Julemandens arv. Kapitel 2

Transkript

1 Kapitel 2 Johnny blev sidende lidt ved det gamle skrivebord og grundede lidt over den lidt bizarre opgave han havde fået. Det var positivt at økonomien var reddet, men han var lidt i tvivl om hvordan han skulle forholde sig til opgaven. Well, tænkte Johnny, der er vel ikke andet at gøre end at starte fra en ende af som sædvanlig. Han rejste sig, stak hænderne i lommerne, og gik langsom over til vinduet der var dækket af de gamle træ persienner. Han løftede en af trælamellerne og kiggede ud. Det var begyndt at sne igen. Ikke som dagen før, med små skarpe snefnug der skar i ansigtet i den bidende vind, men store tunge langsomme snefnug der dalede ned mod jorden som var de en hær af faldskærmssoldater der var kastet ned over London for at indtage byen. Og indtog byen, det gjorde de. Der lå allerede et rimeligt tykt lag sne overalt der fik byens gader til at ligne et af de fotografier fra Moskva hans far havde vist ham da han var dreng. Faren havde arbejdet ved den engelske ambassade i Moskva, så Johnny havde tilbragt sine første 6 leveår i Moskva, og kendte kun alt for godt kulde og sne. Han skuttede sig ved tanken om at påbegynde et efterforskningsarbejde i denne kulde, men der var ikke noget at gøre. Det var bare at komme i gang. Han gik med beslutsomme skridt ud til Doris i forkontoret. Hun havde på vanlig vis udarbejdet et klientkort med de vigtigste informationer. Tak, Doris. Jeg går i gang med det samme. Hvad fik vi i forskud? Han havde helt glemt at fortælle Fru Severinsen at han skulle have et forskud på minimum 500 pund før han kunne gå i gang med arbejdet. Vi fik nok, sagde Doris med et lumsk smil. Her er 500 pund til arbejdskapital og udlæg. Jeg sætter resten ind på bankkontoen. Resten? sagde Johnny? julehistorier.dk Side 5

2 Ja, før jeg fik fortalt Fru Severinsen om betaling af forskud, havde hun givet mig pund i hånden. Johnny tabte kæben pund?? Det gik op for Johnny at der måtte være noget Fru Severinsen ikke havde fortalt. Ingen betalte pund i forskud for en almindelig sag om en forsvunden person. Johnny følte den særlige kriblen i hovedbunden han fik når noget stort var i gære, og forventningens spænding slog ind. Han læste klientkortet og så at navnet på det selskab der havde hyret Hr. Severinsen til at være julemand hed Parker and Sons Ltd. og lå ikke så langt derfra på The Strand, den gamle handelsgade. Johnny tog sin varme vinterfrakke frem fra det lille kosteskab bagerst i kontoret. Den gamle frakke trængte til at blive skiftet, men der var noget trygt ved den gamle vinterfrakke, syntes Johnny. Den havde været med på mange eventyr, og havde ofte reddet ham fra både kulde og hårde slag mod mellemgulvet, hvor den var ekstra foret. Jeg besøger selskabet der har hyret Hr. Severinsen. Du ringer bare på mobilen hvis det er noget, Doris. Doris nikkede mens hun koncentrerede sig om computerskærmen. Han forsøgte at lyde rolig som sædvanlig, men sandheden var at han ikke kunne vente med at komme afsted. Han gik ud på den gamle opgang som havde set sine bedre dage. Dens prægtige træudskæringer var hakkede og slidte, men der var stadig masser af charme over den gamle bygning, syntes Johnny. Det var sådan, rigtigt britisk, tænkte han. Det var lige før han fik lyst til at iføre sig en bowlerhat han havde gemt fra sin Far, men han syntes alligevel det ville være at gå for langt. Da han åbnede døren ud til gaden blev han forbløffet som altid når det rigtigt sneede. Den almindelige baggrundslarm fra Londons gader var dæmpet meget ned julehistorier.dk Side 6

3 af de mange tunge snefnug i luften. Han lukkede øjnene og nød de dæmpede lyde af busser og biler som normalt altid dominerede lydbilledet i gaderne. Vidunderligt, tænkte han, og begyndte den raske gåtur ned mod The Strand. Han elskede at gå i Londons gader. Han havde for mange år siden været i København, og han var forbløffet over hvor svært det var at komme frem i gaderne, selvom der var langt færre fodgængere. Det var som om at alle bare ville frem uden hensyn til andre. Her i London gav folk plads til hinanden, så selvom gaderne var fyldte, kunne man bevæge sig frit uden at blive skubbet til. Vi er stadig Europas mest civiliserede folkefærd, bildte han sig selv ind, selvom han inderst inde godt vidste at der var stor forskel på London og på de mindre byer ude i provinsen. Alt uden for London var provins i Johnny øjne. The Strand nummer 15. Parker and Sons Ltd. stod der med smukt svungne bogstaver på det flotte malede træskilt som matte være mindst 100 år gammelt. Det var en flot facade med små vinduer i rigtige trærammer. En skobutik. En SKO butik, tænkte Johnny. Det havde han ikke ventet. Men der var gjort usædvanligt meget ud af Juleudsmykningen, det måtte han erkende. Det måtte være et sted hvor de var RIGTIG glade for julemånederne, tænkte Johnny. Han åbnede døren ind til butikken og en klassisk klædt engelsk ekspedient kom han i møde med smil på læberne og med en gestikulering der bød ham indenfor. Goddag den Herre sagde ekspedienten. Er Herren på udkik efter et par nye vinterstøvler?. Johnny lagde mærke til at ekspedienten havde kastet et hurtigt blik ned på Johnnys fodtøj, og øjensynligt vurderet, at det var der brug for. Næ, nej tak, ikke i dag svarede Johnny. Jeg er her i et lidt andet ærinde. Jeg er privatdetektiv Johnny Branzoo, og jeg leder efter Christian Severinsen som skulle arbejde her som Julemand. Johnny viste sin legitimation frem som ekspedienten grundigt studerede. Ekspedienten rynkede brynene, rakte legitimationen tilbage til Johnny og sagde lidt bekymret: Ja, ham har vi ikke set i et par uger efterhånden. Det er en underlig julehistorier.dk Side 7

4 historie. Vi gør altid vort bedste for at vores traditionelle julemand i butikken skal være så autentisk som muligt, så i år havde vi hyret et selskab i Holland, Santa Speciality, som har speciale i påklædning af julemænd. Hr. Severinsen havde imidlertid selv en julemandsdragt med da han ankom. Konsulenten fra det Hollandske selskab virkede lidt underlig da han så Hr. Severinsens dragt, men efter lidt snak frem og tilbage blev Hr. Severinsen og konsulenten enig om en af de dragter som konsulenten havde med. Hr. Severinsen skiftede med det samme for at prøve den nye dragt, og pakkede sin egen dragt ned i en pose jeg gav ham. Konsulenten inviterede Hr. Severinsen ud på en pub i nærheden da det blev frokosttid, og siden da har jeg hverken set noget til Hr. Severinsen eller til konsulenten. Ved De hvilken pub det drejede sig om? spurgte Johnny henkastet. Ja, jeg henviste dem til The Old Greyhound lidt længere nede ad gaden. Tak for Deres tid svarede Johnny høfligt og forlod hurtigt butikken. Han tog mobiltelefonen frem og ringede til Doris. Hej Doris. Kan jeg ikke lige få dig til at tjekke et selskab der hedder Santa Speciality fra Holland. Hvor gammelt er det, hvordan er deres økonomi, hvad er deres adresse, du ved, det sædvanlige, og så ringe tilbage til mig når du har informationerne. OK Johnny, jeg ringer tilbage om lidt. Johnny forsøgte at afbryde forbindelse ved at ramme den meget lille knap der var udformet som et gammeldags telefonrør i rød farve, men før han fik fumlet sig frem til det havde Doris afbrudt forbindelsen. Irriterende mobiltelefon, tænkte Johnny. Han kunne slet ikke forestille sig hvordan det måtte være at betjene den iført tykke vinterhandsker. Johnny bevægede sig ned ad gaden. The Old Greyhound. Der var den. Han skubbede til døren der knirkende gik op. Indenfor fandt han en meget gammel pub hvor alt var lavet i tungt træ. Stamgæsternes ølkrus stod på en lang række oppe over bardisken, og en håndfuld gæster var allerede i gang med at nyde dagens første pint. Han gik julehistorier.dk Side 8

5 op til bartenderen som tørrede disken af med at gammelt viskestykke. Bartenderen så op og spurgte En pint, Sir? Ja tak, den lokale, tak.. Et anderkendende nik fra bartenderen fortalte Johnny at han havde truffet det rigtige valg. Det gjaldt om at gøre sig afholdt hvis man skulle have informationer, det vidste Johnny kun alt for godt. Bartenderen satte den velskænkede pint foran Johnny som løftede glasset og tog en stor lang første mundfuld af glasset. Johnny lukkede øjnene og mærkede den helt særlige følelse det giver når man efter en lidt for hård aften får dagens første pint. Det lettede. Kroppen havde på kun en enkelt aften vænnet sig til alkohol, og den havde haft det dårligt hele morgenen, indtil reparations pint en blev indtaget. Johnny sagde til sig selv at han måtte huske ikke at drikke så meget Whisky en anden gang. Du, Andrew. Johnny havde set bartenderens skilt på vesten hvor navnet Andrew stod med gamle bogstaver. Bartenderen kiggede nysgerrigt på Johnny. Jeg leder efter min ven, Christian Severinsen, som vi ikke har kunnet finde i et par uger. Hans sidste opholdssted skulle have været her d. 1. december ved frokosttid. Du skulle vel aldrig have lagt mærke til en mand i julemandsdragt som kom herind sammen med en almindeligt klædt person? Bartenderen lagde hovedet lidt på skrå, og Johnny kunne se at han overvejede om han kunne komme i problemer ved at svare på spørgsmålet. Han nåede øjensynligt frem til at det var ok, for han sagde: Jo, der kom to fyre, hvor den ene var i julemandsdragt. De sad over ved det bord ved vinduet. Bartenderen pegede. De fik hver en pint, men de blev hurtigt meget uenige. De skændtes ikke rigtigt, men det var som om at julemanden måtte sige nej mange gange. Til sidste blev de vist enige, for manden i julemandsdragt gav en pose med noget tøj i til den anden herre, og fik en konvolut i bytte. Jeg gik ud fra det var en handel af en slags. julehistorier.dk Side 9

6 Forlod de stedet samtidigt? Nej, manden i julemandsdragt gik først. Nu du siger det, det var lidt underligt. Jeg kunne se gennem glasset på døren, at da han kom udenfor, trak en stor sort vogn ind til kantstenen og vinduet blev rullet ned. Manden i julemandsdragt talte kort med en person i bilen, hvorefter han satte sig ind i bilen og bilen kørte sin vej. Hvad med den anden mand ved bordet? Så han det også? Nej, han ville ikke have kunnet se noget der hvor han sad. Ok, tak sagde Johnny. Der var noget lusket ved det hele. Hvorfor havde konsulenten været så interesseret i den julemandsdragt, som Hr. Severinsen havde medbragt hjemmefra, at han købte det? Og hvorfor var Hr. Severinsen gået ind i en bil for siden ikke at være blevet set? Det eneste Johnny havde at gå efter var konsulenten fra det hollandske selskab. Han tog mobiltelefonen og ringede til Doris. Doris tog straks telefonen. Hej Johnny. Nu skal du høre sagde Doris uden yderligere omsvøb. Det hollandske selskab Santa Speciality har eksisteret i mere end 100 år. Ifølge deres hjemmeside er de specialister i julemandsdragter. Der er god orden i økonomien og selskabet ligger i Amsterdam. Jeg sender adressen på en sms til dig. Johnny hadede al denne moderne teknik, han foretrak sin sorte notesbog, men engang imellem var den praktisk, især når ens fingre var kolde og stive, og det dermed kneb at skrive en forståelig tekst i sin sorte notesbog. OK, Doris. Jeg er nødt til at forfølge denne sag. Jeg tager en tur til Amsterdam. Johnny kunne høre Doris forbløffede udtryk i telefonen, da han afbrød forbindelsen i første forsøg. Hmm, tænkte Johnny, Fru Severinsen har været meget forudseende med det store forskud. Der var ikke andet at gøre end at sætte kurs mod lufthavnen efter at han først havde hentet sin lille rejsekuffert. julehistorier.dk Side 10