Internationalisering af universitetsuddannelserne

Transkript

1 Internationalisering af universitetsuddannelserne

2 > Internationalisering af universitetsuddannelserne Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Telefax: Publikationen kan også hentes på Videnskabsministeriets hjemmeside: Tryk: Grefta Tryk A/S Oplag: 250 ISBN:

3 > Internationalisering af universitetsuddannelserne Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Universitets- og Bygningsstyrelsen Marts 2007

4 Indhold > Forord 5 Bologna-processen 6 Internationalisering på de danske universiteter 7 Danske uddannelser med globale perspektiver 9 Strategiske samarbejdsalliancer 10 Fællesuddannelser 13 Offensiv global markedsføring af Danmark som uddannelsesland 14 Nye muligheder nye udfordringer 16

5 Forord > Vi lever i en globaliseret verden, hvor omdrejningspunktet i stigende grad er viden. Gode uddannelser er fundamentet for en stærk konkurrencekraft. Danske universitetsuddannelser skal være af høj kvalitet og leve op til internationale standarder, så de er internationalt attraktive. Målet er at tiltrække flere dygtige udenlandske studerende og give danske studerende stærke faglige og globale kompetencer. Derfor skal mange flere danske studerende samtidig også have mulighed for at tage en uddannelse, eller en del af en uddannelse, på et udenlandsk universitet. Internationalt attraktive uddannelser forudsætter undervisere med internationale kompetencer. Derfor skal danske universiteters undervisere deltage aktivt i internationale aktiviteter, og de faglige miljøer skal tiltrække og fastholde højtkvalificerede udenlandske undervisere. Danske universiteter skal i videre udstrækning deltage i internationalt forpligtende samarbejde og indgå i globale partnerskaber med udenlandske universiteter og virksomheder. Regeringen har indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre (velfærdsforligskredsen) om at afsætte 90 millioner kroner fra 2007 til 2009 til at styrke internationaliseringen af de videregående uddannelser. Med denne pjece gøres status over internationaliseringen af universitetsuddannelserne. Regeringen har i dialog med brugerne sat målene og skabt rammerne for at styrke internationaliseringen. Nu er det op til universiteterne at opfylde målene og udnytte rammerne. Helge Sander Videnskabsminister 5

6 Bologna-processen > Bologna-processen er et bredt europæisk samarbejde om at skabe et fælles europæisk rum for højere uddannelse inden Der skal være fri mobilitet for studerende og forskere, og de europæiske videregående uddannelser skal være attraktive for studerende og forskere fra andre verdensdele. Bologna-samarbejdet er koncentreret omkring ti konkrete målsætninger, der skal fremme og styrke det fælleseuropæiske uddannelsesområde. De vigtigste sigtepunkter er øget kvalitetssikring, gennemsigtighed i uddannelsessystemerne og gensidig anerkendelse af uddannelseskvalifikationer. Det danske uddannelsessystem på universitetsområdet er blevet mere gennemskueligt med indførelsen af en ny gradstruktur. Det omfatter tre niveauer, bachelor, kandidat og ph.d. Vi har implementeret ECTS-meritsystemet, der er udviklet en national kvalifikationsnøgle, og der er etableret et internationalt, gennemsigtigt karaktersystem for de videregående uddannelser. Etableringen af en uafhængig akkrediteringsinstitution, som skal vurdere danske videregående uddannelsers kvalitet efter internationale standarder, vil kunne betragtes som den seneste milepæl i denne proces. Forslag til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser forventes vedtaget af Folketinget i løbet af foråret Danmark er da også i den absolutte elite, når det gælder opfyldelsen af Bologna-processens målsætninger. I januar 2007 modtog Danmark det årlige Bologna Scorecard, der gør status over Bologna-processen i deltagerlandene. På 10 ud af 12 områder scorer Danmark topkarakter og næstbedste karakter på de resterende to områder. Også i denne sammenhæng er der skabt gode rammer for danske universitetsuddannelsers konkurrencedygtighed på et stadig mere internationalt uddannelsesmarked. Bolognaprocessen har således gjort Danmark som uddannelsesland mere gennemskueligt og givet universiteterne et godt rygstød i den globale konkurrence om studerende. 6

7 Internationalisering på de danske universiteter > Internationalisering er en afgørende forudsætning for, at danske universiteter er konkurrencedygtige på fremtidens globale uddannelsesmarked. Dermed er de i stand til at leve op til deres nationale forpligtelse over for samfundet og erhvervslivet ved at uddanne internationalt konkurrencedygtige kandidater. Derfor er det glædeligt, at internationaliseringsprocessen trives på universiteterne, hvor tiltagene er mange og ambitionerne store. Universiteterne arbejder løbende med at udvikle og kvalitetssikre uddannelserne og udbygge uddannelsessamarbejde på tværs af grænser. Flere danske universiteter har i handlingsplaner eller udviklingskontrakter sat ambitiøse mål for internationaliseringen af uddannelser og forskning. Flere universiteter har etableret internationale kontorer, der koordinerer universiteternes internationalisering og varetager kontakter til partneruniversiteter ude i verden. Gennem Erasmus-programmet har universiteterne indgået udvekslingsaftaler med partneruniversiteter inden for EU, der muliggør udvekslingsophold og giver studerende rettigheder. Samtidigt har de danske universiteter underskrevet bilaterale aftaler med lande uden for Europa, hvor studerende udveksles mellem universiteter. Flere danske universiteter deltager i et Erasmus Mundus konsortium, hvor europæiske universiteter i samarbejde udbyder en uddannelse på kandidatniveau. Der udbydes i øjeblikket 11 Erasmus Mundus uddannelser med dansk deltagelse. Desuden indgår flere danske universiteter strategiske samarbejdsalliancer med udenlandske universiteter af høj kvalitet, hvor udvikling af fællesuddannelser er et centralt element. Det har gjort internationaliseringen mere synlig på de danske universitetsuddannelser. Danmark tiltrækker mange udenlandske studerende. Men vi kan og skal blive endnu bedre. Sammenlignet med andre lande har Danmark relativt få udenlandske studerende. Andelen af de udenlandske studerende på de mellemlange og lange videre- 7

8 > gående uddannelser var i 2004 på 4,7 %. Dette tal er højere end i Norge og Sverige men lavere end OECD-gennemsnittet på 7,2 %. Derfor er der behov for at gøre en særlig indsats. Udover den globale markedsføring af Danmark har regeringen taget initiativer, der skal støtte universiteternes rekruttering af udenlandske studerende. Forudsætningen for at kunne tiltrække dygtige udenlandske studerende er relevante fag og uddannelser på engelsk. Regeringen arbejder på at fastlægge en handlingsorienteret sprogpolitik, der både tager hensyn til dansk som nationalsprog og engelsk som et vigtigt redskab for universiteterne. Det er vigtigt både for at kunne deltage i konkurrencen om andele på det globale uddannelsesmarked og for muligheden for at indgå strategiske alliancer og andet internationalt samarbejde. Universiteterne har mulighed for at tilbyde friplads med stipendium til særligt dygtige studerende fra lande uden for EU/EØS inden for prioriterede områder. For at tiltrække flere dygtige studerende inden for alle de videregående uddannelser har velfærdsforligskredsen udvidet stipendieordningen, således at det årlige antal fripladser og stipendier stiger fra 195 til 245. Der er afsat 30 millioner kroner i perioden til udvidelsen af stipendieordningen. Desuden arbejder regeringen på at omlægge de eksisterende kulturaftalestipendier. Danmark har indgået 29 kulturaftaler med andre lande om gensidig udveksling og samarbejde om blandt andet uddannelse. De eksisterende kulturaftalestipendier til udenlandske studerende skal målrettes højt kvalificerede studerende og dække relevante uddannelsesområder, således at de svarer til samfundets behov. 8

9 Danske uddannelser med globale perspektiver > Det er regeringens politik, at alle unge skal have en uddannelse med globalt perspektiv. Studieophold i udlandet er et vigtigt redskab, da det giver adgang til internationale vidennetværk, styrker den faglige profil og udvider de studerendes horisont. Danske studerende rejser ud, men endnu flere skal have mulighed for at uddanne sig i udlandet. Mange danske universitetsstuderende læser på et tidspunkt i udlandet. Knap hver tredje universitetskandidat, der blev færdig i 2004/05, havde været på et udlandsophold i løbet af deres studietid. Derudover studerede danskere i 2004 på en hel uddannelse i udlandet med SU. Dygtige danske studerende, som kan optages på udenlandske uddannelser af høj kvalitet, skal støttes. Derfor har velfærdsforligskredsen med aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen afsat 27 millioner kroner i perioden til etablering af en udlandsstipendieordning. Ordningen skal give flere danske studerende økonomisk mulighed for at tage en hel eller en del af en uddannelse i udlandet. Udlandsstipendiet skal anvendes til hel eller delvis finansiering af studieafgiften og kan højst udgøre et beløb svarende til taxametertilskuddet til den danske uddannelse. Studerende på universitetsuddannelser kan opnå stipendiet i maksimalt to år. De to år kan anvendes på enten bacheloruddannelsen eller på kandidatuddannelsen eller fordeles på de to uddannelser. Kvaliteten af de danske studerendes udlandsophold skal være i orden, og der vil ligge en omfattende kvalitetssikring til grund for stipendieordningen. Det globale uddannelsesmarked kan være svært at overskue, og vi skal sikre, at de unge får en uddannelse af høj kvalitet, som de kan bruge, når de vender hjem. 9

10 Strategiske samarbejdsalliancer > Internationaliseringen af de danske universiteter har hidtil fokuseret på udveksling af studerende og forskningssamarbejde baseret på individuelle forskeres internationale netværk. Internationaliseringen er imidlertid på vej ind i en ny fase, hvor universiteterne i stigende grad fokuserer på kvalitet og relevans af internationaliseringen og søger at skabe attraktive internationale vidennetværk med verdens bedste universiteter. Det er ambitiøse mål, som regeringen støtter. Regeringen arbejder på at indgå strategiske samarbejdsaftaler om forskning og uddannelse med lande som USA, Japan, Israel og Tyskland. Hvor drøftelserne omkring en samarbejdsaftale med Tyskland er i sin indledende fase, er regeringen nået langt, når det gælder samarbejdet med USA, Japan og Israel. Der arbejdes i øjeblikket på at indgå en samarbejdsaftale med Japan, der skal bygge videre på eksisterende samarbejdsaftaler mellem danske og japanske universiteter. Samtidigt planlægges det at underskrive en bilateral rammeaftale med Israel med fokus på forskning og erhvervsrettet teknologisamarbejde. Disse samarbejdsaftaler skal markedsføre Danmark som et attraktivt vidensamfund og knytte de bånd, der letter adgangen for danske universiteter til udenlandske samarbejdspartnere. Danske universiteter har et så højt kvalitetsniveau, at de allerede udgør attraktive samarbejdspartnere på det globale videnmarked. Denne position skal bruges til at indgå i forpligtende samarbejde med førende universiteter rundt omkring i verden. Set i lyset af at mere end 98% af al ny viden skabes i udlandet, er det omfattende internationale samarbejde en nødvendighed for at sikre Danmarks position blandt verdens førende vidensamfund. 10

11 > De konkrete redskaber til at nå denne ambitiøse målsætning er strategiske alliancer med verdens førende universiteter, øget samarbejde med erhvervslivet, internationalt forskningssamarbejde inden for prioriterede områder og videreudvikling af uddannelserne. Det kræver handlekraftige universiteter, som er synlige på den internationale scene. Og universiteter der skaber og indgår i netværk med verdens førende universiteter. Københavns Universitet har eksempelvis indgået partnerskab med ni af verdens førende universiteter i en bred satsning på globalt, forpligtende forsknings- og uddannelsessamarbejde. The International Alliance of Research Universities (IARU) har som målsætning at tilføje en ny dimension til internationalt samarbejde mellem universiteter på forsknings- og uddannelsesområdet. Det er samtidigt IARU s målsætning, at alliancen skal udgøre benchmarking for andre strategiske universitetsalliancer i det nye årtusinde. Forskningen styrkes gennem fem spor under det overordnede tema Global Change. De studerende får også gavn af samarbejdet. Udvidede udvekslingsprogrammer og meritoverførsel mellem partneruniversiteterne, praktikophold i internationale virksomheder og et særligt fokus på forskningsbaseret undervisning er blot nogle af de initiativer, der skal styrke internationaliseringen af uddannelserne. Et andet eksempel er Danmarks Tekniske Universitet, der tilsvarende har indgået to strategiske alliancer. Den for nylig indgåede aftale med det fremragende eliteuniversitet Technische Universität München bør fremhæves, da den omhandler etablering af den formentlig mest vidtrækkende alliance i den europæiske forskningsverden The European University Alliance. Aftalen indebærer blandt andet, at forskere, studerende og administrative medarbejdere skal udveksles, og der skal etableres et fælles sekretariat til fx rekruttering af forskere og studerende mellem universiteterne i alliancen. 11

12 > Målet med alliancen, der på sigt også skal inkludere andre topuniversiteter, er at skabe et tværgående europæisk elitemiljø for forskning og uddannelse, der kan konkurrere på verdensplan og tiltrække de bedste studerende fra hele Europa. Alliancen skal styrke de medvirkende universiteters udvikling, skærpe deres internationale konkurrenceevne og være til gavn for studerende, medarbejdere, erhvervsliv og samfund. Det er spændende eksempler på strategiske alliancer. Regeringen opfordrer til, at danske universiteter fortsat skaber og indgår i lignende strategiske alliancer med de allerbedste udenlandske universiteter. Vi har brug for globalt aktive universiteter, der kan skabe grobund for videnmiljøer i verdensklasse til gavn for det internationale forsknings- og uddannelsessamarbejde. Og til gavn for Danmark. 12

13 Fællesuddannelser > Strategiske samarbejder giver mulighed for at styrke vores universitetsuddannelser i den globale konkurrence. Vi får mulighed for benchmarking af Danmarks uddannelsesudbud med udlandet. Det vil i høj grad styrke vores uddannelser og give ny inspiration i forhold til udvikling af fællesuddannelser og lignende baseret på internationalt forskningssamarbejde. Udvikling af fællesuddannelser er en vigtig katalysator for internationalisering. Derfor har velfærdsforligskredsen afsat 33 millioner kroner i perioden til udvikling og markedsføring af fællesuddannelser. Parallelt med denne investering i universiteternes internationalisering vil regeringen igangsætte en gennemgang af regelsættet for udvikling af fællesuddannelser med henblik på at fjerne unødvendige barrierer. Dermed banes vejen for danske universiteters samarbejde med udenlandske partnere af høj kvalitet om udvikling af fællesuddannelser. Strategiske samarbejdsalliancer og udvikling af fællesuddannelser skal styrke muligheden for, at danske studerende og forskere kan tage på udlandsophold. Det skal styrke universiteternes mulighed for at indgå i globale forskningsprojekter, hvor der samarbejdes med det internationale erhvervsliv og skabes brugbar viden. Det skal styrke kendskabet til Danmark som vidensamfund og gøre det lettere for danske universiteter at måle sig med verdens bedste. Når først vi er etableret i den internationale videnelite, så er danske universiteter endnu mere attraktive samarbejdspartnere. Derfor skal universiteterne i offensiven og søge at skabe og indgå i forpligtende strategiske netværk. Der er imidlertid behov for en national koordineret indsats, så universiteterne får bedre mulighed for at formidle deres kvaliteter. 13

14 Offensiv global markedsføring af Danmark som uddannelsesland > Regeringen har iværksat en lang række initiativer med det formål at styrke Danmark i den globale konkurrence om turister, investeringer, dygtige studerende samt kreative og højt kvalificerede medarbejdere. Det seneste eksempel er lanceringen af en samlet handlingsplan for en offensiv global markedsføring af Danmark. Velfærdsforligskredsen har i denne sammenhæng afsat 33,5 millioner kroner i perioden alene til markedsføring af Danmark som uddannelsesland. Handlingsplanen omfatter en række konkrete initiativer, som direkte involverer Videnskabsministeriet. Initiativerne fokuserer blandt andet på mulighederne for at tiltrække flere dygtige udenlandske studerende, forskere og videnskabelige konferencer gennem en nationalt koordineret indsats, således at regeringen fortsat kan understøtte universiteternes internationale konkurrencedygtighed. Danmark har ikke en klar og entydig profil inden for uddannelse, der formår at trænge igennem bredt i udlandet. Danmark er som uddannelsesland forholdsvis ukendt. I international sammenligning kommer der relativt få udenlandske studerende hertil, selvom de studerende, der kommer til Danmark, er meget tilfredse med deres ophold. Formålet med den nationale indsats er at profilere Danmark som uddannelsesland og understøtte universiteternes markedsføringsinitiativer. Der skal udvikles et dansk uddannelsesbrand, hvilket kræver, at universiteterne og regeringen indgår i en konstruktiv dialog. Den samlede indsats inkluderer markedsføring af særlige danske uddannelseskvaliteter, rådgivning af udenlandske studerende og indsamling af viden om det globale uddannelsesmarked. Der skal gennemføres målrettede kampagner og markedsfremstød i prioriterede lande og regioner, herunder i sammenhæng med fælleseuropæiske tiltag. 14

15 > Regeringen lægger vægt på, at den nationale indsats skal være statsligt forankret med universiteterne som aktive medspillere. Det sker for at sikre en effektiv koordinering i forbindelse med en systematisk markedsføring af Danmark som uddannelsesland. Der er mange positive aspekter forbundet med at have udenlandske studerende: De højner kvaliteten af uddannelsesinstitutionerne, de skaber et internationalt studiemiljø, som også er til gavn for de danske studerende, og de indgår i rekrutteringsgrundlaget for ph.d.-uddannelsen. Udenlandske studerende kan derved bidrage til at imødekomme danske virksomheders voksende behov for højt kvalificeret arbejdskraft. I regeringens handlingsplan foreslås det, at udenlandske studerende skal have bedre muligheder for at få praktik under studiet, ligesom deres muligheder for at få job efter endt uddannelse skal forbedres. Danmark har brug for velkvalificeret arbejdskraft. Her er udenlandske studerende, der efter afsluttet studium vælger at blive og arbejde, et godt aktiv. Med globaliseringsstrategien og de mange ekstra midler, der er afsat i de kommende år, er Danmark godt rustet til at klare globaliseringens udfordringer. Nu skal regeringen og universiteterne fortælle omverdenen om det. Det er centralt, at omverdenen har et klart og positivt billede af Danmark som uddannelsesland og vidensamfund. I fremtiden skal vi stå endnu stærkere i den skærpede internationale konkurrence om højt kvalificerede studerende, forskere og globale markedsandele. 15

16 Nye muligheder nye udfordringer > Det globale uddannelsesmarked er under hastig forandring. Det skaber øget konkurrence om de bedste studerende og undervisere. Derfor er det vigtigt, at de danske uddannelsesinstitutioner ruster sig til den stigende konkurrence ved at udvikle stærke og internationalt attraktive uddannelsesmiljøer. De danske universitetsuddannelser er af høj international klasse. Det samme gælder rammerne for internationaliseringen, hvor det især er glædeligt at kunne konstatere, at Danmark i høj grad lever op til Bologna-processens målsætninger. Internationaliseringen er imidlertid på vej ind i en ny fase. De danske universiteter skal opstille relevante mål for deres deltagelse på det globale uddannelsesmarked, og de skal i højere grad deltage i forpligtende samarbejder med udenlandske universiteter og internationale virksomheder. Dette vil åbne døren til verdens videncentre og styrke Danmarks muligheder for at deltage i fælleseuropæiske forskningsprojekter. Flere studerende skal tage en uddannelse i udlandet, og Danmark skal rekruttere langt flere udenlandske studerende, forskere og videnarbejdere. Det er nødvendigt for at sikre vores plads i den internationale videnelite, styrke konkurrenceevnen og bevare sammenhængskraften i vores samfund. Med globaliseringsstrategien og den massive investering i forskning og uddannelse er Danmark og de danske universiteter stærkt rustet til globaliseringens udfordringer. Forudsætningerne for, at universiteterne kan videreudvikle deres internationaliseringsstrategier, er i høj grad til stede. Og mulighederne for, at universiteterne kan få det maksimale udbytte af internationaliseringen, er bedre end nogensinde før. Men det er vigtigt, at vi fortæller omverdenen, at danske universiteter er fuldt konkurrencedygtige og køreklare til globaliseringen. Først når omverdenen kender vores styrker, kan vi høste det fulde udbytte af alt det, danske universiteter og universitetsuddannelser har at byde på. 16

17

18 < Internationalisering af universitetsuddannelserne Danmark er nået langt, når det gælder internationaliseringen af universitetsuddannelserne. Internationaliseringsprocessen trives på de danske universiteter, hvor man er langt fremme, når det gælder opfyldelsen af Bologna-processens målsætninger, og når det gælder mobilitet af studerende og undervisere. Internationaliseringen af universitetsuddannelserne er imidlertid på vej ind i en ny fase, og der er behov for at sætte mere skub i udviklingen. Regeringen har skabt rammerne for videreudvikling af internationaliseringen, og nu skal universiteterne udfylde rammerne. Denne pjece sætter fokus på den store indsats, som universiteterne har iværksat for at styrke deres internationale profil. Og den sætter fokus på, hvor universiteterne skal bevæge sig hen, så Danmark kan styrke sin plads blandt verdens førende vidensamfund