MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Retsudvalget MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (KOM(2010)0539 C7-0294/ /0267(COD) I henhold til artikel 6 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet kan de nationale parlamenter senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt sende formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor de mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ifølge Europa-Parlamentets forretningsorden er det Retsudvalget, der er kompetent med hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet. Vedlagt fremsendes en begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om det ovennævnte forslag til orientering. CM\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PE v /5 CM\ doc

3 BESLUTNING vedtaget af Sejmen i Republikken Polen af 25. november 2010 om en begrundet udtalelse om manglende overensstemmelse med nærhedsprincippet i Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (KOM(2010)0534) Sejmen i Republikken Polen konstaterer efter at have behandlet forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (KOM(2010)0534), at det ikke er foreneligt med nærhedsprincippet, jf. EU-traktatens (TEU) artikel 5, stk. 3. Forslaget er i strid med nærhedsprincippet som følge af indholdet af de foreslåede bestemmelser. Der findes desuden ingen begrundelse for projektets forenelighed med dette princip. 1. Sejmen deler ikke Kommissionens synspunkt om, at det eneste formål med den foreslåede forordning er at tilpasse den til kravene i Lissabontraktaten. Dens bestemmelser vil bemyndige Kommissionen til at træffe foranstaltninger på områder, der i øjeblikket ikke eller kun delvist er reguleret på EU-niveau. Efter Sejmens opfattelse er det ikke muligt at konstatere, at medlemsstaterne ikke kan opfylde målene i forslaget til forordning i tilstrækkelig grad, eller at de opfyldes bedre på EU-plan som følge af omfanget eller virkningerne af de foreslåede foranstaltninger. Kriterierne for overholdelse af nærhedsprincippet er derfor ikke overholdt. Kriterierne vedrører behov, hvor EU skal træffe foranstaltninger i stedet for medlemsstaterne. 2. Sejmen udtrykker forbehold mod at tildele nye beføjelser til Kommissionen, jf. dokument KOM(2010)0539. Sejmen mener for det første, at artikel 45a, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009, er uforenelig med nærhedsprincippet. Det fremgår af artiklen, at Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter vil vedtage bestemmelser om definitionen på begreberne "arv" og "forskud på arv". Det skal bemærkes, at EU ikke har kompetence til at CM\ doc 3/5 PE v01-00

4 regulere den materielle arveret i medlemsstaterne, men kun - inden for rammerne af det retlige samarbejde i civile sager (artikel 81 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, TEUF) - at harmonisere reglerne for lovvalg, retlig kompetence og effektiv fuldbyrdelse af udenlandske domme. Der er i øjeblikket ingen grund til at overføre medlemsstaternes enekompetence til Kommissionen, jf. artikel 290 i TEUF. Et tilsvarende problem findes for det andet i forhold til en række ændrede eller tilføjede artikler i forordning (EF) nr. 73/2009, nemlig artikel 6, stk. 3 og 4, artikel 12, stk. 5, artikel 45, stk. 1, litra b), artikel 45a, stk. 1, litra a), artikel 54a og artikel 62a. Denne opremsning af bestemmelser, som Sejmen opfatter som uforenelige med nærhedsprincippet, er på ingen måde udtømmende. 3. Sejmen er også betænkelig ved, at der ikke er angivet kriterier for fastsættelse af, om et givent område reguleres ved hjælp af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. De nationale parlamenter får ikke mulighed for at kontrollere, om nærhedsprincippet opfyldes i de akter, som Kommissionen udsteder i henhold til forordningen, da akterne ikke udgør retsakter (artikel 289, stk. 3, i TEUF). De kompetencer, der overføres til Kommissionen på grundlag af forslaget til forordning, bør således underkastes en særlig kontrol, for så vidt angår overholdelse af nærhedsprincippet, med henblik på at udelukke fremtidige skønsmæssige foranstaltninger fra Kommissionens side. For så vidt angår delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF), mener Sejmen, at omfanget af kommissoriet, der giver Kommissionen beføjelse til at udstede delegerede retsakter, er for stort. På grundlag af forslaget til forordning vil Kommissionen få beføjelse til at supplere eller ændre foranstaltninger truffet af EU-lovgiverne, nemlig Rådet og Europa- Parlamentet. Sejmen vurderer derfor, at omfanget af de delegerede beføjelser til Kommissionen skal underkastes en restriktiv fortolkning. Beføjelserne skal defineres på en klar, præcis og detaljeret måde, og der skal fastlægges grænser, som de vedtagne akter ikke må overskride. Mange bestemmelser i forslaget til forordning giver imidlertid Kommissionen beføjelse til at vedtage "særlige betingelser" og "detaljerede regler" vedrørende de behandlede områder inden for en uspecificeret tidsramme. Som følge af den vide fortolkning af kommissoriet og den manglende begrundelse herfor bemærker Sejmen, at Kommissionen vil kunne udstede delegerede retsakter på områder, der er vigtige for forskellige felter. Artikel 291 i TEUF slår til gengæld fast, at Kommissionens gennemførelsesbeføjelser skal kontrolleres af medlemsstaterne i henhold til de bestemmelser, som Europa-Parlamentet og Rådet tidligere har vedtaget. Sådanne bestemmelser er ikke blevet vedtaget. Sejmen finder det uacceptabelt, at Kommissionen i henhold til forordningen får beføjelse til at udstede PE v /5 CM\ doc

5 gennemførelsesretsakter, når medlemsstaternes kontrol hermed fortsat ikke er defineret. Sejmen er af den opfattelse, at forslaget til forordning er i strid med nærhedsprincippet. Kommissionens kompetence til at udstede delegerede retsakter er ikke præcist defineret, og det samme gælder for medlemsstaternes kontrol med de vedtagne gennemførelsesretsakter. Det medfører, at Kommissionen kan træffe regulerende foranstaltninger, selv om deres mål kan opfyldes tilstrækkeligt på nationalt plan. 4. Sejmen bemærker endvidere, at Kommissionen er af den opfattelse, at forslaget til forordning er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen begrunder dog ikke denne tese, hvormed den handler i modstrid med artikel 5 i protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Ifølge Domstolens faste retspraksis skal EU's retsakter begrundes, så det tydeligt fremgår, hvorfor EU-institutionerne har udstedt dem. Det skal desuden være muligt at kontrollere retsakternes lovlighed i det lange løb. Kommissionen skal derfor anføre, i hvilket omfang medlemsstaternes beføjelser begrænses, hvormed deres frie råderum også begrænses. Eftersom forslaget til forordning ikke indeholder nogen begrundelse for dets forenelighed med nærhedsprincippet, har Sejmen, der som nationalt parlament udøver kontrol på dette område, ikke mulighed for at bedømme Kommissionens argumenter for, at forslaget er foreneligt med dette princip. CM\ doc 5/5 PE v01-00