Folkeskolens afgangsprøve August Geografi 1/23 G5

Transkript

1 August /23 G5

2 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De har meget til fælles, hvad angår sprog og kultur. Når folk i de nordiske lande fx holder ferie, foregår det ofte i de andre nordiske lande. Og i mange tilfælde bor man i ét nordisk land og arbejder i et andet. De nordiske lande er højt udviklede industrilande med høj levestandard. Selvom de nordiske lande er små i forhold til mange af verdens andre lande, er landene kendt rundt om i verden. 2/23 G5

3 Opgave 1 / 20 De nordiske lande, Danmark, Norge, Sverige og Finland, har en samlet udstrækning fra nord til syd på mere end 2000 km. S e på kort 1 s ide 1 i m a teria les a m ling en, og ta g s tilling til hvert uds a g n. Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Danmark grænser op til Tyskland Lofoten er en del af Sverige Gotland er en del af Finland Narvik er den nordligste by i Finland Landegrænsen mellem Sverige og Norge er længere end landegrænsen mellem Finland og Sverige 3/23 G5

4 Opgave 2 / 20 De nordiske lande strækker sig fra ca. 54 til ca. 72 grader nordlig bredde og fra ca. 4 til ca. 32 grader østlig længde. Find D a nm a rk på kort 1 s ide 1 i m a teria les a m ling en, og s æ t kryds i R ig tig t eller Forkert. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Danmark ligger øst for 8 grader østlig længde 16 grader vestlig længde går gennem Danmark Danmark ligger nord for 54 grader nordlig bredde København ligger længere mod nord end Århus 4/23 G5

5 Opgave 3 / 20 Man siger, at Solen står i zenit, når dens stråler rammer vinkelret ind på en vandret jordoverflade. På den nordlige halvkugle falder julen næsten sammen med vintersolhverv, og sankthans falder næsten sammen med sommersolhverv. S æ t kryds ved det rig tig e uds a g n. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds I Danmark står solen i zenit en gang om året Årets længste dag er den 21. juli Dag og nat har samme længde ved forårsjævndøgn Solen står højest på himlen ved forårsjævndøgn Årets korteste dag er den 21. januar 5/23 G5

6 Opgave 4 / 20 De nordiske lande ligger i et område, hvor vestenvindene sikrer nedbør i rigelige mængder året rundt. A flæ s nedbørs kortet, kort 2 på s ide 2 i m a teria les a m ling en, og s æ t kryds ved det rig tig e uds a g n. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Omkring Bergen findes de tørreste områder i Vestnorge Midtjylland er den egn i Danmark, der har størst årlig nedbør Der falder mere nedbør på Østfyn end på Vestfyn Vestsjælland får mere nedbør end Østsjælland I Danmark falder der mest nedbør i egnene omkring Storebælt 6/23 G5

7 Opgave 5 / 20 Nedbør, der fx kan falde som regn eller sne, er vigtig både for den naturlige plantevækst og for de dyrkede planter i landbrug og gartneri. Ta g s tilling til følg ende uds a g n. Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Der kan dannes nedbør i forbindelse med et vandrende lavtryks fronter Skyer består kun af vanddamp Skyer kan bestå af iskrystaller Stigningsregn kan dannes, når fugtig luft passerer op ad en bjergside Varmetordenvejr kan give kraftige byger Varm luft er tungere end kold luft 7/23 G5

8 Opgave 6 / 20 I oceanerne findes der kolde og varme havstrømme. De varme havstrømme bringer varmt havvand mod koldere egne, mens de kolde havstrømme bringer koldt havvand til varmere områder. S e på kort 3 s ide 3 i m a teria les a m ling en, og a nvend din viden om ha vs trøm m e og deres betydning for klim a et. Sæt kryds ved det rigtige udsagn. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Golfstrømmen bringer varmt havvand fra Atlanterhavet til Stillehavet Havstrømme har indflydelse på klimaet over land Golfstrømmen ender syd for Færøerne Fastlandsklima er præget af lille forskel på sommer- og vintertemperatur Klimaet på Island er ikke påvirket af Golfstrømmen 8/23 G5

9 Opgave 7 / 20 Fa nø A flæ s hydroterm fig uren for Fa nø, og ta g s tilling til hvert uds a g n. Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Middeltemperaturen i juli er 20 C Der er koldest i januar og februar Der falder mest nedbør i september Der er varmere i maj måned end i juni måned Forskellen mellem koldeste og varmeste måneds middeltemperatur er mere end 22 C 9/23 G5

10 Opgave 8 / 20 Jorden kan inddeles i klimazoner ud fra gennemsnitstemperaturer i januar og juli måned. S e på teg ning en. B eteg nels erne s ka l pa s s e m ed num rene fra teg ning en. D e korrekte pa r Nordlige polare klimazone Sydlige polare klimazone Sydlige subtropiske klimazone Nordlige subtropiske klimazone Tropiske klimazone Nordlige tempererede klimazone 10/23 G5

11 Opgave 9 / 20 De 4 hydrotermfigurer i materialesamlingen på side 5 og 6 er fra de 4 områder, der er markeret på verdenskortet. Verdenskortet har kort nr. 4 og står på side 4 i materialesamlingen. Hydrotermfigurerne er fra nordligt tempereret klima, nordligt subtropisk klima, tropisk klima, og sydligt tempereret klima. S e på kortet og de 4 hydroterm fig urerne, og s kriv det rig tig e om rå denum m er fra kortet ud for den korrekte hydroterm fig ur. D e korrekte pa r Hydrotermfigur A Hydrotermfigur B Hydrotermfigur C Hydrotermfigur D 11/23 G5

12 Opgave 10 / 20 Vandet på jordkloden bliver transporteret rundt i et kredsløb, der er drevet af solens energi. Dette kredsløb sikrer, at der altid bliver dannet nyt grundvand i jorden. På tegningen kan du se principperne i vandets kredsløb. Du skal nu angive vandets veje fra havet, til det atter ender i havet. S kriv ta llene fra fig uren ovenfor ud for ordene nedenfor, s å de pa s s er s a m m en. Fortætning Grundvandsstrøm Nedsivning til grundvand Fordampning 12/23 G5

13 Opgave 11 / 20 Nedbøren i Danmark kan falde som dagsregn eller som kraftige regn- eller snebyger. S æ t kryds ved R ig tig t eller Forkert. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Når luft stiger til vejrs, afkøles den med 2 C pr. 100 meter Ved fortætning frigives der varmeenergi Ved fortætning dannes der vanddamp Mens der dannes skyer, kan luften fortsætte med at stige til vejrs, men den afkøles nu kun med ½ C pr. 100 meter 13/23 G5

14 Opgave 12 / 20 Et vandskel adskiller floder og åers afstrømingsområder. I Jylland ligger vandskellet sådan, at åerne i Vestjylland løber mod vest, og åerne i Østjylland løber mod øst. S e på kort 5 s ide 7 i m a teria les a m ling en, og s æ t kryds ved det rig tig e uds a g n. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Vandskellet i Sønderjylland ligger de fleste steder tættere ved Vesterhavet end ved Lillebælt Skjern Å har sit udløb i Limfjorden Gudenå har sit udløb i Kattegat En del af den nedbør, der falder i Holstebro, ender i Kattegat I Vestjylland ledes vandet ud i Østersøen 14/23 G5

15 Opgave 13 / 20 Der er stor forskel på, hvordan man i de nordiske lande fremstiller el-energi. Kun Finland og Sverige benytter atomkraft, mens en meget stor del af elektriciteten i Norge, Sverige og Finland kommer fra vandkraft. I Danmark kommer størstedelen af el-energien fra moderne kulkraftværker, samtidig med at man udnytter stadig mere vindkraft. Ta l fra 2001 D a nm a rk N org e S verig e Finla nd Indbyggertal (mio.) 5,3 4,5 8,9 5,2 CO 2 -udslip i alt (mio. ton) CO 2 -udslip pr. indbygger (ton) 8,85 12,2 5,81 12,0 El-forbrug i alt (mio. kwh) El-forbrug pr. indbygger (kwh) S e i ta bellen, brug din viden, og s æ t kryds ved det rig tig e s va r. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Danmark har større elforbrug pr. indbygger end Norge Det samlede el-forbrug i Norge er mere end tre gange så stort som elforbruget i Danmark CO 2 -udslippet øges, jo større del af elfremstillingen der foregår på grundlag af vand og vindkraft Sverige har det største CO 2 -udslip pr. indbygger af de fire lande Kul, gas og olie giver mindre CO 2 -udslip end træ og halm 15/23 G5

16 Opgave 14 / 20 Kuldioxid i atmosfæren har betydning for klimaet. Derfor er der lavet regler for mængden af kuldioxidudslip for de enkelte lande. Tabel 1 side 8 i materialesamlingen viser udviklingen i CO 2 -udslip for grupper af lande og for enkelte lande i perioden 1980 til S e i ta bellen og s æ t s æ tning erne nedenfor s a m m en, s å de da nner 3 rig tig e uds a g n. Tanzania har haft en vækst på 100 % fra 1980 til 2000, Udslippet på verdensplan er fra 1980 faldet fra 3,9 ton pr. indbygger til 3,8 ton pr. indbygger i 2000, Sydasien har i perioden fra 1980 til 2000 haft den største procentvækst på mere end 200%, 1: men væksten i udslippet pr. indbygger kun er på 0,5 ton 2: men det samlede udslip er i samme periode steget med 100 mio. ton 3: men udslippet målt pr. indbygger har ikke ændret sig i denne periode 4: men det samlede udslip er i samme periode steget med knap mio. ton 5: men den procentvise ændring har været negativ 16/23 G5

17 Opgave 15 / 20 I Norge og Sverige er der gode muligheder for at udnytte de mange elve til vandkraft, mens især Danmark og Norge har store forekomster af olie i havet. S æ t kryds ved det rig tig e uds a g n. Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Energi fremstillet ved hjælp af vandkraft giver et større CO 2 -udslip end energi fremstillet ved hjælp af olie I de år, hvor der falder meget sne i Sverige, kan en større del af landets samlede energiproduktion stamme fra vandkraft Energiproduktion ved hjælp af vandkraft giver ingen ændringer i naturen omkring vandkraftværket Danmark henter den største del af sin energiproduktion fra vandkraft De største olieforekomster i Norden findes i Østersøen 17/23 G5

18 Opgave 16 / 20 I oversigten nedenfor er angivet en række af verdens lande. S æ t kryds ud for den verdens del, s om la ndet tilhører. Der er 10 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Afrika Asien Europa Sydamerika Bangladesh Spanien Kina Finland Colombia Egypten Equador Kenya Namibia Indonesien 18/23 G5

19 Opgave 17 / 20 En vigtig faktor for et lands økonomiske udvikling er en god infrastruktur, som betyder transport og kommunikationslinjer. H va d betyder det, a t der er en g od infra s truktur? Tag stilling til hvert udsagn. Der er 6 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Der er metro i storbyer Der er mange butikker i bymidten Der er mange flyruter Der er få computere Der er mange naturgasledninger Der er få, men store landbrug 19/23 G5

20 Opgave 1 / 20 Opgave 18 / 20 Anvend din viden om forhold, der har indflydelse på voksende middellevetid. H va d er nødvendig t, hvis m a n i et la nd øns ker, a t befolkning ens m iddellevetid voks er? Der er 5 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Mange sygehuspladser pr indbyggere Rent drikkevand Lang afstand fra hjem til arbejde Mange læger pr indbyggere Ernæring uden proteiner 20/23 G5

21 Opgave 19 / 20 Modellens øverste (blå) kurve viser fødselsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Modellens nederste (grønne) kurve viser dødsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. O rdene s ka l nu pa s s e m ed ta llene på fig uren. Forbind punkterne m ed de rig tig e bes krivels er til højre. Lille befolkningstilvækst P unkt 1 Faldende fødselsrate P unkt 2 P unkt 3 P unkt 4 Høj indvandring Høj dødsrate Stor befolkningstilvækst 21/23 G5

22 Opgave 20 / 20 Modellens øverste (blå) kurve viser fødselsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Modellens nederste (grønne) kurve viser dødsraten, som den udvikler sig i et land gennem mange år. Ta g s tilling til, hvilke a f nedens tå ende uds a g n der pa s s er på fa s erne i m odellen. Der er 4 linjer. Sæt 1 kryds ud for hver linje Rigtigt Forkert Fase 1: Høj fødselsrate og høj dødsrate giver en lille befolkningstilvækst Fase 2: Lav fødselsrate og lav dødsrate giver en stor befolkningstilvækst Fase 4: Faldende fødselsrate og lav dødsrate giver en faldende befolkningstilvækst Fase 5: Faldende fødselsrate og lav dødsrate giver en stigende befolkningstilvækst 22/23 G5