Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - uddannelse - ej medhold

Transkript

1 KEN nr 9486 af 23/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - uddannelse - ej medhold J.nr En mand anmodede om genoptagelse af en sag, hvor han ikke havde fået medhold i en klage over påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelsen den 7. november 2018 i sag nr Da nævnet den 7. november 2018 traf afgørelse i sagen var nævnet bekendt med de oplysninger, som manden henviste til i anmodningen om genoptagelse. Der var ikke fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der forelå heller ikke i øvrigt særlige grund, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages. Nævnet afviste derfor at genoptage sagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand. Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager indbragte den 2. marts 2018 en klage for Ligebehandlingsnævnet. Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager, som var under uddannelse til fængselsbetjent, blev afskediget. Ligebehandlingsnævnet traf den 7. november 2018 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Nævnet fastslog endvidere, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at for 1

2 mode, at han havde været udsat for indirekte forskelsbehandling, idet indklagede stillede sprogkrav på uddannelsen. Nævnet vurderede, at kravet om sprogkundskaber som et blandt flere momenter i bedømmelsen af, om klager kunne forsætte i sit uddannelsesbeløb, var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige. Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion: Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling også gælder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed i forhold til erhvervsuddannelse og erhvervsmæssig videreuddannelse. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede driver uddannelsesvirksomhed, der falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager blev afskediget fra sit uddannelsesforløb blandt andet med henvisning til sine danskkundskaber. Klager blev således ikke afskediget på grund af sin etniske oprindelse. Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling. Klager har derimod påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for indirekte forskelsbehandling. Det er i forarbejderne til forskelsbehandlingsloven anført, at der kan foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver stiller uforholdsmæssigt høje krav til sproglige kvalifikationer, og at det beror på en konkret vurdering, hvornår og i hvilke situationer det er rimeligt at stille krav om, at den pågældende lønmodtager taler flydende og fejlfrit dansk. 2

3 Under hensyn til de arbejdsopgaver, en fængselsbetjent skal varetage, vurderer nævnet, at de sprogkrav, som indklagede stiller, er sagligt begrundet. Kravet til elevernes sproglige kompetencer er begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn i Kriminalforsorgens institutioner. Ligeledes er de begrundet i, at det er afgørende for indsatte og medarbejderes retssikkerhed, at der foreligger korrekt gengivelse af magtanvendelsesepisoder og disciplinære sager mod indsatte. Indklagede forsøger efter det oplyste at afhjælpe sproglige vanskeligheder med specialundervisning, i det omfang det er vurderingen, at få timers specialundervisning ved siden af uddannelsen er tilstrækkeligt til at opnå det relevante sproglige niveau. Det er således nævnets vurdering, at kravet om sprogkundskaber som et blandt flere momenter i bedømmelsen af, om klager kunne forsætte i sit uddannelsesforløb, var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Klager anmodede den 8. april 2019 om genoptagelse af sagen. Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse. Klagerens bemærkninger Klager har anmodet om, at sagen genoptages. Klager er uenig i nævnets afgørelse. Det undrer klager, at det er lovligt for indklagede at behandle deres studerende på denne dybt diskriminerende og grove måde uden konsekvenser. Det finder klager dybt bekymrende og alarmerende. Klager fastholder, at han ikke er blevet behandlet på lige fod som sine medstuderende alene på grund af sin etniske oprindelse. Klager deltog i et frivilligt kursusforløb i dansk. Dette var et kursus, som kun få af klagers medstuderende havde været igennem. Kurset kørte sideløbende med uddannelsen. Det var et tilbud, som de studerende kunne benytte sig af. Alligevel dannede en test fra dette forløb rammen for klagers uegnethed og endelige opsigelse. Der er tale om klar forskelsbehandling, idet klager er blevet stillet ringere end sine medstuderende. Det var ikke et obligatorisk kursus, og det var ikke adgangsgivende for det videre uddannelsesforløb. Det er meget misvisende, at underviseren oplyste de studerende om, at hun havde tavshedspligt omkring de individuelle kompetencer, idet dette ikke var tilfældet. I klagers tilfælde blev en test fra kurset anvendt i forbindelse med opsigelsessamtalen. Testen dannede dermed grundlag for opsigelsen, som havde det været en eksamenstest. Fokus var rettet mod klagers sproglige kvalifikationer. 3

4 Klager kontaktede ansættelsesstedet og blev her mødt med racistiske udmeldinger om, at han ligner en af dem, som er født i Danmark, men som ikke taler rigtig dansk. Klager har aldrig fået en officiel undskyldning for denne udmelding. Ansættelsesstedet begrundede således klagers opsigelse i hans etnicitet. Klagers adfærd har ligeledes været omdrejningspunkt i opsigelsen. Indklagede har fremlagt flere postulater omkring klager, men disse er ikke blevet bevist. Indklagede er kommet med falske eksempler på klagers adfærd. Indklagede siger, at klager taler for højt og er for involverende. Det opfatter klager som indirekte forskelsbehandling og chikane, idet indklagede mener, at klager opfører sig anderledes end sine medstuderende. Klager blev udpeget af mængden af en lærer. Læreren sagde, at vedkommende ville holde øje med klager. Læren skabte hermed et dårligt og tilmed truende miljø, hvor klager blev behandlet anderledes end sine danske medstuderende. Indklagede har i forbindelse med sagen ved Ligebehandlingsnævnet brugt en som eksempel på, at klager udtrykker sig uforståeligt på skrift. Klager er forbavset over, at en om private anliggender bliver blandet ind i studieforløbet og er med til at afgøre hans egnethed. Klager er rystet over, at forløbet bliver så personligt, og han bliver overrumplet af disse påstande, som intet har med hans kvalifikationer som fremtidig fængselsbetjent at gøre. Klager har flere gange fået at vide, at han udtrykker sig uforståeligt på skrift. Disse mennesker, som siger dette, er de selvsamme mennesker, som ansatte klager. Klager har fået at vide, at han burde gå til danskundervisning på fuld tid for at lære at gøre sig forståelig på skrift. Klager er også blevet opfordret til at lære sprogets struktur og dermed skabe sig forståelse for det danske sprog. Klager har fået at vide, at hans rapporter er på et så dårligt sprogligt niveau, at disse ikke er forståelige. Klager ved, at dette ikke er tilfældet. Klager har boet i Danmark i 20 år. Klager bliver krænket over disse udmeldinger, da han ved, at det ikke er sandt. Ingen af klagers medstuderende har været igennem et lignende forløb. Klager er blevet udpeget af mængden på baggrund af sin etnicitet. De kriterier, der er blevet opstillet for klager med henblik på, at han kan gennemføre uddannelsen, har stillet ham ringere, fordi han ikke er etnisk dansker. Kravene til klager har været urimelige høje. Indklagede har krænket klagers værdighed som person. Det påvirker stadig klager psykisk. Indklagede giver studerende falske forhåbninger ved først at ansætte dem for efterfølgende at kassere dem. Klager har opfyldt de krav, som indklagede stillede i forbindelse med ansættelsen. Klager har blandt andet gennemført to online tests, to interviews og et kompetenceafklaringsforløb ved VUC. Klager er klar over, at sikkerhedskravene skal være på plads i forhold til de indsatte og medarbejdernes sikkerhed. Klager var imidlertid ikke den eneste af anden etnisk oprindelse. At klager laver et par kommafejl, kan ikke bringe sikkerheden i fare. 4

5 Klager var den eneste, der blev testet i sine danskkvalifikationer på et urimeligt niveau, som kun en etnisk dansker med højere uddannelse ville kunne mestre. Indklagede nævnte ikke mulighed for støtte til at skrive rapporterne. Der er mange ansatte, som får hjælp til rapportskrivning af juridiske medarbejdere. Rapportdelen er derfor ikke altafgørende for jobbet som fængselsbetjent. Der findes andre former for hjælpemidler til denne opgave. Det er derimod vigtigt at kunne klare presset i et psykisk hårdt miljø, hvor mange bliver sygemeldt på grund af trusler etc. Klager fastholder derfor sin klage. Han kan på ingen måde relatere til Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Klager mener, at klagen bør være skelsættende i forhold til, hvordan indklagede bør håndtere fremtidige studerende af anden etnisk oprindelse. Hvis indklagede stiller andre krav til studerende med anden etnisk oprindelse end til etniske danskere, er der tale om udelukkelse af personer af anden etnisk oprindelse, da disse ikke vil kunne opfylde disse krav. Det vil næppe gavne de danske fængsler, at personalet kun består af etniske danskere, da en stor del af de indsatte er personer med anden etnisk oprindelse. Den primære opgave for fængselsbetjenten er at skabe relationer til de indsatte og hjælpe dem ud i samfundet igen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor. En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Da nævnet den 7. november 2018 traf afgørelse i sagen, var nævnet bekendt med de oplysninger, som klager har henvist til i anmodningen om genoptagelse. Nævnet vurderede ved afgørelsen, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling. Nævnet vurderede endvidere, at de sprogkrav, som indklagede stillede, var objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige. Der er ikke fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages. Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet 5

6 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence 6, stk. 3, om formandsafgørelser 9, stk. 1, om klagebehandling 10, om genoptagelse 12, stk. 1, om klagebehandling < > 6