JAs uddannelsespolitik
|
|
- Agnete Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JAs uddannelsespolitik
2 JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken er organisationens grundlag for arbejdet med uddannelse, videreuddannelse og den mere overordnede arbejdsmarkedspolitik. Det er afgørende for JA s arbejde generelt, at medlemmernes bachelor- og kandidatuddannelser er af højst mulige kvalitet og samtidig relevante i forhold til nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Samtidig er det vigtigt for JA, at medlemmernes kompetencer vedligeholdes og udvikles, blandt andet gennem gode og gennemsigtige muligheder for efter- og videreuddannelse. Endelig er gode beskæftigelsesmuligheder i forhold til indhold og kvalitet af JA-medlemmernes uddannelser afgørende for organisationens muligheder for at varetage medlemmernes interesser på det ansættelsesmæssige område. Med andre ord er uddannelsernes samfundsrelevans og en bredere anvendelighed vigtig. 2. Generelle indsatsområder JA vil arbejde for, at de jordbrugsvidenskabelige uddannelser afspejler samfundets videns- og færdighedsbehov og tilbyder aktuel viden på højt niveau (kompetencemål). JA vil arbejde for, at bachelorer/kandidater har de nødvendige færdigheder til at varetage stillinger inden for de for jordbrugsakademikerne relevante erhverv samt sikre, at kandidater i kraft af deres generelle færdigheder er attraktive på arbejdsmarkedet. JA vil arbejde for, at efter- og videreuddannelse sikrer den enkelte ansattes markedsværdi i bred forstand. JA vil arbejde for efteruddannelsesmuligheder, dels gennem forhandlingen af kollektive aftaler, dels gennem støtte til medlemmer i afklaring af behovet for efteruddannelse. 2
3 JA vil varetage medlemmernes interesser på uddannelsesområdet gennem deltagelse i relevante politiske fora og fagmiljøer med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets krav til og behov for uddannelse og efteruddannelse. JA vil informere og rådgive medlemmerne om udvikling og trends med hensyn til uddannelse og efteruddannelse. 3. JA s strategi over for uddannelsesinstitutioner og uddannelser Opbygningen af den faglige identitet tager sin begyndelse i studietiden. Det betyder, dels at uddannelsesinstitutionerne skal være førende inden for de jordbrugsvidenskabelige fagområder, dels at JA s medlemmer gennem arbejdslivet skal sikres adgang til uddannelsesforløb på et højt videnskabeligt niveau. Ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet påhviler uddannelsesinstitutionerne, men JA ønsker at påvirke indhold og kvalitet af uddannelserne, såvel direkte over for uddannelsesinstitutionerne som over for andre relevante aktører. JA s bidrag i forhold til uddannelsernes indhold og form baserer sig på organisationens omfattende og detaljerede viden om medlemmernes jobsituation og kompetencebehov i forhold til forskellige arbejdsfelter. Kodeordet for JA s uddannelsespolitik er uddannelse af absolut højeste kvalitet og relevans for både det enkelte medlem, erhvervslivet og samfundet. 3.1 Uddannelsesinstitutioner og uddannelser omfattet af denne politik De uddannelser, der er relevante for JA og dermed dette dokument, er længere videregående uddannelser inden for anvendt videnskab i jordbrug, naturforvaltning, miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning, biotek og fødevarer (jf. JA s vedtægter 2 stk. 1) Nøglen til fremtidens velstand og velfærd er et højt vidensniveau. JA mener, at en veludbygget og uafhængig uddannelses- og forskningssektor er en grundlæggende forudsætning for udviklingen af den offentlige sektors velfærdsydelser og dansk erhvervslivs konkurrenceevne. 3
4 3.2 Kontakt til uddannelsesinstitutioner samt studerende JA ønsker tæt kontakt til de studerende på alle relevante uddannelser, og dette prioriteres højt både som informationskilde til, hvad der hele tiden sker på uddannelsesfronten, og for aktivt at kunne forberede de studerende på arbejdsmarkedet. JA prioriterer og støtter derfor aktivt studenterforeninger inden for JA s område, for nuværende på København og Aarhus Universiteter. JA ønsker en direkte dialog med uddannelsesinstitutionerne med råd og vejledning om fx demografien af dimitterede, samt at bidrage med viden og indsigt i situationen på det danske arbejdsmarked, især om de aktuelle forhold og vidensbehov inden for relevante beskæftigelsesområder. Uddannelsesinstitutionerne bør have tæt kontakt til JA og erhvervet som rådgivende organer, og det er JA s mål at være repræsenteret i alle relevante aftagerpaneler. 3.3 Forskningsbaseret undervisning Det er afgørende, at undervisningen er forskningsbaseret for både at give de studerende viden på tilstrækkeligt højt niveau og give dem evnen til at være kritiske over for netop den viden, de modtager, og den kontekst, den gives i. Samtidig hermed er det absolut nødvendigt, at uddannelserne giver mulighed for en grundvidenskabelig tilgang og fordybelse, og øjeblikkelig relevans eller samfundsmæssig afkast må aldrig blive det eneste mål med uddannelserne. Universiteternes samfundsmæssige funktion som udviklere og formidlere af den nyeste viden kræver, at de har mulighed for at være kritiske over for etablerede sandheder såvel af politisk som af økonomisk karakter uden at risikere repressalier. Det er endvidere et mål, at alle undervisere er i besiddelse af de bedste voksenpædagogiske kvalifikationer, og at der er et fornuftigt forhold mellem antallet af kursister/studerende pr. underviser. 4
5 3.4 Erhvervskontakt og anvendelsesorientering i uddannelserne JA s uddannelser har historisk set haft fokus på at være anvendelsesorienterede og med tæt kontakt til erhvervet, hvilket JA også fremadrettet anser for meget vigtigt. Alle uddannelserne bør prioritere høj aktualitet i forhold til: Relevante nuværende og eventuelle fremtidige faglige problemstillinger i det danske og internationale samfund. Erhvervsprojekter skal kunne indgå i alle uddannelserne som pointgivende. Uddannelserne bør søge tæt kontakt til det relevante erhverv ved brug af ekstern undervisning, real-life projekter samt ekskursioner. Oprettelse af nye uddannelser bør ske på grundlag af analyser af behovene i samfundet, således at der ikke uddannes til ledighed. Uddannelsesstederne bør involvere et bredt udsnit af interessenter, herunder JA, under planlægningen af nye uddannelsesudbud. Dette kan føre til oprettelse af nye jordbrugsvidenskabelige uddannelser, men som princip ser JA helst, at der først og fremmest skabes fleksibilitet i de eksisterende uddannelser. JA ønsker, at flest mulige jordbrugsakademikere inden endt uddannelse har arbejdet for eller udformet projekt i tilknytning til erhvervene. For at JA s medlemmer fortsat kan være førende på de jordbrugsvidenskabelige områder, er kontakt mellem uddannelsesinstitutionerne/universiteterne og arbejdspladser væsentlig. JA kan med sin brede berøringsflade til medlemmerne aktivt medvirke til at skabe kontakt til forskellige dele af arbejdsmarkedet. Der bør endvidere være kontakt mellem erhverv og uddannelse på følgende områder: Erhverv og studerende samt Erhverv og undervisere/forskere. Medlemmerne skal som studerende tilbydes kontakt med erhvervslivet. Erhvervene bør derfor tilbyde praktik/volontørjob/erhvervsprojekter, og de studerende skal have mulighed for at udføre projekter i samarbejde med virksomheder for at sikre de studerendes kendskab og tilknytning til arbejdsmarkedet på et så tidligt tidspunkt i studiet som muligt. Det er en vigtig opgave for JA at være formidler af praktik- og volontørophold som led i uddannelserne. JA s medlemskartotek et helt afgørende aktiv i denne forbindelse. Undervisernes erfaringsudveksling med erhvervslivet skal sikre, at den nyeste viden bringes til anvendelse, og at erhvervene kan formidle deres behov og problemer. 5
6 JA vil herudover arbejde for en erfaringsudveksling mellem erhvervsliv, herunder den offentlige sektor og universiteter, således at personer med praktisk erfaring kan tilbydes stillinger, der kvalificerer dem til at gøre karriere inden for undervisning og forskning eller fungere som eksterne undervisere. Erhvervsaktive bør inddrages i undervisningen for at skabe et ekstra led i forbindelsen erhverv-uddannelsesinstitution. 3.5 Internationalisering JA ser den stigende internationalisering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne som en overordnet positiv udvikling, men det må ikke gå ud over kvaliteten og ske på bekostning af uddannelse og kompetenceudvikling til det danske arbejdsmarked. JA opsætter derfor følgende anbefalinger: JA-relevante kurser og uddannelser om danske rammebetingelser, det danske offentlige system, forvaltning og proces, dansk lov og ret samt andre nationalt-relaterede institutionelle emner skal kunne udbydes på dansk. Uddannelsernes struktur og krav skal støtte, at danske studerende kan tage en del af uddannelsen i udlandet. Samtidig bør universiteterne udvikle det fornødne rådgivningsapparat til at sikre, at udlandsophold har en klar faglig og kvalitetsmæssig sammenhæng til uddannelsen i Danmark. International mobilitet hos forskere/undervisere er styrkende for uddannelserne, og mulighederne bør understøttes og tilskyndes af uddannelsesinstitutionerne - både at danske forskere kan rejse ud (og hjem igen), og at udenlandske forskere kan komme til Danmark. Uddannelserne skal have for øje, at de fleste studerende vil skulle arbejde i en sammenhæng, hvor dansk er hovedsproget. Derfor må et krav til uddannelsen være, at den tillærte faglighed kan formuleres skriftligt og mundtligt på dansk inden for de fagområder, hvor det er nødvendigt for at begå sig på det danske arbejdsmarked. JA byder det stigende antal internationale studerende, der ønsker at bosætte sig og arbejde i Danmark, velkommen og vil repræsentere disse på lige fod med JA s andre medlemmer. 6
7 3.6 Optagelse på uddannelser Efter JA s mening er karakterer ikke brugbare som det eneste kriterium for at komme ind på en længere videregående uddannelse. Kompetencer som fagligt kendskab, erhvervserfaring, opnået uddannelse på andet niveau eller emne, motivationsbegæring etc. er meget og måske endda mere afgørende for den studerendes mulighed for gennemførelse og udbytte af uddannelsen - og dermed dennes kompetence og attraktivitet for samfundet. JA går derfor ind for at optage en større andel af de studerende via kvote 2. JA ønsker endvidere at bidrage til profilering af fagområderne og uddannelserne over for den bredere danske befolkning. 3.7 Bachelor, kandidat og ph.d. JA tilskynder, at flest mulige studerende, der er optaget på universiteterne, opnår en kandidatgrad. JA ønsker smidig og fleksibel adgang fra færdiggjort professionsbachelor til relevant kandidatoverbygning. JA mener, at antallet af overbygningsuddannelser bør overvejes med henblik på en reduktion hhv. bedre muligheder for specialisering inden for færre og bredere kandidatuddannelser. Det vil blandt andet lette markedsføringen af de færdige kandidater i forhold til arbejdsgiverne. JA anerkender den samfundsmæssige værdi af forskning og ph.d.-uddannelse og uddannelsesinstitutionernes prioritering af området. En ph.d.-grad bør kunne opnås som decideret grundforskning, men også i høj grad med direkte relevans for samfundsmæssige problemstillinger. Oprettelse af ph.d.-pladser bør, som med kandidatuddannelserne, ske på grundlag af behovsanalyser i samfundet, således at der ikke uddannes til ledighed. JA tilskynder til udbydelse af erhvervs ph.d.-projekter, der kan fungere som vigtig kompetenceopbygning for såvel den enkelte studerende som den relaterede virksomhed. 3.8 Finansiering af uddannelsesinstitutionerne og forskningen JA mener, at akademisk frihed og mulighed for en kandidatuddannelse på højeste niveau er en samfundsmæssig investering, som skal finansieres af det offentlige og ikke af den enkelte studerende. 7
8 JA mener, det er statens opgave at sikre, at uddannelsesinstitutionerne holdes fast på at opretholde et højt vidensniveau inden for alle uddannelser, at de frie basismidler anvendes hertil, samt at der opnås en uafhængighed af den støttede forskning, hvor kommercielle og politiske hensyn i forsknings- og undervisningsarbejdet ikke gives højere prioritet end hensynet til fri og uafhængig uddannelse og (grund)forskning. 3.9 SU, fritidsjob m.m. JA mener, at Statens Uddannelsesstøtte skal være af en sådan størrelse, at de studerende kan leve af den i studietiden og ikke begynder deres arbejdsliv med studiegæld. JA mener, at overgangen mellem studium og job skal lettes, blandt andet gennem praktikplads- ordninger og studiejob. Praktik og studiejob skal være lønnede og med relevant fagligt indhold. 4. JA s strategi for efter- og videreuddannelse JA s strategi for den samlede politiske indsats på efteruddannelsesområdet har fokus på tre hovedområder: Uddannelse: Forbedring af uddannelsestilbuddene inden for efter- og videreuddannelse for jordbrugsakademikere. Arbejdsmarked: Opfyldelse af krav om efter- og videreuddannelse i kollektive aftaler på arbejdsmarkedet samt i individuelle løn- og ansættelsesaftaler. Rådgivning og information: Efter- og videreuddannelses betydning for medlemmers faglige kompetence i forhold til dels deres løn- og ansættelsesforhold, dels fastholdelse af den faglige kompetence eller værdi på arbejdsmarkedet. 4.1 Mål for uddannelse JA skal til enhver tid have et godt overblik over behovet for efter- og videreuddannelse blandt medlemmerne. KU SCIENCE og AU Science and Technology og andre højere læreanstalter skal påvirkes til at opprioritere indsatsen og tilrettelægge efter- og videreuddannelsestilbud af såvel kortere som længere varighed. Samtidig skal adgangen til og betingelser for relevant efter- og videreuddannelse uden for universiteterne forbedres. 8
9 4.2 Mål for arbejdsmarked Betingelserne for, at jordbrugsakademikerne forbedrer deres faglige kompetencer skal styrkes gennem en arbejdsmarkedspolitisk indsats, så deltagelse i kompetencegivende efter- og videreuddannelse, kan prioriteres i den praktiske hverdag og i planlægningen af den enkeltes karriere. 4.3 Mål for rådgivning og information JA skal tilrettelægge en rådgivnings- og informationsindsats over for sine medlemmer, som fremhæver betydningen af en veltilrettelagt deltagelse i efter- og videreuddannelse for karriereforløb samt løn- og ansættelsesforhold. Samtidig kan JA deltage aktivt i formidlingen af nye kurser. 4.4 Fastholdelse af jordbrugsakademikernes markedsværdi JA ønsker, at alle jordbrugsakademikeres ansættelsesforhold indeholder aftaler om efter- og videreuddannelse. JA mener, at alle jordbrugsakademikere har krav på efter- og videreuddannelse, som sikrer deres faglige kompetencer i forhold til deres løn- og ansættelsesforhold og i forhold til deres værdi på arbejdsmarkedet. Alle arbejdsgivere har ansvar for, at der som led i den almindelige faglige udvikling på arbejdspladserne afsættes midler til efter- og videreuddannelse. Den hastige udvikling i samfundet betyder, at viden forældes hurtigere, end man før har oplevet. Denne tendens gør, at medlemmerne efter endt grunduddannelse har behov for at vedligeholde deres kompetencer og tilegne sig ny faglig viden. Det er i den forbindelse af største betydning, at der findes jordbrugsvidenskabelig efter- og videreuddannelse på samme høje niveau som grunduddannelserne. Det er essentielt for JA, at efter- og videreuddannelse også indgår i uddannelsesinstitutionernes tilbud. Det vil kræve politisk påvirkning af fagmiljøer og uddannelsesinstitutioner til i højere grad at påtage sig opgaven med efter- og videreuddannelse, så de opfylder jordbrugsakademikernes behov og ønsker. JA er vidende om, at der er mange andre kompetente udbydere af efter- og videreuddannelse end universiteterne. 9
10 JA skal derfor politisk påvirke fagmiljøer og uddannelsesinstitutioner til at påtage sig opgaven med efter- og videreuddannelse, og samtidig skal det enkelte medlems muligheder for deltagelse i efter- og videreuddannelse forbedres. 5. Prioritering og virkeliggørelse Uddannelsespolitikken udmøntes årligt i Kompetenceudvalgets arbejdsprogram, som fastlægges ud fra repræsentantskabets vedtagne prioriterede virksomhedsplan. * Vedtaget af bestyrelsen den 25. november 2014 efter høring blandt JAs medlemmer. 10
JA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereJAs arbejdsmarkedspolitik
JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereFTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser
16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger
Læs mereMere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver:
Den 1. juni 2004 0XOLJHKRYHGOLQLHULHWQ\WSDUWVV\VWHPSnDUEHMGVPLOM RPUnGHW %DJJUXQG Det fremgår af Strukturudvalgsrapporten, at et enigt Strukturudvalg med opbakning fra såvel arbejdsgivere som lønmodtagere
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereVordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder
Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereVejledning til alle borgere
Vejledning til alle borgere Formål Formålet med papiret Vejledning til alle borgere er dels at sætte fokus på de problemstillinger, der knytter sig til vejledningsordningerne og strukturen og dels at udpege
Læs mereSamarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereMedarbejderen. Agrobiologi:
Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereFTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft
NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger
Læs mereny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk
ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereDM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM
DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereE F T E R U D D A N N E L S E
2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne
Læs mereHR- Chefens svar. Job-guide
HR- Chefens svar Job-guide Arbejdsliv Hvad kan man som ny medarbejder selv gøre for at få en god start i jeres virksomhed? At opbygge en succesfuld karriere hos Scandic Entreprise Aps forventer vi, at
Læs mereDansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereDimittendundersøgelse 2014
Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs meremasterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus
masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Udbydes i København, Odense og Aarhus 2 Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Rådgivning
Læs mereFlere akademikere i job 2016
Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereMiddelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien
Læs mereDimittendundersøgelsen 2014
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse
Læs mere14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
14. august 2007 EM 2007/37 Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx.x om Ilisimatusarfik Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereKVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereProjektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag
Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et
Læs mereMeritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse
Læs mereAftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet
Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København
Læs mereKVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM
Læs mereKommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov
Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens
Læs merePrincipprogram 2012-2014
Principprogram 2012-2014 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssigt relevant beskæftigelse Livslønnen for både offentligt og privatansatte medlemmer skal afspejle de erhvervede akademiske
Læs mere1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune
Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereNYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side
Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mereVedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus
Læs mere100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?
Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereom psykologiuddannelserne. i Danmark.
7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mereDen sikre vej til job. Ph.d.:
Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereFaktaark: Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud
Læs mereDelpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere
Delpolitik om Rekruttering og ansættelse af nye medarbejdere 1. Overordnet målsætning Med en bevidst rekrutteringsstrategi ønsker vi at fastholde og tiltrække medarbejdere, der kan medvirke til, at Gentofte
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereOptagelse i MA som nyuddannet
Optagelse i MA som nyuddannet A-kassen for højtuddannede 2008/09 Magistrenes Arbejdsløshedskasse Optagelse i MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) er a-kassen for dig, der er uddannet inden for det humanistiske,
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs mereEVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læs mereInternationalisering af universitetsuddannelserne
Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mere