DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:"

Transkript

1 Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer endvidere en nødvendighed. Tumorlokalisation Colon defineres i DCCG som den del af tyktarmen, der strækker sig fra valva ileocaecalis (valvula Bauhini) til overgangen til rectum, hvilket defineres som 15 cm fra ydre analåbning udmålt med stift proktoskop. Definitionen af nedenstående colonafsnit bygger delvist på anatomiske definitioner (1). I europæisk og amerikansk litteratur benyttes begreberne højre og venstre fleksur, der ikke er anatomisk defineret. I japansk litteratur benyttes disse begreber ikke. Da tumorer ikke altid er lokaliseret inden for afgrænsningerne mellem de enkelte colonafsnit, skal en registering i databasen ske på baggrund af, hvilket segment tumoren overvejende er lokaliseret i. Hvis tumor inddrager højre eller venstre fleksur registreres tumor dog i databasen som lokaliseret i den pågældende fleksur. Definition af tumorlokalisation ved cancer coli i DCCG regi (ICD10 koderne anført i parentes). Caecum (DC180) Defineres som den del af colon, der ligger under en horisontal linje, der tangerer den øverste del af valva ileocaecalis. Appendix er ikke inkluderet i caecum. Appendix (DC181) Colon ascendens (DC182) Højre fleksur (DC183) Colon transversum (DC184) Venstre fleksur (DC185) Colon descendens (DC186) Colon sigmoideum (DC187) Appendix afgrænses fra caecum svarende til orificium. Strækker sig fra caecum til højre fleksur, der ikke er defineret anatomisk. I DCCG defineres colon ascendens anatomisk fra caecum til colon afslutter sit vertikale forløb under leveren. Begrænses af colons bøjninger under leveren til et mere lige forløb ved overgangen til colon transversum. Vil have tæt relation til leveren. Strækker sig fra højre fleksur til afslutningen af colon transversums lige forløb under milten. Begrænses af colons bøjninger under milten til et mere lige forløb ved overgangen til colon descendens. Vil have tæt relation til milten. Fra venstre fleksur til colon drejer medialt og afslutter sit vertikale forløb i venstre side og fikseringen til retroperitoneum eventuelt ophører. Strækker sig fra colon descendens til 15 cm fra ydre analåbning målt med stift proktoskop. Mesocolon Mesocolon og mesorectum er i fosterstadiet det dorsale mesenterium, der i forbindelse med tarmens rotation fusionerer med retroperitoneum svarende til højre og venstre colon, hvorved Toldt s fascia dannes. Dissektion i det mesokoliske plan defineres som dissektion i planet mellem fusionen af mesocolon og den retroperitoneale fascie. Mesocolon indeholder kar, lymfeknuder og nerver med relation til colon. Mesocolon er en fortsættelse af

2 tyndtarmens krøs og fortsætter i mesorectum. Der er nogen variation i mesocolons anatomi ved ileocaecalstedet, fleksurerne og sigmoideum, ligesom der er varierende mængder fedt i mesocolon både i pediklerne omkring karrene og i de interpedikulære områder (2). Under den embryonale udvikling sker der også en fusionering mellem bl.a. mesopancreas og mesocolon i forbindelsen med dannelsen af omentet og bursa omentalis (3), hvorved der dannes et kontinuum mellem disse strukturer. Dette kan muligvis have onkologisk betydning ved colontumorer i dette område (4). Karforhold Colons karforsyning er betinget af den embryologiske udvikling. Højre del af colon deriverer fra mellemtarmen, mens venstre del deriverer fra bagtarmen. Der er ikke nogen anatomisk afgrænsning af overgangen mellem mellem- og bagtarm, men den er lokaliseret på colon transversum mellem arteria colica media og arteria colica sinistra. Anatomien er ikke altid som beskrevet i anatomibøgerne (1), men varierer som anført nedenfor. Arterier Mellemtarmens arterielle forsyning kommer fra arteria mesenterica superior, der også forsyner tyndtarmen inkl. duodenum og pancreas. Den arterielle forsyning er præget af talrige anatomiske variationer (5). Generelt forsyner arteria mesenterica superior colon via arteria ileocolica og arteria colica media, mens bagtarmen forsynes fra arteria mesenterica inferior. Hovedgrenene til colon deler sig perifert i to grene, der anastomoserer med naboarterierne og danner en arkade og derved en marginalarterie. Herfra afgår korte grene til colon, som danner et submucøst plexus. Forbindelsen mellem arteria colica media og arteria colica sinistra benævnes arkadearterien eller ofte Riolan s arkade. Dette udtryk bør ikke benyttes, idet det også benyttes om en anatomisk variant med en ekstra central arteriel arkade mellem arteria mesenterica superior og arteria mesenterica inferior (hyppigst mellem arteria colica media og arteria colica sinistra). Denne omtales ofte i engelsksproget litteratur som meandering (bugtende) mesenteric artery (6). Arteria mesenterica superior Afgiver nedenstående grene til colon, samt forsyner tyndtarmen. Næsten altid lokaliseret på venstre side af vena mesenterica superior. Arteria ileocolica Med næsten 100 pct forekomst forsyner den caecum og orale del af colon ascendens. Afgår fra arteria mesenterica superiors højre side og krydser i pct af tilfældene posteriort for vena mesenterica superior (7,8). Forsyner terminale ileum via to arkader med den terminale gren af arteria mesenterica superior. Arteria colica dextra I modsætning til den gængse anatomiske beskrivelse har arteria colica dextra ved dissektionsstudier kun en selvstændig afgang fra arteria mesenterica superior hos mellem pct (5,7-9). Krydser hyppigst (57-84 pct af tilfældene) anteriort for vena mesenterica superior (7,8).

3 Defineres i DCCG kun som arteria colica dextra, hvis den afgår direkte fra arteria mesenterica superior og er lokaliseret kaudalt for det avaskulære vindue i mesocolon, der dækker duodenums stykke. Hvis der er en selvstændig afgående arterie kranielt for dette, betragtes denne som en af flere arteriae colicae mediae. Arteria colica media Forsyner anale del af colon ascendens, højre fleksur og højre 2/3 af transversum. Næsten altid forekommende, men kan være delt i flere selvstændige grene med afgang fra arteria mesenterica superior (5). Krydser næsten altid anteriort for vena mesenterica superior (7,8). Kan som selvstændig venstre gren afgå fra arteria pancreatica dorsalis (truncus coeliacus) eller arteria mesenterica inferior (begge variationer ses hos ca. 4 pct) (9). Arteria mesenterica inferior Arteria mesenterica inferior afgår fra aorta. Afgiver arteria colica sinstra og aa. sigmoideae inden den fortsætter som arteria rectalis superior. Deling tæt på aorta inden afgangen af arteria colica sinistra benævnes central deling i databasen, mens deling efter dennes afgang betegnes som perifer deling.

4 Colons arterielle forsyning Arteria colica sinistra Forsyner venstre del af colon fra midt på colon transversum til overgangen mellem colon descendens og colon sigmoideum. Afgiver hos ca. 30 pct en arteria sigmoidei (9). Arteriae sigmoideae Er 1-5 grene, der forsyner colon sigmodeum (9). Arteria rectalis superior Fortsætter ned i bækkenet og forsyner rectum. Vener Colons venøse tilbageløb er via vena mesenterica superior fra den mellemtarmsderiverede del af colon og vena mesenterica inferior fra den bagtarmsderiverede del. Vena mesenterica superior Venøst afløb fra tyndtarm, højre colon og transversum. Variationerne er dog endnu mere udtalte end for arteriernes vedkommende. Nomenklaturen er i litteraturen heller ikke ensrettet. Vena ileocolica følger arterien. Vena colica dextra kan observeres uden samtidig arterie. Der beskrives ofte en truncus gastrocolicus med sammenløb af grene fra colon, vena gastroepiploica dextra samt grene fra pancreas (10-12). Sidstnævnte kan give blødning, hvis der trækkes for kraftigt i colon. Det kan mistolkes som blødning fra vena mesenterica superior. Vena mesenterica inferior Venøst afløb fra bagtarmsderiveret colon, løber hyppigst ind i vena lienalis dorsalt for cauda pancreatis, men der er variationer med indløb i vena mesenterica superior eller som trifurkatur ved sammenløbet af vena lienalis og vena mesesenterica superior (13). Da den som regel ligger til venstre for aorta kan man ved deling af vena mesenterica inferior få let adgang til Toldt s fascie ved laparoskopisk nedtagning af venstre fleksur medialt fra. Lymfeknuder Den klassiske lymfedrænage i colon følger arterierne. Lymfeknuder inddeles i litteraturen i følgende: D1. Epikoliske / parakoliske lymfeknuder lokaliseret ( horisontalt ) langs marginalarterierne og de korte grene, der afgår fra disse ind til colon. D2. Intermediære lymfeknuder lokaliseret vertikalt langs den tumorbærende arterie (arteria ileocolica, evt. arteria colica dextra, arteria colica media, arteria colica sinistra, arteria mesenterica inferior perifert for afgangen af arteria colica sinistra og arteria rectalis superior inkl. arteriae sigmoideae).

5 D3. Lymfeknuder ved den tumorbærende arteries rod (arteria ileocolica og arteria colica media langs vena mesenterica superior, samt ved arteria mesenterica inferior ved dennes afgang fra aorta. Disse lymfeknudestationer kan relateres direkte til inddelingen af den vertikale lymfeknude dissektion (D1-3 dissektion). I nogle artikler benyttes N i stedet for D, men da N0-2 benyttes i TNM5-klassifikationen om antallet af lymfeknudemetastaser, er D mere entydigt. D benyttes derfor i DCCG regi. Skematisk tegning af lokalisationen af colons lymfedrænage. Lymfen dræneres fra colon via lymfekarrene, der har klapper. Derved vil lymfatisk spredning af tumorceller i princippet ske mod de lymfeknuder, der følger de tumorbærende kar. Der kan være en eller flere arteriegrene afhængigt af tumors lokalisation i forhold til karrene, fx tumor lokaliseret ved højre fleksur mellem arteria ileocolica og arteria colica media. Spredningen vil derfor være horisontalt langs colon (D1) og vertikalt mod krøsroden (D2-3). Der er foretaget studier med kortlægning af lymfeknudemetastaser for at vurdere, hvor ekstensiv resektion for coloncancer bør være, dels i forhold til tarmlængden og dels vertikalt (D2-3), med henblik på hvilket niveau karrene bør deles. Litteraturen er desværre ikke entydig, og nogle studier har kun forholdsvis få undersøgte lymfeknuder pr. resektion. Horisontal lymfeknudemetastasering Metastasering i D1 området forekommer hyppigst indenfor fem cm fra tumor, men lymfeknudemetastaser 5-10 cm analt og oralt for tumors afgrænsning ses hos 5-8 pct (4,14,15). Spredning til lymfeknuder mere end 10 cm fra tumoren ses hos 1 pct (4)(16). Risikoen for lymfeknudemetastaser i lymfeknuder lokaliseret mere end 5 cm i anal retning er for anale sigmoideumcancere på overgangen til rectum minimal (15). Delingsstederne af colon er dog også betinget af, hvilke kar der deles, så der sikres sufficient blodforsyning til anastomose eller stomi og blindlukket tarm. Vertikal lymfeknudemetastasering Kortlægning af lymfeknudemetastaser i vertikal retning kræver resektion af hele mesocolon og efterfølgende patologisk undersøgelse af alle lymfeknuder

6 for at beskrive spredningsmønstret og lokalisationen af eventuelle metastaser. Der foreligger derfor sparsom litteratur med lavt evidensniveau. Kortlægning af lymfeknudemetastaser ved sigmoideum- og rectumcancer er ofte præsenteret samlet, og antallet af patienter eller undersøgte lymfeknuder er lavt. Dette kan besværliggøre tolkningen. Ved pn+ i sigmoideum- eller intraperitoneal rectumcancer havde 16 pct spredning til D3, og 34 pct til D2 uden metastaser i D3. Der var metastatiske skip-nodes hos 9 pct i D3 (dvs. i D3, men ikke D1 eller D2), og ligeledes 9 pct ved tumorer med metastaser i D2 uden metastaser i D1 (17). Hos 5 pct medførte D3 dissektion, at tumor blev opgraderet til pn+. Skip-nodes er velbeskrevet for coloncancer (18,19). Ved tumorer i sigmoideum er lymfeknudemetastaser i D3 observeret hos 3,1 pct i en population, der inkluderede tumorer både med og uden lymfeknudemetastaser (9). Lymfeknuderesektion, der supplerer resektion af lymfeknuder langs og ved arteria mesenterica inferior afgang fra aorta, foran aorta fra bifurkaturen og til pancreas kan være forbundet med en betydelig risiko for nerveskader med erektil- og blæredysfunktion (17). Dette karakteriseres som D4-dissektion, ligesom metastaser i disse lymfeknuder klassificeres som fjernmetastaser (M1 i TNM klassifikationen). Kan ikke anbefales generelt, men vil være indiceret i enkelte tilfælde. På højre side er sammenligning af de foreliggende studier besværliggjort af forskellige definitioner af kar og segmenter. Ved caecumcancer er risikoen for lymfeknudemetastaser til henholdsvis D2 og D3 ved arteria ileocolica observeret hos mellem pct (20,21) og 6-11 pct (4,20). Risikoen for lymfeknudemetastaser i D3 ved arteria colica media er observeret hos kun 1 pct (4), mens risikoen i D2 langs højre gren af a. colica media er observeret hos 6 pct. Dette berettiger højresidig hemikolektomi og ikke kun ileocækal resektion som anbefalet indgreb ved caecumtumorer. Ved ascendenscancer ses lymfeknudemetastaser langs arteria ileocolica og arteria colica dextra i D2 området hos henholdsvis 10,6 pct og 7,5 pct, samt langs arteria colica medias højre gren hos 4,5 pct (20). I D3-området ses lymfeknudemetastaser ved arteria ileocolicas afgang fra arteria mesenterica superior hos 4,3-7 pct (4,20,21) og hos 1,6-5 pct ved arteria colica medias afgang (4,20). Ved cancer i højre fleksur er der observeret lymfeknudemetastaser i D2 hos pct langs a. colica medias grene, og 4-8 pct i D3 ved samme arterie tillige i D3 ved arteria ileocolica. Der var hos 3 pct lymfeknudemetastase i D2 langs arteria ileocolica (20). Ved tumorer i højre del af transversum er der overvejende spredning langs arteria colica media med lymfeknudemetastaser i D3 hos ca. 8 pct. Der var ingen spredning til lymfeknuder ved arteria ileocolica blandt disse patienter (20). I et samlet studie af både højre og venstresidige colon- samt rectosigmoideumcancere var risikoen for lymfeknudemetastase i D3 5,5 pct af

7 pn+ patienterne, og der kunne ikke påvises en signifikant øget overlevelse af D3-resektion i forhold til D2-resektion (14).

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved kurativt intenderet resektion anbefales det, at der som minimum foretages resektion med deling af tumorbærende kar svarende til D2-lymfeknuderesektion Ved compromised resection kan

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater

Læs mere

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM) Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-klassifikation bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer.

Læs mere

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM) Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-stadium bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer.

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

Introduktion. 1. Organisation

Introduktion. 1. Organisation Variabelbeskrivelse, Kirurgidatasæt 2014 Side 1 Introduktion Datasættet er opbygget af variable fra det kirurgiske registreringsskema indført i 2014, fra patologernes registreringsskema og fra et datasæt

Læs mere

Kodning af nyrecancer

Kodning af nyrecancer Kodning af nyrecancer Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med nyrecancer overføres fra Landsregister for patologi til nyrecancerdatabasen DaRenCaData, som er en del af den fælles uroonkologiske

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype DCCG kirurgiskema basis skema Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG 02. Diagnosedato - - Ved biopsiverificeret cancer (= verifikation af adenokarcinom ved biopsi af enten en tumor i

Læs mere

Husk at påføre studienummer øverst på hver side

Husk at påføre studienummer øverst på hver side MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 21. juni 2010 kl. 9.00-12.00 Husk at påføre studienummer øverst på hver side Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds)

Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Colon Rektum Henvisningsmåde (kun et kryds) Egen læge/vagtlæge Praktiserende speciallæge Anden afdeling Egen afdeling Screeningssekretariat

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) KLINISK RAPPORT TNM Klassifikation. 1. januar

Landsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) KLINISK RAPPORT TNM Klassifikation. 1. januar Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG.dk) KLINISK RAPPORT 2017 TNM Klassifikation 1. januar 2017 31. december 2017 Indholdsfortegnelse 1. TNM- og UICC klassifikation... 4 1.1. Patientpopulationen...

Læs mere

Testeksempel CT thorax

Testeksempel CT thorax CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16. LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.

PORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne. LEVEREN Funktioner: Metabolsk homeostase glucose/glykogen, albumin, koagulationsfaktorer. Afgiftning og ekskretion af affaldsstoffer fx bilirubin. Lipidabsorption galdesalte nødvendige for micelle- dannelse.

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype DCCG kirurgiskema basis skema Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk

Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk GENERELT Abdominalviscera er forskydelige. Mavetarmkanalen har et meget bugtet forløb. Peritoneal lejring primært retroperitonealt, sekundært retroperitonealt

Læs mere

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten

Læs mere

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik doom pain Her ses et bilateralt ingvinalhernie med oment ude i den venstre brokport. I højre side er indtegnet triangle of doom og triangle of pain.

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden

Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg Kirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden 31-10-2017 Jesper Vilandt, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter 1 Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 1 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater Anbefaling: Alle tarmresektater bør fotograferes D Makroskopiske fund bør beskrives standardiseret D Resektionsplanet bør vurderes i koloncancer resektater D Resektionsplanet bør vurderes i rektumcancer

Læs mere

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Side 1 af 13 SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Kodning af biopsier fra colon- og rectumslimhinden med adenokarcinom T-kode Der bør kodes specifikt for slimhinden i det afsnit af colon, hvor tumoren

Læs mere

Kolons neoplastiske sygdomme. Del 1

Kolons neoplastiske sygdomme. Del 1 Herlev og Gentofte Hospital Patologiafdelingen Kolons neoplastiske sygdomme Del 1 TS kursus Gastrointestinal Patologi 2018 Tine Plato Hansen Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Herlev

Læs mere

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved akut colonileus bør der, hvis muligt, foretages T-skanning med i.v. kontrast Behandling af colon ileus bør om muligt foregå i dagtiden og med deltagelse af kolorektalkirurg Der er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Dansk Patlgiselskabs Infrmatikudvalg Side 1 SNOMED-kdning af klrektalcancer prøver 1. Kdning af bipsier fra cln- g rectumslimhinden T-kde Der bør kdes specifikt fr slimhinden i det afsnit af cln, hvr tumren

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder

Laparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder 64 Laparoskopisk kirurgi Siden den første laparoskopiske colonresektion blev udført i 1991 er antallet af udførte procedurer steget rapidt. Midt i 1990 erne var der en vis tilbageholdenhed med proceduren

Læs mere

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr.

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr. ÆAA0Y5 kontrol med HPVtest pga tidl. uegnet, om 3 kontrol med HPVtest pga tidligere uegnet prøve, om 3 ÆAA0Z1 selvtest for humant papillomvirus selvtest for humant papillomvirus ÆAAX16 cytologisk kontrol

Læs mere

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt okkult blod. Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

KURSUS I OPERATIV KIRURGI

KURSUS I OPERATIV KIRURGI KURSUS I OPERATIV KIRURGI UROLOGI November 2001 Forord Den tidligere instruktion til den urologiske del af kurset i operativ teknik blev udarbejdet af professor, dr. med. Troels Munch Jørgensen, Urologisk

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser.

Tilstedeværelse af specialet patologisk anatomi og cytologi er imidlertid ikke påkrævet på matrikler med fælles akutmodtagelser. !!" # $ # %&$ Med akutplan for Region Midtjylland er det fastlagt, at der skal være fælles akutmodtagelser 5 steder i regionen på Regionshospitalet Horsens, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater Rekommandation Alle tarmresektater bør fotograferes D Makroskopiske fund bør beskrives standardiseret D Resektionsplanet bør vurderes i koloncancer resektater D Resektionsplanet bør vurderes i rektumcancer

Læs mere

Oversigt over mavetarmsystemet

Oversigt over mavetarmsystemet Oversigt over mavetarmsystemet Fordøjelsessystemet sørger for optagelse af livsnødvendige stoffer såsom næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m. Føden består af komplekse molekyler, der bliver bearbejdet

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forudsætningen for at kunne levere patoanatomisk diagnostik af kolorektalcancer tarmresektater og lokalresektater af en høj kvalitet, er en grundig og standardiseret makroskopisk undersøgelse af præparaterne.

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Mesorektal ekscision er standardproceduren ved operation for lokaliseret rectumcancer Tumorer lokaliseret 0-10 cm oppe bør behandles med total mesorektal ekscision, mens der ved højere

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

ESOPHAGUS OG GASTROINTESTINALKANAL T 62-69, s. 1

ESOPHAGUS OG GASTROINTESTINALKANAL T 62-69, s. 1 ESOPHAGUS OG GASTROINTESTINALKANAL T 62-69, s. 1 T 62 T 62000 T 62010 T 62050 T 62400 T 62910 T 62911 ESOPHAGUS Esophagus Esophagusslimhinde Tunica muscularis esophageae Periøsofagealt væv Esophagus og

Læs mere

Ordinær eksamen 2016

Ordinær eksamen 2016 Ordinær eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 08-06-2015 Tid:

Læs mere

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret

Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret November 2011 Disposition Historik Metode for produktion af CAR Cancerregistrering Automatiseret kodning Manuel kodning / Validering

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Februar 2016 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch

Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der

Læs mere

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.

Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. januar 2008 - kl. 14.00 19.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Oktober 2017 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere