Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling

Transkript

1 Frederikssund Kommune Vurdering og Handleplan for skolens trivselsmåling Workshop d. 21/3 2017

2 Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at vurdere jeres resultater og finde ud af, hvor I har behov for at lave indsatser. 2. at omsætte jeres vurdering til indsatser. 1

3 Forberedelse til vurdering af resultater Hvem skal inddrages i udarbejdelsen af vurdering og handleplan? (Fx elever/elevråd, lærere, pædagoger, ressourcepersoner, andre) I at lave vurderingen Skolebestyrelse, MED repræsentant, LKT, ledelse og elever samme I at lave en handleplan Vurdering af resultater. Beskriv de samlede resultater for trivselsmålingen og/eller kortlægningen af skolens undervisningsmiljø 0-3. klassetrin. Skolen er generelt gået frem på den sociale trivsel, faglige trivsel, ro og orden og øvrige spørgsmål. De er gladere for deres klasse og skole, hvor Svaret ja, meget er gået frem kl. : Den Social trivsel, Faglige trivsel, støtte og inspiration og ro og orden har alle det samme gennemsnit som sidste år, der er ikke sket en udvikling. Den sociale trivsel er gennemsnitligt den samme som sidste år, men der er en lille stigning i dem der har det skidt (mellem ) 2

4 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø (Notér, om det gør sig gældende på skolen generelt, på en bestemt årgang, for et bestemt køn osv.) Her gør vi det godt 0-3. kl. Er du glad for dine lærere ja, Meget er gået frem fra 65% til 71% Her oplever vi udfordringer 0-3. kl. Der er 48 % der tit eller nogen gange føler sig alene. Social trivsel ser positivt ud for kl. f.eks. er der 94 % af eleverne der er glade for deres skole og 95% der er glade for deres klasse kl. 55 % føler de bliver drillet kl. siger 74 % at de tit eller meget tit kan høre hvad læreren siger kl. Er det svært at høre hvad læreren siger er det 64 % der siger at der kan være problemer med det. Og 89 % siger de bliver forstyrret af larm i timerne kl. Er toiletterne rene: 52 % siger nej 4-9 kl. er det 76 % der ikke syntes det kl. 92 % siger at de sjældent eller aldrig bliver mobbet kl. Møder dine lærere præcist til undervisningen svarer 49 % tit eller meget tit (sidste år var det 44%) 4-9. kl. Er du med til at bestemme hvad du skal lave i timerne 51 % siger nej kl. er det 4-9. kl. 35 % syntes at undervisningen tit eller meget tit er kedelig. 3

5 Progression (Hvordan er udviklingen i elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø på skolen samlet set?) Beskriv udviklingen Kommentarer til udviklingen Social trivsel (Handler fx om elevernes oplevelse af, hvordan de har det i skolen, i klassen og om de mobbes) Faglig trivsel (Handler fx om elevernes oplevelse af egne faglige evner) Støtte og inspiration (Handler fx om elevens oplevelse af at blive inspireret, inddraget og hjulpet i undervisningen) Ro og orden (Handler om elevens oplevelse af ro og orden i undervisningen) klasse er gået frem klasse har ikke flyttet sig klasse er gået frem klasse har ikke flyttet sig klasse er gået frem klasse har ikke flyttet sig klasse er gået frem klasse har ikke flyttet sig. Andre bemærkninger til resultatet af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af undervisningsmiljøet 4

6 Handleplan til forbedring af elevernes trivsel og/eller undervisningsmiljø Målgruppen (Hvem skal handleplanen fokusere på? fx hele skolen eller bestemte årgange) (kopier evt. skabelonen, hvis I igangsætter forskellige handlinger på tværs af forskellige årgange) Handleplan Beskriv succes eller udfordring Indsats Forventet effekt af indsatsen Ansvarlig for indsatsen Tidsplan (Start /slut og evt. deadlines) Social trivsel klasse Indsatsen skal fokuseres både ind i klassen og ud. Venskabsklasse Man driller ikke venner klasselærere Også ensomhed Legepatrulje skal understøttes af medarbejderne. Både drenge og piger Brobygningsaktiviteter på alle klassetrin. Idrætsdag, turneringer mm. National trivselsdag Skoleskak på tværs af afdelinger og klassetrin Igangsætte trivsel i pauserne LKT Sammenhold og traditioner Ledelse Koordinator/ledels e Forsøg i nyt skoleår Tal ordentligt CALL ME PU Ensomhed Legemakkere. Legegrupper. Legeklasse Man bliver god til at lege af LKT/Legepatrulje at lege. Flere får lært at lege. 5

7 I timerne arbejdes med faste makkere Lærere og pædagoger Fokus på legegrupper hos forældre find en model som virker. Forældre skal klædes på til vigtighed af fællesskab. Børnefødselsdage mm. Fællesskabet skal i fokus i ny vision Skolebestyrelsen Italesætte elevtrivselsundersøgelse på forældremøderne efter sommerferien og vigtighed af fællesskab og opbakning. Skolebestyrelsen Elevdemokrati/medbestem melse Eleverne kommer med forslag til, hvordan der kan arbejdes. Elevdemokrati/medbestemmelse som en del af uuv Klasseregler om planlægning af undervisning klassemøde. Elevrådet klasselærere Flere niveauer et skoleår/perioder/uger/lektioner. Noget er fast og noget kan drøftes. Indflydelse på mål/tid/aflevering Ugeskemarevolutionen. 6

8 Medbestemmelse italesættes klasselærer Eleverne skal inddrages i processer. Elevinddragelsen gøres synlig. Koordinatorer for elevrådene Ugens sociale færdighed Indflydelse på indretning af klasselokaler, fællesrum og udearealer. Fysiske rammer Rengøringsparate lokaler. Teknisk chef Fokus på kvalitet i rengøringen Teknisk chef Ejerskab til lokaler, oprydning, indretning Elevråd 7

9 Toiletter og adfærd på toiletter. Piktogrammer på toiletterne. Elevråd Elevrådet gør pt en indsats for bedre rengøring. Hygiejnetræning Elevråd Elevernes oplevelse af egen faglige trivsel Skal være sejt at være dygtig eller at gøre sig umage. Det skal også være sejt at fejle og at man ikke nåede sit mål Italesætte opfyldelse af egne mål. Kulturændring Læringsdetektiver. 8

10 Opfølgning på handleplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handleplanens indsatser Opgave i opfølgningen Hvem står for opfølgning? Hvornår? Hvordan udføres opgaven? 9