Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
|
|
- Bodil Therkildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
2 GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere omkostningseffektiv kvælstofregulering ved at udvikle og afprøve en emissionsbaseret regulering som en tilvalgsmulighed. Koncepter for målemetoder udvikles og afprøves i nyt GUDP-projekt ( ). Deltagere i GUDP projekt: Aarhus Universitet, Bioscience Aarhus Universitet, Agroøkologi GEUS Sorbisense a/s Eurofins a/s SEGES P/S Foto: Bioscience
3 MÅLEKONCEPTER UDVIKLES FOR 3 MÅLESTEDER Rodzonen (N-min) Dræn Vandløb
4 GEVINSTER VED KVÆLSTOFREGULERING UD FRA MÅLINGER PÅ BEDRIFTSNIVEAU Belønning for effektive virkemidler og effektivitet Målinger sikrer belønning for at optimere effekten af virkemidler og for godt landmandskab. Nye og billigere virkemidler Alle virkemidler kan anvendes. Alle tiltag, der reducerer udledningen, tæller med. Mindre detailregulering. Ingen krav til eller kontrol af virkemidler (type efterafgrøder, datoer for såning, pløjning osv.)
5 ARBEJDSPAKKER 1. AP1 det fælles grundlag for regulering 2. AP2 koncept for måling i vandløn 3. AP3 koncept for måling i dræn 4. AP4 koncept for måling af N-min 5. AP5 demonstration af emissionsbaseret regulering 6. AP6 demonstration af Sorbisense måleteknologier 7. AP7 Vejledning om emissionsbaseret regulering december 2015
6 HOVEDAKTIVITETER I AP1 PROJEKTLEDELSE OG PROJEKTKOORDINERING Projektledelse, afrapportering Valg af demonstrationsoplande og sikring af koordineret demonstrationsaktivitet Fastsættelse af det fælles grundlag for emissionsbaseret regulering, herunder metoder til fastsættelse af grænseværdier og samspillet med den almindelige regulering Grundlaget vil bygge på individuelle N-udledningskvoter Formidlingsaktiviteter og myndighedskontakt. AP-leder: Søren Kolind Hvid december 2015
7 FASTSÆTTELSE AF GRÆNSEVÆRDIER Vandområdeplaner fastsætter målsætninger for kvælstofudledning på vandoplandsniveau Regulering baseret på målinger forudsætter målsætninger (grænseværdier) for det område, der måles på f.eks. en bedrift eller et delopland Udledning i : 1573 ton i alt fra landbrug i hele Hjarbæk Fjord oplandet. Målsætning for hele Hjarbæk Fjord: 648 ton N i alt fra landbrug i december 2015
8 GRÆNSEVÆRDIER FOR KVÆLSTOF I VANDLØB OG DRÆN To fremgangsmåder: Måle den normale N-udledning ved aktuel kvælstofregulering. Kan evt. gøres på ID15 niveau. Kræver kildeopsplitning. Fastsætte grænseværdi ud fra målt udledning. Kræver flere års målinger. Er ikke anvendelig for dræn Beregne grænseværdi på ID15 niveau med udgangspunkt i målsætninger på vandoplandsniveau og data for N- retention december 2015
9 HJARBÆK FJORD SAMLET RETENTION Gns.: 65 % retention i gns december 2015 Grænseværdier: Samme udvaskning fra rodzonen pr. ha? Eller samme udledning til fjorden pr. ha?
10 10... AP2 KONCEPT FOR MÅLING I VANDLØB
11 11... AP3 KONCEPT FOR MÅLING I DRÆN
12 AP4 KONCEPT FOR MÅLING AF N-MIN Udvikle sammenhæng mellem målt N-min efterår og potentiel kvælstofudvaskning fra rodzonen Udvikle metoder til fastsættelse af grænseværdier for N-min Normal N-min prøvetagning i Kvadratnet for Nitratundersøgelser niveau og variation i praksis afhængig af afgrøde, efterårsplantedække, jordtype mv. Prøvetagning i LOOP-marker og forsøgsmarker med sugeceller målt sammenhæng mellem N-min og nitratudvaskning Undersøgelser i udvalgte marker: Antal stik pr. prøve, antal ha pr. prøve, prøvetagningstidspunkt, udtagningslinjer, rumlig variation på mark- og mikroskala (prikmarker) AP-leder: Christen Duus Børgesen 12...
13 AP5 DEMONSTRATION AF EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Demonstration i 3 pilot ID15-oplande Vest for Viborg i Hjarbæk Fjord oplandet Fillerup i Norsminde oplandet Saltø Å ved Slagelse i Karrebæk Fjord oplandet Vandløbsmålinger, drænmålinger og N-min målinger Plus Sorbisense målinger i dræn og vandløb 2 bedrifter hvert sted er involveret Demonstration af mark- og gødningsplanlægning med udgangspunkt i måleresultater Eksempler på målsætninger/grænseværdier på den skala, der er målt på Mark- og gødningsplanlægning og valg af virkemidler (planlægningsværktøj og involvering af konsulenter og landmænd) Konsekvensberegninger økonomi AP-leder: Kristoffer Piil
14 HJARBÆK FJORD SAMLET RETENTION Gns.: 65 % retention i gns december 2015
15 NORSMINDE FJORD SAMLET RETENTION Gns.: 57 % december 2015
16 KARREBÆK FJORD SAMLET RETENTION Gns.: 58 % december 2015
17 DRÆNSTATIONER Gyldenholm/- Katrineholm hektar hektar hektar hektar
18 DRÆNSTATIONER Ulvsborg
19 MÅLING AF N-MIN Eksempel fra Saltø Å N-min udtaget i både 2014 og 2015 Udtagningslinjer DECEMBER 2015
20 N-MIN - FORSKELLE MELLEM OPLANDE Odder Sjælland Viborg kg pr. ha Gns Median DECEMBER 2015 n
21 AP6 DEMONSTRATION AF SORBISENSE MÅLETEKNOLOGIER Sorbisense teknologier til måling i dræn og vandløb demonstreres i de 3 pilotoplande Forskellige udformninger af Sorbicelle-målinger i vandløb Koncentrationsmålinger i drænbrønde og ved drænudløb screening af nitrat-niveau Afprøvning af teknologi til afstrømningsmåling Flow Cap Landmandskoncept for nitrat-måling med Sorbiceller AP-leder: Hubert de Jonge 21...
22 AP7 VEJLEDNING OM EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Vejledning for landmænd om regulering baseret på målinger, konsekvenser beslutningsstøtte Vejledning om optimering af kvælstofindsats (virkemidler) og arealanvendelse økonomisk optimering (omkostningseffektivitet) Vejledning om juridiske, økonomiske og andre problemstillinger ved anvendelse af målinger, der omfatter flere bedrifter skabelon for samarbejdsaftaler AP-leder: Leif Knudsen 22...
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Emissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau
Den 6.10.2015 Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Fastsættelse af grænseværdier samt mark- og gødningsplanlægning under en emissionsbaseret kvælstofregulering Disposition 1. Baggrund
Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:
Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion
Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og
Velkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk
Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Nitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark
Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Foreløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES
VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger
Velkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Velkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Dyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK BO V. IVERSEN BIDRAGSYDERE, Inst. for Agroøkologi Charlotte Kjærgaard Rasmus Jes Petersen Anders Bjørn Møller, Inst. for Geoscience Steen Christensen Keld Rømer
Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller
Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand
Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand U D K A S T ATV-møde d. 18. juni 2014 Natur- og Landbrugskommissionen 18. april 2013:
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Genopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk
Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning
Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Nye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Efter- og videreuddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye vitaminer...... finder du her! I foråret 2009 udbydes følgende
Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010
December 2004 Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 Indhold Projektet Kvægproduktion 2010... 1 Aktiviteter og Budget 2005... 7 Delprojekt 1: Rådgivning med Fremdrift... 9 Delprojekt 2: Driftsledelse og
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Pilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet
Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet Foretræde for Miljø- og fødevareudvalget, den 27. sept. 2017 Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg
Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden
Københavns Universitet Institut for Fødevare og ressourceøkonomi / BJ 15. marts 2013 Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N regulering baseret på resultater fra Limfjorden Natur- og
Opskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 25. juni 2012 Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N 1 Indholdsfortegnelse
Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Kvælstofs vej fra mark til recipient
Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
www.ikast-brande.dk Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Sendt pr. mail - jf. mailliste 3. juni 2014 Referat af møde i Grønt Forum - landbrug den 22. maj 2014 Deltagere: Fra landbruget: Helle Borum, Heden & Fjorden;
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering
Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering Afprøvning af to modeller til regulering af N-udledning fra landbrugsarealer Notat fra DCE - Nationalt Center
DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?
DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat