BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013

2 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag Tryk: NORDVESTGRAFIK Udgivet: September 2013

3 ODSHERRED SKIVE Indhold 1. Hvor mange borgere er på offentlig forsørgelse i kommunen? 4 2. Hvordan er det gået siden sidste kommunalvalg? 6 3. Hvad koster kommunens beskæftigelsespolitik den enkelte borger? 7 4. Hvor meget kan kommunen spare på beskæftigelsesområdet? 8 5. Hvor længe er kommunens borgere ledige? 9 6. Hvor mange unge er på offentlig forsørgelse i kommunen? Hvor mange unge i kommunen tager en ungdomsuddannelse? 11 KOMMUNALVALG

4 SKIVE 1. Hvor mange borgere er på offentlig forsørgelse i kommunen? Der bruges årligt ca. 16 mia. kr. på indsatsen over for ledige i beskæftigelsessystemet. Herudover anvender det offentlige mere end 100 mia. kr. årligt på overførselsindkomster til offentligt forsørgede. Kommunerne varetager størstedelen af de offentlige forsørgelsesordninger og har dermed et stort ansvar for indsatsen på området. Der er store forskelle på antallet af offentligt forsørgede i de enkelte kommuner også mellem kommuner, som minder om hinanden. En del af disse forskelle skyldes indsats og prioriteringer i den lokale beskæftigelsespolitik. Derfor bør beskæftigelsespolitikken være et centralt tema i den kommunale valgkamp. Tabellen viser antal og andel i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i de 98 kommuner årige på offentlig forsørgelse, 2012 Antal Pct. Antal Pct. 1 Gentofte Viborg Rudersdal Holbæk Allerød Ikast-Brande Hørsholm Faxe Lyngby-Taarbæk Sorø Dragør Albertslund Egedal Horsens Frederiksberg Middelfart Vallensbæk Esbjerg Furesø Halsnæs Solrød Næstved Hillerød Mariagerfjord Roskilde Vesthimmerland København Skive Lejre Ærø Gladsaxe Brønderslev Fredensborg Slagelse Skanderborg Odense Tårnby Jammerbugt Greve Syddjurs Rebild Sønderborg Favrskov Tønder Frederikssund Hjørring Gribskov Aabenraa Hedensted Haderslev Glostrup Fredericia Silkeborg Svendborg Hvidovre Norddjurs Aarhus Assens Helsingør Brøndby Herlev Thisted Rødovre Struer Billund Ishøj Aalborg Faaborg-Midtfyn Fanø Frederikshavn Vejle Nordfyns Kolding Randers Varde Kalundborg Holstebro Kerteminde Høje-Tåstrup Vordingborg Køge Guldborgsund Vejen Læsø Ballerup Morsø Ringsted Nyborg Odder Bornholm Lemvig Samsø Herning Odsherred Stevns Langeland Ringkøbing-Skjern Lolland KOMMUNALVALG 2013

5 SKIVE Hvis en kommune har en høj andel af personer på offentlig forsørgelse, kan det skyldes, at kommunens politiske fokus på beskæftigelsesområdet ikke er stærkt nok, eller at indsatsen over for offentligt forsørgede ikke er tilstrækkeligt målrettet. Andel af årige på offentlig forsørgelse, 2012 Andel af årige på offentlig forsørgelse, 2012 Kommuner der ligner Pct. Rebild 19 Silkeborg 21 Ikast-Brande 23 Mariagerfjord 24 Skive 24 Syddjurs 25 Sønderborg 25 Hjørring 25 Struer 26 Odsherred 30 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Figuren viser nabokommuner. ANM.: Offentlig forsørgelse omfatter dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. Der indgår ikke barselsdagpenge. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. KOMMUNALVALG

6 SKIVE 2. Hvordan er det gået siden sidste kommunalvalg? Personer på offentlig forsørgelse er en sammensat gruppe af personer tæt på arbejdsmarkedet, der måske er ledige i kort tid og personer med problemer udover ledighed, som kan være offentligt forsørgede i længere tid. Ændring i offentligt forsørgede, fuldtidspersoner, , pct. hjælp dagpenge pension I alt Kommuner der ligner Dagpenge Kontant- Syge- Førtids- Rebild Skive Odsherred Ikast-Brande Sønderborg Mariagerfjord Silkeborg Syddjurs Struer Hjørring Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Antallet af offentligt forsørgede skyldes konjunkturernes udvikling og resultaterne af den lokale beskæftigelsespolitik. Nogle kommuner formår at nedbringe antallet på forskellige ordninger, mens antallet i andre kommuner stiger. Det er vigtigt, at kommunen har fokus på alle grupper af ledige på offentlig forsørgelse. Som udgangspunkt må ingen opgives og parkeres på passiv forsørgelse. ændring I Offentligt forsørgede, fuldtidspersoner, , pct. hjælp dagpenge pension I alt Nabokommuner Dagpenge Kontant- Syge- Førtids- Morsø Skive Thisted Vesthimmerland Holstebro Struer Jammerbugt Viborg Tabellen viser nabokommuner. ANM.: Fuldtidspersoner er en beregnet størrelse, der udregnes ved at summere samtlige personers tid på offentlig forsørgelse for en given periode. Hvis en person har modtaget en given ydelse i 26 uger inden for et år, vil personen tælle med som en halv fuldtidsperson i opgørelsen. I alt inkluderer dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension og efterløn. Den procentvise ændring for de enkelte ydelser for nogle af de små kommuner kan dække over få personer. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. 6 KOMMUNALVALG 2013

7 ODSHERRED SKIVE 3. Hvad koster kommunens beskæftigelsespolitik den enkelte borger? Det er dyrt at have en dårlig beskæftigelsespolitik i kommunen. Er kommunen relativt set bedre til at fastholde folk på arbejdsmarkedet frem for på offentlig forsørgelse såsom førtidspension eller kontanthjælp, er der færre penge til andre opgaver. Figurerne viser, hvor meget kommunens samlede udgifter til forsørgelse betyder for hver beskæftiget borger i gennemsnit i den erhvervsaktive alder. Kommunens beskæftigelsespolitik har direkte økonomiske konsekvenser for alle borgere i kommunen. Kommunale nettoudgifter pr årige Indbygger, 2012 Kommunale nettoudgifter pr årige Indbygger, 2012 Kommuner der ligner Kr. Rebild Silkeborg Ikast-Brande Skive Mariagerfjord Syddjurs Struer Hjørring Sønderborg Odsherred Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Figuren viser nabokommuner. ANM.: De kommunale udgifter dækker over følgende ydelser: Dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension. Efterløn indgår ikke, da staten giver 100 pct. refusion til dette. Fleksjob indgår ikke pga. manglende data. Der anvendes nettoudgifter i løbende priser, da der fratrækkes statslig refusion samt tages højde for satsreguleringer af ydelserne. Dette divideres med befolkningen i den erhvervsaktive alder, dvs. alle årige beskæftigede og offentligt forsørgede. Tallet er afrundet til nærmeste hundrede. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. KOMMUNALVALG

8 SKIVE 4. Hvor meget kan kommunen spare på beskæftigelsesområdet? Der er en klar sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken og kommunekassen. Jo færre personer, der modtager offentlig forsørgelse, jo færre udgifter har kommunen til beskæftigelsesområdet. Besparelsespotentiale, SKIVE, mio. kr., 2012 Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Øvrige I alt Bedre end gennemsnittet -1,0-5,3 Dyrere end gennemsnittet 5,5 0,0 25,0 1,3 34,1 Tabellen viser, hvad kommunen samlet kan spare ved at opnå samme resultater, som kommuner med tilsvarende rammevilkår. Forskelle i besparelsespotentialet og dermed i udgifter til beskæftigelsesområdet skyldes således primært effekten af den lokale beskæftigelsespolitik og ikke forskelle i befolkningssammensætning. Kommunens resultater skal dog vurderes under ét. Højere udgifter på en ordning kan hænge sammen med, at kommunen har færre personer på en anden ordning. Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. ANM.: De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af besparelsespotentialet, er fratrukket statslige refusioner. Udregning af besparelsespotentialet for en enkelt ydelsesgruppe sker ved at trække kommunens andel af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelsen af befolkningen mellem år i kommunen fra det tilsvarende gennemsnit for de øvrige kommuner, der har samme rammevilkår. Differencen mellem andele af fuldtidspersoner i kommunen og lignende kommuner ganges med antallet af personer i befolkningen (16-66 år) i kommunen for at omregne andelen til fuldtidspersoner. Antallet af fuldtidspersoner ganges med den årlige udgift til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen. KILDE: For yderligere information om besparelsespotentialet henvises til 8 KOMMUNALVALG 2013

9 ODSHERRED SKIVE 5. Hvor længe er kommunens borgere ledige? Der er ca personer, som starter i et nyt job hvert år. Det svarer til ca jobskift om dagen. Det danske arbejdsmarked er dynamisk og præget af mange jobåbninger. Kommunens beskæftigelsespolitik kan være med til at forkorte varighed af ledigheden gennem bl.a. en aktiv og tidlig indsats over for ledige. Eftersom mange personer er berørt af ledighed, vil selv mindre reduktioner af det gennemsnitlige ledighedsforløb betyde meget for både beskæftigelsen og for kommunekassen. Gennemsnitlig varighed af bruttoledighedsforløb, 2012 Kommuner der ligner Dage Rebild 113 Skive 118 Mariagerfjord 125 Ikast-Brande 129 Struer 129 Hjørring 132 Silkeborg 134 Syddjurs 134 Sønderborg 146 Odsherred 148 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Gennemsnitlig varighed af bruttoledighedsforløb, 2012 Figuren viser nabokommuner. ANM.: Bruttoledighed omfatter ledige på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (match 1) inklusiv aktiverede. Den gennemsnitlige varighed findes ved at vægte varigheden for de to typer ledige med, hvor mange der er på de to ydelser i forhold til det samlede antal ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Der anvendes kalenderdage, dvs. antallet af uger i ledighedsforløbet er ganget med 7 og inkluderer dermed lør- og søndage. KILDE: Jobindsats.dk. KOMMUNALVALG

10 SKIVE ODSHERRED 6. Hvor mange unge er på offentlig forsørgelse i kommunen? Unge opbygger deres kvalifikationer gennem uddannelse og arbejdserfaring. I de kommende år er der udsigt til et demografisk pres, hvor flere ældre vil trække sig tilbage i forhold til, at færre unge kommer ind på arbejdsmarkedet. Samtidig kan der være en risiko for, at unge, som får en dårlig start på arbejdslivet med høj ledighed, vil få sværere ved at få en normal arbejdstilknytning senere i livet. Kommunen har den direkte kontakt med unge ledige bl.a. gennem jobcentret. Kommunen har derfor en vigtig rolle i at sikre, at unge kan holdes væk fra offentlig forsørgelse. Andel af årige på offentlig forsørgelse, 2012 Andel af årige på offentlig forsørgelse, 2012 Kommuner der ligner Pct. Rebild 10 Silkeborg 11 Ikast-Brande 11 Syddjurs 13 Sønderborg 13 Mariagerfjord 13 Skive 14 Hjørring 14 Struer 14 Odsherred 18 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Figuren viser nabokommuner. ANM.: Offentlig forsørgelse omfatter dagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension. Der indgår ikke barselsdagpenge. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik. 10 KOMMUNALVALG 2013

11 SKIVE 7. Hvor mange unge i kommunen tager en ungdomsuddannelse? Det er en politisk målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Unge med en ungdomsuddannelse har typisk en lavere ledighed end unge uden en uddannelse. Forventet andel af ungdomsårgang med ungdomsuddannelse, 2011 Kommuner der ligner Pct. Skive 95 Silkeborg 94 Rebild 94 Mariagerfjord 94 Hjørring 94 Syddjurs 93 Struer 93 Ikast-Brande 93 Sønderborg 92 Fanø 90 Odsherred 88 Tabellen viser kommuner, som har rammevilkår, der minder om hinanden ud fra eksempelvis demografiske og sociale faktorer, jf. appendiks. Der er alligevel stor forskel mellem de enkelte kommuner på, hvor stor en andel af unge, som forventes at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Kommunen kan gennem bl.a. de kommunale vejledningscentre være med til at sikre, at unge har de nødvendige kompetencer til at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Forventet andel af ungdomsårgang med ungdomsuddannelse, 2011 Figuren viser nabokommuner. ANM.: Tallene viser, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2011, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i Ungdomsuddannelser omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Derudover indgår unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. KILDE: Undervisningsministeriet. KOMMUNALVALG

12 Appendiks BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER for alle 98 kommuner findes på Tal i BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER stammer fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik. Medmindre andet angives, er der anvendt befolkningstal fra Danmarks Statistiks tabel, (FOLK1), for hver kommune den 1. januar Den erhvervsaktive alder er år. Inddeling af kommuner i tabellen Kommuner der ligner er gengivet fra forskningsinstitutionerne AKF og SFI s undersøgelse De nye kommuners rammevilkår fra I undersøgelsen rangeres kommuner efter deres rammevilkår i bestemte grupper eller såkaldte klynger på beskæftigelsesområdet. Rangeringen tager højde for kommunernes forskellige vilkår bl.a. ud fra sociale, demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske faktorer. Det betyder, at det i højere grad bliver muligt at sammenligne kommuner, som har tilsvarende rammevilkår, og dermed forklare forskelle på resultater på beskæftigelsesområdet med forskelle i beskæftigelsesindsatsen frem for forskelle i befolkningssammensætning, som ikke kan påvirkes gennem jobcentrets indsats. Baggrunden for kommunernes rammevilkår på beskæftigelsesområdet kan læses på DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf da@da.dk