NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V December Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 1900: Aperçu général) Udgivet af

Transkript

1 NORGES OFFICIELLE STATISTIK, V December 900. Folketællingen i Kong Hovedoversigt. (Recensement du 3 Décembre 900: Aperçu général) Udgivet af Det statistiske Centralbureau. ' > * Kristiania. I Kommission hos H. Aschehoug & Co. 906.

2 Den almindelige Folketælling Januar $9 se Norges officielle Statistik, Tredje Række ' Nr Folkemængde i de administrative Inddelinger m, v. «229. Huse, Husholdninger, I Kjøn, Alder og ægteskabelig Stilling. «236. Livsstillinger. «« Livsstillinger kombineret med Alder og ægteskabelig Stilling. Nationalitet, Fødested, Trosbekjendelse, Abnorme m. v. «284. Oversigt over de vigtigste Resultater. Den almindelige Folketælling 3 December 900 se Norges officielle Statistik, Fjerde Række Folkemængde i de administrative Inddelinger m. v. Nr. 52. «73. Kj Øn, Alder og ægteskabelig Stilling. «82. Huse og Husholdninger. «83. Nationalitet, Fødested, Trosbekj endelse, Abnorme. «. Livsstilljnger. «24. Livsstillinger med Angivelse af Alder og ægteskabelig Stilling. Femte Række : Nr. 4. Hovedoversigt (nær. værende Hefte). ` STEEN'SKE BOGTRYKKERI.

3 Forord. Herved fremlægges en indledende' Hovedoversigt over de vigtigste Resultater af den almindelige Folketælling 3 December 900 samt Oplysninger angaaende Fremgangsmaade, Omkostninger m, v. ved samme Folketælling. Det statistiske Centralbureau, Kristiania 2 Marts` 906. A. N. Klær.

4

5 Indledende Bemærkninger. Under Titelen: «Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik. Indledning t i l Tabeller indeholdende Resultatern e af Folket æ l I i n g en i N o r g e i J a n u a r 8 7 6» udgav Bureauet i 882 en forholdsvis udførlig Fremstilling af Befolkningsforlioldene, saaledes som disse fremgik af nævnte Folketælling. Senere har man dels i«l i v s o g D ø d s t a b e Il e r f o r det Norske Folk efter Erfaringer fra Tiaaret 87/72880/si» (udg.888), dels i «Oversigt over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller vedkommende Folkemængdens Bevægelse l » (udg. 890) behandlet den Side af Befolkningsstatistiken, som indbefattes under Benævnelsen : Folkemængdens Bevægelse, hvorhos man angaaende samme Emne navnlig som Indledning til «T a b e e r v e d k o m m e n d e F 0 k e mængdens Bevægelse i A. arene » (udg. 869) har givet en udtømmende Fremstilling af disse Forhold i tidligere Aar. Endvidere er der som Norges off. Stat. III, No. 284 udgivet en 0 v e r sigi over de vigtigste Resultater af de statistiske Tabeller vedkommende Folketællingen Januar 89. I nærværende Skrift vil de vigtigste af de i sidstnævnte Oversigt omhandlede Forhold gjøres til Gjenstand for en saavidt.muligt kortfattet Fremstilling paa Grundlag af den. sidste Folketælling, hvorhos endel ved samme tilveiebragte Oplysninger angaaende Forhold, som ikke har været omhandlede ved de tidligere Folketællinger, vil blive særskilt behandlede.

6 Første Afsnit: Befolkningens samlede Størrelse og dens geografiske Fordeling. (Norges off. Stat. I V, Nr. 52.) I. Befolkningens samlede Stl3rrelse. Den hjemmehørende og den tilstedeværende Folkemængde. Midlertidigt nærværende og midlertidigt fraværende Personer. Ifølge Folketællingens officielle Hovedresultat, var Norges Folkemængde den 3 Decbr , regnet efter de lier i Landet bosatte Personer. Dette Tal er fremkommet paa den Maade, at man har gaaet ud fra det samlede Antal af de i Norge tilstedeværende Personer ( ), derfra" fradraget de i TJdlandet bosatte Personer (3 88), men tillagt Antallet af dem, der (efter Opgaver fra Hjemstederne) midlertidigt opholdt sig udenfor Riget (23 20). Ligesom ved de tidligere Folketællinger er Norges hjemmehørende Folkemængde ogsaa opgjort gifter de paa Hjemstederne indhentede Opgaver over de i levert Herred og hver By bosatte Personer, hvorved der udkom et samlet Antal af Begge disse Opgjør fader altsag nær sammen, uagtet det sidstnævnte er udført paa en anden Maade, idet man nemlig paa hvert Hjemsted fra det samlede Antal af de tilstedeværende Personer har fradraget de midlertidigt tilstedeværende, hvad enten disse var bosatte i Norge eller i TTdlandet, og omvendt tillagt de midlertidigt fraværende, kvad enten disse var fraværende i Norge eller i Udlandet. Naar der denne Gang er opnaaet en saa meget bedre Overensstemmelse mellem begge Beregninger (jfr. Oversigten for 89, S. 2), kan dette maaske hidrore derfra, at Tællingen er bleven paa en heldigere Tid (3 December istedetfor Januar). (Forøvrigt viste en Beregning over de i TTdlandet Fraværende, der er bygget paa direkte (antagelig for lave) Opgaver over Sjøfarende ombord paa norske Skibe, et noget lavere Resultat, idet den hele hjemmeværende Folkemængde efter denne Beregning alene skulde udgjore ) Rigets samlede tilstedeværende Folkemængde var, i 900, som allerede nævnt, , altsag mindre end den hjemmehørende. Af denne Befolkning faldt paa det egentlige Landomraade , idet de øvrige den 3 December 930 befandt sig ombord paa norske eller fteminede Fartoier inden

7 3 Folketælling 900. Rigets Grænser.. Norges tilstedeværende Befolkning kan imidlertid ogsaa tages i en mere udvidet Forstand, idet man dertil kan lienregne alle de Personer, der ved Tællingstiden befandt sig enten indenfor Norges Landomraade eller ombord paa norske Skibe, kvad enten disse var i norsk Havn eller i Udlandet eller paa Sjøen; norsk Skibsdæk er jo norsk Grund. Paa den Maade faar man et samlet Antal af , hvorved dog bør mærkes, at Opgaven over de norske Skibe, der ved Tællingstiden var i Udlandet, som allerede nævnt, neppe er ganske fuldstændig. En Sammenligning med de foregaaende Folketællinger, der ogsaa blev opgjort efter de forskjellige Beregninger, som ovenfor er forklaret, viser følgende Resultater: A. Hj emmehorende Folkemængde: ) efter de paa hvert Hjemsted modtagne Opgaver ) den i Riget tilstedeværende Folkemængde med Tillæg af de Indbyggere, der midlertidigt opholdt sig udenfor Riget, men med Fradrag af de indenfor Riget værende i Udlandet bosatte Personer ) ) ) B. Tilstedeværende Folkemængde: ) paa Rigets Landomraade samt paa FartØier i norske Havne eller i norsk i Kystfart ) paa Rigets Landomraade samt paa norske Fartoier, iberegnet de, der var udenfor Rigets Grænser Folkemængdens Tilvækst viser sig altsaa noget forskjellig, eftersom man regner Folkemængden paa den ene eller den anden Maade. Bortseet fra Skibstællingen i LTdlandet, varierer Tilvæksten for Aarene mellem for den tilstedeværende Folkemængde (B i) og for den hjemmehørende Folkemængde (A ) eller, procentvis angivet, mellem.7 og.95 Pct. Nærmere Oplysning angaaende Forholdet mellem den indere Riget samt paa norske Fartoier i Udlandet tilstedeværende Befolkning, saavelsom angaaende de midlertidigt nærværende og midlertidigt fraværende Personer vil findes i den som ) For 876 og 89 har den hj emmehorende Folkemængde efter det heromhandlede Opgjor været beregnet til og Herved har man, forsaavidt de fraværende Sjoinænd angaar, lagt til Grund Tællingen ombord paa norske Skibe, der imidlertid navnlig for 900 har givet et for lavt Resultat. `L) Jfr. Norges off. St. IV, Nr. 73, S *

8 Folketælling 900. Bilag a indtagne tabellariske Oversigt, hvor der er anstillet en detailleret Sammenligning mellem Folketællingerne af 89 og 900, forsaavidt angaar de enkelte Bestanddele, af hvilke den hjemmehørende og den tilstedeværende Befolkning var sammensal. Af nævnte Bilag vil det bl. a. sees, i hvilken Grad Antallet af dem, der paa Tællingstiden anførtes at være fraværende fra sine Hjemsteder, stiller sig forskjellige for Mænd og for Kvinder. For hvert 00 af den hjemmehørende Befolkning var for begge Kjøn underet 4.7 fraværende og særskilt for Mænd 6.5 Fet. og for Kvinder.97 Fet. Af de fraværende Mænd opheldt 4.5 Pct. af de hjemmehørende sig i Norge og 2 Pct. i Udlandet, deraf.67 Pct. Sjømænd. Af de fraværende Kvinder faldt.85 Pct. paa Norge og 0.2 paa Tdlandet. Bilag b viser, hvorledes det heromhandlede Antal Personer var fordelt paa de enkelte Amter. Hvad angaar de i Norge fraværende Mænd, dreier Forholdet i de østlandske Amter sig fordetmeste om 35 Procent. Dette Procenttal overstiges betydeligt i de vesten og nordenfjeldske Fiskedistrikter, navnlig i Landdistrikterne i Romsdals, Nordlands, Tromsø og Finmarkens Amter, hvor det er mellem 7 å 8 Procent. Med Hensyn til Kvinderne stiller Forholdet sig mere jævnt, idet det i de fleste Amter dreier sig om 23 eller noget under 2 Procent fraværende i Norge (for Bygderne overhovedet 2. Procent, for Byerne.3 Procent). Hvad de i Tdlandet fraværende angaar, fremhæver selvfølgelig Sjøfartsdistrikterne sig mest. I Nedenes Amts Bygder var 8 Pct. af den mandlige Befolkning og altsaa et høiere Procentforhold af de voksne Mænd, fraværende tilsjøs, og i Amtets Byer var Forholdet 2'/z Pct. I Jarlsberg og Larvik Amt dreiede Forholdet sig om 78 Procent, i Stavanger Amts Byer om 8 Procent, i Lister og Mandal Amt samt i Bergen om 56 Procent. Lister og Mandal Amt fremhæver sig forøvrigt ved et forholdsvis ikke ringe Antal Mænd, der uden at være Sjømænd var fraværende i Udlandet. Dette tar nemlig Tilfældet med 785 eller 2.7 Pct. af Landdistriktets mandlige Befolkning, hvorlios ogsaa 230 Kvinder af dette Distrikts Befolkning var fraværende i Udlandet. Det er i dette Amt ikke ualmindeligt, at Folk reiser over til Amerika, ikke for til Stadighed at bosætte sig der, men med den Hensigt efter nogle Aars Ophold at vende tilbage til Fædrelandet. Næst Lister og Mandal Amt udviser Nedenes Amts Landdistrikt i heromhandlede Henseende de største Tal, nemlig 42 Mænd og 9 Kvinder. Forøvrigt henvises til Bilag b. 2. Arealet og dets Fordeling paa Fastland og Øyer, Ager, Eng, Skog og anden Udmark, Myr, Snaufjeld, Sne og Is. Angaaende Arealet og dets Fordeling kaves ikke fuldstændige Opgaver, men man skal i nærværende Afsnit gjøre Rede for disse Opgavers Beskaffenhed og meddele de vigtigste Resultater, der af samme kan udledes.

9 5 Folketælling 900. Rigets samlede Areal skulde ifølge Norges off. Stat. III, No. 202 udgjore km2. For Finmarkens Amt og henved Halvparten af Nordlands Amt ) var ved Folketællingstiden noiagtige Maalinger endnu ikke udforte og Opgaverne saaledes usikre, forsaavidt angaar et Areal af tilsammen km2. (I 89 udgjorde det usikre Areal km2.) Angaaende tidligere Beregninger af Norges Fladeindhold henvises til de i Indledningen for 89 givne Oplysninger. Naar Norges Areal ovenfor regnes til km2, er herved det at mærke, at man da alene medvegner selve Landomraadet med Indbegreb af det indenfor samme beliggende Ferskvandsareal. Hele det betydelige til Norge horende S j o t e r r i t o r i u m med dets dybt ind i Landet indskj ærende Fj orde og Viger, saavelsom den indre og ydre Kystled er ladt ganske ud af Betragtving. Meget af dette Sjøterritorium ligger i den Grad omsluttet af Land, at det i geografisk Henseende er ganske unaturligt at udelukke samme af Norges Territorialomraade; men ogsaa om den ydre Kystled gjælder det, at det indenfor en vis Grænse der vistnok ikke er internationalt fastslaaet med absolut Sikker hed, men dog i Almindelighed erkjendes at strække sig mindst geografisk Mil (= 7.43 km.) udenfor yderste Skjær henhorer under norsk Overhoihed. Ved Imodekommenhed af Chefen for Norges geografiske Opmaaling har man girholdt en detailleret Opgave over Fjordarealet til og med Sondre Trondhjems Amt. Af denne Opgave (hvis Resultat er meddelt for de enkelte Amter i Bilag 2, fogderivis i Bilag 3 samt for endel vigtigere Fj orde i Bilag 4) vil det sees, at der alene for Fjordarealets Vedkommende handles iom et meget betydeligt Areal. For de arealberegnede Amter bliver Tillægget km2, men naar de nordligere Amter medtages, skulde det efter en Sandsynlighedsberegning kunne anslaaes til omkring km2. Hertil kommer den indre og den ydre Kystled indtil en Grænse af geografisk Mil. Under Hensyn til, at Kystlængden, naar Grænsen optrækkes ind ved Land, og der bortsees fra Fjordenes Indskjæringer, kan regnes til ca km., niedens den ydre Grænse maaske er noget over km., skulde den ydre Kystleds Areal kunne regnes til omtrent km2.2) For den indre kan ikke opgives noget bestemt Tal, men det vil antagelig udgjore adskillige Tusinder af km2. Mellem den ydre og indre Led, samt delvis i Fjordene, ligger hvis samlede Areal, for 84 Øer paa 0 km2 og derover, udgjorde km2, hvortil kommer 850 mindre, beboede Øer (IV, Nr. 52, Tabel 2) og en utallig Mængde af ubeboede Øer. Medens Øernes Areal er indbefattet i Norges Landareal, er dette altsag ikke Tilfældet med det norske Sjøterritorium, der ifølge de ovenanforte Oplys ) Nemlig hele Tanen Fogderi, Salten Fogderi undt. Gildeskaal, desuden en Del af Hammerfest og Lofoten og Vesteraalen Fogderier. 2) Nemlig km. X 7.43 km.

10 Folketælling finger kan antages at udgjøre henved km2, hvoraf omkring km2 skulde falde paa Fjordarealet. I Forbindelse dermed kan mærkes, at Sjøgrensen, naar alle Indskjæringer medregnes, anslaaes til en Længde af henved km, men ellers, som ovenfor nævnt, til km, medens Landgrænsen an gives til ca km. N o r g e s h e e L a n d o g S j ø o m r a a d e skulde efter foranstaaende Oplysninger antagelig kunne regnes til ca km2. Angaaende Øernes Areal i Norge sammenholdt med tilsvarende Forholde i vore Nabolande er der i Indledningen for 89 meddelt nogle Oplysninger, hvortil henvises. Ligeledes angaaende det relative Areal af Øer i endel norske Amter samt de største norske Øers Areal og Folkemængde. Af de i Tabel 2 meddelte specificerede Opgaver hidsættes forøvrigt følgende Oplysninger om de folkerigeste Øer ved Udgangen af Aaret 900. H i n n ø e n; beliggende dels i Tromsø og dels i Nordlands Amt, kavde en Folkemængde af og er saaledes nu Norges folkerigeste Ø, medens den i 89 stod tilbage for Karmøen. Den er tillige den største, idet Fladeindholdet, skjønt soget reduceret ifølge nyere Maaling, er km2.) K a r m ø e n kavde 089 Indbyggere paa et Areal af km2, der var fordelt paa fire forskjellige Herreder og to mindre Byer. L a n g ø e n (Vesteraalen) kavde Indbyggere paa et Areal af 887 km2. B e n j e n ( 596 km2) kavde Indbyggere. N ø t t e r ø (43 km.) 5 48 Indbyggere. Forøvrigt kan mærkes, at Kjøbstæderne Kristiansund, Aalesund og Tromsø med henholdsvis 2 050, 777 og Indb. i sin Helhed er beliggende paa Øer, af hvilke den folkerigeste, Kirkelandet (Kristiansund), hovde Indbyggere. I foranstaaende Opgaver er klut taget Hensyn til de ved Kysten beliggende Øer, ikke til dem, der omgives af Ferskvand, blandt hvilke navnlig fremhæver sig de af Glommen omflydte Øer, Rolsøen 58.6 km2 og Indbyggere såmt Tunøen 8.9 km2 og 2 47 Indbyggere. Paa Rolsøen ligger Vestre Fredrikstad og Glemminge ; paa Tunøen Sarpsborg. Den samlede Folkemængde paa de ved Kysten beliggende Øer var ifølge nævnte Tabel For 89 anførtes Folkemængden til , men Opgaven over de beboede Øer var dengang ikke ganske fuldstændig, idet 366 Øer (fornemmelig i Nordland) med en samlet Folkemængde i 900 af ikke var medtagne i den for 89 udarbeidede Fortegnelse. Folkemængden i de for begge Aar medregnede Øer er altsag i Tiden steget fra til , altsag med Indbyggere, d, v. s. med noget over 7 Procent. ) Heraf ifølge en berjgtiget Opgave km2 i Kvæfjord (istedetfor , som der staar i Tabel 2) og km2 i Trondenes? forøvrigt som anført i nævnte Tabel.

11 7 Folketælliug 900. Øbefolkningen er ganet tilbage i det sydlige Norges Sjofartsdistrikter, men tiltaget i det nordlige Norge, hvor ogsaa Folkemængderl forøvrigt viser størst Tilvækst. Forovrigt henvises om Øerne til de i vedkommende FolketællingsHefte. (IV, Nr. 52, Tabel 2) meddelte specielle Oplysninger. Med Hensyn til Arealet af A g e r o g E n g haves ingen nyere fuldstændig Opgave. I Hovedskylddelingskommissionens Indstilling af 882 er det samlede Areal i Rigets Landdistrikter uden Finmarken beregnet saaledes for Aaret 875: Ager Maal, kunstig Eng Maal, naturlig Eng , tilsammen Maal. Ildtrykket kunstig er her ikke at forstad som ensbetydende med tilsaaet Eng, da kunstigt Tillæg af Enge ved Isaaning af Gratisfrø paa hin Tid var lidet udbredt (jfr. Jordbrugsstat, for , S. 2*). Siden nævnte Aar er Agerarealet noget formindsket, men den tilsaaede Eng betydelig udvidet og kan maaske anslaaes til omkring Maal (å /lo Hektar) for Aaret 900. Det samlede Areal af dyrket Ager og Eng er antagelig adskillige større end i Aaret 875, men det er tvivlsomt, om det hele Jordbrugsareal iberegnet den naturlige Eng er bleven udvidet, idet vistnok nogen Nyrydning har fundet Sted, men paa den anden Side større Strækninger af daarlig Eng ikke længere høstes, da de tieiere Arbeidspriser har gjort dette ulønsomt. Om 5 k o g arealet er der i Indledningen til Folketællingen for 89 givet nærmere Meddelelse angaaende Resultatet af forskjellige derom anstillede Beregninger Ėn nyere Beregning er af Sekretær og Konsulent ved Skogdirektorembedet, Kr. Fauchald, meddelt i Salmonsens Konversationsleksikon, Kjøbenhavn 902, Artikelen Norge, S. 544 o. f. Ifølge samme skulde Norges Skogareal udgjore km2 2 Procent af det samlede Fladeindhold. Med Hensyn til det af Il d m a r k, M y r S n a u f j e d m. m. optagne Areal henvises til Professor Helland's Værk : «Jordbunden i Norge», Kristiania

12 Folketælling , hvor der underet for dette Areal, inkl. Ferskvand, meddeles udførlige Opgaver saavel udvisende de absolute Tal som Procentforholdet i de enkelte Herreder, Fogderier og Amter. For det hele Rige skulde denne væsentlig uproduktive Del af Arealet udgjøre 76 Fet. af det hele, varierende amtsvis mellem ca. 8 å 20 Pct. i de omkring Kristianiafjorden beliggende Amter til over 90 Pct, i de to nordligste Amter. I samme Værk findes tilsvarende Opgaver over Bergarternes Fordeling. En Opgave over ITdstrækningen af M y r e r vilde være af megen Interesse, men herom existerer, saavidt vides, alene spredte Oplysninger. Angaaende Arealet af F e r s k v a n d er derimod i det før citerede FolketællingsHefte Nr. 52 meddelt Oplysning for hvert Amt, Fogderi og Herred. Det samlede Areal af Ferskvand i det hele Rige er km2 = ca. 4 Fet. af det hele Areal. De indsjørigeste Amter i Norge er Smaalenene, Akershus og Bratsberg, hvor Ferskvandsarealet gaar op til henved 7 Pet. af Arealet. Forøvrigt bemærkes, at man i FolketællingsHefte ikke vil finde Oplysning om Arealet af de enkelte Indsjøer, idet Opgaven alene angiver, hvor stor Del af Arealet i Riget og dets forskjellige Dele (lige ned til Herrederne) der optages af Ferskvand. Opgaver over de større og mindre Indsjøers Areal findes derimod i Brochs Statistisk Årbog. 3. Folkemængdens Fordeling efter Længde og Breddegrader. I Lighed med de for 876 og 89 meddelte Opgaver er der ogsaa for 900 bleven udarbeidet en Tabel, der viser Folkemængdens Fordeling efter Længdegrader (regnet efter Ferros Meridian) samt Breddegrader. Man har herved for 89 og 900 henført ethvert S o g n til den Længde og Breddegrad, hvorunder dets Kirke er beliggende, en Beregning, der er noget nøiagtigere end den for 876 anvendte, da de enkelte Herreder indordnedes i vedkommende af Længde og Breddegrader begrænsede Rubriker efter Hovedkirkernes Beliggenhed. Resultatet af Beregningen for 900 er fremstillet i Bilag 5 a. De fleste Mennesker fandtes mellem den 59de og 60de Breddegrad, hvor Antallet af de den 3 Decbr. 900 tilstedeværende Indbyggere udgjorde Mellem disse Grader ligger bl. a. Kristiania, Drammen, Fredrikstad o, fl. andre mindre Byer. Mellem 60 og 6 o boede , mellem 580 og ; Arealet er her betydelige mindre. Nordenfor den Elde Breddegrad synker Folkemængden under for hver Breddegrad og nordenfor den 64de under og, paa enkelt TJndtagelse nær, nemlig Strøget mellem den 68de og 69de, under De Længdegrader, mellem hvilke den største Folkemængde er bosat, er den 28de og 29de Meridian øst for Ferro, hvor Indbyggerantallet var , hvoraf Kristianias og Trondhjems Folkemængde udgjorde over en Trediedel. De vestenfor beliggende Meridianer udviser for hver Afstand af en Grad en Folke

13 Folketælling 900. Længde af mellem og , forsaavidt angaar Længdegraderne og 2324, for de øvrige mellem og ; samme Folkemængde har ogsaa Mellemrummet mellem den 29de og 30te Grad. Østenfor den 30te Grad aftager Folkemængden særdeles betydelige, idet den straks falder til og efter den 36te Grad under samt efter den 38te Grad under for hvert saadant Mellemrum. Halvparten af Befolkningen opholdt sig i 900 søndenfor og Halvparten nordenfor 60 5 ' ; i 89 gik Delelinien mellem. den sydlige og nordlige Halvpart ved 60 6 og i 876 ved 60 20'. Straks nordenfor Delelinien, nemlig ved 60 24', ligger Bergen, straks søndenfor Kristiania ved '. Delelinien mellem den Østlige og den vestlige Halvpart af Befolkningen gik i 900 ved 280 i 89 ved 27 2' og i 876 ved Kristiania ligger et Stykke østenfor ved Den midlere Bredde og Længde, regnet efter Folkemængde kombineret med den forskjellige Beliggenhed, udgjorde : Bredde ` 6 24' 6 23' Længde ' 27 36' 27 40' Norges Befolkningseentrum laa i 900 i Ringebu Herred 5.6 km. i S. og.6 km. i V. for Faavang Kirke (7 Kilometer i NV. for Gausdal Sanatorium). De folkerigeste af de Firkanter, der begrænses af to paa liinanden følgende Bredde og Længdegrader, er Nordlig Bredde. østlig Længde (Ferro.) Tilstedeværende Folke mængde. Befolkningseentrer. ) Strøget mellem og KristianiaFredrikstad.. 2) « Drammen Kongsberg. 3) « Hamar Eidsvold. 4) « Bergen. 5) « Trondhjem. 6) « Stavanger. 7) « Arendal. 8) « Kristiansand. I Bilag 5 b vil findes anført Resultatet af en Beregning over Befolkningscentrets Beliggenhed. i hvert Amt og hvert Fogderi, idet de af Fogderierne omgivne Byer er medregnet i Fogderiets Folkemængde. I Bilag 5 c er aftrykt de til Grund for denne Beregning liggende Opgaver over Bredde og Længde for hvert Sogn og hver By.

14 Folketælling Den relative Folkemængde pr. Kvadratkilometer. De mere og mindre befolkede Strsg. Den relative Folkemængde er for det hele Rige beregnet til gjennemsnitlig 7.26 hjemmehorende (7.20 tilstedeværende) Indbyggere for lever Kvadratkilometer Land, altstia bortseet fra de inden Landomraadet beliggende Ferskvand. Medregnes disse, synker den relative Folkemængde til 6.97 og, naar man alene taper Hensyn til den her i Landet tilstedeværende Folkemængde, til 6.9. Efter førstanførte Beregningsmaade er Folkemængden pr. km2 angivet i Norges off. Stat. III, Nr. 202 for alle Rigets Amter, Fogderier, Herreder og Byer. De stærkest befolkede Amter er, bortseet fria Kristiania og Bergen : ) Jarlsberg og Larvik med 47 Indbyggere pr. km2, 2) Smaalenene med 35,.3) Akershus med 24, 4) Stavanger med 4.7, samt 5)Lister o g M a n d a l med.9. Naar imidlertid Kristiania regnes med til Akershus og Bergen til Søndre Bergenhus, vokser disse Amters relative Folkemængde henholdsvis fra 24 til 70 og fra 9 til 3.8, saa at A k e r s h u s A m t (med Kristiania) kommer langt (i 89: lidt) foran Jarlsberg og Larvik og S o n d r e B e r g e n h u s (med Bergen) foran Lister og Mandal. Der er altsaa paa Østlandet tre forholdsvis godt befolkede Amter, samtlige beliggende omkring Kristianiafjorden; i disse boede paa et Areal af 0 08 km2 tilsammen Mennesker, iberegnet Kristiania, altraa gjennemsnitlig 53 pr. km2. I Sammenligning hermed staar de tre bedst befolkede vestlandske Amter adskillige tilbage, idet der i disse paa det tredobbelte Areal, nemlig km2, alene boede 47 l62 Mennesker eller 3.6 pr. km2. Da der imidlertid her er medregnet et betydeligt større Areal, bør, forat Sammenligningen mellem Østland og Vestland kan stilles paa en mere lige Fod, for Østlandets Vedkommende tillægges et saa stort Areal, at Forskjellen i saa Henseende udjævnes. Naar dette gjøres paa den Maade, at hele Buskerud Amt samt de tilgrænsende Dele af Hedemarkens og Kristians Amter begyndende med Vinger og Odalen Fogderi, indtil og med Søndre Aurdal i Valders ) faar man paa et samlet Areal af Kvadratkilometer Indbyggere, altsag 24.4 Indb. pr. km2. Begynder man derimod fra Vest med Valders Fogderi, faar man, med Tillæg af dette, ialt km2 og Indbyggere, altsag 23.8 Indb. pr, km2 (mod Vestlandets 3.6 pr, km2 paa et nogenlunde tilsvarende Areal) Ḋen stærkeste Modsætning til de bedre bebyggede Strøg danner Finmarkens Amt, der staar i en Klasse for sig selv, med alene Indbyggere paa et Areal af km2, altsaa pr. km2. Tromsø Amt har fire Gange og ') Foruden de nævnte Distrikter er her medregnet Hadeland og Land Fogderi samt Stange Herred.

15 Folketælling 900. Nordlands Amt lienved seks Gange og de tre bedst befolkede østlandske Amter 73 Gange saa mange Indbyggere pr. km2. Angaaende de i de enkelte større og mindre Landsdele forevrigt stedfindende Forskjelligheder henvises i det hele til det ovenfor omtalte Tabelværk. Med Hensyn til de større Befolkningscentrer bemærkes følgende: K r i s t i a n i a med de samme omgivende Østre og Vestre Akers Præstegjeld samt Østre Bærum Sogn havde i Indbyggere, hvilket Tal i 80 var steget til og i 900 til paa et Areal (incl. et betydelige Fjeldterræn i vedkommende Herreder, men excl. Ferskvand) af tilsammen 483 km2. Det ca. 45 km. i Sydvest beliggende D r a m m e n kavde med Tillæg af de nærmeste Omgivelser') (mod Indbyggere i 89 og i 876) paa et Areal af ca. 549 km2. Længere i Syd, i Jarlsberg og Larvik Amt, boede der i 900 paa et Areal af 562 km Mennesker, hvoraf i Distriktets Byet 2). I 876 var Folkemængden i dette Strøg og i 89: Det ligeoverfor paa Østsiden af Kristianiafjorden beliggende tæt befolkede Strøg paa begge Sider af Glommen m.ellem Fredrikstad og Sarpsborg 3) havde i , i og i 900: Indbyggere paa et Areal af 406 km2. Skiensfjordens Strøg indbef atter fem tæt ved hinanden beliggende Byer samt fire Herreder 4) og havde Indbyggere i 900 mod i 89 I og i 876. Arealet (incl. Fjeld) var 072 km2. Omkring Arendal, Tvedestrand og Grimstad boede der i 876: 33 35, i 89: og i 900: Mennesker paa et Areal af 292 km2. Aarsagen til den ringe Tilvækst i Aarene og den senere Aftagen i Folkemængde er Seilskibsfartens og Seilskibsbyggeriets Tilbagegang. Af de øvrige store Befolkningscentrer kan mærkes : S t a v a n g e r med de omgivende Herreder Hetland, Haaland og Høiland samt Ladestedet Sandnes med et samlet Indbyggerantal af paa et Areal af 349 km2. 89 var Folketallet og i 876: B e r g e n med Aarstad, Askøen, Fane og Hans liavde Indbyggere paa et Areal af tilsammen 526 km2. I 89: Indbyggere og i 876: Endelig havde T r o n d h e m med de omgivende Herreder Strinden, Malvik, Leinstranden, Byneset, Buviken og Mellius paa et Areal af 60 km Indbyggere (i 89: og i 876: 37358). Nemlig: Haug Sogn af Eker, Nedre Eker, Frogner Sogn af Lier, Bragernes Landsogn, samt Strømsgodset Sogn af Skoger. Af Landdistrikter er medregnet Borre, Stokke, Sem, Tjømø, Nøttero, Sandeherred og Tj olling, af Byerne : HortenLarvik og de mellemliggende. Nemlig, foruden de nævnte Byer, Herrederne Borge, Glemminge, Tune og Onso. Eidanger, Gjerpen, Bamle og Solum.

16 Folketælling Sammenfatter man de ovenanførte ni Befolkningscentrer i en Sum, vil man finde, at, niedens deres Areal tilsammenlagt udgjorde km2 =.57 Fet. af Rigets, var deres samlede Folketal i 876, i 89 og i 900. I Proeenter af Norges hele hjemmehørende Folkemængde udgjorde disse Tal henholdsvis 23.3, 26.7 og Heraf faldt paa Kristianiacentret 6., 8.5 og.4 Pet. og paa de øvrige Befolkningscentrer 7.2, 8.2 og 9.3. Med ITndtagelse af Sjøfartsdistrikterne i Jarlsberg og Larvik samt Nedenes Amter viser alle de øvrige Befolkningscentrer en sterkere Tilvækst` end Norges Folkemængde overhoveriet. Dette gj ælder ikke alene sammes Kjerne, Byerne, men ogsaa de omgivende Landdistrikter. Saaledes tiltog i Aarene de nærmeste Bygder omkring Kristiania med 52 Pct., omkring Drammen, Fredrikstad og Skien med 5.7 Pet., omkring Bergen, Trondlijem og Stavanger med 7.6 Pet., men formindskedes i de ovenfor nævnte Sjøfartsdistrikter med 2 Fet. Nærmere Oplysninger vil kunne udledes af den som Bilag 6 indtagne Opgave. Forøvrigt kan angaaende Folkemængdens geografiske Fordeling henvises til det af Bnreauet i 882 udgivne Skrift : «Bidrag til en norsk Befolkningsstatistik» samt til første Del af en i Værket : Norge i det nittende Aarhundrede indtagen Afhandling med Titel: «Befolkningsforliold og Økonomi» 5. Byernes Folkemængde. Byernes Folkemængde udgjorde i 900 efter den ved Aarets Begyndelse gjældende Jurisdiktionsinddeling , regnet gifter den hjemmehørende, og , regnet efter den tilstedeværende Befolkning. Antallet af Byer var 6, nemlig 39 Kjøbstæder og 22 Ladesteder. Med Tillæg af de efter den 3 December 900 nyoprettede Byer Narvik og Harstad samt nogle Byudvidelser') bliver den hjemmehørende Folkemængde i og den tilstedeværende efter den eivile Inddeling af Januar 904, men Folkemængdn regnet. saaledes som den var den 3 Deeember 900. Byernes Fordeling efter Størrelse og fordelt paa de forskjellige Landsdele vil sees af nedenstaaende Tabel: Landsdele.») Østlandet... Oplandene.... Sørlandet.... Vestlandet... Trøndelagen... Nordlandene... Tilsammen i Over : l: : : : :3063 : : : 69652) : : : : : : : I: : 7 9 : : : Under : : : : : : : : Ialt. 20: : : : : : : : ) i) Den vigtigste er Indlemmelsen af Barbu i Arendal l) Hvis de fra Januar 893 til Trondhjetn henlagte Forstæder medregnes, forøges vedkommende Tal for 89 med ») Jfr. IV, Nr. 82, S. 06 Note.

17 3 Folketælling 900. I Forhold til. Norges samlede Folkemængde udgjorde Byernes i 876: 8.3, i 89: 23.7 og i 900: 28 Pct. Heraf faldt paa Byer med over henholdsvis 4.2, 0.2 og 3.4. Fet., paa Byer mellem og 0 000: 6.0, 6.4 og 8.0 Pct., samt paa Byer under 0 000: 8., 7.2 og 6.6 Pct. Den relative Betydning af de store Byer er altsaa steget adskilligt, og de middelsstore Byers Betydning steget i hogen Grad. Derimod viser de mindre Byer stadig aftagende Procentforhold, om end ogsaa disses Folkemængde i og for sig er i Stigende. I Indledningen for 89 er givet en Fortegnelse over samtlige Byer, der talte over Indbyggere, i Norge, Sverige, Danmark og Finland. I Aaret 900) stiller Rækkefølgen sig saaledes : ) Kjøbenhavn med Sundbyerne og Frederiksberg ), 2) Stockholm , 3) Kristiania , 4) Goteborg 30 69, 5) Helsingfors , 6) Bergen 72 25, 7) Malmo , 8) Aarhus 5 84, 0 9) Norrkoping 4 008, 0) Odense 40 38, ) Abo , 2) Trondlijem 38 80, 3) Tammerfors , 4) Viborg 32 32, 5) Aalborg 3 457, 6) Stavanger 30 63, 7) Gefle , 8) Helsingborg , 9) Karlskrona , 20) Jonkoping 23 43, 2) Drammen , 22) Uppsala , 23) Horsens , 24) Orebro og 25) Randers Af disse Byer liavde altsaa Norge 5, Sverige 0, Danmark 6 og Finland 4. Tre danske Byer (Aalborg, Horsens og Randers) samt to svenske (Jonkoping g Orebro) er kommen op i Rækken siden havde de nordiske Lande tilsammen alene Byer med over Indbyggere. Siden er der tilkommet l norsk (Drammen), 6 svenske, 5 danske og 2 finske. I Tidsrommet er Folkemængden i Kristiania mere end fordoblet, i Kjøbenhavn, Stockholm og Goteborg omtrent. fordoblet, i Helsingfors næsten tredoblet 3). De fire største Byer kavde samme Plads i 875 og i 900, derimod er Helsingfors ganet forbi Bergen og flere Byer forbi Trondhj em, Stavanger og Drammen, hvilke i 875 var henholdsvis Nr. 9, og 4, men i 89 Nr. 2, 3 og 7 og i 900 Nr. 2, 6 og 2. Som en stærkt medvirkende. Faktor i den betydelige Tilvækst, som adskillige Byer har havt i de øvrige nordiske Lande, kan nævnes den betydelige Udvikling I adskillige norske Byer har derimod Skibsfartens relative af Jernbanenettet. Tilbagegang hindret en stærkere Udvikling. ) 2 :3) For Danmarks Vedkommende : Februar 90, for de øvrige Landes Vedkommende December 900. Heraf Frederiksberg (der er en selvstændig Kommune) Siden 900 og indtil 904 har Folkemængden i Kristiania staaet stille eller gaaet noget tilbage, da den efter den maaske ikke ganske fuldstændige kommunale Tælling skulde udgjøre pr. 3 December 904. Til samme Tid var Folkeinængden i Kjobenhavn m. v , i Stockholm , i Goteborg og i Helsingfors 509, jfr. en Artikel i «Aftenposten» for 905 Nr. 226 og 23 om Kristiania Folkemængde og dens Tilvækst.

18 Andet Afsnit: Befolkningens Fordeling i Huse og Husholdninger. (Norges off. Stat. IV, Nr. 82.) 6. De beboede Huse og disses Art samt Antallet af Værelser m. m. Antallet af de beboede Huse er ved de fire almindelige Folketællinger, der meddeler Oplysninger angaaende dette Punkt, opgivet, som følger : Tællingstid. Samlet Antal Heraf almindelige Gjennemsnitligt Antal af Indvaanere : beboede Vaanings pr. beboet pr. Huse. huse. Hus. Vaaningshus. 3 December Januar Januar December Heraf : Landdistrikterne Byerne Beregnet efter den tilstedeværende Folkemængde var i 900 Antallet af Indbyggere pr. Hus 6.75 i Riget, 5.63 i Landdistrikterne og 3.6 i Byerne. Af de mere fremtrædende Byer kavde efternævnte følgende Antal mndbyggene pr. Vaaningshus i 89 og 900.

19 5 Folketælling 900. Antal Indbyggere pr. Vaaningshus. Efter den tilstede Efter den hjemme Byer. værende hørende Folkemængde. Folkemængde Kristiania Bergen Trondhjem...` o Stavangen Drammen..., Kristiansand Fredrikstad Kristiansund Aalesund Fredrikshald Larvik Af de mindre Byer havde Hamar i og i Indbyggere pr. Hus. I Landdistrikterne er der liden Forskjel mellem de forskjellige Amter i Henseende til det gjennemsnitlige Antal Indbyggere pr. Hus. Det største Antal (6.6) falder paa Tromsø og Nordlands Amter; det mindste (5 ) paa Lister og Mandal Amt (regnet efter den hjemmehørende Folkemængde). Forøvrigt henvises til nævnte Statistik, Tabel. Antallet af de til Vaaningshusene hørende beboede Side og Udhusbygninger (Tabel 3) er ved de tre Folketællinger opgivet paa høist forskjellig Maade, saaledes som det vil fremgaå af den følgende for Øigets Bygder meddelte Oversigt : Beboede Side og Udhusbygninger FØderaadshuse, Kaarstuer Tjenerboliger, Portnerboliger Bryggerhuse, Strygestuer Fjøse og Stalde Andre Sidebygninger Mellem og Bagbygninger... Side og Udhusbygninger uden nærmere Betegnelse Tilsammen Den store Forskjel mellem de enkelte Aar hærager antagelig dels sammen med den forskjellige Opfatning af, hvad der skal regnes for en Side eller Udhusbygning i Modsætning til et selvstændigt Vaaningshus, dels har den været foran

20 Folketælling lediget ved Schemaernes noget forskjellige Affatning. Den førstnævnte Omstændighed synes navnlig at have gjort sig gj ældende med Hensyn til Opgaven over Antallet af Føderaadshuse, idet mange af disse er saaledes beliggende, at det kan være meget tvivlsomt, om de skal regnes som særskilte Vaaningslluse eller ikke. Hertil kommer, at der i det for 900 anvendte Schema som. Exempel paa Sidebygninger bla. udtrykkelig var nævnt Føderaadshuse, hvilket vistnok har bidraget til, at flere end før er bleven opførte som saadanne. I 876, da intet Exempel særsi. ilt nævntes, var et meget betydeligt Antal (5 885) Side og Udhusbygninger opførte uden nærmere Betegnelse. Med Hensyn til den Indflydelse, som Selhe Form kan have udøvet, henvises forøvrigt til Bilag 7. Paa Grund af de anførte Omstændiglieder kan Opgaverne over de forskjellige Slags Side og Udhusbygninger kun i en enkelt Henseende bruges til Bedømmelsen af den T7dvikling, der har gjort sig gjældende med Hensyn til Antallet af de beboede Tldhuse, lrvorimod de for hvert enkelt Tællingsaar vistnok delvis lader sig brage til Belysning af Forskjellen mellem de enkelte Distrikter. I førstnævnte Henseende kan bemærkes, at den betydelige Aftagen, som Opgaverne viser med Hensyn til Antallet af de Fjøse og Stalde, der benyttedes til Nattelogis, vistnok kan betragtes som et om end ufuldkomment TJdtryk for den TTdvikling, som paa dette Punkt i Virkeligheden har gjort sig gjældende. De i heromhandlede Henseende mest fremtrædende Distrikter er Sønd og Nordfjord, Søndmør, Sogn og Voss. I alle disse har denne Skik været i betydelig Aftagen, mindst dog i Sønd og Nordfjord, hvor endnu i Kvinder Vavde sit Nattelogis i Fjøs (mod 39 i 876 og 967 i 89). I Søndmør var Antallet 289. Forøvrigt var der i Hedemarken og Nordre Gudbrandsdalen nogle Rester af denne Skik tilbage. I et Par Herreder i Sønd og Nordfjord havde omkring 0 Pet. af den kvindelige Befolkning Nattelogis i Fjøs. Af beboede Huse med særskilt Bestemmelse (Tabel 8) fandtes ifølge de to sidste Folketællinger følgende Antal Huse med særskilt Bestemmelse. (Antal Hovedbygninger.) Milde Stiftelser (Hospitaler). Fattighuse. Sygeliuse.... Sindssygeasyler Fængsler og Arrester.... Strafarbeidsanstalter... Tvangsarbeidsanstalter... Opdragelses ogttndervisningsanstalter Kaserner.... Større Arbeiderboliger... Andre... Riget. Rigets Bygder. Rigets Byer Tilsammen

21 7 Folketælling 900. Der er saaledes paa dette Punkt indtraadt en meget betydelig Stigning. Ogsaa Folkemængden i heromhandlede Slags Huse er betydelig tiltaget, nemlig, regnet efter den hjemmehørende Folkemængde, fra Personer i 876, til 5 03 i 89 og i 900 og, efter den tilstedeværende Befolkning, fra ca i 876 til i 89 og i 900. Angaaende Detaillerne henvises til vedkommende Tabel. For Byernes Vedkommende er, der i Forbindelse med Folketællingen af 900, ligesom for 89, tilveiebragt Oplysninger om Antallet af de til Vaaningshusene hørende B e {k v e m m e i g h e d e r' samt om Antallet af de til samme hørende V æ r e s e r. Resultatet heraf viser, at der i Byernes Vaanings huse var tilsammen 4 59 Bekvemmeligheder med Værelser, altsaa gjennemsnitlig henved 3 Bekvemmeligheder pr. Hus og 2 å 3 (2,62) Værelser for hver Bekvemmelighed. 89 var der ogsaa 3 Bekvemmeligheder i Gjennemsnit pr. Hus, men alene lidt over 2 (2.37) Værelser for hver Bekvemmelighed. I heromhandlede Henseende kan først mærkes Forholdet mellem Eneboliger og Vaaningshuse med 2 eller flere Bekvemmeligheder. Antallet af Vaaningshuse i Byerne overhovedet fordelte sig i 89 og 900 paa følgende Maade Procentforhold. Vaaningshuse med: Bekvemmelighed 227 ' Bekvemmeligheder ' eller flere Tilsammen Antallet af Eneboliger var altsaa i begge Aar omkring en Trediepart af det hele Autal, mederts Antallet af Huse med 5 eller flere Bekvemmeligheder var omkring en Sjettedel. Det førstnævnte Forhold er øget lidt og det sidst= nævnte mindsket i Tidsrummet I Kristiania stiller dette Forhold sig meget anderledes end i de fleste øvrige Byer. Antallet af Eneboliger var nemlig i 900 alene 6 Pct. af det hele, men Antallet af Huse med fem eller flere Bekvemmeligheder næsten 50 Pct, I 89 var Forholdet lignende, nemlig 4/2 Pct. Eneboliger og 50 Pct. Huse med 5 eller flere Bekvemmeligheder. I Rigets øvrige Byer tilsammentagne udgjorde Antallet af Eneboliger 36 Pct. i 89 og 38 Pct. i 900, og Antallet af Huse med 5 eller flere Bekvemmeligheder henholdsvis. og 9.5 Pct. I de fleste mindre Byer er Antallet af Eneboliger over Halvparten eller de to Tredieparter af samtlige Huse, og i enkelte smaa Byer var der næsten bare Eneboliger. Blandt de større Byer kan mærkes Bergen med 2 Pct., Trondhjem 2

22 Folketælling med 23 Pct., Stavanger med 30 Pct., Drammen og Fredrikstad med 39 Pct. og Larvik med 4 Pct. I Kongsberg var 66 Pct. af Husene Eneboliger. Omvendt aftager Antallet af Huse med 5 eller flere Bekvemmeligheder i Regelen samtidig med Byernes Størrelse. Medens denne Klasse `af Huse nemlig i Kristiania, som allerede anført, udgjorde 50 Pet., naaede de i Bergen alene op til 26 Pet., i Trondhjem til 6 Pct., Stavanger 7 Pct., Drammen 5.4 Fet., Kristiansand 8 Pct. og Fredrikstad 5.5 Pct. Blandt de mindre Byer fandtes et forholdsvis stort Antal saadanne større Huse i Moss, Hamar, Tønsberg, Haugesund og Kristiansund. I Aalesund var Antallet endog 87 blandt 662 Huse, altsaa over 28 Pct. De heromhandlede Tabeller indeholder forøvrigt en anden Opgave af betydelig social Interesse, nemlig om Antallet af Bekvemmeligheder med og med flere Værelser. Denne Opgave, saavelsom den i Tabellerne 6 og 7 indeholdte angaaende Kjælderbekvemmeligheder og Kjøkkener, kan bruges til Belysning af de forskjellige Byers økonomiske Forhold, paa samme Tid som de i Tabel 6 indeholdte Opgaver over Kjælderbekvemmeligheder berører Forhold af sanitær Betydning. I Henseende til Antallet af Værelser fordelte Bekvemmelighederne sig, kvad Byerne overhovedet angaar, paa følgende Maade med Vær med 2 Vær. 3 Vær. 4 Vær. 5 Vær. 6 eller flere Vær. sammen. Disse Tal antyder en ganske betydelig økonomisk TJdvikling i Tidsrummet Antallet af de Familier, der har maattet lade sig nøie med kun Værelse, er væseutlig formindsket, medens det relative Antal af dem, der havde 2 eller flere Værelser, er gaaet op, alene med Undtagelse af dem, der havde 6 eller flere Værelser. I samme Tidsruna er det relative Antal af Kjælderbekvemmeligheder gaaet tilbage fra 2.3 til noget under 2. Pct. og Antallet af Kjælderbeboere fra 2 Pet. til.4 Pct. Antallet af Bekvemmeligheder, 'der ikke havde noget Kjøkken, aftog i samme Tidsrun fra '7.7 Pct til 3.o4 Pet., medens Antallet af Bekvemmeligheder,. hvis Tndehavere maatte dele Kjøkken med andre, aftog fra 26.3 til 4.79 Pct., saa at Bekvemmeligheder med eget Kjøkken er steget fra 66 Pct. til 8.27 Fet. Det samlede Antal af Kjøkkener, der i 89 udgj orde 80 pr. 00 Bekvemmeligheder; var i 900 naaet op til 90 Pct. I de enkelte Byer stillede disse Forhold sig temmelig forskj elligt. Det relative Antal af Bekvemmeligheder med kun Værelse oversteg i følgende Byer /3 eller 33/3 Pct.: Vadsø (44 Pct.), Hammerfest (38 Pct.), Stavanger (37 Pct.), Vardø og Egersund (36 Pct.), Bergen og Hønefoss (34 Pct.).

23 9 Folketælling 900. Under 20 Pet. var Forholdet i enkelte Smaabyer og blandt de middelsstore Byer i Arendal (uden de nu indlemmede Forstæder) 5 Pct., Hamar 9 Pct. og Horten henved 20 Pet. I Kristiania var Forholdet 26.5 Pct. Forholdsvis mange K j æ l d e r b e k v e m m e l i g li e d e r f andtes i Stavanger (5.7 Pct.), Aalesund og Kristiansund (5.6 Pct.), Fredrikshald (3.o Pct.) og Bergen (3.,3 Pct.). Med. Hensyn til Antallet af K j ø k k e n e r stillede Forholdet sig gunstigst følgende af de større Byer : Drammen og Moss, hvor der til 00 Bekvemmeligheder svarede 95 Kjøkkener, Kristiania 94, Fredrikstad 9. I Bergen var Froeentforlloldet af Kjøkkener 88, i Trondhjen 86, i Kristiansand 82, i Skien 89, i Stavanger alene I sidstnævnte By forekom et stort Antal Bekvemmeligheder med '/z Kjøkken (2 504, altsaa over Tredieparten af samtlige). I de finmarkske Byer Vadsø og Vardø synker Forholdet ned til henholdsvis 64 og 69 Pet. I disse Byer var næsten en Trediedel af Bekvemmelighederne u d e n Kjøkken. I Hammerfest, hvor Forholdet ved Tællingen af 89 var nede i 5.5 Pct., havde det i 900 hævet rsig til 8 Pct. I de fleste, eller maaske alle, Byer har forøvrigt Forholdet bedret sig, i Vadsø dog kun frå 56 til 64 Pct., i Vardø fra 55 til 69 Pct, og i Stavanger fra 73 til 76 5 Pct. Derimod i Skien fra 75 til 84 og i Kristiansand fra 75 til 82 Fet Angaaende Forholdene i Kristiania, tildels i Sammenligning med Stockholm og Kjøbenhavn, kan eftersees en Afhandling af Kontorehef. Amneus i Statsøkonomisk Tidsskrift for 904. I de hidhenhørende Folketælingstabeller findes forøvrigt ogsaa Opgaver over Antallet af Kvistbekvemmeligheder, over Antallet af de ved Tidgangen af 900 ledigstaaende Bekvemmeligheder samt over Antallet af Huse med en eller flere Etager. Til disse Tabeller henvises. Forøvrigt giver Tabel 5 Anledning til at undersøge Forholdet mellem det Antal Værelser, der falder paa hver Bekvemmelighed i større og mindre Huse. Overhovedet stiller dette Forhold sig saaledes, at det største Antal Værelser pr. Bekvemmelighed falder paa Eneboliger og at derefter det gjennemsnitlige Antal af Værelser synker, jo flere Bekvemmeligheder der er i Huset. Hvorledes det hermed forholder sig, fremgaar nærmere af Bilag Husholdningernes samlede Antal, Familiehusholdninger, enslige Personer, Fæl leshusholdninger. Antallet af Husholdningen og de til samme hørende Personer var i 89. og 900, som følger 2*

24 Polketælling _ Husholdningernes Art. Antal Hushold Antal Personer nin ger vinger Tilstede HjemmeI Tilstede Hjemme Tilstede Hjemmej Tilstede Hjemmeværende. hørende. værende. hørende. værende. hørende, værende. hørende. Familiehusholdninger ' Extrahusholdninger Logerende og andre enslige Personer Tilsammen Antallet af Personer pr. Familiehusholdning udgjorde i 900: 4.89 beregnet efter den tilstedeværende og 4.97 gifter den hjemmehørende Folkemængde ; i 89 henholdsvis 5.02 og 5.0 samt i 876: 5.5 efter den hjemmehørende Folkemængde. Antallet af Personer pr. Husholdning overhovedet var i 900: 4.24 regnet efter den tilstedeværende og 4.35 regnet e f ter den hjemmehørende Folkemængde ; i 89 henholdsvis 4.55 og 4.50 samt i efter den hjemmehørende Folkemængde. Hvorledes dette Forhold stillede sig i Riget, Landdistrikterne og Byerne samt af disse særskilt i Kristiania ved de tre sidste Folketællinger, vil sees at nedenstaaende Oversigt : Riget. Landdistrikterne. Byerne. Kristiania. Januar _ December Det gjennemsnitlige Antal Personer for h v e r F a m i li e h u s h o l d n i n g var: Riget. Landdistrikterne. Byerne. Kristiania Mellem de enkelte Amter er der Tiden Forskj el, jfr. Norges off. Stat. IV, Nr. 82, Tabel 3. Dog var der i Tromsø Amt 5.55 og i Nordlands Amt 5.39 Personer pr. Familiehusholdning, medens der i Lister og Mandal Amt alene var 4.48, regnet efter den tilstedeværende Folkemængde. Sammenlignet med 876 viser der sig for de fleste Amter lidt Tilbagegang iforholdstallene, undtagen for Bratsberg og Finmarkens Amter, hvor det har holdt sig paa omtrent samme Punkt.

25 2 Folketælling 900. Antallet af enslige Personer, Logerende og andre, udgj orde Absolute Tal. Mænd. Riget. Kvinder. Landdistrikterne. Mænd. I Kvinder. Mænd. Byerne. Kvinder. Kristiania. Mænd. Kvinder a... 89b a b Prosenttal i Forhold til henholdsvis 00 Mænd og 00 Kvinder a... 89b a b ) De for 876 og 89 a og 900 a opførte Tal angaar den hjemmehørende Folkemængde, de for 89 b og 900 b den tilstedeværende. Studerende o. a., der var hjemme paa Julebesøg, er i 89 regnet som Familielemmer blanda den tilstedeværende Befolkning, men som enslige Logerende blandt den hjemmehørende Befolkning. I 900, da Tællingen foretoges den 3 Desember, bortfaldt dette Spørgsmaal, og den forandrede Tællingstid viser en mærkbar Indflydelse paa Forholdet, idet det relative Antal af enslige Mænd i dette Aar var størst, regnet efter den tilstedeværende Folkemængde, niedens det omvendte var Tilfældet ved den foregaaende straks efter Nytaar afholdte Folketælling. Imidlertid viser Tallene for den hjemmehørende Folkemængde i 89 og 900, at Antallet af de enslige Personer gj ennemgaaende er steget. Af de enkelte Amter fremhæver Finmarken, Hedemarken og Bratsberg sig ved et forholdsvis betydelige Antal enslige Mænd i Landdistrikterne, nemlig henholdsvis 7.2, 5.92 og 5.4 for hvert 00 tilstedeværende Personer af Mandkjøn. Mindst var Antallet i Søndre Trondhj ems, Tromsø og Stavanger Amter (2.50, 2.S3 og 2.78). Blandt Byerne har Kristiania Forholdstallet 9.42, Trondhjem 0.58, Bergen 7.5. Forøvrigt synes Forholdet mellem de enkelte Amter og Byer at veksle fra den ene Folketælling til den anden. Med Hensyn til Antallet af enslige Kvinder i Landdistrikterne og i Byerne henvises vedkommende Tabel.