Principper for økonomistyring for Frederikssund Kommune Retningslinier for bevillingsstyring, budgetopfølgning og økonomisk decentralisering

Transkript

1 Principper for økonomistyring for Frederikssund Kommune Retningslinier for bevillingsstyring, budgetopfølgning og økonomisk decentralisering 1. Generelt De generelle bevillingsregler fremgår af den kommunale styrelseslov samt Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem. Derudover er der i Frederikssund Kommune fastsat følgende regler for bevillingsstyring og økonomisk decentralisering. 2. Formål De overordnede målsætninger for det fastlagte bevillingsniveau samt regler for økonomiske decentralisering er fastsat med udgangspunkt i: Fleksibel økonomisk styring - sammenhæng mellem opgaveløsning og ressourceudnyttelse. Økonomisk ansvarlighed - lederniveauets motivation til styring og prioritering. 3. Bevillingsniveau Kompetencen til at afgive bevillinger er ved lov placeret hos Byrådet. Denne kompetence kan ikke uddelegeres, men byrådet kan, ved fastsættelse af bevillingsniveauet, overlade en række dispositioner og beslutninger om den nærmere fordeling af bevillinger til en bevillingsmodtager. Bevillingsmodtagerne er i dette regelsæt fastsat til at være de enkelte udvalg, dvs. at hvert udvalg af Byrådet tildeles en eller flere bevillinger. Udvalgene kan indenfor disse bevillinger foretage uddelegering af budgetansvaret til udvalgte institutioner og formål, som ligger under udvalgets område. De nærmere regler for denne økonomiske decentralisering er omtalt i afsnit 6. Udvalgene er ansvarlige for at overholde de af Byrådet afgivne bevillinger, og om fornødent søge tillægsbevillinger. Bevillinger afgives som nettobevillinger. Det vil sige, at bevillingsmodtagere har mulighed for at finansiere merudgifter med merindtægter, så længe den samlede nettobevilling overholdes. Bevillinger gives for ét år ad gangen. Budgetbeløb i overslagsår har alene planlægningsmæssig og informativ karakter, og der kan således ikke disponeres i sikker forventning om, at de beløb, som fremtræder her, vil være tilgængelige. Omplaceringer kan i løbet af året foretages indenfor de tildelte bevillinger, dog under hensyntagen til de forbehold, som måtte være anført i budgetbemærkningerne, eller i dette bilag Grundlæggende bevillingsopdeling Kommunens samlede økonomiske ramme kan opdeles på følgende overordnede kategorier, hvor der er taget udgangspunkt i KL s og Indenrigsministeriets definitioner: 1. Finansielle poster. 2. Forsyningsområdet (brugerfinansieret område drift og anlæg). 3. Anlægsudgifter (skattefinansieret område). 4. Driftsudgifter. 4.1 Service (f.eks. skoler, daginstitutioner og ældrepleje). 4.2 Overførsler (lovbundne udgifter, f.eks sygedagpenge, pension og kontanthjælp) Finansielle poster: De finansielle poster (hovedkonto 7 og 8) vedrører skatter, afgifter, tilskud og udligning, låneoptagelse, renter og afdrag samt øvrige finansforskydninger. De finansielle poster er fordelt på følgende bevillinger, hvorimellem der ikke kan ske omplacering: Renteindtægter Renteudgifter Tilskud og udligning, momsudligning Skatter låneoptagelse, afdrag på optagne lån, kurstab og kursgevinster Afdrag på udlån Øvrige finansforskydninger (excl. 8.32) Samtlige bevillinger under finansielle poster tilhører Økonomiudvalget. 1

2 Forsyningsområdet (drift og anlæg) Forsyningsområdet omfatter samtlige udgifter og indtægter (drift og anlæg) for det brugerfinansierede område. Med virkning fra 2009 omfatter det brugerfinansierede område kun tømnings- og affaldsordninger, idet det øvrige forsyningsområde (Spildevand og vandforsyning) er udskilt i et kommunalt forsyningsselskab. Der er fastsat følgende bevillingsniveau for det samlede forsyningsområde: Drift: Tømningsordninger (samlet nettoramme) Affaldshåndtering (samlet nettoramme) Anlæg: Netto anlægsbevilling pr. projekt. Omkring anlæg henvises endvidere til afsnit , som omhandler de særlige forhold, der skal iagttages omkring anlægsbevillinger Anlægsudgifter (skattefinansieret område) Omfatter samtlige kommunale anlægsprojekter på det skattefinansierede område. Anlægsbevillinger kan være ét- eller flerårige og vedrører de poster, som i den autoriserede kontoplan er tildelt "dranstværdien" 3. Det er en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der foreligger en anlægsbevilling, samt at der på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb. Selv om en anlægsbevilling er flerårig kan der i det enkelte regnskabsår kun afholdes udgifter til det pågældende anlægsarbejde, svarende til det i budgettet opførte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløb vil som hovedregel være optaget i investeringsoversigten under fagudvalget, som administrerer det pågældende driftsområde, som anlægget vedrører. Bevillingsmæssigt tilhører samtlige anlæg dog Byrådet, hvorfor ingen anlæg kan iværksættes uden Byrådet, efter indstilling fra fagudvalg og økonomiudvalg, har godkendt en frigivelse af det pågældende rådighedsbeløb. Frigivelsen kan enten ske i forbindelse med budgettets vedtagelse eller i løbet af budgetåret. For det skattefinansierede anlægsområde er fastsat følgende bevillingsniveau: Netto anlægsbevilling pr. projekt. Eventuelle afvigelser fra dette bevillingsniveau vil være fastsat i de specielle budgetbemærkninger Driftsudgifter (skattefinansieret område) Vedrører samtlige driftsudgifter, indtægter og refusioner på det skattefinansierede område, som er tildelt dranstværdien 1 eller 2. Bevillingsniveauet er fastsat med udgangspunkt i at skabe en bevillingsmæssig sammenhæng i de forskellige kommunale opgavetyper, hvilket er forsøgt opnået ved at opdele samtlige driftsudgifter i en række politikområder. De enkelte politikområder indeholder opgavebeslægtede udgiftsområder, som tilsammen udgør en samlet nettobevilling. Det enkelte fagudvalg har dermed mulighed for at flytte rundt på budgetmidler indenfor det enkelte politikområde, med henblik på en løbende optimering af den kommunale drift. Hver bevilling er dog underopdelt i 2 rammer, hvorimellem der ikke kan foretages omplaceringer: Serviceudgifter: (ramme med overførselsadgang) Eksempler på serviceudgifter kan være drift af skoler, daginstitutioner m.v. Overførselsudgifter (ramme uden overførselsadgang) Eksempler på overførselsudgifter kan være sygedagpenge, kontanthjælp m.v. Udgangspunktet for budgetrammerne er det af Byrådet vedtagne budget, med de heri anførte beløb og mængdemæssige forudsætninger. For en nærmere beskrivelse af hvad de enkelte bevillinger indeholder, henvises til de specielle budgetbemærkninger. De enkelte politikområder og deraf følgende bevillinger er nærmere beskrevet i afsnit

3 3.2 Politikområder: Det skattefinansierede driftsområde er inddelt i en række politikområder indenfor de enkelte fagudvalg. Hvert politikområde er opdelt i 2 nettobevillinger (serviceudgifter og overførselsudgifter), som beskrevet under 3.1. Økonomiudvalget Boligpolitik (S) Beredskab (S) Politisk organisation (S) Lønpuljer og tjenestemandspensioner (S) Udkontering af IT, løn, forsikringer m.v. (tværgående) (S) Kultur- og Fritidsudvalget Kultur og fritid (S) Social- og Ældreudvalget Social service (S/O) Servicecenter (S/O) Ældreområdet (S) Teknik- og Miljøudvalget Jordforsyning (S) Kommunale bygninger (S) Hovedvedligeholdelse (tværgående) (S) Veje og grønne områder Forsyning (S) Natur og Miljø (S) Opvækst- og Uddannelsesudvalget: Skole- og klubområdet (S/O) Dagpasning (S) Anbringelser og forebyggende foranstaltninger (S/O) Administration (S) Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sundhed og forebyggelse (S) Aktivitetsbestemt medfinansiering (S) Administration mv. (S) Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesindsats (S/O) Erhverv og turisme (S) Plan- og Udviklingsudvalget Kollektiv trafik (S) Betegnelser tilknyttet de enkelte bevillinger: S = Politikområdet omfatter én bevilling til serviceudgifter. O = Politikområdet omfatter én bevilling til overførselsudgifter. S/O = Politikområdet er opdelt i 2 bevillinger, opdelt på service- og overførselsudgifter. For en nærmere beskrivelse af, hvilke konkrete opgaver, de enkelte politikområder indeholder, henvises til budgettets specielle bemærkninger, samt detaljeret bevillingsspecifikation, som vedligeholdes af økonomiafdelingen. 4. Budgetopfølgning Bevillingsmodtagerne er i dette regelsæt fastsat til at være de enkelte udvalg, dvs. at hvert udvalg af Byrådet er tildelt en eller flere bevillinger. Udvalgene er ansvarlige for at overholde de af Byrådet afgivne bevillinger, og om fornødent søge tillægsbevillinger. For sikre at de afgivne bevillinger overholdes er der fastsat følgende overordnede regler for den løbende budgetopfølgning. 4.1 Faste opfølgninger Der skal foretages en løbende ledelsesinformation omkring forbrug m.v., samt 3. egentlige årlige budgetopfølgninger. Budgetopfølgningerne vedrører samtlige kommunale områder. Økonomiafdelingen udsender umiddelbart før skæringsdatoen for budgetopfølgningen en tidsplan til direktører og fagchefer. Økonomiafdelingen udarbejder rapporter for hvert fagudvalg til brug for opfølgningen. Fagcheferne har ansvaret for, at budgetopfølgningen igangsættes, og indhenter fornøden bistand fra økonomiafdelingen. Budgetopfølgning må kun indeholde ændrede budgetforudsætninger som for eksempel flere børn i daginstitutioner eller deciderede budgetfejl. Ønsker om nye tiltag må ikke medtages i budgetopfølgningen, men skal fremsendes særskilt til fagudvalgene. Opfølgningen foretages pr. fagudvalg og behandles ligeledes i de pågældende fagudvalg. Økonomiafdelingen koordinerer fagudvalgenes beslutninger og indstillinger, og udarbejder en fælles budgetopfølgning til Økonomudvalget og Byrådet. Når budgetopfølgningen har været behandlet i Byrådet indarbejdes eventuelle afledte tillægsbevillinger i økonomisystemet af økonomiafdelingen. 3

4 5. Tillægsbevillinger Byrådet har mulighed for i årets løb at meddele tillægsbevillinger. Tillægsbevillinger kan fremkomme som et resultat af de faste budgetopfølgninger omtalt i afsnit 4.1., eller via selvstændige dagsordenspunkter. Eventuelle ansøgninger om tillægsbevillinger indstilles via relevant fagudvalg til Økonomiudvalget og Byrådets endelige godkendelse. Som hovedregel må der ikke afholdes udgifter uden bevillingsmæssig dækning. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden Byrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Enhver tillægsbevillingsansøgning skal indeholde en angivelse af, hvorledes udgiften skal finansieres. Det enkelte fagudvalg bør tilstræbe at finde finansiering af et eventuelt merforbrug indenfor egen ramme, og kun undtagelsesvis indstille en finansiering via kassebeholdningen. Alle sager til politisk behandling skal påtegnes af økonomiafdelingen, med henblik på at sikre hvorvidt disse har afledte økonomiske konsekvenser. Såfremt tillægsbevillingen vedrører et anlæg er det en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der ligeledes afsættes og frigives et rådighedsbeløb jf. afsnit Økonomisk decentralisering Med henblik på at fremme den økonomiske ansvarlighed, samt udnytte de økonomiske ressourcer mest hensigtsmæssigt, er der fastsat følgende økonomiske decentraliseringsregler: Budgetansvarlige kan tildeles en netto-budgetramme, med mulighed for overførselsret mellem de enkelte budgetår, således at det f.eks. er muligt at spare op til større investeringer over flere år, og at uhensigtsmæssige økonomiske dispositioner i slutningen af et budgetår kan undgås. Som udgangspunkt kan der dog kun ske overførsel af serviceudgifter, som beskrevet under afsnit Den budgetansvarlige forvalter de tildelte ressourcer under hensyntagen til gældende lovgivning, overenskomster, aftaler samt øvrige politikker på området, og i overensstemmelse med de mål som Byråd og fagudvalg har besluttet. Den budgetansvarlige forventes at tilrettelægge sin økonomistyring på en sådan måde, at nettorammen ikke overskrides udover den tilladte grænse for underskud, jf. afsnittet 6.3. Såfremt den budgetansvarlige vurderer, at en tillægsbevilling er nødvendig, skal der hurtigst muligt rettes henvendelse til fagudvalget, som herefter vurderer hvorvidt ansøgning skal imødekommes, og om der evt. skal søges tillægsbevilling i Byrådet Rammefastsættelse Den økonomiske decentralisering omfatter som udgangspunkt samtlige konti, hvor det er vurderet, at den budgetansvarlige har mulighed for at påvirke forbruget. Budgetrammerne fastsættes for det enkelte år med udgangspunkt i det vedtagne budget med de heri anførte beløbs- og mængdemæssige forudsætninger. Økonomiafdelingen informerer de budgetansvarlige om, hvilken ramme der er gældende for det kommende budgetår. De nærmere regler for hvad rammen kan indeholde er omtalt i de følgende afsnit Nettobevillinger Den tildelte ramme opgøres netto, hvilket bevirker at såfremt den budgetansvarlige skaffer sig ikke budgetterede indtægter, kan disse medvirke til at udvide den økonomiske ramme. Det forudsættes at ekstraordinære indtægter er forenelige med virksomhedens status som kommunal virksomhed, og i overensstemmelse med Frederikssund Kommunes overordnede politik og praksis på området. Eksempler på alternative indtægter kan være: Salg af egne produkter. Salg af gammelt inventar. Salg af tjenesteydelser (undervisning m.v.). Arrangementer. Gebyrer og erstatninger. Sponsorindtægter. Arv, gaver og tilskud fra fonde og private. Udlejning af lokaler i kortere perioder. 4

5 Leje og leasing Den budgetansvarlige har mulighed for at indgå leje og leasingaftaler med finansiering indenfor den tildelte økonomiske ramme. Samtlige leje- og leasingaftaler skal dog godkendes af Økonomiudvalget. Aftaler fremsendes inden endelig indgåelse til økonomiafdelingen, som sørger for den videre politiske behandling. Økonomiudvalget kan vælge at uddelegere beslutningskompetencen til økonomiafdelingen, indenfor nogle nærmere fastsatte grænser. Den centrale godkendelsesprocedure skal bl.a. medvirke til, at der sikres et totalt overblik over samtlige indgåede aftaler, idet en sådan oversigt udgør et obligatorisk bilag i forbindelse med regnskabsafslutningen. Kommunen er desuden underlagt de af Indenrigsministeriet til en hver tid fastsatte regler om låntagning og meddelelse af garantier. Ovenstående bevirker bl.a. at der ikke kan indgås leje- og leasingaftaler om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v. uden kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. styrelseslovens 42, stk. 1. Derudover beskriver den kommunale lånebekendtgørelse, at indgåelse af sådanne aftaler er at sidestille med kommunal låntagning, hvilket betyder, at der skal foretages deponering af de lejede eller leasedes værdi Lønbudgettet Der findes 2 modeller, hvorunder den budgetansvarlige kan tildeles budgetansvaret for sine lønudgifter: Lønramme/kr.: Den budgetansvarlige tildeles en samlet lønramme i kr. Lønramme/timer: Den budgetansvarlige tildeles en samlet normering, opgjort i timer. For begge tildelingsmodeller gælder, at den budgetansvarlige som hovedregel skal opfylde de eventuelle målsætninger som er fastsat de specielle bemærkninger. Eksempler herpå kan være minimumsnormeringer og fordelingen mellem uddannet og ikke uddannet personale. Frigjorte lønmidler kan benyttes til engangstillæg, ekstravikarer, overarbejde eller øvrige driftsudgifter m.v. Forhandling m.v. Uanset valg af lønmodel er den budgetansvarlige forpligtet til at sikre sig, at eventuelle nyansættelser, forhandling af tillæg m.v., sker i overensstemmelse med de centralt fastsatte regler. Sådanne aftaler skal derfor, inden endelig godkendelse, afstemmes med det pågældende områdes fagchef eller løn- og forhandlingsenheden. Vikarbudget: Vikarudgifter ved korttidsfravær (under 3 uger) er som udgangspunkt budgetlagt på de decentrale områder med et antal vikartimer, en andel af den faste normering eller lignende. På områder, hvor vikarudgifter i.f.m. barsler, langtidssygdom (udover 3 uger) m.v., er afsat som fælles puljebeløb, vil det enkelte område blive kompenseret for deres faktiske udgifter hertil. Der pågår et analysearbejde med henblik på at få klarlagt, hvorledes disse centrale puljer fremadrettet skal håndteres. Så snart dette analyse arbejde er afsluttet, vil konsekvenserne heraf blive indarbejdet i dette bilag. Hvilken styringsform benyttes: Som hovedregel er de enkelte kommunale områder underlagt følgende styringsmodel for deres lønbudget: Område: Lønramme/kr. Lønramme/timer Det tekniske område Skoleområdet Børneområdet Ældreområdet Kultur, fritid og øvrige områder Administationen Demografi I budgettet indregnes på udvalgte områder en demografiregulering, som sikrer, at der ved ændringer i antallet af borgere i en bestemt aldersgruppe, kan ske en fastholdelse af det politisk vedtagne serviceniveau. Demografireguleringen kan være såvel positiv som negativ. Reguleringen fortages med udgangspunkt i en række fastsatte nøgletal for de berørte områder samt den senest vedtagne befolkningsprognose. For en nærmere beskrivelse af demografimodellen, samt hvilke kommunale udgiftsområder denne omfatter, henvises til notat vedr. demografimodellen. 5

6 Løbende tilpasning: De budgetterede demografimidler vil første gang blive reguleret i forbindelse med årets første budgetopfølgning, og der vil senest ved regnskabsafslutningen blive foretages en endelig afregning, som kan indgå i overførselssagen for det pågældende år. Centrale puljer til nærmere fordeling: Demografimidlerne budgetteres på centrale puljer, og det er budgetafdelingens ansvar, at demografimidler løbende udmøntes på de underliggende bevillinger, og dermed indgår i de decentraliserede budgetter Undtagelser Der er en række udgiftsområder, som ikke er omfattet af den økonomiske decentralisering, eller skal behandles på en særlig måde, i forbindelse med opgørelsen af årets resultat: 1. Andel fællesudgifter: Andel af IT, løn, forsikringer. m.v. (tværgående grp. 225), som benyttes til udkontering af fælles administrative udgifter fra 6.51 til berørte områder. 2. Forsikringer arbejdsskadeområdet: Forsikringer til udmøntning (tværgående sted ), som benyttes til budgettering af forsikringshenlæggelser grundet selvforsikring på arbejdsskadeområdet. 3. Hovedvedligeholdelse: Hovedvedligeholdelse (grp ), som benyttes til afholdelse af udgifter til større renoveringsopgaver. 4. Øvrige ejendomskonti: Gr : Forsikringer (erstatninger) Gr : Skatter og afgifter Gr : El Gr : Varme Gr : Vand Gr : Renovation Ad. 1+2: For andel af fællesudgifter samt forsikringer på arbejdsskadeområdet gælder, at samtlige posteringer foretages centralt, hvorfor samtlige budgetterede udgifter udgør 2 tværgående bevillinger, tilhørende Økonomiudvalget. Bevillingerne indgår derfor ikke i de decentraliserede budgetrammer. Ad. 3: For hovedvedligeholdelse gælder, at samtlige bevillingsdispositioner og posteringer foretages centralt af afdelingen for byggeri og kommunale ejendomme. Den samlede bevilling tilhører Teknik- og Miljøudvalget. Bevillingerne indgår ikke i de decentraliserede budgetrammer, men der foretages en samlet opgørelse, og evt. overførsel af et samlet over-/underskud til nyt regnskabsår. Ad. 4: Energikontiene indgår ikke i de decentraliserede bevillingsrammer. Dette forventes dog at ske, så snart der er etableret en systematisk registrering af faktisk forbrug, beregnet idealforbrug m.v., for dermed at kunne foretage en retvisende opgørelse af et eventuelt over/underskud i det enkelte regnskabsår. Kontiene og indgår ikke i de decentraliserede budgetrammer, idet disse endnu ikke er budgetlagt retvisende, hvilket forventes at ske til budget Løbende tilpasninger af rammen Der vil i specifikke situationer være behov for at justere den tildelte budgetramme i løbet af budgetåret Lønbudgettet På udvalgte områder vil der i løbet af budgetåret, eller i forbindelse med regnskabsafslutningen, ske en korrektion af de tildelte lønmidler. Korrektionerne skyldes ændrede budgetforudsætninger. På eksempelvis børneområdet vil de tildelte normeringer blive reguleret i forhold til det faktiske antal indskrevne børn i den enkelte institution. En yderligere årsag kan være centralt budgetlagte lønpuljer, som i takt med at disse udmøntes, omplaceres til de relevante områder. De enkelte ordninger vil være nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger Demografi Som hovedregel foretages der en foreløbig efterregulering af de budgetterede demografimidler i forbindelse med årets første budgetopfølgning. Derudover foretages der reguleringer såfremt forudsætningerne i løbet af året ændrer sig væsentligt, og senest i forbindelse med regnskabsafslutningen vil der blive foretaget en endelig opgørelse. For en nærmere beskrivelse henvises til afsnit

7 Øvrige korrektioner Det vurderes i forbindelse med årets 3 faste budgetopfølgninger, hvorvidt der skal foretages korrektioner til de decentraliserede budgetrammer Omplaceringer Den budgetansvarlige kan i løbet af året foretage budgetomplaceringer indenfor de konti, som er omfattet af den økonomiske decentralisering, dog under betingelse af de forbehold, der måtte være anført i de specielle budgetbemærkninger eller dette bilag. Eventuelle omplaceringer skal foretages under hensyntagen til det fastsatte bevillingsniveau. Omplaceringer mellem 2 bevillinger, også selvom disse er udgiftsneutrale, er at betragte som en tillægsbevilling, og kræver derfor en godkendelse Byrådet, jf. afsnit Rammeopgørelse Kontoplanen er forsøgt opdelt på en sådan måde, at konti, der er omfattet af en budgetramme med overførselsadgang, umiddelbart kan opgøres i forbindelse med regnskabsafslutningen. Der er ingen øvre grænse for hvad der kan overføres af overskud, hvorimod der maximalt kan overføres et underskud svarende til 2% af den samlede nettoramme. De endelige overførselsbeløb opgøres af økonomiafdelingen, og indstilles af direktøren via relevant fagudvalg til Økonomiudvalget og Byrådets endelige godkendelse. Der vil i forbindelse med rammeopgørelsen blive taget højde for de forhold, som er nævnt i afsnit til Lønbudgetttet Der findes som omtalt i afsnit to modeller, hvorunder den budgetansvarlige kan tildeles budgetansvaret for sine lønudgifter. Før der foretages en opgørelse sikres det, at området er tildelt den korrekte normering/bevilling, samt at området har levet op til bevillingens forudsætninger. Lønramme/kr.: Eventuelle over-/underskud overføres til næste år, svarende til det opgjorte mindre-/merforbrug i kr.. Lønramme/timer: Eventuelle over/underskud overføres til næste år, svarende til det budgetafvigende antal timer samt en tilhørende lønudgift. Lønudgiften beregnes ved at gange mindre-/merforbruget i timer med en gennemsnitsløn for området. Vikarbudgettet: Der gælder specielle forhold for barselsvikarer, langtidssyge mv., idet disse finansieres af centralt afsatte puljer. Der pågår et analysearbejde, med henblik på at afklare, hvorledes disse puljer fremadrettet skal håndteres. Så snart dette analyse arbejde er afsluttet, vil konsekvenserne heraf blive indarbejdet i dette bilag Demografi Der henvises til afsnit Individuel vurdering For at der kan ske overførsel af et uforbrugt budgetbeløb, må det forudsættes, at de politisk fastsatte målsætninger, standarder og aftaler er efterlevet, samt at gældende procedurer og regler i henhold til lovgivningen er overholdt. Fagdirektøren kan til brug for indstillingen forlange en nærmere redegørelse fra den enkelte budgetansvarlige for, hvorledes eventuelle besparelser/overskud er opstået, samt hvad et eventuelt overførselsbeløb forventes anvendt til. Såfremt en budgetansvarlig utilsigtet har oparbejdet et underskud på mere end de tilladte 2%, skal underskuddet udover 2% som hovedregel afvikles i det efterfølgende budgetår, og den budgetansvarlige skal udarbejde en skriftlig plan for hvorledes dette vil ske Politisk behandling Den samlede overførselssag behandles politisk i april eller maj måned, sammen med regnskabet. De samlede overførsler vil blive behandlet som tillægsbevillinger, og resultatet vil blive indberettet til økonomisystemet, så det kan aflæses umiddelbart efter den politiske behandling. 7