KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sorring Skole Silkeborg Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Sprog Øvrige resultater 18 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 23 6 INKLUSION 24 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 27 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer Fællesskaber Viden 30 2

3 1 FORORD 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Sorring skole Sorring skole ligger højt placeret på en bakke i Søhøjlandet mellem Silkeborg og Århus. Den første skole i Sorring starter i år 1835 på Hovedgaden. År 1901 bliver "Den nye skole" bygget på Skolebakken. Den indeholdte 3 skolestuer, 3 beboelseslejligheder: 1 til førstelæreren, 1 til anden læreren og 1 til lærerinden. I dag bruges bygningen til klub og til samligssted for dagplejen. I år 1978 indviedes den førte del af den nuværende skole. Den er siden da udbygget og ombygget i alt 11 gange. Den nuværende skolebygning består af: 13 klasselokaler, 7 faglokaler, 1 sfo, 1 aula, 2 elevgarderober, et skolebibliotek, personalerum og 2 personaleforberedelsesrum, kontorer og grupperum - samt små nicher og hemse. Skolen har i dag 210 elever fordelt fra 0. til 6.klasse. Skolen har 13 lærere, 2 børnehaveklasseledere, 5 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere. Samt 1 sekretær, 1 AKT-vejleder/stedfortræder, 1 pædagogiskleder og 1 skoleleder. Læringsmiljø. Sorring skole gennemgik i skoleåret 2014/2015 en total renovering. Alt bliver nyt og indbydende. Alle faglokaler er nye, og selv vores skolekøkken er grønt, smart og helt nyt. Alle klasser er endvidere renoveret, og der er skabt forskellige læringsrum for eleverne. Vi har interaktive tavler i alle undervisningslokaler. Der er computere, touch-skærme og Ipad til brug for elever og personale. Skolens sfo ligger i lokaler, som er placeret ved siden af indskolingen. Her er fælles garderobe for børn i 0.-2.kl. I skoleåret 2014/2015 blev et par af sfo-lokalerne indrettet til fælleslokaler. Hvilket har givet skolen to nye fanatastiske lokaler: et kreativt værksted og et naturfagsværksted. I skoleåret 2015/2016 har skolen fået indrettet og modeniseret et helt nyt håndværk og design-lokale. Læringsstile og klasseledelse Sorring skole er en folkeskole med meget engagerede lærere og pædagoger. Vi har, som andre folkeskoler, børn med særlige forudsætninger/problematikker i de almindelige klasser. Det betyder, at man som lærer/pædagog på Sorring skole er kompetent i forhold til at kunne tilrettelægge sin undervisning, så alle børn bliver inkluderet, samt at lærerne altid laver tydelige og strukturerede undervisningsforløb. Der arbejdes med læringsstile og bevægelse på alle årgange og i alle fag. LP-modellen og Sorring skole Sorring skole bruger LP-modellen. Fra 2008 er skolen startet med uddannelse af alt personale i LP-modellen. Modellen er et systemteoretisk værktøj, der bl.a. er baseret på forskningsresultater. Teamsamarbejde Alle lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i team - både årgangsteam og fagteam. I undervisningen er der ofte flere lærere fra teamet tilstede på samme tid. Det betyder, at man som lærer på Sorring skole er vant til til at se på egen undervisning sammen med sit team. Trivsel Trivsel og børnefællesskaber er vigtige på Sorring skole. Det udfoldes bl.a. ved, at man som elev på Sorring skole går i klasse med hele sin årgang. Det giver børnene flere socialerelationer, flere at spejle sig i, flere at vælge legekammerater mellem = et større netværk og mulighed for bedre undervisningsdifferentering og holddeling. Trivsel for personalet prioriteres også højt. Personalet på Sorring skole består af mange kreative og musikalske personer. At kunne se det sjove i det daglige arbejde og være anerkendende overfor hinanden står højt på dagsordenen på Sorring skole. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sorring skole har de sidste par år været i en rivende forandring og udvikling. Udover de nye tiltag i forbindelse med skolereformen, er skolens bygninger blevet total moderniseret. Hele skolens personale er endvidere i konstant fagprofessionelle udvikling frem mod at være i stand til at gøre alle elever så dygtige, de kan. I skoleåret 2014/2015 flyttede vi sammen med skolereformen ind i de ny renoverede lokaler. Den første del af skoleåret blev brugt på at komme på plads i lokalerne. Både med hensyn til flytning af møbler og materialer, men også i forhold til at finde den rigtige struktur på den nye skoledag. Det krævede et par prøveperioder på forskellige skemaopbygninger. Vi er her i dette skoleår ved at have fundet en struktur som både tilgodeser elevernes skema og som understøtter behovet for teamsamarbejde, som den nye reform kræver. I skoleåret 2014/2015 startede vi arbejdet med vores eget projekt: synlig læring og synlig ledelse. Personalet er startet med at sætte fælles mål for klassens arbejde. I ledelsen kom en ny ledelsesstruktur på plads. Den betød bl.a. at skolens Sfo-leder blev skolens pædagogiske leder med nye arbejdsopgaver, som også rakte ind i undervisningen og omfattede både pædagogers og læreres kompetenceudvikling. Skolens AKT-vejleder blev tættere knyttet til ledelsen. Han varetager i dag de fleste opgaver i forhold til elever med særlige behov og herunder også alt vedr. skolens koordineringsmøder (k-møder). Den nye ledelsesstruktur har givet ledelsen bedre mulighed for at komme tæt på skolens kerneopgave. Ledelsen deltager i alle fagteammøder og deltager løbende i skolens undervisning. Desuden har ledelsen en gang om ugen fællestime med alle elever. Her vendes ting, som rør sig på skolen. Der laves fælles evalueringer af f.eks. skolereformen samt af indhold og skemastruktur. Desuden vendes verdens nyheder, så som terrorangreb, klimakonference, valg m.m. Til fællestime præsenteres eleverne også for skolens trivselsmåling. Trivselsmålingen viser, det vi formodede, at eleverne trives og er glade for at gå i skole og glade for deres lærere. Et punkt, som kan gøres mere ved, er elevernes inddragelse i planlægningen af indholdet i timerne. Et område vi ikke har arbejdet med, men heller ikke et område, som der er evidens for, eller har den store virkning på elevernes læring. Her er det relationen mellem lærer og elev, feedback og feedforward samt tydelige mål for, hvad eleven skal lære, som giver det bedste resultat. Et andet fokuspunkt er vedr. de nationale test. De viser, at vi ikke på alle klasser, som testes, rammer de 80 % af eleverne i grupperne: god, meget god og fremragende, som UVM har sat som mål. Vi arbejder konstant på, at gøre eleverne så dygtige, som de kan, inden for de ressourcer, som der kan stilles til rådighed på de enkelte årgange. Vi ønsker fremover at udvikle dette område, så der kan blive afsat/frigivet flere ressourcer på de enkelte årgange til særlige læringsforløb, som kan hjælpe de børn, som har behov for et særligt forløb i en periode. Dog en meget svær proces i en tid, hvor der måske igen skal skæres på ressourcer til folkeskolen. At alle elever skal blive så dygtige, de kan, kræver en særlig indsats for de elever, som har faglige udfordringer; Både de fagligt svage elever skal udfordres på deres niveau, men også de fagligt stærke elever skal udfordres. Her er det ikke kun nok, at læreren har linjefagskompetencer (at stå alene med f.eks. 28 elever gør det svært at holddele og dermed tilgodese alle elevers faglige udvikling). Lige så vigtigt er didaktiske kompetencer og evnen til at udvise klasseledelse. At skabe struktur og tydelighed for eleverne. Disse kompetencer har vi konstant fokus på for alle lærere og pædagoger på Sorring skole. 5

6 Skolens pædagoger deltager i en del af den understøttende undervisning med deres pædagogfaglige kompetencer. Hver årgang har tilknyttet en pædagog. Pædagogen deltager i årgangens ugentlige teammøde på lige fod med lærerne. Afslutning: Sorring skole er på rette vej. De fleste målinger viser et tilfredsstillende resultat. Arbejdet med synlig læring og synlig ledelse fortsætter i dette, samt i de kommende skoleår. I dette skoleår 2015/2016 arbejdes særligt med fagteam som omdrejningspunkt for målsætning i undervisningen, samt for mere inddragelse af IT. Desuden afprøves i dette skoleår: Nye måder at afholde skole-hjem samtaler i maj/juni kaldet Årsrevy. I kommende skoleår 2016/2017 vil ledelsen desuden deltage fast i årgangsteammøde med fokus på de indsamlede data. Et kommende tiltag som vi p.t. er ved at udvikle på, så det er klart til start til august

7 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Skolen, 2012/13 Ja Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatet fra 2014/ klasse: I nationaletest har "kun" 74% af eleverne nået et læseresultat som god, rigtig god eller fremragende. Det er i følge målet på 80% ikke helt optimalt, til gengæld har 2.klasse i den kommunalt bestemte test: Ordlæseprøve 2, klaret sig 3% over gennemsnittet. 4.klasse: I nationale test har skolen 79% med læseresultatet god, rigtig god eller fremragende. 7

8 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,5 19,8 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-20,2-7,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,0 12,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,5 0,2 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-3,4 0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 6,4 5,2 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 12

13 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-9,9 0,4 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 4,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 14

15 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,7 3,2 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

16 16

17 4.2 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse Antal sprogvurderinger 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/ Drenge Piger 100 Kommunen, Indsatsgrupper 2014/ Drenge Piger % 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog Der er sket en fejl i registreringen: Der var ikke 53 elever i børnehaveklassen sidste skoleår, men kun 29 elever, og her var der kun én elev med resultatet: særlig indsats. 17

18 4.3 Øvrige resultater 18

19 4.3.1 Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve" 1. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 3 9,7% 4 12,9% 12 38,7% 12 38,7% 31 Totaler 50 4,6% ,6% ,9% ,9% Kilde: Kommunens egen indberetning Læseresultater - "ordlæseprøve" 2. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 5 12,8% 14 35,9% 9 23,1% 11 28,2% 39 Totaler 89 8,2% ,4% ,7% ,7% Kilde: Kommunens egen indberetning. 19

20 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 71% Kommunen, % 73% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 44% 45% Kommunen, % 39% 55% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 54% 31% Kommunen, % 44% 48% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 85% Kommunen, % 83% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 20

21 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 78% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 60% Kommunen, % 33% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 28% 5% Kommunen, % 44% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,7 3,9 Støtte og inspiration 3,3 3,5 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 27% 68% Kommunen, % 32% 63% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 53% 42% Kommune, % 60% 30% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 68% 16% Kommunen, % 29% 56% 10% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 22

23 Skolen, % 61% 32% Kommunen, % 59% 26% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Gennemsnit for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,4 1,3 Skolen, 2013/14 2,5 0,9 Skolen, 2012/13 3,4 1,5 Kommunen, 2014/15 2,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialklasser er ikke indeholdt i figuren. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23

24 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Grunden til den manglende figur skyldes, at ingen elever på Sorring skole i skoleåret 2014/2015 modtager specialundervisning jævnfør UVM s Regler for specialundervisning: "Elever i folkeskolen hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte i mindst ni timer ugentligt, kan få støtte i den almindelige undervisning, i specialklasser eller på specialskoler." Skolen tilbyder derimod supplerende undervisning til elever, som i perioder har særligt behov pga. faglige udfordringer. Desuden tilbydes supplerende undervisning som ekstra tildeling af lærerressourcer i den almindelige klasseundervisning. Det betyder, at der er mere end en lærer tilstede i undervisningen i et antal timer om ugen. 24

25 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 92% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 80% 79% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 25

26 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 93% 100% Engelsk 50% 77% Tysk 91% 100% Historie 55% 71% Kristendomskundskab 38% 45% Matematik 81% 100% Natur/teknik 61% 86% Idræt 74% 100% Musik 86% 100% Billedkunst 61% 83% Håndværk og design 73% 100% Madkundskab 61% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Engelsk er nyt fag fra 1.kl. Sorring skole har 2 linjefagsuddannede engelsklærere. De har i dette skoleåre, skoleåret 2015/2016, engelsk på alle årgange på nær 1.kl., så procentsatsen vil fremover stige. Kristendom er et fag med meget få timer og der undervises i blokke på fagdage. Her inddrages evt. fagpersoner. På 3.årgang varetages alt kristendomsundervisningen i samarbejde med præsten. Skolen har i dette skoleår en lærer på kompetenceløft i natur/teknik, og i læsevejledning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 26

27 1. Klasse 74% 92% 2. Klasse 3. Klasse 76% 77% 81% 100% 4. Klasse 75% 83% 5. Klasse 6. Klasse 79% 77% 91% 94% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 100% Skolen, 2013/ % 100% Skolen, 2012/ % 99% Kommunen, 2014/ % 1,2% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 27

28 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 8.1 Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer 3,6 3,5 Fællesskaber 3,5 3,6 Viden 3,8 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.2 Faglige, personlige og relationelle potentialer Status på Faglige, personlige og relationelle potentialer opdelt på delmål, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer, samlet 3,6 3,5 Børnene udfolder deres faglige potentialer 3,3 3,4 Børnene udfolder deres personlige potentialer 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 28

29 8.3 Fællesskaber Status på Fællesskaber opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Fællesskaber, samlet 3,6 2,8 Elevernes trivsel skal øges 3,6 Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer 3,6 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 29

30 8.4 Viden Status på Viden opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 Viden, samlet 3,8 3,8 Skolens praksis er baseret på viden 3,7 4,0 Skolens praksis genererer ny viden 3,2 Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis der bygger på og udvikler viden 4,5 4,5 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Kommunen,

31 31

32 1