Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen

2 Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017 ikke blev afholdt skriftlig prøve i religion og filosofi. 1 Under prøven i religion og filosofi skal eleven fremvise, hvorvidt han/hun har tilegnet sig de kundskaber og færdigheder, som kræves ved afslutningen af folkeskolen i henhold til kravene 2 i bekendtgørelsen 3 om de mundtlige afsluttende prøver. Prøven gennemføres med udgangspunkt i de fem læringsmålskategorier i religion og filosofi. Vejledning til de afsluttende prøver kan hentes fra: Landsresultater i prøven kan hentes fra Uddannelsesstyrelsen karakterdatabase: Konklusion Generelt er prøveresultaterne i religion og filosofi uændrede i forhold til tidligere år. Tallene viser, at de fleste elever opnår tilfredsstillende resultater. Antallet af elever med gode resultater har ikke ændret sig særlig meget. Dog er antallet af elever med utilfredsstillende præstationer stadig mange. Det er disse elever, som forlader folkeskolen uden at have imødekommet de faglige krav som stilles i religion og filosofi. Generelt viser de varierende fordelinger af resultaterne, at der er plads til forbedringer af læring i undervisningen i religion og filosofi. Prøven skal nemlig vise, hvorvidt eleverne har tilegnet sig og har lært læringsmålene i religion og filosofi. Det skal fremhæves, at elevernes fælles drøftelser udgør kernen i behandlingen af forskellige tekster, gennemgang af livsopfattelser i de forskellige religioner og hvorledes deres budskab skal forstås. I filosofi er det også vigtigt, at eleverne skaber fællesforståelse af teksternes indhold og deres budskab om, hvorledes livet skal forstås og gennemlives. Det skal endvidere også fremhæves vigtigheden af fælles drøftelse og forståelse af de forskellige livsanskuelsers betydning for menneskets selvforståelse. Prøven Prøvens form Mundtlig prøve Tekstopgivelser Tekstopgivelserne skal udfyldes i henhold til de fem læringsmålskategorier i religion og filosofi. Alle læringsmålskategorierne skal være behandlet i undervisningen i 10. klasse og forskellige former for tekster skal være anvendt. De fem læringsmålskategorier i religion og filosofi er følgende: Kategori. Religion og filosofi 1. Kristendomskundskab 2. Inuitisk religion 3. Andre religioner og livsanskuelser 4. Filosofi og etik 5. Æstetik 1 Grl. Hj. Bkg. nr.3-9.januar 2009.Kap stk.5 2 Grl. Hj. Bkg. nr.3-9.januar Grl. Hj. Bkg. nr.3-9.januar Kap stk.5 Evalueringsrapport Religion og filosofi 2017, side 1

3 Tekstopgivelserne udgør grundlaget for den mundtlige prøve. Tekstopgivelserne skal omfatte udvalg af tekster på i alt normale sider. 4 De anvendte tekster skal være multimodale tekster, 5 som f. eks. 6 : Tekstopgivelser i religion og filosofi omfatter: Uddrag af tekster og bøger Myter og fortællinger Avisartikler Sange, salmer og digte Foruden tekster kan der også opgives andre udtryksformer, fx: Ikke-fiktion Dokumentarfilm Genstande, der indgår i religiøse sammenhænge Pressefoto. Fiktion Musikvideo Kunstbillede Musik Det er et krav, at læreren udvælger materialer og udarbejder tekstopgivelsen i 10. klasse efter samråd med eleverne og efter deres interesser. Det er også et krav, at læreren udarbejder prøveoplæg med udgangspunkt i tekstopgivelsen. Eleverne kan, efter samråd med deres lærer, selv vælge om de vil gå til den individuelle prøve eller gruppeprøve i faget. Grupperne kan højst bestå af tre personer. Der gives individuelle karakterer, uanset om eleverne har gået til en gruppeprøve. Omfanget af prøveoplægget tilpasses antallet af elever, der går til gruppeprøve. Prøveoplæg Prøveoplægget skal omfatte multimodale tekster. Desuden skal det være muligt, at de udvalgte tekster kan knyttes til bestemte emner. Det er vigtigt, at eleven får mulighed for at forklare, til hvilke religioner og livsanskuelser teksternes fælles indhold hører til. Desuden skal de have mulighed for at forklare teksternes budskab og de kendetegn, som hører til de forskellige religioner og anskuelser og hvad de siger om livet. I de andre fag, f.eks. sprogfagene, kræves det at eleven skal kunne give en udførlig og disponeret fremstilling af prøveoplægget. I religion og filosofi skal eleven kunne forklare og tydeliggøre de forskellige hovedlinjer i religiøse opfattelser og filosofiske tanker og forståelser ud fra kilderne i prøveoplægget. Erfaringerne viser, at når de forskellige anvendte tekster knyttes til en hovedoverskrift, så kan eleven bedre fremlægge og anvende sine tilegnede kundskaber og færdigheder inden for de fem læringsmålskategorier. Prøveoplægget skal være udformet med vejledende ord, som kan understøtte eleven, så hun ved, hvad hun skal forbedre og lave disposition til sin fremlæggelse. 4 Grl. Hj. Bkg. nr.3-9.januar Kap. 9, Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i religion og filosofi. Inerisaavik/KIIIN side: 16 (?). Evalueringsrapport Religion og filosofi 2017, side 2

4 Kort oversigt over resultater Generelt viser elevernes resultater i foråret, at en lidt over en tredjedel af eleverne opnår gode karakterer på C eller D. Omtrent samme andel opnår meget tilfredsstillende karakterer på A eller B. Det er en lille forbedring i forhold til de tidligere år. Ca. en fjerdedel af eleverne opnår en tilstrækkelig præstation med karakteren E. En tyvendedel af eleverne opnår karaktererne Fx eller F. Dermed er der ikke sket en større ændring, men dog en lille smule forbedring af de gennemsnitlige præstationer i forhold til de forrige år. Tekstopgivelser Ifølge censorernes indberetninger, behandles ikke alle fem læringsmålskategorier i 10. klasse ligeligt. Det forekommer at kategorien æstetik bliver udeladt på nogen af skolerne. Kategorierne filosofi og etik samt inuitisk religion behandles alt for lidt i henhold til de indberettede antal sider. Desuden viser antallet af siderne i tekstopgivelserne, at kategorierne andre religioner og livsanskuelser og kristendomskundskab behandles i større omfang i undervisningen. Da tekstopgivelserne udgør grundlaget for prøven, betyder udeladelse af nogle af kategorierne, at eleverne ikke har fået mulighed for at tilegne sig kundskaber og færdigheder på disse områder. Prøveoplæg Hvis eleven skal få de bedste muligheder og har klare rammer i forbindelse med sin forberedelse til prøven og hvis eleven skal have mulighed for at fremlægge sine kundskaber, må læreren udforme prøveoplægget i henhold til prøvebekendtgørelsen. Prøveoplæggene skal afspejle og repræsentere de emner og arbejdsmåder, som har været behandlet i undervisningen. En af censorerne skriver følgende som et godt eksempel:... Prøveoplæggenes udformning, deres varierede indhold af tekster og mange illustrationer sikrer, at eleverne får muligheder for at knytte oplægget til de fem læringsmålskategorier... De er tydelige, da de er udformet på en A3-side med en tilknyttet vejledning til eleven på en A4-side. De er interessante og med mange aspekter, der kan tages op til diskussion, og er tydelige i forhold til emnerne (tekstopgivelserne).... Der er dog nogle prøveoplæg, som ikke lever op til prøvebekendtgørelsen. En af censorerne skriver: Jeg har anmodet om at der skal foretages flere rettelser... da jeg mente, at de ikke har relation til de fem læringsmålskategorier, jeg mente også at de er mangelfulde, da teksterne er ensartede og kun dækker meget få emner... De må gerne være mere aktuelle, så eleverne får mulighed for at perspektivere. Prøvens forløb Det forventes, at eleven fremviser færdigheder i følgende områder under prøven: Elevens fremlæggelse skal være sikkert og varieret i forhold til læringsmålene. Det er vigtigt, at eleven selvstændigt kan perspektivere og give faglig begrundelse, inklusive en besvarelse af fagets dimensioner som ikke har enkle svar ud fra sin egen forståelse af hverdagen. Censorerne skriver i deres indberetninger, om det er sikkert, om man under en prøve kan drage den konklusion, at man i undervisningen har givet eleverne faglige kundskaber og færdigheder i religion og filosofi. En af censorerne skriver følgende: De begynder selv med at fremlægge og forklare prøveoplægget... Deres fremlæggelse af, at de har forstået indholdet og budskabet er god. Flere elever begynder fremlæggelsen ved at gennemgå deres disposition af stoffet, og for mig er det vigtigt at sige, at dette viser, at eleverne har et overblik over stoffet... Der er dog flere eksempler på, at eleverne ikke har tilegnet sig tilstrækkelige faglige kundskaber og færdigheder i undervisningen i religion og filosofi. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2017, side 3

5 En af indberetningerne har f. eks. følgende ordlyd: -Tidsplanen følges ikke nøje, man føler at organiseringen ikke er helt på plads, og det er meget begrænset, hvad man har forberedt eleverne til. De fleste kommer ind i prøvelokalet uden at have lavet notater på papir under forberedelsen. De har svært ved at komme i gang, og flere indrømmer at de ikke har forstået prøveoplægget, dette er meget ærgerligt.... Det hænder, at eleverne har en underviser i faget, som ikke taler deres eget sprog, og med tanke på at faget som en af de vigtigste indbyder til italesættelse af dybereliggende tanker og komplekse opfattelser, må man sige, at dette forhold skaber udfordringer i forhold til enkelte elevers muligheder for at give udtryk for deres tilegnede færdigheder og udvikling af faglige ord og begreber. En af censorerne skriver om et tilfælde i sin indberetning:... Eleverne i klassen har opnået tilstrækkelige og mindre tilstrækkelige resultater. Undervisningen var blevet gennemført på dansk, da læreren er dansk. Eleverne har dog gennemgået emnerne på deres eget sprog. Man har ikke fulgt fagets formål og læringsmål, og man har ikke i tilstrækkelig grad gået ud fra dem i planlægningen af undervisningen.... At undervisningen i religion og filosofi har været lærerigt og har gået ud fra de fem læringsmålskategorier, og at læreren har haft tæt kontakt til eleverne kommer frem i nogle prøvesituationer og elevernes fremlæggelser. En lærer har været stædig og har haft høje forventninger til sine elever og givet dem vejledning i henhold til faglige krav, i fagets metoder og faglige refleksioner, noget som eleverne har accepteret. En af censorerne skriver herom i sin indberetning:... Jeg lægger mærke til, at læreren har haft tæt kontakt til sine elever i klassen, noget som kommer frem gennem deres fremlæggelser og det er jeg godt tilfreds med. Alle elever medbragte notatblok til forberedelsen og de viste, at de selv kan begynde en fremlæggelse, kan fortolke tekster, og relatere til deres egen hverdag. De inddrog deres viden fra andre fagområder...de fleste elever kan bruge al den afsatte tid til deres selvstændige fremlæggelse, og det er jeg godt tilfreds med.... Sådanne tilfælde giver påmindelse om, at det er nødvendigt at gentage betydningen af god viden om fagets formål og de krav som stilles til elevernes kundskaber og færdigheder forud for gennemførelse af undervisning i religion og filosofi. Forslag Forårets prøveresultater i religion og filosofi er generelt tilfredsstillende, hvor censorerne fremhæver elevernes evne til at fortolke de forskellige religioner og livsanskuelser. Dog bliver det også fremhævet, at elevernes fremlæggelser under den afsluttende prøve viser, at der er plads til forbedringer i undervisningen. Selvom det blev fremhævet, at elevernes evne til selvstændigt at fremlægge deres forståelser ude fra deres egen hverdag er forbedret, så er det stadigvæk vigtigt at tydeliggøre, at formålet i faget stadig er at lægge vægten på kerneområderne i religion og filosofi. Man må således tydeliggøre religionens plads i menneskets liv og at eleverne må have viden om, hvilken rolle religion og livsanskuelser indtager i det enkelte menneske. Denne viden medfører, at eleverne må tilegne sig redskaber, med udgangspunkt i de forskellige religioners opfattelser af livet og døden, til at ræsonnere over uforklarlige dimensioner og pludselige og uventede hændelser i livet, som ikke giver umiddelbar mening. Der er denne side af faget, hvor eleverne må have større kompetencer. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2017, side 4

6 Derfor udtrykker læringsmålskategorierne i religion og filosofi de kundskaber og forståelser, som er centrale i de arbejdsmåder og metoder som indgår i undervisningen. Det skal forstås således, at lærerens centrale udgangspunkt for undervisningen må være at højne elevernes forståelse og læring udefra multimodale tekster i enhver behandling af emner. Derfor må man inddrage relevante fagfolk og institutioner uden for skolen i organiseringen af nogen områder i undervisningen. I arbejdet med multimodale tekster må det centrale være at sætte klare krav til viden og elevernes forudsætninger. Det er vigtigt at organisere undervisningen således, at eleverne samarbejder om emner, såsom de forskellige religioners kendetegn, deres budskaber vedrørende forståelse af liver, udnytte mulighederne til at analysere og undersøge. Det er også vigtigt at skabe muligheder for gruppernes engagement omkring nogle emner, så de selv kan færdiggøre deres arbejde. Læreren i religion og filosofi skal om nødvendigt deltage i gruppernes arbejde og han skal kunne visualisere gennem eksempler, således at eleverne lærer at italesætte viden og deres ræsonnementer omkring bestemte emner. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2017, side 5