdering, at stedet fremadrettet bør organiseres på en sådan måde, at det ikke iver for sårbart ved sygdom der er nu tilknyttet en fast person fra myndighedsafdelingen og der er planer om at udforme grundigere status og evaluering af den indsats, der ydes. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der vil blive fulgt op under hvert enkelt punkt. Målgruppen Målgruppen er sindslidende og mennesker med alvorlige psykiske problemer. Beboerne må ikke have misbrug som hovedproblem. Her er plads til 6 beboere. Aktuelt bor her 5 og en ny bebor skal efter planen flytte ind i ugen efter vores tilsyn. Det er medarbejdernes vurdering, at beboerne har brug for mere støtte end den det er muligt at yde indenfor de givne rammer. Der er af den grund søgt ekstra timer til to af beboerne. Grundlaget for visitationen til stedet er forsat ikke klarlagt. Medarbejderne giver udtryk for, at det er vigtigt for stedet, at der ved visitationen tages hensyn til gruppesammensætningen, så den bliver konstruktiv. Den nye beboer, der skal flytte ind, har været på besøg, men inden dette havde beboeren fået besked på, at der kunne flyttes ind, så den tidligere procedure for indflytning er ikke fulgt Det vil være hensigtsmæssigt med en afklaring og efterlevelse af proceduren omkring indflytning. Bofællesskabet har ikke modtaget skriftligt materiale, der informerer om den støtte, den nye beboer skal have. Der har været en mundtlig overlevering fra tidligere bosted. Det er efter vores vurdering forsat vigtigt at afklare visitationen og processen omkring dette med det mål at sikre, at beboerne får den rette hjælp og at beboersammensætningen i bofællesskabet bliver konstruktiv til glæde for alle. Boligforhold og fysiske rammer Der er ingen ændringer i de fysiske rammer siden sidste tilsyn. De er fortsat hyggelige, hjemlige og velegnede til formålet. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Hverdagen er i høj grad præget af medarbejdersituationen. Der er skåret kraftig ned i den tid, der er medarbejdere i huset, da to deltidsmedarbejdere ikke kan dække de almindelige vagter. Der er ikke længere medarbejdere om aftenen og meget lidt i weekenden. Beboerne er tydeligt utrygge ved situationen. Der bliver ikke længere lavet mad i fællesskab. Beboerne udtaler, at de klarer sig med havregryn. Beboerne har brug for struktur og forudsigelighed og vil meget gerne vide, hvem der kommer på vagt. Medarbejderne udarbejder et skema, hvoraf fremgår tidspunkt og hvem der er her i den udstrækning, det kan lade sig gøre at skaffe vikarer. Beboerne får aktuelt ikke hjælp til praktiske opgaver, og der er en tendens til, at de isolerer sig på værelset og tager mere PN medicin. Husmøderne prioriteres, da det vurderes vigtigt, at der er et fælles forum, hvor der kan informeres og situationen kan drøftes. De forestående julearrangementer prioriteres også gennemført. Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 2

60 Siden det forrige tilsyn er en beboer med succes startet som frivillig i en genbrugsbutik. Som nævnt er der til nogle beboere søgt ekstra støtte, da medarbejderne vurderer, at der er brug for en mere struktureret hverdag end det i dag er muligt at tilbyde. På tidspunktet for det uanmeldte tilsyn må vi konkludere, at beboerne ikke får den hjælp og støtte der er aftalt og som de har brug for. Vi har efterfølgende fået oplyst af stedfortræderen for Socialpsykiatrien, at der nu er fundet en vikar frem til marts måned. En person i jobservice er tilknyttet omkring praktiske opgaver. Der er desuden forhåbninger om, at den ene sygemeldte medarbejder snart kommer tilbage. Der er iværksat forskellige tiltag for at understøtte dette. Her er desuden udarbejdet en vagtplan, som er medvirkende til at skabe ro for både medarbejdere og beboere. Disse tiltag vil efter vores vurdering kunne forbedre situationen. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Den faste medarbejder, vi møder, har fået en koordinerende funktion med det formål at få vagtskemaet til at hænge sammen. Funktionen skal almindeligvis ikke varetages på stedet og er efter vores vurdering meget tidskrævende. Den aktuelle situation taget i betragtning er medarbejdertimerne bedre anvendt sammen med beboerne. Fremadrettet er det vigtigt at afklare, hvordan situationer med sygdom skal håndteres Den nye vikar, vi møder, har aldrig arbejdet med sindslidende. Medarbejderen har ikke fået meget introduktion og arbejder oftest alene. Medarbejderen udviser dog stort engagement og gå på mod. Vi får efterfølgende oplyst, at der efter vores tilsyn er udarbejdet en APV, som vil blive fulgt op i december. Der er ikke udarbejdet en kursuspolitik, som blev efterlyst ved tidligere tilsyn. På det aktuelle tidspunkt modsvarer de tilstedeværende medarbejderes ressourcer og kvalifikationer ikke beboernes behov. Det er vores vurdering, at organiseringen på stedet er meget sårbar, dette tydeliggøres i den nuværende situation. Den skriftlige dokumentation Myndighedsafdelingen er nu opnormeret. Der er fast tilknyttet en socialrådgiver til området, det vurderer vi positivt. Planen er, at rådgiveren fremover skal deltage i handleplansmøderne. Der er udarbejdet grundige status for de beboere, hvortil der er søgt ekstra støtte. Der er planer om, at man fremover vil udforme lignende status i forbindelse med udarbejdelse af den årlige handleplan. De vil efter vores vurdering danne et godt grundlag for de mål, der skal fastlægges, samt fungere som dokumentation og synliggørelse af den indsats, der er ydet i løbet af året. Vikaren giver desuden udtryk for, at statusbeskrivelserne er et godt udgangspunkt for at yde den rette indsats. Der udarbejdes fortsat samarbejdsaftaler med beboerne, som revideres hvert halve år. Magtanvendelse Der har ingen magtanvendelse været siden sidste tilsyn Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 3

61 Ved kommende tilsyn skal der følges op på, hvordan den aktuelle medarbejdersituation er håndteret, samt dens indflydelse på beboerne. Samtidig følges der op på, hvordan men fremadrettet forebygger, at lignende situationer opstår. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Jammerbugt Kommune har besluttet, at der skal årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Tilsynsbesøgene tilrettelægger vi som en turnusordning, således at det sikres, at vi i løbet af 1½ - 2 år mindst én gang kommer omkring de områder, som er omfattet at tilsynet. Det er ikke muligt at danne sig et meningsfuldt indtryk af alle detaljer ved hvert enkelt tilsyn. Derfor er turnusformen valgt. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet hertil. Herudover har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af Jammerbugt Kommunes beskrivelse af kravene til tilsynet. Vi har inddraget medarbejderne og beboerne, samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med beboerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med stedfortræderen for Socialpsykiatrien. Aalborg, den 10.december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 4

62 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på bofællesskabet Grabowsvej, Jammerbugt Kommune onsdag den 20. august 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Grabowsvej. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved det anmeldte tilsynsbesøg satte vi særlig fokus på den indsats, der ydes, for at forebygge brugen af magt. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold, på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner de fysiske rammer er gode og tidssvarende, der er dog stadig nogle bygningsmæssige problemer, der ikke er rettet op på. Fællesrummene fremstår hyggelige og hjemlige og her er en god tone og atmosfære det er vores vurdering, at beboerne på Grabowsvej får den individuelle hjælp og støtte, de har krav på og brug for, og at den gives på en respektfuld måde, hvor beboerne er inddraget og medbestemmende i eget liv de beboere, vi talte med, var generelt tilfredse med den hjælp og støtte, de modtager. Der blev fra pårørendes side udtrykt utryghed over, at der måske ikke var den faglige ekspertise til stede i huset, der er brug for i forhold til beboergruppen Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 1

63 der har været en del indberetninger om vold mod medarbejderne. Der er taget hånd om det. Der kan forekomme fysiske overgreb beboerne imellem. Det er vores vurdering, at man drøfter de episoder, der har været med henblik på, at undgå gentagelser vi kan konstatere, at for de beboere, hvis dokumentation vi gennemgik, er der udarbejdet individuelle handleplaner, som er gennemgået med den enkelte beboer. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på Grabowsvej for at hilse på og se stedet. Dette er altså vores første egentlige tilsynsbesøg på stedet, hvor vi bliver taget godt imod af alle. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Målgruppen Målgruppen på Grabowsvej er voksne med udviklingshæmning. Målgruppen har et stort behov for social og fysiske omsorg og behov for hjælp og støtte til at få dagligdagen struktureret. Her er plads til 5 beboere, og aktuelt er der fuldt hus. Det er vores vurdering, at beboerne hører til den beskrevne målgruppe. Det vurderer vi ud fra samtaler med beboere og medarbejder og ud fra gennemgang af den skriftlige dokumentation Boligforhold og fysiske rammer Grabowsvej består af fem selvstændige lejligheder samt fællesrum. Beboernes boliger er 1½ værelses lejligheder med tekøkken og badeværelse. Lejlighederne er indrettet individuelt efter den enkeltes smag og interesser. Fællesrummene er hyggelige og hjemligt indrettede, og her virker rart og imødekommende. Fællesrummene og gangarealerne er bygget op omkring en lukket gård. Beboere og medarbejdere oplyser, at der om sommeren er meget varmt i fællesrummene, og om vinteren er det svært at varme op begge dele op. Der har, i den tid huset har eksisteret, været en del bygningsmæssige problemer, og vi kan konstatere, at flere af dem ikke er udbedret. Ifølge det oplyste ejes bygningerne af en brugerorganisation. Udenomsarealerne er velholdte og indbyder til at opholde sig udendørs. Man har på stedet har en bus. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 2

64 På Grabowsvej søges der etableret en tryg og overskuelig hverdag med et godt indhold tilpasset den enkelte beboers ressourcer og behov. Beboerne er i dagtilbud, valgt efter den enkeltes færdigheder. Der er en ugentlig hjemmedag, som benyttes til fx frisør, indkøb og lægebesøg. Beboerne ser frem til denne hjemmedag, hvor der er mulighed for at lave noget særligt sammen med kontaktpersonen. Hver beboer får hjælp til at strukturere hverdagen. Enkelte har brug for tavler eller billeder for at kommunikere. For en enkelt beboers vedkommende arbejdes der på, at pågældende kan komme til at klare sig udenfor bofællesskabet. De beboere, der er i stand til det, tager selv bussen på arbejde, andre hentes af taxa. Beboerne skal meget tidligt af sted om morgenen, derfor møder der en morgen vagt ind, inden kl Formålet er at tilgodese de enkelte beboeres behov for hjælp og tid til at blive klar. En dag om ugen kommer alle beboere hjem lige over middag. Det sker fordi, at de øvrige dage i ugen er meget lange. Når beboerne alle er hjemme fra deres arbejde, drikker de kaffe sammen i fællesrummet og laver aftaler for resten af dagen. De dage, beboerne er på arbejde, får de den varme mad der. Derfor får de på hverdagene kold mad til aften. Beboere og medarbejdere køber ind sammen og hjælper hinanden med at anrette aftensmaden. Der er ikke døgndækning i fællesskabet. Medarbejderen går først på aftenen, hvorefter beboerne klarer sig alene til næste morgen. Der er i fællesrummet en telefon, som beboerne kan benytte, hvis der bliver brug for hjælp i det tidsrum, hvor der ikke er medarbejdere til stede. Det er medarbejdernes opfattelse, at beboerne har et godt socialt samvær med hinanden. I aftentimerne benytter nogle sig af fællesrummene, andre vælger at være på egne stuer, eller besøge hinanden. Aldersforskellen er ikke nogen hindring. I hverdagen drøfter og vejleder medarbejderne sammen med beboerne dagligdagens store og små problemer. Det kan være omkring kærester eller konflikter beboerne imellem. Beboerne hjælpes til at takle de problemer, der opstår. Her er ifølge medarbejderen et godt samarbejde med de pårørende, hvilket de også giver udtryk for. Nogle udtrykker dog bekymring over, at det er så svært at få ansat uddannede medarbejdere. Det synes de, der er brug for, set i forhold til målgruppen af beboere. Der har i perioder været mange uudannede afløsere, hvilket de pårørende oplever en mindre heldig indflydelse på beboerne. For beboerne er det vigtigt, der er en fast struktur for hverdagen, og at de aftaler, der er indgået. Overholdes. Det har blandt andet til formål at forebygge splitting og unødige konflikter såvel mellem beboerne indbyrdes som i forhold til medarbejdere. Vi får oplyst af de pårørende, at der sidste år fremkom planer om, at beboerne skulle flytte til det nybyggede bofællesskab Krabben. Den plan blev dog ikke gennemført, men skabte en del røre på stedet, og beboerne er angiveligt stadig meget følsomme, når emnet berøres. Beboerne er kendte i bybilledet og færdes på egen hånd i byen. Både beboere og pårørende vil derfor være kede af en flytning ud på landet Det vil fratage beboerne muligheden for at færdes i byen og deltage i de ting, der foregår der. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 3

65 Enkelte af beboerne har givet de pårørende tilladelse til at ringe til medarbejderne, hvis der er noget, de gerne vil drøfte. Dette er ifølge medarbejderen med til at skabe forståelse, samt udrydde misforståelser. Beboerne orienteres efterfølgende om, at der har været en opringning og indholdet i denne. Det er vores vurdering, at her arbejdes med de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver, og at beboerne er sikret den hjælp og støtte, der er nødvendig for at de kan klare sig i denne boligform. Beboerne giver generelt udtryk for eller signalerer tilfredshed med den hjælp og støtte de modtager, samt tilfredshed med samarbejdet med og forholdet til medarbejderne Medarbejderforhold og faglige forudsætninger På Grabowsvej er der ansat 3 faste medarbejdere på deltid. Den ene er uddannet pædagog, de to andre er uudannede. En af de sidstnævnte har dog flere års erfaring inden for området. Vi får oplyst, at det har været vanskeligt at få ansat uddannet personale. Medarbejderne har været på kursus i konflikthåndtering og nænsom nødværge, hvilket de giver udtryk for, har været godt og brugbart i forhold til beboergruppen. Da der på stedet har været nogle konflikter og voldsepisoder, ser vi kurserne som et godt grundlag for at skabe struktur og refleksion omkring forebyggelse af vold. Dette også henset til, at hovedparten af medarbejderne ikke har en faglig uddannelse. Ved besøget bliver vi bekendte med, at der i medarbejdergruppen har været nogle samarbejdsmæssige problemer, hvor også nogle af beboerne er blevet inddraget. Uanset årsagen til det sidstnævnte må det anses det for særdeles uheldigt. På baggrund heraf har ledelsen nu iværksat en proces i samarbejde med en arbejdspsykolog. Den dag, vi er på tilsyn, har medarbejdere og ledere haft første møde med psykologen. Ved mødet er der opstillet nogle spilleregler for fremtidigt samarbejde, og medarbejderne er indstillede på, at de sammen skal få det til at fungere. Lederen vil i fremtiden deltage i personalemøderne og med jævne mellemrum aflægge besøg på stedet. Det er vores opfattelse, at det er et godt initiativ, da det er vigtigt at få rettet op på forholdene, ikke mindst på grund af beboernes behov for ro og en fast struktur i hverdagen. Vi erfarer desuden, at der er sat andre tiltag i gang med et formål at genskabe ro og tryghed for både beboere og medarbejdere. Den skriftlige dokumentation Ved tilsynsbesøget kan vi konstatere, at for de beboere, hvis dokumentation vi gennemgik, er der udarbejdet individuelle handleplaner. Der holdes handleplanmøder med beboernes arbejdsplads og Grabowsvej, hvorefter handleplanen gennemgås med beboerne og underskrives. Medarbejderne oplyser, at det er længe siden, der har deltaget en medarbejder fra myndighedsafdelingen, når der har været holdt handleplansmøder. Der er planer om, at der i nærmeste fremtid skal afholdes et møde med myndighedsafdelingen, hvor alle handleplaner skal gennemgås blandt andet med det formål at sikre, at beboerne får den rette hjælp og støtte. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 4

66 På stedet er der udarbejdet et godt materiale til brug for afløsere. Heri er der beskrivelse af de enkelte beboere og den hjælp, de får over hele døgnet. Det gør det lettere for en afløser at løse opgaverne og er med til at sikre kontinuitet. Det er generelt vores vurdering, at der er en god skriftlighed på stedet. Magtanvendelse Der har på stedet været en del indberetninger om vold mod medarbejderne. Der indsendes skadesanmeldelser og disse drøftes i arbejdsmiljøgruppen for at forebygge gentagelser. En enkelt medarbejder har været sygemeldt over længere tid og har modtaget psykologhjælp. Som tidligere nævnt har medarbejderne været på forebyggelseskursus, som har haft en god effekt. Det har ikke umiddelbart været muligt for os at vurdere, om konflikterne mellem beboerne og volden mellem beboere og medarbejdere kan tilskrives den manglende døgndækning. Blandt andet af den årsag vil vi anbefale, at der ledelsesmæssigt tages initiativ til at aflægge besøg på Grabowsvej på tidspunkter, hvor der ikke er personale. Der forekommer overgreb beboerne imellem. De registreres ikke særskilt og indberettes ikke, men episoderne beskrives i beboernes bøger under daglige noter. En registrering kan være med til at kortlægge mønstre og dermed give nye muligheder for forebyggelse. Episoder med magtanvendelse eller overgreb drøftes på personalemøderne, hvorefter der laves aftaler om struktur og tiltag i forhold til enkelte beboere. Medarbejderne fandt blandt andet ud af, at en beboer blev meget urolig, når pågældende ikke vidste, hvem af medarbejderne, der kom på arbejde og hvad der ellers skulle foregå i huset. Pågældende har nu en vagtplan til at ligge, og hvis der efterfølgende dag skal foregå noget i huset, eller der kommer gæster, lægger aftenvagten en besked til beboeren. Det har skabt ro for beboeren og mindsket den aggressive adfærd. Vi kan konstatere, at medarbejderne på den måde arbejder med at forebygge voldsepisoder og brugen af magt. Jammerbugt Kommune har udarbejdet en beredskabsplan omkring vold. Der er desuden et system, hvor medarbejderne er skytsengle for hinanden. Planerne er kendte og implementeret på stedet. Medarbejderne er bekendte med reglerne om magtanvendelse og indberetning af samme. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Vi vil ved næste tilsyn vurdere, hvordan det går med de tiltag, der er sat i gang i forhold til medarbejdergruppen. Ellers giver tilsynet ikke anledning til yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Jammerbugt Kommune har besluttet, at der skal årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 5

67 Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og atmosfæren på stedet. Tilsynsbesøgene tilrettelægger vi som en turnusordning, således at det sikres, at vi i løbet af 1½ - 2 år mindst én gang kommer omkring de områder, som er omfattet at tilsynet. Det er ikke muligt at danne sig et meningsfuldt indtryk af alle detaljer ved hvert enkelt tilsyn. Derfor er turnusformen valgt. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet her til. Herudover har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af Jammerbugt Kommunes beskrivelse af kravene til tilsynet. Vi har inddraget medarbejderne, samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med beboerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med lederen. Aalborg, den 16. september 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 6 Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen

68 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på bofællesskabet Krabben og Beskæftigelsen i Jammerbugt Kommune Mandag den 18. august 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Bofællesskabet Krabben og Beskæftigelsen. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved disse tilsynsbesøg har vi særligt koncentreret os om den indsats der ydes, for at skabe en tryg hverdag for den enkelte bruger og på den indsats, der ydes for at forebygge brugen af magt. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere og brugere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt, også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner de fysiske rammer for bofællesskabet er gode, fællesarealerne fremstår hyggelige og hjemlige. Der mangler dog stadig lidt møblering her er en god tone og atmosfære I Beskæftigelsen er de fysiske rammer ikke helt tidssvarende. Der er planlagt flytning til andre lokaliteter Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 1

69 det er vores vurdering, at her arbejdes engageret og målrettet med de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver, og at beboerne får en hjælp og støtte, der gør, at deres tryghed, selvtillid og livskvalitet øges beboerne og brugerne er glade for at bo på Krabben og for at komme i Beskæftigelsen og tilfredse med samværet og samarbejdet med medarbejderne og de øvrige beboere. De giver udtryk for, at have god indflydelse på eget liv det vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannede, og at den daglige organisering af arbejdet gør det muligt at imødekomme beboernes behov magtanvendelse forebygges blandt andet ved, at medarbejderne kender beboerne godt Der er således sjældent brug for at anvende magt. Eventuelle episoder indberettes som aftalt og tages op på personalemøder med henblik på forebyggelse der udarbejdes handleplaner i samarbejde med beboerne/brugerne. Der ligger en udfordring i sikringen af, at dokumentationen er opdateret. Iagttagelser og anbefalinger Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg i Bofællesskabet og i Dagbeskæftigelsen for at hilse på og se stedet. Dette er altså vores første egentlige tilsynsbesøg på stedet, hvor vi bliver taget godt imod af alle. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Målgruppen Bofællesskabet Krabben er et botilbud til voksne med udviklingshæmning. Målgruppen har et stort behov for social og fysisk omsorg, og behov for hjælp og støtte til at få dagligdagen struktureret. I det nybyggede hus er der plads til 14 beboere. Indtil nu er kun ca. halvdelen af pladserne taget i brug. Vi møder og taler med enkelte af beboerne og vurderer, at de tilhører den beskrevne målgruppe. Flere af beboerne i Krabben kommer på det beskyttede værksted, Krabben Dagbeskæftigelse, der er beliggende i Fjerritslev by. Ud over beboerne fra Krabben, kommer der enkelte andre brugere i dagbeskæftigelsen hørende til samme målgruppe. Boligforhold og fysiske rammer Bofællesskabet Krabben er taget i brug i 2008 og har gode fysiske rammer med store fælles faciliteter. Møbleringen i fællesarealerne er ikke færdig, da alle skal være helt enige om, hvad det er, de gerne vil have. Gangarealet er belagt med fortovsfliser, hvilket er gjort for at give beboerne en fornemmelse af, Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 2

70 at de går udendørs. Lejlighederne er store, og vi konstaterer, at beboerne hver især har sat deres eget præg på indretningen. Et præg der afspejler den enkeltes personlighed og interesser. På Krabben har man en bus, som beboerne er fælles om. Den bruges blandt andet, når de skal til og fra dagbeskæftigelsen. Beboerne har stadig mulighed for at gøre brug af feriecentrets svømmehal og træningscenter. Det benytter de sig af, da kost og motion er vigtige elementer i dagligdagen. Dagbeskæftigelsen skal inden årets afslutning flytte i nye lokaler, da de nuværende ikke er tidssvarende. Alle brugere og medarbejdere giver udtryk for, at de glæder sig til at få mere plads til de kreative udfoldelser og ikke mindst til at få større servicearealer. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold I Krabben arbejdes ud fra stedets værdigrundlag, hvor en vigtig del er indflydelse på eget liv. Indflydelsen er afstemt efter den enkeltes kompetencer, hvilket, vi blandt andet konstaterer, er tydeliggjort i dokumentationen. Vi konstaterer også, at beboere og pårørende giver udtryk for at have stor indflydelse. Samtidigt gør medarbejderne meget ud af at vejlede og støtte beboerne, så deres valg og beslutninger ikke får uoverskuelige konsekvenser. Hver beboer har tilknyttet en kontaktperson, der er tovholder i forhold til at støtte beboerne på forskellig vis. Kontakt personen strukturerer sammen med beboeren, dennes hverdag på en respektfuld og ligeværdig måde. Kontaktpersonen er også ansvarlig for, at handleplanen er ajourført. Beboerne signalerer og giver udtryk for, at de har en tryg og meningsfuld hverdag. De fleste beboere er i dagtilbud valgt efter den enkeltes færdigheder. Der er en ugentlig hjemmedag, som benyttes til fx frisør, indkøb og lægebesøg. Flere af beboerne ser frem til denne hjemmedag, hvor der er mulighed for at lave noget særligt sammen med kontaktpersonen. I bofællesskabet gøres der meget ud af kost og motion blandt andet med det formål at styrke beboernes selvværd. Der tages højde for dette, når der købes ind til måltiderne og når maden tilberedes. Efter aftensmåltidet opfordres der til at gå tur. Nogle beboere vælger det, andre har mere brug for at være i egen lejlighed. Vi vurderer det positivt, at beboerne får støtte til at få en sund kost og motionere. Dette ikke mindst fordi, at beboere, medarbejdere og pårørende tager et fælles ansvar for det. Efteråret er nu på vej og vi får oplyst, at det bruges til at komme i klub og på aftensskole. Medarbejderne fortæller, at beboerne ser meget frem til det, da de på den måde har mulighed for at knytte nye kontakter og gense venner fra sidst sæson. Et godt samarbejde med pårørende vægtes højt og på Krabben ønsker man at få tilbagemeldinger fra pårørende, når der er tvivlsspørgsmål. Vi kan ud fra samtale med pårørende konstatere, at det også sker. Generelt giver pårørende udtryk for, at der er god information i huset, hvilket har medvirket til, at flytningen til det nye hus er gået godt. Ligeledes udtrykker de pårørende generelt tilfredshed med stedet og føler sig velkomne og godt modtaget, når de kommer på besøg. Beskæftigelsen er for beboerne/brugerne en stor del af deres dagligdag. De fleste kommer der dagligt, bortset fra deres hjemmedag. Stedet har åbent i dagtimerne på alle hverdage. Der er lavet faste aftaler om, hvor mange brugere der kan komme, så det svarer til de fysiske rammer og antallet af medarbejdere. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 3

71 I Beskæftigelsen arbejdes efter samme værdigrundlag som på Krabben. Brugerne deltager i de aktiviteter, de har lyst og kompetence til i samråd med medarbejderne. Da vi er på tilsyn, er der gang i oprydning efter et af årets store begivenheder, deres cirkusforestilling. Siden foråret har alle arbejdet på at lave kostymer, kulisser og øvet på forestillingen. Brugere og medarbejdere fortæller os, at der er en stor glæde og tilfredsstillelse ved at lave cirkusforestillingen og se at der fra lokalsamfundet støttes op omkring det. I år er man blevet enige om at droppe julemarkedet på grund af flytningen til nye lokaler. Medarbejderne er begyndt at planlægge og inddrager brugerne i det omfang, det er muligt. Medarbejderne ser frem til at flytte i nye lokaler, hvilket vil give dem mulighed for at sætte mere struktur på hverdagen og de aktiviteter, der nu bliver mulighed for. Der arbejdes aktivt på at integrere brugerne i bylivet. Flere af brugerne er født og opvokset i området og kender derfor byen godt. Det gøres blandt andet ved, at brugere og medarbejdere sammen køber ind til måltiderne. Måltiderne i Beskæftigelsen er en stor del af det sociale samvær. Det er en mulighed for sammen at planlægge de aktiviteter, der er i løbet af dagen og få en snak om, hvordan alle har det. I Beskæftigelsen er temaet kost og motion også gennemgående. De brugere og pårørende, vi taler med, giver udtryk for stor tilfredshed og glæde ved at komme i Beskæftigelsen. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fortæller, at perioden omkring flytningen og det at komme tilrette i et nyt hus har været en stor proces, men nu er der ved at falde ro over alle, både beboere og medarbejdere. I forbindelse med flytningen er der ansat nye kollegaer, hvilket har krævet ekstra tid. Det gøres meget for at tage godt imod nye kollegaer og introducere dem til det arbejdet i bofællesskabet samt give dem et godt kendskab til de enkelte beboere. Det er medvirkende til at den nye kollega og beboerne føler sig trygge. Det at flytte i et nyt hus gør, at mange ting vil blive ændret, der vil blive nye arbejdsgange, der skal skabes nye traditioner og mange ting skal struktureres på en anden måde. Alle disse ting arbejdes der stadig på og det vil sandsynligvis fortsætte, indtil alle lejligheder er beboet og ledelse og medarbejdere får et samlet overblik over tingene. Vi vil ved næst tilsynsbesøg følge op på, hvordan tingene skrider frem. Medarbejderne, vi talte med, giver generelt udtryk for, at det er rart at arbejde i Krabben. Her er gode kollegaer og muligheder for faglig udvikling. Krabben og Beskæftigelsen holder med faste intervaller fælles personalemøder og temadage. Det giver alle en god indsigt i arbejdet med de brugere, der er begge steder og de kan på den måde støtte og vejlede beboerne og være enige om en fælle struktur, for den enkelte. Medarbejderne begge steder udtrykker tilfredshed med dem måde hvorpå personalemøderne afvikles: at en del af mødet er fælles og resten af tiden hver for sig. Det giver mulighed for også at planlægge for det enkelte sted. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 4

72 Medarbejderne i Beskæftigelsen udtrykker generelt tilfredshed med deres arbejde, men udtrykker samtidigt, at det er ønskeligt supervision, set i forhold til den målgruppe de arbejder med. Vi finder dette ønske relevant. Den skriftlige dokumentation Ved tilsynsbesøget kunne vi konstatere, at for de beboere, hvis dokumentation vi gennemgår, er der udarbejdet individuelle handleplaner, hvor beboerne, hvis de har ønsket det, har været inddraget i beslutninger og i prioritering af de fastsatte mål. Der arbejdes med et til to mål ad gangen for at sikre overskuelighed og mulighed for at gå i dybden med de enkelte mål. Vi konstaterer, at ikke alle handleplaner er ajourførte. Denne opgave bør prioriteres. Efter det nye hus er taget i brug, har der været brug for at revidere stedets pjece og andet materiale, der udleveres til beboere, pårørende og medarbejdere. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Vi får oplyst, at det har høj prioritet, da det er vigtigt, at kunne udlevere det til kommende beboere. Krabben og Beskæftigelsen holder fælles handleplanmøde for og sammen med de beboere og brugere, der benytter begge tilbud. Målene er fælles ud fra det skema, der er udformet i bofællesskabet. Så vidt det er muligt deltager en medarbejder fra myndighedsafdelingen i handleplanmøderne. De fælles handleplaner er med til at sikre kontinuitet i indsatsen. Når Beskæftigelsen flytter i nye lokaler, er det planen, at de vil udarbejde beskrivelser af, hvad de kan tilbyde på stedet, blandt andet de kreative værksteder. Samtidig vil de beskrive dagligdagen og målet for at komme på stedet for den enkelte bruger. Det skal medvirke til at sikre den røde tråd i indsatsen. Det er generelt vores vurdering, at der er en god skriftlighed på stedet. Magtanvendelse Jammerbugt Kommune har udarbejdet en beredskabsplan omkring vold, desuden et system, hvor medarbejderne er skytsengle for hinanden. Planerne er kendte og implementerede på begge steder. I Krabben og på Beskæftigelsen er der meget sjældent brug for at anvende magt. Der gøres meget for at undgå og nedtrappe konflikter. Beboerne opfordres til at gå ind til sig selv, hvis en konflikt er ved at udvikle sig. På personalemøderne tales der om det, hvis der har været brug for magt, eller optræk til lignende. Formålet er at lære af det og have mulighed for at forebygge lignende episoder. Det er efter vores erfaring en konstruktiv læringsproces. Episoder med vold og magtanvendelse forebygges ved, at man kender beboere og brugere godt, og kan afværge situationer, der er ved at udvikle sig. Der gives begge steder udtryk for, at der er god opbakning fra ledelsen også i tilspidsede situationer. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 5

73 Ved det kommende tilsynsbesøg vil vi følge op på belægning på Krabben, dagligdagen for beboere og medarbejdere samt pjecer og andet skriftligt materiale. Tilsynet har i øvrigt ikke givet anledning til yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Jammerbugt Kommune har besluttet, at der skal årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og atmosfæren på stedet. Tilsynsbesøgene tilrettelægger vi som en turnusordning, således at det sikres, at vi i løbet af 1½ - 2 år mindst én gang kommer omkring de områder, som er omfattet at tilsynet. Det er ikke muligt at danne sig et meningsfuldt indtryk af alle detaljer ved hvert enkelt tilsyn. Derfor er turnusformen valgt. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet her til. Herudover har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af Jammerbugt Kommunes beskrivelse af kravene til tilsynet. Vi har inddraget medarbejderne, samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med beboerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med lederen. Aalborg, den 26. oktober 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 6 Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen

74 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bofællesskabet Orkidehøj, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 9. september 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Bofællesskabet Orkidehøj. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi særligt koncentreret os om den indsats der ydes, for at skabe en tryg hverdag for den enkelte bruger og på den indsats, der ydes for at forebygge brugen af magt Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores vurdering, at beboerne får den hjælp og støtte, de har brug for, og de får den på en ordentlig og etisk forsvarlig måde beboerne er glade for at bo på Orkidehøj og tilfredse med samværet og samarbejdet. Der udtrykkes også tilfredshed med hverdagen, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes ressourcer og formåen magtanvendelse forebygges ved et godt kendskab til beboerne, hvilket man er bevidst om her Udført af Birgitte Remmen 1

75 lejlighederne er tidssvarende. Fællesrummene fremstår små og trange, men er hyggelige og hjemligt indrettede det er vores indtryk, at medarbejdernes faglige forudsætninger også i fremtiden modsvarer beboernes behov. Beboerne er tilfredse med den måde, som personalet planlægger deres arbejdstid på. Planlægningen modsvarer deres behov for hjælp her indgås samarbejdsaftaler med beboerne. Aftalerne er retningsgivende for den indsats, der ydes i dagligdagen. Der vil fremover blive udarbejdet handleplaner. Rådgiverens deltagelse i det årlige handleplansmøde vil være relevant og ønskelig. Iagttagelser og anbefalinger Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på Orkidehøj for at hilse på og se stedet. Dette er altså vores første egentlige tilsynsbesøg på stedet, hvor vi bliver taget godt imod af alle. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Målgruppen Målgruppen på Orkidehøj er sindslidende og mennesker med alvorlige psykiske problemer. Her er plads til 4 beboere. Aktuelt er der fuldt hus. Det er vores vurdering, at beboerne hører til den beskrevne målgruppe. Det vurderer vi ud fra samtaler med beboere og medarbejder og ud fra gennemgangen af den skriftlige dokumentation. Boligforhold og fysiske rammer Orkidehøj består af fire selvstændige lejligheder. Der er desuden indrettet fællesarealer med opholdsrum og køkken. Begge dele er indrettet i de brede gangarealer, der forbinder beboernes lejligheder. Fællesarealerne er hyggeligt indrettet, men der er ikke meget plads. Beboerne omtaler og opfatter fællesrummet som en gangareal, fx. Beboernes lejligheder er et eller toværelses lejligheder med tekøkken og badeværelse. Lejlighederne er indrettet individuelt efter den enkeltes smag og interesser. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold På Orkidehøj er der skabt en tryg hverdag med et indhold, der er tilpasset den enkelte beboers ressourcer og behov. Der arbejdes på, at beboerne deltager i aktiviteter udenfor huset, og aktuelt går en beboer på teknisk skole i Aalborg, en går på Kildehuset, og en går på VUC i Brovst. Udført af Birgitte Remmen 2

76 Det nærliggende Værested benyttes en del. Her kan beboerne deltage i aktiviteter om dagen samt i ture, fx dag- og ferieture til ind- og udland. Der er tilfredshed med muligheden for, at beboerne kan deltage i tilbuddene og møde ligestillede. Dagen er struktureret efter en plan, der udover de ovennævnte aktiviteter, består af praktiske opgaver som rengøring, indkøb og madlavning. Beboerne spiser sammen søndag, mandag og tirsdag, hvor der er personaledækning til kl. 20. De øvrige dage klarer beboerne sig selv i deres lejlighed. Der afholdes humøde hver 14. dag. Her planlægges menu og aftales aktiviteter. Da der ikke er mange midler til aktiviteter, så medarbejderen har søgt en fond, så man sammen kan tage en tur til København. I hverdagen drøftes dagligdagens store og små problemer. Det kan være omkring kærester eller konflikter beboerne imellem. Beboerne hjælpes til at takle de udfordringer, de står over for. Der tales meget om sund kost, hvor kan man købe ind til fornuftige priser, og hvordan økonomien kan komme til at hænge sammen. Beboerne modtager en del vejledning til at klare deres økonomi. Medarbejderne hjælper beboerne med at danne netværk. Det forgår ofte igennem de andre beboere eller gennem Værestedet. Efter aftale må beboerne gerne holde fest på stedet. Det sker efter medarbejderens udsagn gnidningsløst. Der er heller ikke problemer med misbrug. Her er ifølge medarbejderen et godt samarbejde med de pårørende. De inviteres et par gange om året til sociale arrangementer. At mødes i mere uformelle sammenhænge er efter vores erfaring med til at styrke samarbejdet. Beboerne giver de pårørende tilladelse til at ringe til medarbejderne, hvis der er noget, de gerne vil drøfte. Det skaber i følge medarbejderen forståelse og udrydder misforståelser. Beboerne orienteres efterfølgende om, at der har været en opringning, og hvad formålet var. Hver beboer har en kontaktperson, der i samarbejde med beboeren udarbejder en samarbejdsaftale med mål for indsatsen. Kontaktpersonen har desuden kontakten til de pårørende, ugentlige samtaler med beboeren, og deltager i møder med læge, psykolog, psykiater, rådgiver mv, hvis beboeren ønsker det. Der samarbejdes med Brønderslev Psykiatriske Sygehus og distriktspsykiatrisk team. Hjemmeplejen kan inddrages, når der er behov for at overvåge, at medicinen tages. Det sker aktuelt. Det opfattes ifølge det oplyste som en støtte. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager og tilfredshed med samarbejdet med medarbejderne Det er også vores vurdering, at her arbejdes engageret og målrettet med de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver, og at beboerne får den hjælp og støtte, der er nødvendig for at de kan klare sig i disse boligforhold. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Her er ansat to fuldtidsansatte medarbejdere. Aktuelt er den ene fratrådt, men stillingen er genbesat. Der er planlagt en introduktion, hvor medarbejderen blandt andet skal rundt og se de enheder, der Udført af Birgitte Remmen 3

77 samarbejdes med. Det anser man for vigtigt, fordi der er meget alenearbejde. Derfor er det vigtigt at møde samarbejdspartnerne. Der har været inddraget en del vikarer i opgaveløsningen, hvilket beboerne også giver udtryk for. Her er personaledækning i dagtimerne på hverdage. Fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag er der ingen medarbejdere til stede, da flere beboere tager væk i weekenden. Man har et tæt samarbejde med Værestedet, der ligger lige overfor Orkidehøj. Det er muligt at tilkalde personale herfra, hvis der opstår behov. Der afholdes personalemøde sammen med personalet fra Værestedet en gang om ugen. Lederen deltager en gang om måneden. På møderne arbejdes der med kollegial respons. Der er ekstern supervision ca. 6 gange om året og der er mulighed for mere, hvis der opstår behov.. Der gives udtryk for, at det er en god arbejdsplads, hvor der også er mulighed for at komme på kurser. Nye medarbejdere får en grunduddannelse i psykiatri. Tidligere var der to temadage om året. Det er usikkert om det fortsætter, men det er ifølge det oplyste tiltag, som styrker samarbejdet. Det er også vores vurdering at medarbejderne er uddannet til opgaven, at beboerne behandles respektfuldt, og at hjælpen gives på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Den skriftlige dokumentation Man modtager ikke handleplaner, når beboerne flytter ind, men i stedet udarbejdes en målrettet samarbejdsplan i samarbejde med beboeren. Forvaltningen er i gang med at udvikle et koncept ud fra hvilket, der fremover skal udarbejdes handleplaner. Det vil efter vores vurdering være med til at tydeliggøre den indsats, der skal ydes og målrette opfølgningen, hvilket er også er behov for. Der udformes en statusrapport en gang om året, der alene bruges som intern opsummering. Der afholdes ikke handleplansmøder. Der skrives dagbog, som udelukkende er et internt samarbejdsredskab til brug for medarbejderne. Magtanvendelse Her anvendes sjældent magt. Beboerne opfordres til at gå ind til sig selv, hvis en konflikt er ved at udvikle sig. Der har været kursus brug af nænsom nødværge. Magtanvendelse forebygges ved et godt kendskab til beboerne, hvilket man er bevidst om her. Der har været en episode med fysisk overgreb mod en medarbejder. De efterfølgende tiltag var i overensstemmelse med Kommunens retningslinjer og beredskabsplaner på området. Overfaldene er oftest verbale og de registres i en dagbog. En mere systematisk registrering vil tydeliggøre mønstre og dermed give bedre muligheder for at forebygge. Det er efter vores erfaring en konstruktiv måde at skabe læring på. Udført af Birgitte Remmen 4

78 Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Jammerbugt Kommune har besluttet, at der årligt skal aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt, og at de skal foretages af en uafhængig tilsynsførende. Formålet med tilsynet er at påse, at brugerne får den hjælp de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og atmosfæren på stedet. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet her til. Herudover har vi anvendt foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af informationsbrevet, der er tilsendt de enkelte enheder. Vi har inddraget medarbejder og beboerne på Orkidehøj, samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med beboerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport drøftet resultaterne af tilsynsbesøget med stedfortræderen for Socialpsykiatrien Aalborg, den 25. september 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 5 Udført af Birgitte Remmen

79 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune torsdag den 21. august 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Skipper Clementsvej. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved det anmeldte tilsynsbesøg har vi sat særlig fokus på den indsats, der ydes for at forebygge brugen af magt. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner de fysiske rammer er gode til formålet. Fællesarealerne fremstår hyggelige og hjemlige, og her er en god tone og atmosfære det er vores vurdering, at her arbejdes engageret og målrettet med de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver, og at beboerne får en hjælp og støtte, der gør, at deres tryghed, selvtillid og livskvalitet øges beboerne er glade for at bo på stedet. De er tilfredse med samværet og samarbejdet med medarbejderne og de øvrige beboere. De giver udtryk og indtryk af at have god indflydelse på eget liv 1 Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen

80 det vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannede, og at den daglige organisering af arbejdet gør det muligt at imødekomme beboernes behov magtanvendelse forebygges ved, at medarbejderne tilegner sig et godt kendskab til beboerne vi kan konstatere, at for de beboere, hvis dokumentation vi har gennemgået er der udarbejdet individuelle handleplaner, hvor beboeren har været inddraget i beslutningerne. Iagttagelser og anbefalinger Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på Skipper Clementsvej, for at hilse på og se stedet. Dette er altså vores første egentlige tilsynsbesøg på stedet, hvor vi bliver taget godt imod af alle. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Målgruppen Bofællesskabet er et botilbud til voksne med udviklingshæmning. Målgruppen har et stort behov for social og fysisk omsorg, og behov for hjælp og støtte til at få dagligdagen struktureret. Vi møder alle beboerne, taler med flere af dem og vurderer, at de tilhører den beskrevne målgruppe. Det understøttes af gennemgangen af den skriftlige dokumentation. Boligforhold og fysiske rammer Boenheden består af seks selvstændige lejligheder med tekøkken og badeværelse. Lejlighederne er indrettet individuelt efter den enkeltes smag og interesser. Alle beboerne har direkte adgang til fællesrummet, der er hyggeligt og hjemligt indrettet, hvilket gør, at her virker rart og imødekommende. Der er rent og pænt over alt. Udenomsarealerne er velholdte og vi får oplyst, at de bruges meget. Der er en god og varm omgangstone blandt alle i huset. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Her har man megen fokus på den enkelte beboers resurser og tager udgangspunkt heri ved tilrettelæggelsen af støtten. Beboerne støttes og hjælpes til at have størst mulig indflydelse på eget liv. Indflydelsen er afstemt efter den enkeltes kompetencer, hvilket vi kan konstatere, er tydeliggjort i dokumentation. Beboere og pårørende giver udtryk for at opleve at have megen indflydelse. Samtidigt gør medarbejderne meget ud af at vejlede og støtte beboerne, så deres valg og beslutninger ikke får uoverskuelige konsekvenser. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 2

81 Hver beboer har tilknyttet en kontaktperson, der er tovholder i forhold til at støtte beboerne på forskellig vis. Kontaktpersonen strukturerer sammen med beboeren dennes hverdag på en respektfuld og ligeværdig måde. Kontaktpersonen er også ansvarlig for, at handleplanen er ajourført. Beboerne signalerer og giver udtryk for, at de har en tryg og meningsfuld hverdag. De fleste beboere er i dagtilbud, valgt ud fra den enkeltes færdigheder. Der er en ugentlig hjemmedag, som benyttes til fx frisør, indkøb og lægebesøg. Flere af beboerne ser frem til denne hjemmedag, hvor der er mulighed for at lave noget særligt sammen med kontaktpersonen. I bofællesskabet søges det sikret, at alle får en god kost og motion blandt andet med det formål at styrke selvværdet. Der tages højde for det, når der handles ind til måltiderne, og når maden tilberedes. Der er dog enighed om, at det at leve sundt ikke skal overskygge det at have livsværdi og glæde i livet. Vi kan konstatere, at beboere og medarbejdere afbalancerer disse hensyn og indgår aftaler omkring det. Efteråret er nu på vej og vi får oplyst, at det bruges til at komme i klub og på aftensskole. Medarbejderne fortæller, at beboerne ser meget frem til det, da de på den måde har mulighed for at knytte nye kontakter og gense venner fra sidst efterår. Et godt samarbejde med pårørende vægtes højt, hvilket vi også ser og hører ved vores tilsyn. Pårørende giver udtryk for, at de altid føler sig velkomne i huset og de fortæller, at der altid er stor opbakning til de arrangementer, der er i huet. Pårørende giver ligeledes udtryk for, at der er god information i huset. Der er aktuelt døgndækning, men vi orienteres om, at det ophører, da der ikke længere er behov for det. Det vil samtidigt medføre, at det nogle dage om ugen, vil blive en medarbejder fra hjemmeplejen, der møder i huset om morgenen og hjælper beboerne med at komme op og blive klar til at tage på arbejde. Beboere og pårørende er orienterede om den ny struktur og er spændte på, hvordan det kommer til at gå. Vi vil ved kommende tilsyn følge op på, hvordan det forløber uden døgndækning. Det er vores vurdering, at her arbejdes engageret og målrettet med de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver, og at beboerne er sikret den hjælp og støtte, der er nødvendig, for at de kan klare sig i denne boligform. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger På Skp. Clementsvej er der tre fastansatte medarbejdere med uddannelse indenfor området. Som noget nyt skal de til at holde personalemøde sammen med to andre bofællesskaber. Der skal ligeledes et samarbejde i gang mellem de tre steder, der har samme leder, hvor der skal være mulighed for at hjælpe hinanden ved sygdom og lignende. Der vil være døgndækning det ene sted. Her har beboerne fra de to øvrige så mulighed for at tage kontakt til, hvis de har brug for hjælp uden for det tidsrum, hvor der er personale dækning. Alle sygemeldinger skal ligeledes gå til det ene sted. Medarbejderne ser positivet på det nye og føler, at de har fået god information om den nye struktur. Medarbejderne udtrykker stor glæde og tilfredshed med deres arbejde og arbejdsplads. De har et godt samarbejde og forstår at bruge hinandens stærke sider, så det kommer beboerne til gode. De har talt Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 3

82 meget menneskesyn og værdier, hvilket har gjort, at der er stor enighed om, hvordan tingene skal fungere, så det bliver et godt sted at arbejde og et godt sted for beboerne at bo. Efter samtale med beboere og medarbejdere og gennemgang af forskelligt dokumentation, er det vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannede og at den daglige organisering af arbejdet gør det muligt at imødekomme beboernes behov på kvalificeret vis. Den skriftlige dokumentation Ved tilsynsbesøget kan vi konstatere, at for de beboere, hvis dokumentation vi gennemgår, er der udarbejdet individuelle handleplaner, hvor beboerne, hvis de har ønsket det, har været inddraget i beslutningerne. Vi kan konstatere, at der er lavet et godt resume for hver beboer. Det giver et godt billede af den enkeltes baggrund. Handleplanen er udførlig og fungerer som et godt arbejdsredskab for både faste medarbejdere og eventuelle afløsere. Handleplanerne er skrevet i et selvfremstillet skema, da der ikke er helt klarhed over, hvilke materialer, der skal bruges, så det bliver ens for alle institutioner. Det er kontaktpersonens opgave at sørge for, at handleplanerne er ajourførte. Så vidt det er muligt deltager en medarbejder fra Myndighedsafdelingen i handleplansmøderne. Det er generelt vores vurdering, at der er en god skriftlighed på stedet. Magtanvendelse Jammerbugt kommune har udarbejdet en beredskabsplan omkring vold, desuden et system, hvor medarbejderne er skytsengle for hinanden. Planerne er kendte og implementeret. De faste medarbejdere, har ikke været udsat for, at der har været brug for magt, eller optræk til voldsepisoder. Medarbejderne kender beboerne godt og har lært at aflæse deres kropssprog og kan på den måde forebygge eventuelle konflikter. Medarbejderen er bekendte med reglerne omkring magtanvendelse. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Vi vil ved kommende tilsynsbesøg følge op på, hvordan det går, efter der ikke mere er døgndækning på Skp. Clementsvej. Ellers giver tilsynet ikke anledning til yderligere til opfølgning. Formål og fremgangsmetode I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Jammerbugt Kommune har besluttet, at der skal årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen 4

83 Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og atmosfæren på stedet. Tilsynsbesøgene tilrettelægger vi som en turnusordning, således at det sikres, at vi i løbet af 1½ - 2 år mindst én gang kommer omkring de områder, som er omfattet at tilsynet. Det er ikke muligt at danne sig et meningsfuldt indtryk af alle detaljer ved hvert enkelt tilsyn. Derfor er turnusformen valgt. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet her til. Herudover har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af Aalborg Kommunes beskrivelse af kravene til tilsynet. Vi har inddraget medarbejderne, samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med beboerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med lederen. Aalborg, den 26. oktober 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 5 Udført af Birgitte Remmen og Lone Christensen

84 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Toftehøj, Jammerbugt Kommune Torsdag den 21. august 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg på Toftehøj. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med brugerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi særligt koncentreret os om den indsats der ydes, for at skabe en tryg hverdag for den enkelte bruger og på den indsats, der ydes for at forebygge brugen af magt. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte brugere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende disse besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores vurdering, at beboerne på Toftehøj får den individuelle hjælp og støtte, de har krav på og brug for. Den gives på en respektfuld og fagligt forsvarlig måde, hvor beboerne er inddraget og medbestemmende for deres liv, og hvor de sikres en tryg og stabil hverdag beboerne er tilfredse med den hjælp og støtte, de modtager. Der bliver også givet udtryk for tilfredshed fra pårørendes side. Nogle beboere er utrygge ved samværet med andre beboere. Et forhold det efter vores vurdering er vigtigt at tage hånd om Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 1

85 magtanvendelse forekommer sjældent på stedet, men der er fysiske overgreb beboerne imellem og mellem beboere og medarbejdere. Det er vores vurdering vigtigt, at man drøfter de episoder, der forekommer for at forebygge gentagelser beboernes hjem er indrettet hjemligt og ud fra den enkeltes smag og interesser. Lejlighederne er ikke tidssvarende, men der er planer om en ombygning. Dette ses der frem til med utålmodighed fra beboerne visitationen til stedet er uafklaret, og den ledige bolig er af den grund ikke besat vi kan konstatere, at for de beboere, hvis dokumentation vi gennemgår, er der udarbejdet individuelle handleplaner, hvor beboeren har været inddraget i beslutninger og i prioritering af de mål, der er sat. Der er flere steder behov for at ajourføring samt en klarhed over, hvordan og hvornår det skriftlige materiale skal foreligge personalets faglighed modsvarer beboernes behov, og der arbejdes med faglig udvikling og dygtiggørelse Iagttagelser og anbefalinger Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på Toftehøj for at hilse på og se stedet. Dette er altså vores første egentlige tilsynsbesøg på stedet, hvor vi bliver taget godt imod af alle. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Målgruppen Toftehøj er en socialpsykiatrisk boform for voksne med psykiske lidelser. Her er plads til 36 beboere. Aktuelt bor her 35, som alle tilhører målgruppen. Grundlaget for visitationen er uafklaret, så der har ikke været henvendelser til den ledige plads. Ledelsen har henvendt sig til tidligere samarbejdspartnere for at gøre opmærksom på den ledige plads. Det har endnu ikke givet resultat. Boligforhold og fysiske rammer Beboernes private boliger er trange, og der er ikke megen plads til fx gæster. Hver beboer har et værelse med bad og toilet samt forgang med et klædeskab og med plads til køleskab og kaffemaskine. Der er ikke muligheder for at vaske op i køkkenafdelingen, hvilket flere beboere ønsker, at der var mulighed for. Boligerne er indrettet efter den enkeltes smag og interesser Der er planer om en ombygning, så beboernes hjem bliver tidssvarende. Ved tilsynsbesøget giver flere beboere udtryk for, at boligforholdene ikke er tilfredsstillende. Det samme gør sig gældende med hensyn informationen om ombygningsprocessen. Boligerne er utidssvarende, så en ombygning er meget relevant. Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 2

86 En ombygning kan desuden tilgodese ønsket om plads til flere aktiviteter for og sammen med beboerne og arbejdspladser til medarbejderne. De fysiske rammer tilgodeser beboernes krav på privatliv og mulighed for fællesskab med andre beboere. Toftehøj er organiseret i 4 mindre grupper. I hver gruppe er der køkken-alrum og opholdsstue, som alle steder fremstår hjemlige og hyggelige. Hvor gangarealer og opholdsrum udgør en væsentlig del af beboernes hjem, er det vigtigt, at omgivelserne indrettes så hyggeligt og hjemligt som muligt. Der en stor tavle i fællesrummene, hvoraf det fremgår, hvem der skal varetage de forskellige praktiske opgaver. Et tiltag der er med til at strukturere dagligdagen og skabe forudsigelighed for beboerne. I tre af grupperne er der et computerrum og et opholdsrum, hvor det er muligt at for flere at være sammen.. Der er desuden indrettet en café, hvor de ugentlige cafedage afholdes. Der er ønske om flere aktiviteter på stedet og tanker om, at fællesarealerne skal kunne anvendes på en anden måde. Beboerne, de pårørende og medarbejderne giver udtryk for, at den nye rygepolitik har forringet beboernes forhold. Blandt andet må der kun ryges i boligen, og det har betydet, at flere ikke deltager i fællesskabet. Pædagogiske og omsorgsfaglige forhold Hverdagen i de fire grupper er tilrettelagt forskelligt, da beboerne inddrages meget i planlægningen. Det sker blandt andet på beboermøderne. Alle beboerne har behov for en individuelt tilrettelagt dagligdag præget af struktur og forudsigelighed. Dagligdagen er bygget op omkring træning i praktiske gøremål som madlavning og rengøring og socialt træning. Enkelte af beboerne deltager i aktiviteter uden for huset, men langt de fleste tilbringer hverdagen på stedet. Det er vigtig at bryde beboernes isolation, og her er muligheden for flere fælles aktiviteter vigtig. Der er tilrettelagt aktiviteter på stedet. En IT- vejleder underviser i fællesrummet. Der er et malerhold en eftermiddag om ugen, svømning og mulighed for at tage i motionscentret. Sidstnævnte er en mulighed, der sjældent benyttes. Desuden er der cafeeftermiddage, arrangeret af beboerne har i samarbejde med nogle medarbejdere. Et Værested i byen kan også benyttes.. Hver beboer har en kontaktperson eller et kontaktteam. Opgaven for kontaktpersonen eller teamet er at være tovholder for de opgaver, der skal løses for og sammen med beboerne, for udarbejdelsen af handleplaner og for fastholdelse af samarbejdet med pårørende og andre samarbejdspartnere. Det at arbejde i teams er nyt. Hver medarbejder kender i den forbindelse sin opgave og sit ansvar. En beskrivelse af dette vil være hensigtsmæssig. Det vil sikre en fælles forståelse af opgaver, ansvar mv. Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 3

87 Et nyt tiltag er arbejdet med socialt gruppearbejde på tværs af de fire grupper. Beboerne udtrykker tilfredshed med dette initiativ. Vi har i foreslået tiltag som en -, fordi det efter vores vurdering vil kunne støtte flere beboere. Kost og motion er et indsatsområde på stedet. Mange af beboerne har problemer med at holde vægten, blandt andet på grund af deres medicin. Der har været foredrag fra Sund By, og der arbejdes på gode kost- og motions- vaner. Misbrug er i perioder et stort problem. Husreglerne er, at der ikke må drikkes på fællesarealer, men man må drikke i egen bolig, hvis man ikke generer andre. Det og forhold som salg af stoffer drøftes på beboermøderne. Her har vi foreslået, at man udarbejder en misbrugspolitik, der giver anvisninger på, hvordan man skal handle i forskellige situationer, fx når grænserne bliver overtrådt. Det er hensigtsmæssigt at udarbejde en politik i en periode, hvor en konkret episode ikke er udgangspunkt for drøftelserne. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med at være på stedet og føler sig godt behandlet af personalet. De giver dog også udtryk for, at de til tider føler sig utrygge ved samværet med andre beboere. En beboer ønsker af den grund at flytte. De pårørende udtrykker generelt tilfredshed med stedet og føler sig velkomne og godt modtaget, når de kommer på besøg. Der er dog fra pårørendes side et ønske om at blive inddraget mere og få mere information, da tanker om den psykiske sygdom fylder meget i deres liv. Beboerne er ifølge de pårørende indforstået med inddragelsen. Her kan en pårørendepolitik være relevant. Det er vores vurdering, at beboerne får den individuelle hjælp og støtte, de har krav på og brug for. Den gives på en respektfuld og fagligt forsvarlig måde, hvor beboerne er inddraget og medbestemmende, og hvor de sikres en tryg og stabil hverdag. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne oplyser, at Toftehøj er et godt sted at arbejde. Her er gode kollegaer og gode muligheder for faglig udvikling. Der er supervision en gang om måneden, gruppemøder, faglig vejledning og et fælles informationsmøde for både beboere og medarbejdere, mm. Sidstnævnte er ifølge medarbejderne et godt tiltag. Der er to afdelingsledere, der er leder for hver to grupper. Desuden har hver gruppe en koordinator, der tager sig af vagtplaner mv. Der gives udtryk for et godt samarbejde grupperne imellem, og man er ifølge medarbejderne gode til at hjælpe hinanden. Der arbejdes kognitivt på Toftehøj. Det er et indsatsområde, at alle medarbejdere skal på kursus i en uge i brugen af den kognitive metode. Tidligere har en del medarbejdere været af sted i 3 ugers forløb. Man opnår efter personalets vurdering gode resultater ved at brugde den metode. Medarbejderne har blandt andet en pleje- og omsorgsmæssig samt pædagogfaglig baggrund. Sidstnævnte faggruppe er ny på stedet. Det opleves positivt med den vinkel, det giver i tilgangen til indsatsen for beboerne. Det er vores vurdering, at personalets samlede faglighed matcher beboernes behov. Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 4

88 Beboerne har i følge det oplyste, behov for støtte og vejledning i forhold til deres økonomi. Det bør afklares hvem der skal varetage den opgave. Lederen oplyser efterfølgende, at der arbejdes på at flere beboere kan få en værge, som kan være behjælpelig med økonomien. Der samarbejdes med Brønderslev Psykiatriske Sygehus, og hvis beboerne skal indlægges, sker det ofte her. Der er tilknyttet en psykiatrisk konsulent, og der samarbejdes med bofællesskaber og væresteder i området. Den skriftlige dokumentation Vi kan konstatere, at for de beboere, hvis dokumentation vi har gennemgået er der udarbejdet individuelle handleplaner. Beboeren har hvis det ønskes været inddraget i beslutninger og i prioritering af de fastsatte mål. Der er behov for at ajourføre nogle af handleplanerne. Her anvendes skabeloner fra de handleplaner, der blev anvendt i amtet.. Der arbejdes med CAN interview, men der er ikke nogen beslutning om, hvorvidt det skal anvendes i fremtiden. Efterfølgende oplyser lederen, at handleplanerne er et indsatsområde. Det skal ifølge lederen afklares med myndighedsafdelingen i den nærmeste fremtid, hvorvidt rådgiver fra Kommunen skal deltage i handleplansmøder. Hver beboer har en samarbejdsmappe, der opbevares i grupperummene. Den enkelte beboers indsatsområde er kort beskrevet på forsiden. Der anvendes også kardex. Planen er, at der også skal skrives om indsatsområderne. Der er behov for at sikre en mere systematisk opfølgning af indsatsen. Hver gruppe har en fælles mappe, hvor der er beskrivelse af arbejdsopgaverne i de enkelte vagter. Det er et godt redskab for både vikarer og fast personale for at sikre kontinuitet i opgaveløsningen. Der er tidligere udarbejdet en del materiale til støtte for udarbejdelse af handleplaner. Man er desuden i gang med at revidere en pjece og øvrigt materiale, der udleveres til beboeren ved indflytningen. Det er generelt vores vurdering, at der er en god dokumentation på stedet. Der er dog behov for en afklaring af, hvilke krav der stilles på området. Magtanvendelse Der forekommer sjældent magtanvendelse. Der forekommer overgreb beboerne imellem. Situationerne registres ikke særskilt og indberettes ikke. De beskrives i kardex. En registrering kan kortlægge mønstre og dermed give nye muligheder for forebyggelse. Her er kradsebøger, hvor overgreb mod medarbejderne registreres. Der indsendes skadesanmeldelser, og disse drøftes i arbejdsmiljøgruppen for at forebygge gentagelser. Episoder med magt eller overgreb drøftes på personalemøderne og ved supervisionen med det mål at forebygge gentagelser. Medarbejderne anvender alarmer, hvis de kan mærke det er nødvendigt, og der indkaldes ekstra vagter, når der er behov for det. Det er ifølge medarbejderne at foretrække, at der er medarbejderne til stede, fordi det skaber tryghed for både beboere og personale, og forebygger overgreb. i. Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 5

89 Jammerbugt Kommune har udarbejdet en beredskabsplan som benyttes ved vold. Desuden et system, hvor medarbejderne er skytsengle for hinanden. Planerne er kendte og implementeret på stedet. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Jammerbugt Kommune har besluttet, at der årligt skal aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt, og at de skal foretages af en uafhængig tilsynsførende. Formålet med tilsynet er at påse, at brugerne får den hjælp de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og atmosfæren på stedet. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet her til. Herudover har vi anvendt foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af informationsbrevet, der er tilsendt de enkelte enheder. Vi har talt med beboere og pårørende og inddraget medarbejderne samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med beboerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport drøftet resultaterne af tilsynsbesøget med stedfortræderen for socialpsykiatrien. Aalborg, den 4. oktober 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 6

90 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Grabowsvej, Jammerbugt Kommune Onsdag den 26. november 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Grabowsvej. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved de uanmeldte tilsynsbesøg vil vi følge op på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Herudover vil vi vurdere stemning og atmosfære i al almindelighed og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne har en hverdag med et godt indhold tilrettelagt efter den enkeltes ressourcer. Det bør overvejes om organiseringen i hverdagen kan øge beboernes mulighed for samvær med personalet de fysiske rammer er generelt gode og tidssvarende. Der pågår forhandlinger med den brugerorganisation, der ejer bygningerne, omkring den efter vores opfattelse nødvendige istandsættelse der er taget initiativer, der skal skabe stabilitet i personalegruppen. Det er vores opfattelse, at dette arbejde skal prioriteres højt. Det vil vi følge op på dette ved kommende tilsyn det var ikke muligt at gennemgå den samlede skriftlige dokumentation. Principielt bør alle medarbejdere have adgang til den foreliggende dokumentation. Det vil vi følge op på ved det kommende tilsyn. Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 1

91 Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der vil blive fulgt op under hvert enkelt punkt. Målgruppen Målgruppen på Grabowsvej er voksne med udviklingshæmning. Målgruppen har et stort behov for social og fysiske omsorg og behov for hjælp og støtte til at få dagligdagen struktureret. Her er plads til 5 beboere, og aktuelt er der fuldt hus. Blandt beboerne skal én i en periode på tre måneder flytte ud men fortsat være tilknyttet stedet. Efter vores vurdering en god måde at få afprøvet nye muligheder på med det kendte som støtte og netværk. Boligforhold og fysiske rammer Der er ikke sket ændringer i de fysiske rammer, og der er fortsat en del bygningsmæssige problemer. Beboerne klager over træk i fællesrummene, og må sidde med tæpper på om aftenen. Bygningerne ejes af en brugerorganisation, og der har været forhandlinger med denne om istandsættelse. Der er endnu ikke kommet konkretresultater ud af, men forbedringer af de fysiske rammer er nødvendige, hvis de fremover skal betragtes som egnede til formålet. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Her søges etableret en tryg og overskuelig hverdag med et godt indhold tilpasset den enkelte beboers ressourcer og behov. Beboerne er i dagtilbud, valgt efter den enkeltes færdigheder. Der er en ugentlig hjemmedag. På dette tilsyn møder vi en vikar, der har hjemmedag med en af beboerne. Dagen er blevet brugt til praktiske gøremål så som tøjvask og indkøb. Under vores tilsyn opholder beboeren sig på værelset, som er ifølge medarbejderen ofte sker. Vi har drøftet hvordan man med fordel kan bryde et sådant mønster. Beboerne har nogle meget lange dage udenfor Bofællesskabet. Der er lang transport til dagbeskæftigelsen, og de er først hjemme mellem og Vi møder beboerne, da de kommer hjem fra arbejde og samles til kaffe og snak. Her fortæller de om en fælles tur til Tyrkiet, hvor fire beboere deltog. Beboerne giver indtryk af, at have glæde af den fælles samling. Der er ikke døgndækning i fællesskabet. Medarbejderen går kl 20.00, hvorefter beboerne klarer sig selv til næste morgen. Her er ifølge medarbejderne ikke mange aktiviteter i hverdagen, da beboerne er trætte efter en lang dag. I weekenden er der ture ud af huset. En revurdering af, om personaleressourcerne er anvendt så de i bedst muligt omfang kommer beboerne til gode, vil efter vores vurdering være relevant. Det er vores opfattelse, at medarbejderne tilsyneladende tilbringer en ikke uvæsentlig del af den normerede tid på stedet, når beboerne ikke er hjemme. Dette skal også ses i lyset af den forholdsvis lave normering. Der er i fællesrummet en telefon, som beboerne kan benytte, hvis der bliver brug for hjælp i det tidsrum, hvor der ikke er medarbejdere til stede. Beboerne kan ringe til Krabben, og der hænger en instruktion ved telefonen. Ifølge medarbejderen fungerer det godt, og der er kun ringet enkelte gange. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 2

92 På Grabowsvej er der ansat 3 medarbejdere på deltid, heraf er der to ikke faglærte. Ved forrige tilsyn blev vi bekendte med, at der i medarbejdergruppen har været nogle samarbejdsmæssige problemer. I den anledning var der inddraget en arbejdspsykolog, og lederen har deltaget i personalemøderne og med jævne mellemrum aflagt besøg på stedet. Andre tiltag har været igangsat med det mål at genskabe ro og tryghed for både beboere og medarbejdere. I forbindelse med forholdende i medarbejdergruppen har de pårørende ifølge det oplyste været indkaldt til et orienterende møde. Vi får efterfølgende oplyst af stedfortræderen for Socialpsykiatrien, at der fortsat arbejdes på en afklaring af medarbejderforholdene. Medarbejderen kender beboerne godt og kan yde den støtte, der er brug for indenfor rammerne. Det er også nødvendigt, da de to faste medarbejdere afvikler ferie og afspadsering. Det bør overvejes om den prioritering er relevant. Vi vil ved kommende tilsyn følge op på personalesituationen, der efter vores vurdering har været ustabil i en forholdsvis (for) lang periode i forhold til beboernes behov for hjælp og støtte. Den skriftlige dokumentation Medarbejderen har ikke adgang til den skriftlige dokumentation og vi har derfor ikke gennemgå beboernes handleplaner. Det er vores vurdering, at det principielt bør sikres, at alle medarbejdere har adgang til den dokumentation, der danner grundlag for og dermed er retningsgivende for indsatsen. Der er dog udarbejdet et godt materiale til brug for vikarerne. Heri er der beskrivelse af den enkelte beboers behov for hjælp og støtte og den indsats, der ydes. Suppleret med indsigt i handleplanerne vil det give et godt afsæt for at yde den hjælp og støtte, der er aftalt. Vi får efterfølgende oplyst, at der er afholdt handleplanskonference for alle beboerne med deltagelse af pårørende, beboere og myndighedsafdeling. Magtanvendelse Ifølge det oplyste, har der ikke været magtanvendelser eller episoder mellem beboerne siden forrige tilsyn. Det er efter vores vurdering fortsat vigtigt at have fokus på, om den daglige organisering og tilrettelæggelse af afviklingen af indsatsen kan være forebyggende af episoder med fysiske overgreb Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Der er ikke yderligere kommentarer eller andet til opfølgning. Formål og fremgangsmåde. I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Jammerbugt Kommune har besluttet, at der skal årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. 3 Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen

93 Tilsynsbesøgene tilrettelægger vi som en turnusordning, således at det sikres, at vi i løbet af 1½ - 2 år mindst én gang kommer omkring de områder, som er omfattet at tilsynet. Det er ikke muligt at danne sig et meningsfuldt indtryk af alle detaljer ved hvert enkelt tilsyn. Derfor er turnusformen valgt. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet hertil. Herudover har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af Jammerbugt Kommunes beskrivelse af kravene til tilsynet. Vi har inddraget beboere og medarbejdere tilsyn. Samtaler herfra indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med stedfortræderen for Socialpsykiatrien. Aalborg, den 30.december 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Lone Christensen og Birgitte Remmen 4

94 TILSYNSRAPPORT Jammerbugt Kommune Uanmeldt tilsyn i Dagbeskæftigelsen onsdag den 22. oktober fra kl og i bofællesskabet Krabben mandag den 10. november fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Dagbeskæftigelsen og i bofællesskabet Krabben. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved disse uanmeldte tilsynsbesøg vil vi følge op på de anbefalinger, der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Herudover vil vi vurdere stemning og atmosfære i al almindelighed og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner de fysiske rammer for et godt hverdagsliv er til stede i bofællesskabet. Der mangler dog stadig møblering. Dagbeskæftigelsen forventes snarest at flytte til nye lokaler her er en god tone og atmosfære det er vores vurdering, at her arbejdes engageret og målrettet med de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver, og at beboerne får en hjælp og støtte, der gør, at deres tryghed, selvtillid og livskvalitet øges beboerne og brugerne er glade for at bo på Krabben og for at komme i Beskæftigelsen og tilfredse med samværet og samarbejdet med medarbejderne og de øvrige beboere. De giver udtryk for, at have god indflydelse på eget liv Udført af Birgitte Remmen, Susanne Guldhammer og Lone Christensen 1

95 det er vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannede, og at arbejdet er tilrettelagt, så det tilgodeser beboernes/brugernes behov for hjælp og støtte. ledelse og medarbejdere er bekendte med Kommunens procedurebeskrivelse i forbindelse med magtanvendelses og indberetningspligt det er samlet set vores vurdering, at dokumentationen er systematisk og fyldestgørende og danner et godt grundlag for sammenhæng i det daglige samarbejde med beboere og brugere. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi kan ved dette tilsyn konstatere at der ikke er fuld belægning i Bofællesskabet Krabben. Vi får oplyst at der ansættes medarbejdere i takt med at lejlighederne bliver beboet. Siden forrige tilsynsbesøg er der ansat en medarbejder til at varetage rengøringsopgaverne samt køkkenfunktionerne, hvilket især medarbejderne udtrykker stor tilfredshed med, da det giver dem mere tid til at fokusere på beboernes behov for hjælp og støtte. Der er nedsat en arbejdsgruppe for bofællesskaberne i Kommunen, der skal udarbejde fælles skriftligt materiale, der er brugbart for alle. Målgruppen Siden forrige tilsynsbesøg er der ikke ændret på målgruppen af beboere i Bofællesskabet eller i Dagtilbuddet. Vi vurderer at alle tilhører den beskrevne målgruppe. Boligforhold og fysiske rammer I Bofællesskabet arbejdes der fortsat på at indrette og møblere husets fællesrum. Der er siden forrige tilsyn sat nogle reoler og rumdelere op for på den måde at skabe mindre hyggekroge. Alle ser nu frem til julen, og det at skal pynte op. I dagbeskæftigelsen er mange ting fortsat i flyttekasser, da flytningen vil ske inden for nærmest tid. Alle glæder sig til at komme i nye bygninger med mere plads. Især det at få mere plads og bedre toiletforhold. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Da vi kommer på besøg i Krabben, mødes vi af højt musik. To beboere har hjemmedag og er sammen med hver sin medarbejder i gang med at gøre rent i deres lejligheder. Beboerne signalerer og giver udtryk for, at de hygger sig, de nyder deres hjemmedag, hvor de har en medarbejder helt for sig selv. Inden rengøringsarbejdet påbegyndes, har der været tid til hygge over morgenmaden. Beboerne fortæller at de denne dag også skal ud og handle og have ordnet nogle private ting. Der er en god, hyggelig og respekt fuld omgangstone blandt beboere og medarbejdere. Vi kan her konstatere at en god indlevelse i hver enkelt beboers liv og situation, er en hjælp for medarbejderne og beboerne, til at holde styr på dagens struktur og giver beboeren mulighed for medbestemmelse og inddragelse i det omfang, dennes forudsætninger tillader det. Beboerne giver indtryk af at have det godt, og det er vores vurdering, at de får den hjælp og støtte, de har behov for. Her bliver givet støtte i alle gøremål, såsom personlig pleje, hjælp til påklædning, fysisk træning, vedligeholdelse af netværk, fritidsinteresser og meget mere. 2 Udført af Birgitte Remmen, Susanne Guldhammer og Lone Christensen

96 I bofællesskabet samt i Dagbeskæftigelsen gøres der stadig fokus på kost og motion blandt andet med det formål at styrke beboernes selvværd. Der tages højde for dette, når der købes ind til måltiderne og når maden tilberedes. Som noget nyt er de begyndt, at lave menuplan for en uge af gangen. Sammen finder de opskifter på sund mad og hjælper hinanden med at tilberede maden. Da vi kommer på besøg i Dagbeskæftigelsen er der ingen hjemme, de er alle ude og gå tur efter frokosten. Beboerne udtrykker tilfredshed, med den daglige motion og frokosten, samt muligheden for at være med til at vælge menu. Et nyt tiltag er også, at de hver eftermiddag skriver dagbog. Inden brugerne tager hjem, samles de alle omkring computer sammen med en medarbejder. De taler igennem, hvad de har lavet den pågældende dag, og hvad de hver især ønsker der skal med i dagbogen. Når de er på tur eller ellers i hverdagen, tager de billeder, som på den måde også bruges til at lægge ind i dagbogen. Hver dag sender de det skrevne til Krabben, så medarbejderne der kan se, hvad der er sket i løbet af dagen og tale med beboerne om det.. Beboere og medarbejdere er meget begejstrede for dagbogen. Dagtilbuddet udarbejder nu også et ugeskema, hvor der er lavet struktur over alle dage, over hvad den enkelte bruger skal deltage i. Når de flytter, vil skemaet hænge et sted, hvor alle kan se det, for på den måde at hjælpe brugeren til at overskue deres dag. På skemaet er der som noget nyt også afsat tid 1 til 1 aktiviteter, hvilket vil sige, at hver bruger en gang om ugen får tid alene med en medarbejder. Bruger og medarbejder skal sammen aftale, hvad tiden skal bruges til. Medarbejderne ser frem til det, da de tror på det vil støtte og hjælpe den enkelte, samt at det vil give dem et bedre personligt kendskab til alle brugeren. Oplysninger de kan bruge i forbindelse med planlægningen af den hjælp og støtte der skal ydes. Som ved forrige besøg udtryk brugerne stor tilfredshed og glæde ved at komme i Dagbeskæftigelsen. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne begge steder udtrykker tilfredshed med deres arbejdsplads og med samarbejdet med kollegerne. Her holdes relevante personale- og teammøder, der er med til at sikre en grundig gennemgang af beboernes/brugernes behov for hjælp og støtte samt udvikling af medarbejdernes kompetencer. Medarbejderne er tilfredse med den ledelsesmæssige støtte og den faglige sparring i det daglige. Medarbejderne oplyser, at den positive anerkendende pædagogik, de bevidst anvender i arbejdet med beboerne/brugerne har en afsmittende virkning kollegialt og er en medvirkende årsag til et godt arbejdsmiljø. Det er vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannede, og at arbejdet er tilrettelagt, så det tilgodeser beboernes/brugernes behov for hjælp og støtte. Den skriftlige dokumentation For de beboere/brugere, hvis dokumentation vi gennemgår, findes gode beskrivelser af beboernes behov for og ønsker om hjælp og på hvilken måde, de ønsker den ydet. Her er udarbejdet ugeplaner, samværsvejledninger og handleplaner, som benyttes dagligt af medarbejdere, og som er til stor hjælp, når der kommer afløsere. Udført af Birgitte Remmen, Susanne Guldhammer og Lone Christensen 3

97 Det er vores vurdering, at grundige og fyldestgørende beskrivelser er med til at sikre den enkelte beboer kontinuitet og stabilitet i den hjælp, de modtager, uanset hvem der yder hjælpen. Det er samlet set vores vurdering, at dokumentationen er systematisk og fyldestgørende og danner et godt grundlag for det daglige samarbejde med beboerne/brugerne. Magtanvendelse Ledelse og medarbejdere er bekendte med Kommunens procedurebeskrivelse i forbindelse med magtanvendelses og indberetningspligt. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til flere kommentarer, og der er intet til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Aalborg Kommune har besluttet, at der skal årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Tilsynsbesøgene tilrettelægger vi som en turnusordning, således at det sikres, at vi i løbet af 1½ - 2 år mindst én gang kommer omkring de områder, som er omfattet at tilsynet. Det er ikke muligt at danne sig et meningsfuldt indtryk af alle detaljer ved hvert enkelt tilsyn. Derfor er turnusformen valgt. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet hertil. Herudover har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af Jammerbugt Kommunes beskrivelse af kravene til tilsynet. Vi har inddraget medarbejderne samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med beboerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med lederen. Aalborg, den 24. november 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen Udført af Birgitte Remmen, Susanne Guldhammer og Lone Christensen 4

98 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Orkidehøj, Jammerbugt Kommune Onsdag den 22. oktober 2008 fra kl Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Bofællesskabet Orkidehøj. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi særligt koncentreret os om den indsats der ydes, for at skabe en tryg hverdag for den enkelte bruger og på den indsats, der ydes for at forebygge brugen af magt. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner beboerne er glade for at bo på Orkidehøj og tilfredse med samværet og samarbejdet. Der udtrykkes også tilfredshed med hverdagen, som er tilrettelagt ud fra den enkeltes ressourcer og formåen der er ikke fremkommet nye oplysninger omkring magtanvendelse, men efter dette og tidligere tilsyn er det vores indtryk, at det sjældent forekommer, Vi henviser i øvrigt til vores foregående tilsynsrapport lejlighederne er tidssvarende. Fællesrummene fremstår små og trange, men er hyggelige og hjemligt indrettede Udført af LoneChristensen og Birgitte Remmen 1

99 det er vores indtryk, at medarbejdernes faglige forudsætninger modsvarer beboernes behov. Beboerne er tilfredse med den måde, som personalet planlægger deres arbejdstid på. Det er vores opfattelse, at der er behov for at sikre, at vagtplanlægningen modsvarer de aktuelle beboeres behov. Umiddelbart fremstår der et behov for tilstedeværelse af personale i aftentimerne her indgås samarbejdsaftaler med beboerne. Ved dette tilsyn var der ikke mulighed for at gennemgå den skriftlige dokumentation, da medarbejderne ikke var til stede. Vi har tidligere vurderet, at aftalerne er retningsgivende for den indsats, der ydes i dagligdagen. Der bør følges op på dette ved det kommende tilsyn. Iagttagelser og anbefalinger Målgruppen Målgruppen på Orkidehøj er sindslidende og mennesker med alvorlige psykiske problemer. Her er plads til 4 beboere. Aktuelt er der fuldt hus. Boligforhold og fysiske rammer Orkidehøj består af fire selvstændige lejligheder. Der er desuden indrettet fællesarealer med opholdsrum og køkken. Begge dele er indrettet i de brede gangarealer, der forbinder beboernes lejligheder. Beboernes lejligheder er et- eller toværelses med tekøkken og badeværelse. Lejlighederne er indrettet individuelt efter den enkeltes smag og interesser. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold På dette uanmeldte tilsyn træffer vi tre beboere. Den fjerde er bosat i Aalborg og kommer kun på Orkidehøj i weekenden og har mulighed for at tale med medarbejderne om søndagen. Vi får efterfølgende oplyst, at der er telefonkontakt i løbet af ugen med beboeren, men ikke ressourcer til at aflægge besøg. Vi taler med to beboere, den tredje er på vej ud af huset. Der er ikke nogen medarbejder til stede ved tilsynet, da der afspadseres. Beboerne har aktiviteter ud af huset nogle dage om ugen. Derudover er dagen struktureret med praktiske opgaver som rengøring, indkøb og madlavning. Beboerne spiser sammen søndag, mandag og tirsdag, hvor der er personaledækning til kl. 20. De øvrige dage klarer beboerne sig selv i deres lejlighed. Det skulle de denne onsdag. Der er ikke meget kontakt beboerne imellem på disse dage, og de spiser aldrig sammen. Der afholdes humøde hver 14. dag. Der har været møde dagen før, hvor der er planlægges en tur til København, som er finansieret af fonde. Husmødet efterfølges af rengøring i fælles arealerne. I hverdagen drøftes dagligdagens store og små problemer. Det kan fx være omkring kærester eller konflikter beboerne imellem. Beboerne hjælpes til at takle de udfordringer, de står over for. Hver beboer har en kontaktperson, der i samarbejde med beboeren udarbejder en samarbejdsaftale med mål Udført af LoneChristensen og Birgitte Remmen 2

100 for indsatsen. Der er ugentlige samtaler mellem beboeren og kontaktpersonen. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med denne ordning. Beboerne oplyser, at de kan kontakte den psykiatriske skadestue i Aalborg, hvis der opstår problemer i det tidsrum, hvor der ikke er medarbejdere. Denne mulighed benyttes af en beboer. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med den hjælp og støtte, de modtager og tilfredshed med samarbejdet med medarbejderne. De er tilfredse med personaledækningen. De tager begge væk i weekenden og savner dermed ikke medarbejdernes tilstedeværelse. Vi får efterfølgende oplyst, at tidligere beboere har været med til at tilrettelægge medarbejdernes arbejdstider ud fra deres behov og hverdag. Det er vores opfattelse, at der er behov for at sikre, at vagtplanlægningen modsvarer de aktuelle beboeres behov. Umiddelbart fremstår der et behov for tilstedeværelse af personale i aftentimerne. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Her er ansat to fuldtidsansatte medarbejdere. En ny er startet til 1.oktober, så problemet med mange vikarer er minimeret. Her er personaledækning i dagtimerne på hverdage, mandag og tirsdag til kl 20. Fra fredag kl 14 til søndag eftermiddag er der ingen medarbejdere til stede. Man har et tæt samarbejde med Værestedet, der ligger lige overfor Orkidehøj. Det er muligt at tilkalde personale herfra, hvis der opstår behov. Der afholdes personalemøde sammen med personalet fra Værestedet en gang om ugen. Den skriftlige dokumentation Da der ingen medarbejdere var til stede ved tilsynet, har vi ikke haft mulighed for at gennemgå den skriftlige dokumentation. Det bør der følges op på ved det kommende tilsyn. Magtanvendelse Her fremkom ingen nye oplysninger, da der ingen medarbejdere var til stede. Ud fra samtaler med beboere og vores oplysninger fra tidligere tilsyn er vores opfattelse, at der sjældent er magtanvendelse på stedet. Her henviser vi i øvrigt til vores anbefalinger fra tidligere tilsyn. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Jammerbugt Kommune har besluttet, at der årligt skal aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt, og at de skal foretages af en uafhængig tilsynsførende. Formålet med tilsynet er at påse, at brugerne får den hjælp de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og atmosfæren på stedet. Udført af LoneChristensen og Birgitte Remmen 3

101 Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet her til. Herudover har vi anvendt foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af informationsbrevet, der er tilsendt de enkelte enheder. Vi har inddraget beboerne på Orkidehøj. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport drøftet resultaterne af tilsynsbesøget med stedfortræderen for Socialpsykiatrien Aalborg, den 24. november 2008 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 4 Udført af LoneChristensen og Birgitte Remmen