Styrket Tværfagligt Samarbejde
|
|
- Pia Nygaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur
2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen og skoler og Dagtilbud... 8 Nye sager... 9 Igangværende sager Styrket Tværfagligt Samarbejde år
3 Indledning Dette dokument beskriver det tværfaglige samarbejde omkring børn i udsatte positioner. Morsø Kommune lægger vægt på, at specialpædagogisk bistand ydes så nær barnets normale miljø som muligt. Der skal således lægges betydelig vægt på den betydning, det har for barnets udvikling, at det kan forblive i sine vante omgivelser og videreføre kammeratskabskontakt med sine legekammerater i hjemmemiljøet. Der skal endvidere lægges betydelig vægt på de kvaliteter, der ligger i institutionernes sociale miljø herunder den læring og afsmitning, der er en del af det sociale samvær mellem børn. Henvisning til andre tilbud kan derfor først ske, når det kan dokumenteres, at barnets særlige behov ikke kan tilgodeses, inden for rammerne på den institution barnet er i. Der skal arbejdes for, at Morsø Kommunes tilbud opleves som en helhed, med sammenhæng i overgange mellem de forskellige tilbud. I særlig grad skal dette helhedssyn knytte sig til de børn og unge og deres familier, som har særlige behov, hvor der skal lægges vægt på: At eksisterende ressourcer hos børnene og familierne understøttes og danner grundlag for indsatsen At barnets trivsel er afhængig af de relationer, det indgår i, og skal forstås og undersøges i disse sammenhænge At tidlig indsats skal sikre mulighed for løsninger tæt på barnets hverdag og inden for eller tæt på normalsystemet At alle kommunale instanser/personer har pligt til at arbejde på tværs af institutioner, afdelinger m.v. til opfyldelse af dette helhedssyn. At kommunens enkelte tilbud tilsammen udgør en vifte, der kan imødekomme de særlige behov, der registreres hos børnene i kommunen. Kommunens skole- og dagpasningstilbud skal have en sådan kvalitet, sammenhæng og nærvær, at dette i sig selv kan udgøre en forebyggende indsats, og der skal på de enkelte institutioner ske en sådan differentiering af indsatsen, at også meget forskelligartede behov og forudsætninger kan tilgodeses. Den inkluderende institution er kendetegnet ved i grundprincippet at tilbyde alle børn et lærings- og udviklingsmiljø i den institution barnet er i
4 At alle børn trives, udvikler sig og lærer noget er afhængig af de betingelser og muligheder, den konkrete hverdag giver, for at den enkelte kan deltage fuldt og helt. De forklaringsmodeller, beskrivelser og sprogbrug den inkluderende institution fordrer, er: Forklaringer, beskrivelser og et sprog, der altid tager udgangspunkt i relationer Forklaringer, beskrivelser og et sprogbrug, hvor hele systemet /alle systemer omkring barnet er analyseret og tænkt med i forhold til, hvad der hæmmer og fremmer trivsel, udvikling og læring og Forklaringer, beskrivelser og et sprogbrug, der tager udgangspunkt i de voksnes ansvar for alle børns udvikling, trivsel og læring - hvad har institutionen/den/de voksne ikke gjort, siden barnet ikke lykkes
5 Mål Strategisk målsætning: At sikre den bedst mulige trivsel for alle børn i Morsø kommune i familien og i institutionen, herunder o At barnet oplever sig beskyttet, tryg og inkluderet o At barnets læringspotentiale udnyttes optimalt At sikre, at alle børn i Morsø Kommune bliver så fagligt dygtige som muligt At 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse Målgrupper: Primær målgruppe: Børn og familier i udsatte positioner Sekundære målgrupper: Alle, der arbejder med børn og familier Mål: Primær målgruppe: At der så tidligt og forebyggende som muligt iværksættes relevante indsatser At indsatserne over for børn og familier i udsatte positioner er koordinerede mellem de forskellige faggrupper At konkrete mål for indsatserne fastsættes i fællesskab og justeres løbende Sekundær målgruppe: At de enkelte faggruppers arbejde kvalificeres af sparring fra andre faggrupper Dette ses ved: At forældre oplever, at de får støtte og rådgivning til at håndtere forældrerollen At institutionerne oplever at få sparring, så de voksne på institutionerne kan sikre høj trivsel og et højt fagligt niveau hos børn og personale Det gøres ved Et tæt samarbejde mellem forældre, institutioner og eksterne fagpersoner En tæt tværfaglig dialog At alle relevante fagligheder inddrages hurtigt At der er sammenhæng i indsatserne At der sættes ind tidligt både aldersmæssigt og så snart der opleves vanskeligheder At børn og unge har tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikler og udnytter de resurser, der er i børn og unges familie og netværk
6 Arbejdsmetode Der arbejdes ud fra Morsø Kommunes tilgang beskrevet i Mosaikken Der benyttes sammenhængscirklen Der benyttes en samarbejdsmodel, hvor hver faggruppe har mulighed for at beskrive de tiltag, man oplever som værende vigtigst, som baggrund for beslutning om handleplan med få, klare mål Samarbejdet om børn mellem daginstitutioner og skoler og Børn og Familier, herunder blandt andet PPR, sundhed og forebyggelse og Familierådgivningen skal foregå så lidt bureaukratisk som muligt. Samarbejdet skal foregå med værdighed overfor alle: børn, forældre og ansatte. I alle tilfælde, når enkeltbørn eller grupper af børn drøftes, skal der foreligge samtykke fra forældre/ forældremyndighedsindehavere. (undtaget dog 49a)
7 Mål og handlinger Mål: Delmål: At der så tidligt og forebyggende som muligt iværksættes relevante indsatser At konkrete mål for indsatserne fastsættes i fællesskab og justeres løbende. At de enkelte faggruppers arbejde kvalificeres af sparring fra andre faggrupper Der anvendes i alle faggrupper en fælles opsporingsmodel PPR, sundhed og forebyggelse samt familierådgivningen inddrages konsultativt i institutionernes arbejde på et tidligt tidspunkt / forebyggende Fagpersoner fra PPR, sundhed og forebyggelse samt familierådgivningen kan indgå i indsatser i institutionerne på et forebyggende og udførende niveau Der fastsættes på tværs af faggrupper fælles, overordnede mål og handleplaner for børn og familier i udsatte positioner Mål og handleplaner for de enkelte faggruppers indsatser fastsættes inden for rammerne af de fælles mål og indsatser Der er i alle sager tæt dialog og et højt informationsniveau faggrupperne imellem Der sikres relevant kendskab til / indsigt i andre faggruppers arbejdsområder og handlemuligheder Faggrupperne drager nytte af hinandens viden Alle faggrupper kompetenceudvikles gennem samarbejde på tværs af faggrupperne
8 Organisering mv. Affødt af mål og delmål på sidste side: Fremskudt team: Flerfaglig sparring Aftaler om indsatser (f.eks. konsultativ bistand, udviklingsmøder, samtaleforløb) Aftale om indstillinger og underretninger (ikke alle indstillinger og underretninger skal behandles i det fremskudte team, inden de sendes) Faste medlemmer: Institutionsleder, psykolog, fremskudt socialrådgiver, pædagogisk konsulent, sundhedsplejerske (Andre fagpersoner kan deltage ad hoc) Indsatser, der ikke kræver indstilling eller underretning: Tiltag internt på institutionen Udviklingsmøder Konsultativ bistand Samtaleforløb f.eks. med familiekonsulent, fremskudt socialrådgiver, psykolog, pædagogisk konsulent Indsatser, hvor der er sendt underretning eller indstilling: Tværfaglige samarbejdsmøder: Der afholdes tværfaglige møder, når en af faggrupperne finder det relevant. Alle faggrupper kan indkalde. Den, der indkalder, har ansvaret for rammerne omkring mødet. I sager, familierådgivningen er involveret: I forbindelse med opfølgning mindst hver 3. måned indkalder familierådgiveren institution og eventuelle andre fagpersoner til opfølgningsmøde. Se delmål vedr. krav til fælles mål m.v. Ovenstående understøttes gennem faste møder mellem institutionsleder, leder af familierådgivningen og leder af PPR, sundhed og forebyggelse
9 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen og Skoler og Dagtilbud For at forbedre samarbejdet om børn mellem Dagtilbud og Skoler og Børn og Familier, herunder blandt andet PPR, Sundhed og Forebyggelse og Familierådgivningen er der indført områdeopdeling af arbejdet for Sundhedspleje Pædagogiske konsulenter Psykologer Og der er etableret en ny funktion - fremskudt socialrådgiver. Det er den fremskudte socialrådgiver, som vil deltage i alle møder i det fremskudte team. (se beskrivelse af arbejdet som fremskudt socialrådgiver andet sted). Ledermøder Leder af PPR, leder af Familierådgiverne og leder af den enkelte institution mødes 8-10 gange årligt. Mødet foregår som udgangspunkt på skole/daginstitution. Temaer for mødet er: Generel drøftelse af samarbejdet mellem institution, PPR, sundhed og forebyggelse og Familierådgivningen Drøftelse og aftale om specifikke tiltag f.eks. o omkring særlige problematikker på institutionen o omkring samarbejdet, der kan være forskelig blandt andet pga. institutionernes forskellige størrelse Drøftelse af komplekse sager eller sager, hvor samarbejdet kan forbedres Nye sager Tilknyttet hver institution er et fremskudt team bestående af Sekretær/forvaltningsmedarbejder Daginstitutionsleder/Skoleleder Fremskudt socialrådgiver Pædagogisk konsulent Psykolog/Tale-/hørekonsulent Sundhedsplejerske Personale fra institution (ad hoc) Personale fra ungdomsskole/ssp (ad hoc) UU-personale (ad hoc) Forældre kan inviteres med til møderne. Hensigten med mødet er, at få overblik over problemstillingen at få forskellige fagligheders bud på, hvad der er i spil at få opgaven placeret hos de relevante fagpersoner, som derefter tager opgaven
10 Det fremskudte team forholder sig til hvilke indsatser, der skal igangsættes, f.eks.: Tiltag på institutionen Samtaleforløb Udviklingsmøder Indstilling til PPR Underretning til Center for Børn og Familier Konsultative forløb Observationer 11.3-indsatser Ideen er, at opgaven derefter er placeret hos de rette fagpersoner, som herefter har ansvaret for denne. Efterfølgende vil der være et samarbejde mellem lærer/pædagog og enkelte fagpersoner det er nu - en igangværende sag. Den, der sætter et punkt på dagsordenen, sørger for at få samtykke fra forældrene. I det fremskudte team Arbejdes ud fra Morsø Kommunes tilgang beskrevet i Mosaikken Arbejdes med udgangspunkt i, at der er så få voksne i kontakt med barn, familie og institutioner som muligt, men et stort antal fagligheder involveret i beslutninger ud fra sammenhængscirklen Ved overvejelse om visitering til eksterne dag- og skoletilbud eller ved overvejelse om behov for ekstra resurser i dagtilbud afholdes visitationsmøde mellem leder af PPR og leder af Skoler og Dagtilbud, der træffer beslutning. Visitering forudsætter, at der foreligger PPRvurdering. Det er PPR, der i disse tilfælde udsender brev med afgørelsen til forældrene. Brevet indeholder en begrundelse for afgørelsen og klagevejledning. Det er skolens leder, der på baggrund af PPR-vurdering træffer afgørelse om den specialpædagogiske indsats. Det betyder, at det er skolens leder, der udsender brev til forældrene om afgørelsen. Brevet indeholder en begrundelse for afgørelsen og klagevejledning. På daginstitutionsområdet er det Skoler og Dagtilbud, der udsender brev til forældrene. Møderne afholdes som minimum én gang om måneden fastlagt for et år. Institutionen udarbejder dagsorden med relevante bilag. Alle medlemmer af institutionsteamet er forpligtet til at fremsende punkter og bilag til dagsordenen. Dagsorden udsendes én uge før mødet. Der er oprettet EDH-sag til hver institution, hvor der er skabelon til dagsorden og referat. Institutionens sekretær skriver referat, alternativt forvaltningsmedarbejder
11 Igangværende sager Når en sag er igangværende foregår samarbejdet mellem de ansvarlige fagpersoner og institutionspersonalet. I sager, som involverer Center for Børn og Familier indkalder Familierådgiveren til tværfagligt møde min. hver 3. måned. Alle involverede parter kan indkalde til tværfagligt møde
12 Styrket Tværfagligt Samarbejde år UU er repræsenteret i Institutionsteamsene på Dueholmskolen og på Erslev Skole ved klasses elever. For de elever, som vurderes at være i risiko for ikke at komme i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse og/eller 10. klasse, udarbejdes handleplan i UU-teamet. UU tager sagen med til U-teamet. UU-Teamet: UU-leder Skolen Socialrådgiver PPR Ungdomsskole/SSP Ungdomsuddannelserne (ad hoc) Visitation social (ad hoc) UU udarbejder dagsorden og referat, samt sørger for at få samtykke fra forældrene. Forældre kan inviteres med til møderne. UU-teamet arbejder efter samme principper og med samme modeller som i de fremskudte teams
13 Den fremskudte socialrådgiver Formål Center for Børn og Familier har i 2018 implementeret Morsø Modellen. En model der forstærker indsatsen i forhold til udsatte børn, unge og familier. Med Morsø Modellen arbejdes der langt mere forebyggende og konsekvent og Indsatstrappen (se bilag) anvendes ved vurdering af foranstaltning. Der er et langt større og tættere samarbejde med forskellige faggrupper, da det tværfaglige samarbejde vægtes højt. Der anvendes fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket, samt hyppigere opfølgning i sagerne. Ved at implementere en fremskudt socialrådgiver på skoler og daginstitutioner, og lade den fremskudte socialrådgiver være fysisk tæt på børnene og fagpersonerne, vil dette være en del af den strategi, der er lagt for det forebyggende arbejde med udsatte børn, unge og deres familier i Morsø Kommune. Den fremskudte socialrådgiver kommer til at fungere, som repræsentant for Center for Børn og Familier og skal i tæt samarbejde med skole/institution sikre relevant støtte til børn og familier, så tidligt som muligt, inden problemerne bliver for store. Den fremskudte socialrådgiver vil ligeledes kunne sikre en tidlig forebyggende indsats. Den fremskudte socialrådgiver kommer til at være brobygger mellem Center for Børn og Familier og skoler/institutioner. Formålet med den fremskudte socialrådgivers indsats: At flere børn/elever skal blive i almensystemet At yde en tidlig indsats, således at barnets vanskeligheder og mistrivsel ikke udvikler sig, og der opstår behov for foranstaltninger i det sociale system At fremme den gensidige kommunikation og dialog mellem familien, skole og det sociale system, når der er bekymringer vedr. et barns trivsel eller adfærd At fremme kommunikation mellem de forskellige aktører, herunder at fungerer som bindeled og brobygger mellem Center for Børn og Familier og skolerne/institutionerne At sikre og koordinere ansvaret for, hvem der gør hvad i forhold til et barn med begyndende vanskeligheder At understøtte og kvalificere skolerne i skole-hjem-samarbejdet At understøtte og sikre dialogen mellem familierådgivere og skole, når der foretages underretninger og skoleudtalelser i forhold til skolens elever At understøtte skolerne i udarbejdelsen af kvalificerede underretninger Den fremskudte socialrådgivers funktion på skoler/institutioner Den fremskudte socialrådgiver forventes således i særlig grad, at udføre socialt arbejde og understøtte skoler og daginstitutioner i arbejdet med børn og unge i faldende trivsel, samt sårbare og udsatte børn og unge samt deres familier
14 Kerneopgaver for den fremskudte socialrådgiver: Understøtte fastholdelse i almensystemet samt medkoordinering af indsatsen for de børn og unge, der hører under Servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Rådgivning til børn og forældre, jf. Servicelovens 11, stk. 3 om åben rådgivning og vejledning samt generelt omkring kommunens tilbud og muligheder. Sparring med lærere, ledere, pædagoger. Herunder samarbejde om udarbejdelse af handlingsplan for indsatsen for barnet i skolen/institutionen, formidling af relevante kontakter samt deltagelse i skole/institutionens initiativer med fokus på tidlig og forebyggende indsats. Indgå i relevante tværfaglige samarbejdsmøder. Deltage fast i institutionsteammøder i nye sager ukendte sager Være med til at sikre de gode overgange ved skole- eller børnehaveskift. Vejlede i forhold til hvornår og hvordan der bør underrettes til Center for Børn og Familier. Herunder at sikre at skole/institution ved, hvad deres andel af det videre arbejde med barnet og familien er. Den fremskudte socialrådgivers beslutningskompetence Den fremskudte socialrådgiver er at betragte som et forebyggende tiltag. Den fremskudte socialrådgiver har derfor ikke en konkret sagsstamme, og er ikke familierådgiver. Den fremskudte socialrådgiver er tænkt som en sparring i nye, ukendte sager. Den fremskudte socialrådgiver har myndighed til at iværksætte tilbud efter servicelovens Formålet med servicelovens 11 er at understøtte det tidlige forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet, og give kommunen mulighed for at sætte ind tidligt, inden problemerne vokser sig så store, at der bliver behov for mere omfattende indsatser. Disse indsatser kan iværksættes uden en 50 undersøgelse forud. Vurderes en sag at omfatte flere eller mere omfattende problemstillinger, end hvad en 11.3 indsats kan varetage, vil sagen blive vurderet i et tværfagligt forum, og dernæst henvist/underrettet til familierådgivningen, og sagen overgår hertil. Har/får en familie en sag i familierådgivningen, er det den pågældende familierådgiver, som skolen og familien fremadrettet samarbejder med. Konkrete arbejdsmæssige forhold for den fremskudte socialrådgiver Hensigten er, at den fremskudte socialrådgiver opholder sig i størstedelen af sin arbejdstid rundt på skoler/institutioner, således at vedkommende indgår som en naturlig del af disses liv, og mødet med Center for Børn og Familier opleves at være på mere neutral grund. Der bør laves en model for fordelingen af timer på de enkelte skoler/institutioner, således at det er proportionelt med antallet af børn. Der skal på alle institutionerne være et bestemt sted og tidspunkt, hvor den fremskudte socialrådgiver kan træffes, således at både børn, forældre og fagpersoner oplever en synlig og tilgængelig støtte og vejledning. Ligeledes er det ønskeligt, at den fremskudte socialrådgiver i højere grad bliver integreret i kulturen rundt på institutionerne, da det forventes, at det indbyrdes samarbejde og kendskab til hinandens kompetencer, derved øges. Det er hensigten, at den fremskudte socialrådgiver fremadrettet varetager familierådgivernes nuværende rolle i forbindelse med institutionsteammøder. Ved at indsætte den fremskudte socialrådgiver fast ved disse møder, sikres at institutionerne og den fremskudte socialrådgiver i højere grad opnår et tæt kendskab til hinandens arbejdsområder og handlekompetencer, og samarbejdet må forventes at kunne optimeres
15 Den fremskudte socialrådgiver er som nævnt ikke tænkt som familierådgiver. Dog vurderes det væsentligt, at vedkommende sikres tæt tilknytning til familierådgiverne i Center for Børn og Familier, da der vil være et løbende samarbejde. Den fremskudte socialrådgiver vil fx få til opgave at overlevere de sager, som har været drøftet tværfagligt/på institutionsteams. Der kan også med fordel sparres mellem socialrådgiveren og Modtagelsen, når nye underretninger indgår i Center for Børn og Familier. Et godt kollegialt kendskab til hinanden er derfor væsentligt. Den fremskudte socialrådgiver skal derfor også i et vist omfang deltage i rådgivermøder for dels at holde sig ajour med det forvaltningsmæssige område, men også for der at kunne formidle nye tiltag/tanker/ændringer på skole- og dagtilbudsområdet, der har relevans for familierådgivningen
16
17
18
19
SÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereSammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord
Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereNOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:
NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs merei dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Læs mereSystematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og
Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereFraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereSærlig dagtilbud efter servicelovens 32
Særlig dagtilbud efter servicelovens 32 Definering af Særlig behov Særlig dagtilbud tilbydes børn med betydelig og/eller varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Alle børn skal have mulighed for
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs mereDen nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)
Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009) Baggrunden for den nye tværfaglige model i Børn og Unge Ny administrativ organisation i Viborg Kommune
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereTRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE
TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................
Læs mereMellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.
SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs merePraksisdag for alment praktiserende læger Den 27. september 2018
Tidlig indsats ved psykisk mistrivsel hos børn og unge / Børne- og ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune Lone Mortensen, tværfaglig chef på Nørrebro/Bispebjerg og Christina Haahr Bach, leder af Inklusion,
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereTeam Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereSamarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014. 2. opfølgning på baseline
Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne 2014 2. opfølgning på baseline Børn og Unge Marts 2015 Indledning Tættere på Godt på vej. Herning Kommunes Sverigesprogram startede medio 2013.
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereRetningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mereSAMARBEJDSMODEL. Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov
SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov SAMARBEJDSMODEL Den gode overgang for børn med særlige behov Hvorfor sætte fokus på den gode overgang? Alle offentlige
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs merePædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov
Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet Indholdsfortegnelse Gribskov Kommune 2017 - Gribskov Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Mål og rammer for pædagogisk tilsyn...3 Organisering af pædagogisk tilsyn...4
Læs mereBilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet Baggrund Det er i forbindelse med debatmøderne om chancelighed blevet understreget, at der er behov at styrke samarbejdet
Læs mereSamlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.
Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra
Læs mereNOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013
Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det
Læs mereNotat om visitation af støtte til enkeltbørn
Notat om visitation af støtte til enkeltbørn I form af timer fra pædagogiske vejledere fra Tværfagligt Center for Børn og Unge eller midlertidig opnormering af daginstitutionens eget personale Indenfor
Læs mereFOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne
FOREBYGGELSE AF FRAVÆR I FOLKESKOLEN i Lolland Kommune - mindsker sandsynligheden for frafald på ungdomsuddannelserne Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereIndsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune
Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereDato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereWorkshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner
Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner Ida-Sofie Lindegaard Storm, socialrådgiver Børn og Familie, Nordfyns Kommune 1.11.2017 SOCIALRÅDGIVERDAGE
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereBilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner Opdateret 1. Januar 2019 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg og Ærø Kommuner
Læs mereAug Kommissorium for ressourceteams
Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mere