REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
|
|
- Lise Bak
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave): 20 % Opgave 1-4, 6-10: 80 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver Opgavesættet består af 14 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads! 1
2 Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. Beskrive: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Beskriv kort: Detaljer udelades. Definere: En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Markér, indtegn: Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Opdele eller inddele: Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2
3 Opgave 1 Hovedet og halsens anatomi A. Angiv ansigtets vigtigste motoriske nerve. B. Angiv nervens hovedgrene og fiberindhold. C. Angiv ganglier med relation til denne nerve. D. Angiv hjernenerven, der fører smagstråde. 3
4 Opgave 2 Regio infratemporalis Gør rede for regio infratemporalis 4
5 Opgave 3 Underekstremitetens anatomi A. Fossa poplitea: Angiv indholdet i fossa poplitea, gerne angivet med en tegning B. Angiv på overordnet niveau nerveforsyningen til underekstremiteten 5
6 Opgave 4 Overekstremiteten A. Inddel overekstremitetens muskulatur med angivelse af større og palpable muskler B. Angiv på overordnet niveau karforsyningen til overekstremiteten 6
7 Opgave 5 (caseopgave) En 74 mand indlægges akut med højresidig lammelse. Han er pludselig talebesværet og ledsages under indlæggelsen af sin nabo, der fortæller at patienten blev fundet siddende ved sin havedør. Hans mundvig hænger i højre side. Patienten er tidligere storryger. A. Angiv de ledningsbaner og eventuelle hjernekerner, der sandsynligvis er påvirket. Begrund hvorfor disse strukturer kan være påvirket. 7
8 Opgave 5 (caseopgave) (fortsat) B. Ved objektiv undersøgelse findes det, at patienten er lam på højre over- og understremitet. Dette ændres til at han efter to ugers observation har livlige senereflekser og øget tonus sammesteds. Beskriv hvilken type parese patienten bærer præg af at have på ekstremiteterne. C. Ved undersøgelse af talefunktionen findes det at patienten er ude af stand til at udtrykke selv de mest almindelige ord. Angiv hvilken taleforstyrrelse patienten lider af. 8
9 Opgave 5 (caseopgave) (fortsat) D. Redegør kort, med udgangspunkt i ovennævnte, for hvor du mener at patienten kan have patologi i centralnervesystemet og i hvilken side. E. Der foretages scanning af patienten dagen efter han fik de første symptomer. Angiv en relevant scanning-undersøgelse og angiv hvad du kunne forestille dig der kunne ses på scanningen? F. Angiv kort principperne for behandling af tilstanden. 9
10 Opgave 6 Cerebrale blødninger A. Angiv en inddeling af blødninger i hjernen B. Vælg en enkelt af dine eksempler i A og beskriv, hvordan tilfældet i værste fald kan have et letalt forløb. 10
11 Opgave 7 Hukommelsestab A. Definer demens. B. Inddel demens efter årsagsforhold C. Angiv de væsentligste hjerneregioner der rammes ved demens D. Angiv den hyppigste form for demens og beskriv hvordan hjernenvæv kan præsentere sig i mikroskopet ved denne sygdom 11
12 Opgave 8 Osteoporose og patologi i bevægeapparatet A. Angiv forhold der kan føre til osteoporose i bevægeapparatet B. Angiv den knogle der oftest frakturerer ved osteoporose C. Beskriv principperne i forbyggelsen af osteoporose 12
13 Opgave 9 Slidgigt og patologi i bevægeapparatet A. Angiv eksempler på led der ofte rammes ved slidgigt B. Beskriv med egne ord hvordan knogler og led makroskopisk kan forandres ved slidgigt. C. Angiv relevante undersøgelser ved udredning af patienter med kliniske symptomer på gigt. 13
14 Opgave 10 Medicinsk behandling af gigt A. Angiv en strategi for fremgangsmåden for den medicinske behandling af gigttilstande. B. Angiv en strategi for forebyggelsesbehandlng af smerter af samme sygdomme 14
REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00
1 Aalborg University EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester Onsdag den 20. januar 2010 2 timer skriftlig eksamen Evalueres som bestået/ikke bestået. Intern censur. Vægtning af eksamenssættets
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mereEKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00
Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2 Medicin og MedIS 1. semester Torsdag den 21. februar 2016 09:00-11:00 Skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Tirsdag den 17. februar 2009 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 11. august 2005 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. januar 2008 - kl. 14.00 19.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. august 2006 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 9. februar 2006 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Onsdag den 11. januar 2006 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 12. juni 2006 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 11. juni 2007 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 19. juni 2009 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 10. juni 2005 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 12. juni 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs merePensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 15. januar 2009 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta
Læs mereModul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS
Modul 3 Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod det
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 11. januar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 14. juni 2004 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data
Læs mereModul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009
Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet
Læs mereUndersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.
Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring
Læs mereRE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 21. august 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta
Læs mereNeurofysiologi - når diagnosen skal stilles
Neurofysiologi - når diagnosen skal stilles Introduktion til neurofysiologi Klinisk neurofysiologi omfatter en række elektriske målemetoder. Disse bruges til at afklare, om der er sygdom centralt i hjerne
Læs mereBeskrivelse af prøve efter modul 4
Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: 27.01.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereEkstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: 25.01.2013. Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereForløbsplan for Humanvidenskab
Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden
Læs meresammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V Dato: 23.08.2012 Kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 SYGEPLEJE Helge
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er
Læs mereStudieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET,
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET,
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mere1.M. o M d o u d l u l e k e sa s m
1.Modul eksamen Ro på venner! Hvis et folketingsvalg er demokratiets fest Så må eksamen være uddannelsessystemets fest! J Form Modul 1 eksamen er en individuel mundtlig eksamen. Placering Eksamen er placeret
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S15Vx Dato: Kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereMålbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert
Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereModulbeskrivelse for modul 8
Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet oktober 2008 Aarhus Universitet Sommereksamen Eksamensklager sommeren Medicin tidsforbrug
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet oktober 2008 Aarhus Universitet Sommereksamen 2008 Eksamensklager sommeren 2008 Medicin tidsforbrug Skriftlig eksamen i Anatomi (makroskopisk) SUN-2008-541-202 24. juni
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereAALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS
Hvad er ortopædi? Ortopædisk undersøgelse Anamnese Objektiv undersøgelse Blodprøver Billeddiagnostik Røntgen Scintigrafi Ultralyd CT-scanning MR-scanning. Kommunikation Det er vigtigt vi lære at kommunikere
Læs mereDeltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i faget Biologi F
Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i faget Biologi F Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs mere2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.
Læs mereFagbeskrivelse. Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt
Fagbeskrivelse Valgmodul: Undersøgelse og rehabilitering af muskel-skader i relation til idræt Assessment and rehabilitation of muscle injuries - in relation to sport Kandidatuddannelsen i Fysioterapi
Læs mereOrdinær vintereksamen 2016/17
Ordinær vintereksamen 2016/17 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 04-01-2017 Tid: 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereModulbeskrivelse for modul 6
Modulbeskrivelse for modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 6 (01.10.15) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereKurser forår og efterår 2011
Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk
Læs mereDen ortopædiske patient gang. Patienterne inddeles i farvegruppe ved triageringen.
SKADESTUEN Den ortopædiske patient gang Patienterne inddeles i farvegruppe ved triageringen. Ortopædkirurgisk afdeling får størstedelen af sine patienter fra blå gruppe, den klassiske skadestuepatient.
Læs mereOBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereRettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere
Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelserne vedrører kandidattilvalg i tysk: 40 Sprogbeskrivelse opdeles
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereTema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter og borgere Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere,
Læs mereInfraktioner - revner i tænder tænde ne rne
Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har
Læs mereOrdinær vintereksamen 2015/2016
Ordinær vintereksamen 2015/2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 05-01-2015 Tid:
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 24.08.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereIntroduktion til øvelse
Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 1 TERM modellen Introduktion til øvelse Forståelse Lægens bord og Anerkendelse shospital TERM-modellen Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 Forståelse Lægens bord
Læs mereTilsynscensors rapport i efteråret 2018
Tilsynscensors rapport i efteråret 2018 Før mødet med eksamensudvalgene fik jeg tilsendt og læst kursusbeskrivelsen, læringsudbyttebeskrivelsen, eksamensbesvarelse V-18 ordinær, samt den tilhørende psykometriske
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs mere