Kommuninvest Kort Valuta 2008

Transkript

1 Kommuninvest Kort Valuta 2008 Obligationen arrangeres af Nordea og udstedes af svenske Kommuninvest. Udstedelseskursen er 100. Obligationen har tegningsperiode fra 24. september til 12. oktober Investering i højrentevalutaer med kort løbetid Nordea udbyder nu en valutaindekseret obligation med en løbetid på godt seks måneder. Afkastet knytter sig til udviklingen mellem en række højrentevalutaer over for schweizerfranc, som i øjeblikket er en meget lavt forrentet valuta. Obligationen forsøger at udnytte de store renteforskelle mellem de forskellige lande til at give et attraktivt afkast på en kort løbetid kombineret med hovedstolsgaranti på investeringen. Obligationen udstedes til kurs 100 og giver en indfrielseskurs over 100, hvis gennemsnittet af de forskellige højrentevalutaer er steget ved udløb over for schweizerfranc. Skulle højrentevalutaerne være faldet, indfris obligationen ved udløb til kurs 100. Beskrivelse af obligationen Obligationen er en valutaindekseret obligation, hvis indfrielseskurs afhænger positivt af en styrkelse af højrentevalutaerne brasilianske real, ungarske forinter, sydafrikanske rand og tyrkiske lira over for schweizerfranc. Obligationen udstedes til kurs 100. en beregnes som 100 plus deltagelsesgraden på 100 pct. 1 ganget med udviklingen i højrentevalutaerne over for schweizerfranc ganget med 100. Er højrentevalutaerne i gennemsnit eksempelvis styrket med 10 pct., bliver indfrielseskursen 110. Skulle højrentevalutaerne i gennemsnit i perioden være svækket, bliver obligationen ved udløb indfriet til kurs 100, da den er hovedstolsgaranteret. Et salg før udløb kan dog medføre et tab, da kursen på et givet tidspunkt i løbetiden grundet markedsforholdene, udviklingen i renterne og de underliggende valutaer godt kan være under 100. Såvel udstedelsessom indfrielseskurs er i danske kroner. Udviklingen i valutakursen mellem danske kroner og schweizerfranc har ikke betydning for indfrielseskursen. ens sammenhæng med udviklingen i højrentevalutaerne over for schweizerfranc er illustreret i tabel 1 og figur 1 på næste side. 1 Deltagelsesgraden er indikativ. Den endelige Deltagelsesgrad fastsættes på prisfastsættelsesdagen 16. oktober Er det ikke muligt at opnå en Deltagelsesgrad på minimum 85 pct., aflyses udstedelsen.

2 Tabel 1 Gennemsnitlig udvikling i højrentevalutaerne Figur ,0% 100-2,0% 100 0,0% 100 2,0% 102 4,0% 104 6,0% 106 8,0% ,0% ,0% ,0% ,0% -2,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12,0% 14,0% Gennemsnitlig udvikling i højrentevalutaerne Den gennemsnitlige udvikling i højrentevalutaerne er udtryk for de fire højrentevalutaers gennemsnitlige udvikling over for schweizerfranc. Bemærk, at obligationens indfrielseskurs er beregnet på baggrund af den indikative Deltagelsesgrad på 100 pct. Baggrund for investeringen Obligationen forsøger at udnytte de store renteforskelle mellem de enkelte landes valutaer til at opnå et attraktivt afkast på en kort løbetid. Udvælgelsen af valutaerne er sket ud fra en afvejning af bl.a. de enkelte landes renteniveauer, valutakursudsving og afkastmuligheder samt økonomiske udsigter. Fællesnævneren for Brasilien, Ungarn, Sydafrika og Tyrkiet er, at de alle er lande med ganske høje renteniveauer samt god økonomisk vækst. Blandt nogle af de stærke punkter, som kan føre til styrkelse af de enkelte landes valutaer kan nævnes den brasilianske økonomis overskud på betalingsbalancen og mulige råvaredrevne pengeindstrømning samt udenlandske direkte investeringer. I Ungarn er nogle af de væsentligste punkter det relativt høje renteniveau samt valutabåndet over for euroen, hvor valutaen skal ligge inden for det af centralbanken fastsatte bånd over for euro. For Sydafrika gælder også, at en yderligere råvaredrevet pengeindstrømning samt udsigten til eventuelt yderligere renteforhøjelser kan påvirke valutaen positivt. I Tyrkiet er den mere afklarede politiske situation oven på de veloverståede valg et positivt signal. Usikkerhedsmomenter og risici Den generelle økonomiske og politiske udvikling i de enkelte lande vil naturligvis være blandt de afgørende faktorer for de enkelte landes fremtidige valutakursudvikling. Et fælles risikomoment for de enkelte højrentelandes valutakurser er, at deres kurser må forventes at være ganske følsomme over for den generelle risikovillighed på de finansielle markeder. Dermed er de også følsomme over for graden af international finansiel stabilitet. Ved stor uro kan de alle risikere kraftige svækkelser over for mindre spekulative valutaer som schweizerfrancen. Dette er et af de mest centrale usikkerhedsmomenter for valutakursernes fremtidige udvikling. I perioder med større ro på de finansielle markeder vil højrentevalutaer som disse omvendt i mange tilfælde opleve styrkelser over for lavere forrentede valu-

3 ringen er således hensigtsmæssig for investorer med en forventning om større ro på de finansielle markeder frem til obligationens udløb. Såfremt de underliggende højrentevalutaer svækkes i perioden, er den investerede kapital beskyttet med en hovedstolsgaranti. Dermed er investor sikret, at obligationen som minimum indfris til kurs 100. I det tilfælde, vil investors omkostning kunne beskrives som den forbigåede forrentning, som eventuelt kunne være opnået på en anden foretaget investering med en tilsvarende løbetid. Faktaboks 1. Hvad er en valutaindekseret obligation? En indekseret obligation er en obligation, hvis afkast afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv, i dette tilfælde den gennemsnitlige udvikling mellem en række valutaer over for schweizerfrancen. Hvis valutakrydsene bevæger sig i den forventede/ønskede retning i obligationens løbetid, vil obligationens indfrielseskurs være højere end 100. I værste fald indfris obligationen ved udløb til kurs 100, uden at investors investering forrentes. I perioden fra udstedelsesdagen til udløbsdagen kan obligationen handle til en kurs under 100. Et salg før udløb kan derfor eventuelt medføre et tab. På grund af indekserede obligationers garanterede indfrielseskurs ved udløb er de investeringer med en på forhånd kendt risiko såfremt obligationen beholdes til udløb. I modsætning til andre obligationer betaler de fleste indeksobligationer ikke kuponrente, et eventuelt afkast vil derimod vise sig i indfrielseskursen. Ved investering i obligationen går investor glip af en eventuel alternativ forrentning. En mulig alternativ investering kunne være en dansk statsobligation. Den effektive rente på seks måneders løbetid på en sådan investering ligger i øjeblikket omkring 4,29 pct. p.a. Faktaboks 2. Teknikken bag en valutaindekseret obligation ukendt Option Udstedelseskurs 100,00 0,50 1,7 97,80 Omkostning Option Obligation Obligation Obligation Hovedstolsgaranti 100 Udstedelse okt Indfrielse maj 2008 Alternativ 1 Indfrielse maj 2008 Alternativ 2 Figuren søger grafisk at illustrere den teoretiske konstruktion af obligationen ved at opdele den i delkomponenter. Bemærk, at værdierne angivet for delkomponenterne er indikative. Den endelige fastlæggelse af disse vil ske på Prisfastsættelsesdatoen.

4 Hvem er Kommuninvest? Kommuninvest er en forening bestående af 196 svenske kommuner og syv svenske landsting. Kommuninvests primære formål er at skaffe langsigtede vilkår for medlemskommunernes finansiering. Kommunernes lovbestemte ret til at udskrive skatter samt medlemmernes gode finansielle forhold giver Kommuninvest en unik stilling. Med bl.a. andet dette som baggrund har kreditvurderingsinstitutterne Moody s og Standard & Poor s tildelt Kommuninvest kreditvurderinger på hhv. Aaa og AAA. Det betyder, at Kommuninvest har samme kreditvurdering som den svenske og danske stat. Faktaboks 3. Emissionsomkostninger I forbindelse med udstedelsen afholdes omkostninger svarende til 0,5 pct. af den nominelle udstedte mængde. Disse omkostninger er indeholdt i Udstedelseskursen. Omkostningsfordelingen er som følger, opgjort på pro anno-basis. Tegningsprovision til tegningssteder og arrangør 0,66 pct. p.a. Omkostninger til notering på Københavns Fondsbørs A/S, registrering i Værdipapircentralen A/S samt til det Obligationsudstedende institut Udarbejdelse af markedsføringsmateriale I alt årlig omkostning i pct. (ÅOP) 0,18 pct. p.a. 0,16 pct. p.a. 1,00 pct. p.a. Note: Beregnet på en antagelse om, at der tegnes og udstedes for DKK 50 mio. nominelt.

5 Fakta om obligationen ISIN DK Udsteder Kommuninvest. Tegningsperiode Fra 24. september til og med 12. oktober Prisfastsættelsesdato 16. oktober Udstedelsesdato 19. oktober Udløbsdato 5. maj Stykstørrelse DKK Udstedelseskurs 100,00. Afregningsvaluta Indikativ Deltagelsesgrad Udviklingen i højrentevalutaerne Danske kroner, DKK. en beregnes som 100 plus Deltagelsesgraden ganget med Udviklingen i højrentevalutaerne ganget med 100. en vil minimum være 100. Deltagelsesgraden er indikativt på 100 pct. Hvis der på aktuelle markedsvilkår 16. oktober 2007 ikke kan tildeles en Deltagelsesgrad på minimum 85 pct., aflyses udstedelsen. Udviklingen i Højrentevalutaerne beregnes som gennemsnittet af de relative ændringer i valutakurserne mellem højrentevalutaerne brasilianske real (BRL), ungarnske forinter (HUF), sydafrikanske rand (ZAR)og tyrkiske lira (TRY) over for schweizerfranc fra 19. oktober 2007 til 21. april Dette gøres ud fra formlen: 4 Si=l 1 4 CHF / CCYi(Start) - CHF / CCYi(Slut) CHF / CCYi(Start) Hvor Start er den enkelte valutakryds værdi på Udstedelsesdagen, og Slut er værdien 21. april CCYi udtrykker BRL, HUF, TRY og ZAR. CHF/CCYi betegner antallet af enheder af højrentevalutaerne BRL, HUF, TRY og ZAR pr. CHF.

6 Omkostninger Praktiske oplysninger Udstedelsesbeløb Registrering Notering Beregningsagent Beskatning 0,5 pct. af det nominelle beløb, svarende til årlige omkostninger i procent (ÅOP) på ca. 1,00 pct. p.a. Obligationen kan tegnes i Nordea. Prospektet kan rekvireres samme sted, og Nordea anbefaler, at dette læses inden tegning. Hvis der tegnes for mindre end DKK 50 mio. eller for mere end DKK 750 mio. nominelt, forbeholder Nordea sig ret til ikke at modtage flere ordrer samt at reducere modtagne ordrer. Værdipapircentralen A/S. Københavns Fondsbørs A/S. Nordea Bank Danmark A/S. Privatpersoner Ved investering i denne valutaindekserede obligation medregnes hele kursgevinsten som kapitalindkomst, og kurstab kan fradrages. Gevinst og tab beskattes som udgangspunkt ved realisation. Midler omfattet af virksomhedsskatteordningen kan ikke anvendes til køb af valutaindekserede obligationer. Selskaber Ved investering i valutaindekserede obligationer bliver selskaber beskattet af hele kursgevinsten, og de har fradrag for kurstab. Gevinst og tab beskattes normalt ved realisation. Pensionsmidler Afkastet vil være omfattet af lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., hvilket betyder, at afkastet opgjort efter lagerprincippet beskattes med 15 pct. Obligationen er ikke omfattet af 20 pct.-reglen.