DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Transkript

1 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads i EU med hensyn til de samlede FoU-udgifters andel af BNP. Barcelona-målsætningens 3 pct. mål er et mål for EU som helhed og ikke et særskilt mål for de enkelte medlemslande, som de enkelte lande har forpligtet sig til at opfylde. Nogle EU-lande starter således fra et så lavt udgangspunkt, at det ville være urealistisk med et mål om, at FoU-udgifterne skal udgøre 3 pct. af BNP i 2010, mens andre lande har et højt udgangspunkt og derfor vælger et mål, der ligger over 3 pct. af BNP. Danmarks 3 pct. målsætning for 2010 er ikke særlig ambitiøs i forhold til de øvrige EUlandes målsætninger. Af alle de EU-lande, hvor FoU-udgifterne er mindre end 3 pct. af BNP, er Danmark således det land næst efter Portugal hvor målsætningen for væksten i FoU-udgifterne andel af BNP er mindst. Opfyldes EU-landenes nationale målsætninger, så indebærer det således en indsnævring af det forspring, Danmark i øjeblikket har over en række EU-lande. Det vises desuden, at Danmark har en relativt lav andel offentlig og en relativt høj andel privat finansiering af de samlede FoU-udgifter i forhold til i andre lande Vismændene anbefaler en stigning i FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark. Anbefalingen sker blandt andet på baggrund af, at internationale undersøgelser tyder på, at det aktuelle niveau for de samlede danske FoU-udgifter er under det ønskværdige niveau. Vismændene anbefaler tillige, at det offentliges andel bør overstige en tredjedel af de samlede FoU-udgifter i Danmark. Det begrundes bl.a. med, at den danske erhvervsstruktur med relativt mange små og mellemstore virksomheder indebærer, at et begrænset antal virksomheder har tilstrækkelige ressourcer til selv at finansiere og udføre FoU-arbejde. Analysen er udarbejdet til brug for LO's erhvervs- og forskningspolitiske gruppe. P:\GS\april 2005\international-mw.doc

2 2 DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING I dette notat indledes der med en international sammenligning af Danmarks samlede forskningsudgifter ved at se på disse udgifters andel af BNP i en lang række forskellige lande. Derefter ses der nærmere på EU s Barcelona-målsætning og de enkelte EU-landes egne nationale målsætninger om forskningsudgifternes andel af BNP. Efterfølgende ses der nærmere på hvor meget, de enkelte sektorer (erhvervslivet, det offentlige og udlandet) bidrager til at finansiere de samlede forskningsudgifter. Endelig sluttes der af med vismændenes konklusioner om hvor stor en andel, FoU-udgifterne bør udgøre i Danmark og hvor meget det offentlige bør bidrag med. Danmark på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads i EU mht. FoU-udgifternes andel af BNP Figur 1 viser FoU-udgifternes andel af BNP i forskellige lande. Der er for hvert land anvendt det seneste år, der - i de anvendte opgørelser fra EUROSTAT og OECD - er tal for. Figur 1. International sammenligning af de samlede FoU-udgifters andel i pct. af BNP Israel (2001) Sverige (2001) Finland (2003) Japan (2002) Island (2002) USA (2003) Korea (2003) Schweiz (2000) Danmark (2003) Tyskland (2003) Belgien (2003) OECD totalt (2002) Østrig (2003) Frankrig (2003) EU-15 (2002) EU-25 (2002) Holland (2001) UK (2002) Canada (2003) Norge (2002) Tjekkiet (2002) Kina (2002) Italien (2002) New Zealand (2001) Irland (2003) Spanien (2003) Ungarn (2003) Portugal (2003) 0,97 0,79 1,16 1,16 1,12 1,11 1,34 1,23 1,67 1,99 1,92 1,89 1,87 1,87 2,50 2,33 2,26 2,19 2,19 2,76 2,64 2,64 2,60 3,12 3,09 3,51 4,44 4,27 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Kilde: AErådet pba. EUROSTATs Statitics in focus - R & D expenditure in the European Union (2005/2) og OECD MSTI 2004/2 (november 2004), tabel 02.

3 3 Det ses, at FoU-udgifternes andel af BNP i Sverige, Finland og Island er væsentlig større end i Danmark. Norge er det eneste nordiske land, der har en lavere andel end Danmark. Da FoU-udgifternes andel af BNP også i Israel, Japan, Korea, Schweiz og USA er højere end i Danmark, kommer Danmark ind på en niendeplads, når der sammenlignes med de lande, som de anvendte kilder har data for. I EU kommer Danmark ind på en tredjeplads, kun overgået af Sverige og Finland. Stor forskel på EU s Barcelona-målsætning og de enkelte EU-landes egne nationale målsætninger om forskningsudgifternes andel af BNP Det er vigtigt at skelne mellem på den ene side EU s Barcelona-målsætning og på den anden side EU-landenes egne nationale målsætninger vedrørende forskningsudgifternes andel af BNP, da de indholdsmæssigt er vidt forskellige. Barcelona-erklæringens målsætning vedrørende forskningsudgifternes andel af BNP lyder således: Det europæiske råd vedtager derfor, at de samlede udgifter til forskning og udvikling samt innovation i Unionen skal øges med målet om at nærme sig 3 procent af BNP i To tredjedele af disse nye investeringer skal komme fra den private sektor. 1 Det skal bemærkes, at Barcelona-målsætningen således er et mål for unionen som helhed og ikke som et særskilt mål for de enkelte medlemslande, som de enkelte lande har forpligtet sig til at opfylde. 2 Barcelona-målsætningen har inspireret de enkelte medlemslande til at udarbejde deres egne nationale målsætninger (og tiltag for at nå disse målsætninger), som afspejler det enkelte lands forskningsudgiftsmæssige udgangspunkt og ambitioner. Barcelona-målsætningen indebærer således ikke, at hvert land bør sigte efter, at FoU-udgifterne udgør 3 pct. af BNP i landet. Nogle EU-lande starter således fra et så lavt udgangspunkt, at det ville være urealistisk med et mål om, at FoU-udgifterne skal udgøre 3 pct. af BNP i 2010, mens andre lande har et højere udgangspunkt og derfor vælger et mål, der ligger over 3 pct. af BNP. 1 AErådets oversættelse af paragraf 47 i Presidency Conclusions: Barcelona European Council, 15 and 16 March 2002, som kan læses på: 2 Denne pointe understreges også i OECD Science, Technology and Industry Outlook 2004, side 25.

4 4 Danmarks 3 pct. målsætning for 2010 ikke særlig ambitiøs Tabel 1 viser forskellige EU-landes nationale målsætninger vedr. forskning, deres nuværende udgangspunkt samt målsætningen for væksten i FoU-udgifternes andel af BNP frem til Tabel 1. Forskellige EU-landes målsætninger for FoU-udgifternes andel af BNP,pct. National målsætning Nuværende udgangspunkt Målsætning om vækst frem til 2010 Polen (2003) 1,5% i ,59% - Grækenland (2001) 1,5% i ,65% 0,85% Slovakiet 1,8% i ,65% 1,15% Portugal (2003) 1% i ,79% 0,21% Estland 1,5% i ,81% - Ungarn (2003) 2% i ,97% 1,03% Spanien (2003) 1,4-1,5% i ,11% - Irland (2003) 2,8% i ,12% 1,68% Italien (2002) 1,75% i ,16% - Tjekkiet (2002) 2% i ,34% 0,66% Slovenien (2003) 3% i ,57% 1,43% UK (2002) 2,5% i ,87% - Holland (2001) Tæt på EU max i 2010 (dvs. 3% - 4,27%?) 1,89% 1,11% EU-25 (2002) 3% i ,92% 1,08% EU-15 (2002) 3% i ,99% 1,01% Frankrig (2003) 3% i ,19% 0,81% Østrig (2003) 2,5% i 2006 og 3% i ,19% 0,81% Belgien (2003) 3 % i ,33% 0,67% Tyskland (2003) 3% i ,50% 0,50% Danmark (2003) Mere end 3% i ,60% 0,40% Finland (2003) > 3,5 % fra 2002 og fremad 3,51% 0 Sverige (2001) Opretholde det nuværende niveau (4,27%) 4,27% 0 Kilde: AErådet pba. Europa-Kommissionens R&D investment targets and current trends (24. september 2004), OECDs MSTI 2004/2 tabel 02 (november 2004) og EU-kommissionens working paper Investing in Research: an Action Plan for Europe ( ). Danmarks forskningsmålsætning synes i EU-regi ikke at være specielt ambitiøs. Af alle de EU-lande, hvor FoU-udgifterne er mindre end 3 pct. af BNP, er Danmark således det land næst efter Portugal hvor målsætningen for væksten i FoU-udgifterne andel af BNP er mindst. En række lande har ikke målsætninger for 2010, men i stedet målsætninger for 2005, 2006 eller Disse landes mål for den årlige vækst i FoU-udgifternes andel af BNP er også større end den årlige vækst, som Danmarks 3 pct. målsætning indebærer.

5 5 Opfyldes målsætningerne, indebærer det således en indsnævring af det forspring, Danmark i øjeblikket har over for en række EU-lande. Det ses tillige, at man i Finland ønsker, at FoU-udgifter i alle årene fremover skal værre større end det nuværende 3,5 pct. niveau, og at man i Sverige ønsker at opretholde det nuværende meget høje niveau på 4,27 pct. af BNP. Danmark har en lav andel offentlig og høj andel privat finansiering ift. andre lande Tabel 3 viser hvor stor en andel af de samlede FoU-udgifter i Danmark, som de forskellige sektorer finansierer. Tabel 2. Sektorernes finansieringsandel (i pct.) af de samlede FoU-udgifter af BNP i 2001 Erhvervslivet Offentlig (goverment)* Andre nationale kilder** Udlandet*** FoU i alt Offentlig + Andre nationale kilder Polen 30,8 64,8 2,0 2, ,8 Portugal 31,5 61,0 2,4 5, ,4 New Zealand 37,1 46,4 9,9 6, ,3 Tyrkiet 44,9 48,0 6,3 0, ,3 Grækenland 33,1 46,6 2,0 18, ,6 Tjekkiet 52,5 43,6 1,7 2, ,3 Spanien 47,2 39,9 5,3 7, ,2 Slovakiet 56,1 41,3 0,8 1, ,1 Norge 51,6 39,8 1,4 7, ,2 Canada 48,3 30,5 8,4 12, ,9 Frankrig 54,2 36,9 1,7 7, ,6 Østrig 41,8 38,3 0,3 19, ,6 Holland 51,8 36,2 1,1 11, ,3 EU-25 55,5 34,7 2,2 7, ,9 Island 46,2 34,0 1,6 18, ,6 UK 47,3 28,5 5,8 18, ,3 USA 67,3 27,8 4,9 0, ,7 Tyskland 65,7 31,4 0,4 2, ,8 Danmark 61,5 28,0 2,6 7, ,6 Korea 72,5 25,0 2,1 0, ,1 Irland 67,2 25,2 1,7 6, ,9 Finland 70,8 25,5 1,2 2, ,7 Japan 73,0 18,5 8,1 0, ,6 Sverige 71,9 21,0 3,8 3, ,8 Belgien 64,3 21,4 2,5 11, ,9 Kilde: AErådet pba. OECD MSTI 2004/2 (nov. 2004), tabel 2 og og jf. OECD MSTI 2004/2, side 64, afsnit A.4 og OECD s Frascati-manual (2002), side 140, afsnit 8.5 og side , afsnit og tabel 6.1. Anm.: Ifølge OECD MSTI 2004/2, side 64, afsnit A.4 og Frascati-manualen (2002), side 140, afsnit 8.5 og side , afsnit og tabel 6.1. gælder følgende definitioner i tabellen: *) Government (public) sector dvs. den offentlige sektor - er defineret som summen af central/federal, provincial (or state) and local government dvs. summen af regeringens, amternes og kommunernes bevillinger. **) "Andre nationale kilder" dækker over finansieringsbidrag fra "Højere uddannelse" og "Private non-profit institutioner", som er så små at OECD lægger dem sammen som "Andre nationale kilder". ***) Under udlandet hører bl.a. finansiering fra udenlandske virksomheder og EU's forskningsbevillinger.

6 6 Det ses, at Danmark har en lav andel offentlig (inkl. andre nationale kilder) og en høj andel privat finansiering i forhold til andre lande. Danmarks offentlige forskningsudgifters andel af BNP er beskeden i forhold til andre EU-lande Tabel 3 viser, hvordan de samlede FoU-udgifter i Danmark er finansieret, idet de forskellige sektorers FoU-udgifters andel af BNP er vist. Tabel 3. Sektorernes FoU-udgifter (hvad de finansierer) i pct. af BNP, 2001 Erhvervslivet Offentlig (goverment)* Andre nationale kilder** Udlandet*** FoU i alt Offentlig + Andre nationale kilder Island 1,41 1,04 0,05 0,56 3,06 1,09 Sverige 3,07 0,90 0,16 0,15 4,27 1,06 Finland 2,41 0,87 0,04 0,09 3,41 0,91 USA 1,84 0,76 0,13 0,00 2,73 0,89 Frankrig 1,21 0,82 0,04 0,16 2,23 0,86 Japan 2,24 0,57 0,25 0,01 3,07 0,82 Østrig 0,87 0,79 0,01 0,41 2,07 0,80 Tyskland 1,65 0,79 0,01 0,06 2,51 0,80 Canada 0,98 0,62 0,17 0,26 2,03 0,79 Danmark 1,48 0,67 0,06 0,19 2,40 0,73 Korea 1,88 0,65 0,05 0,01 2,59 0,70 Holland 0,97 0,68 0,02 0,21 1,88 0,70 EU-25 1,02 0,64 0,04 0,14 1,83 0,68 Norge 0,83 0,64 0,02 0,11 1,60 0,66 New Zealand 0,43 0,54 0,11 0,08 1,16 0,65 UK 0,88 0,53 0,11 0,34 1,86 0,64 Tjekkiet 0,68 0,57 0,02 0,03 1,30 0,59 Portugal 0,27 0,52 0,02 0,04 0,85 0,54 Belgien 1,40 0,46 0,05 0,26 2,17 0,52 Spanien 0,45 0,38 0,05 0,07 0,95 0,43 Polen 0,20 0,41 0,01 0,02 0,64 0,43 Tyrkiet 0,32 0,35 0,05 0,01 0,72 0,39 Grækenland 0,22 0,30 0,01 0,12 0,65 0,32 Irland 0,76 0,28 0,02 0,07 1,13 0,30 Slovakiet 0,36 0,26 0,01 0,01 0,64 0,27 Kilde: Som i tabel 2. Anm.: Som i tabel 2, hvor anmærkningerne til *), **), ***) også er angivet. Det ses, at Danmarks offentlige forskningsudgifters andel (inkl. andre nationale kilder) overgås af en række lande, der også har høje samlede FoU-udgifter. Samtidig overgås Danmark også af en række lande som Frankrig, Østrig, Tyskland og Canada, der har en lavere samlede FoU-udgifter i procent af BNP end Danmark.

7 7 Vismændene anbefaler en stigning i FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark, og at det offentliges andel bør overstige en tredjedel af de samlede FoU-udgifter i Danmark I vismandsrapporten fra foråret 2003 er der en række kapitler om forskning, viden og innovation. Her argumenterer Vismændene for, hvorfor offentligt engagement i forskning er centralt. Vismændene anfører, at viden har karakter af et offentligt gode. Derfor har de enkelte virksomheder ikke i tilstrækkeligt omfang tilskyndelse til at producere viden. Virksomhederne er nemlig typisk ikke i stand til at høste det fulde samfundsmæssige udbytte af deres FoUinvesteringer; der er såkaldte positive eksterne effekter af FoU-investeringerne for andre virksomheder og dele af samfundet. Af samme årsag vil visse typer forskning (f.eks. grundforskning uden et umiddelbart kommercielt sigte) i alt for ringe omfang blive udført. Dette er et af argumenterne for, hvorfor det offentlige skal bidrage væsentligt med offentlige FoU-udgifter. Et andet argument er, at FoU-investeringer - ifølge Vismændene - ofte er forbundet med en relativt stor risiko. Det kan resultere i, at det private kapitalmarked stiller for lidt kapital til rådighed for virksomheder, der investerer i FoU. Jo mindre virksomhederne er, desto mere afhængige af ekstern finansiering er de og desto kraftigere gælder dette argument. Internationale undersøgelser peger på, at det aktuelle niveau for de samlede danske FoUudgifter er under det ønskværdige niveau. Fastlæggelsen af det hensigtsmæssige niveau er dog forbundet med betydelig usikkerhed. Endelig peger Vismændene på, at den danske erhvervsstruktur med relativt mange små og mellemstore virksomheder indebærer, at et begrænset antal virksomheder har tilstrækkelige ressourcer til selv at finansiere og udføre FoU-arbejde. Dette taler for, at det offentliges andel bør overstige en tredjedel af de samlede FoU-udgifter i Danmark.