EFTER VAXHOLM. Hvordan redder vi konfliktretten?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTER VAXHOLM. Hvordan redder vi konfliktretten?"

Transkript

1 EFTER VAXHOLM Hvordan redder vi konfliktretten?

2 Forord Store dele af den danske og europæiske fagbevægelse er stadig i chok oven på EF-Domstolens afgørelser i Vaxholm og Rüffert-sagerne. Og det med god grund. John Monks, formanden for EFS (Euro-LO) har meget rammende kaldt dommene for en licens til social dumping, der oven i købet fratager fagforeningerne mulighederne for at stille noget op imod det. Der er derfor al mulig grund til, at vi i fagbevægelsen tager en grundig diskussion om konsekvenserne af disse domme, og ikke mindst af, hvad vi skal gøre for at sikre den frie forhandlings- og konfliktret, der i mere end 100 år har været grundlaget for den danske fagbevægelse. Som bidrag til denne diskussion har vi bedt Kenneth Haar om at skrive denne pjece om indhold og konsekvenser i EF-domstolens afgørelser, samt komme med sine bud på, hvad der efter hans mening kan og skal gøres inden for EU s rammer for at sikre konfliktretten. Kenneth Haar har i mange år beskæftiget sig med EU generelt, og med faglige forhold i relation til EU det sidste blandt andet i pjecen Mens vi venter på Vaxholm om faglige rettigheder og EU s indre marked. Vi har givet Kenneth frie hænder, og hermed også sagt, at Fagligt Ansvar ikke nødvendigvis er enig i alle hans betragtninger og forslag til løsninger. Men én ting er vi helt enige med Kenneth i: Der findes ingen isoleret dansk løsning på dette problem i form af ændringer i den danske lovgivning om udstationerings-direktivet, sådan som toneangivende kræfter i den danske fagbevægelse synes at arbejde i retning af. De 2 domme er så vidtgående og principielle i deres præmisser og konklusioner, at problemet kun kan løses ved en EU-garanti for, at dommene ikke får nogen virkning, og at vi her i landet fremover kan forvalte forhandlings- og konfliktretten, uantastet af EU. Vi er også enige med Kenneth i, at vi nok ikke får en bedre lejlighed til at sikre dette, end nu, hvor EU-landene er i gang med at godkende Lissabon-traktaten. På vegne af Fagligt Ansvars sekretariat Finn Sørensen Fagligt Ansvar, Netværk for en bedre fremtid er et tværfagligt netværk af fagforeninger og forbund. Formålet er at bidrage til aktiviteter på arbejdsplader og i fagforeninger, der kan føre frem til et samlet alternativ til den borgerlige politik. Det elektroniske ny-hedsbrev Nyt fra Fagligt Ansvar udsendes til alle fagforeninger og forbund og alle interesserede i øvrigt. Tilmelding/framelding til nyhedsbrevet foregår på post@fagligtansvar.dk Lay-out: Notat Grafisk Fotos: Scanpix Pjecen til fri afbenyttelse

3 Efter Vaxholm Hvordan redder vi konfliktretten? Uden konfliktretten, uden retten til at strejke eller gennemføre en blokade, ville fagbevægelsen i Danmark stå uden det helt afgørende middel til at opnå overenskomst, de steder, hvor det kniber ad forhandlingens vej. Begrænsning af konfliktretten er derfor et alvorligt angreb på det kollektive overenskomstsystem. Det gælder ikke mindst i denne tid, hvor lønniveauet i flere sektorer på det danske arbejdsmarked trues af barsk konkurrence. Social dumping er ikke længere et fremtidigt skrækscenario, men en udfordring her og nu, og konfliktretten er det afgørende forsvarsmiddel. Ikke desto mindre har EU-domstolen afsagt en dom, som uundgåeligt vil indskrænke muligheden for at gennemføre blokader mod udenlandske virksomheder i Danmark. Denne pjece gennemgår konsekvenserne af dommen, og kommer med et forslag til, hvad der kan gøres for at imødegå udfordringen fra EU-domstolen. Svaret på dette sted er, at det mest realistiske er en retligt bindende protokol, som undtager den danske overens-komstmodel i almindelig og konfliktretten i særdeleshed fra negativ påvirkning fra EU-lovgivningen. Det kan være en protokol, som omfatter både Danmark, Sverige, såvel som andre EU-lande. Det er ikke et spørgsmål, der er konsensus om. Siden dommen faldt den 18. december 2007 i den såkaldte Vaxholm-sag, også kaldet Laval-sagen, har der været mange forskellige bud på, hvilken reaktion fagbevægelsen og det officielle Danmark burde komme med, og hvad der kan stilles op for at holde konfliktretten intakt. Derfor opregnes i sidste del af pjecen argumenterne for, at netop en retligt bindende protokol er den bedste vej at søge. Men før vi når så langt, er det nødvendigt at se nærmere på dommen, og på baggrunden for den. For at kunne sige noget om løsningen, er det nødvendigt at vide, hvad problemet egentlig er. Blokaden i Vaxholm Da en lettisk virksomhed kaldet Laval un Partneri tog fat på renoveringsarbejdet i Vaxholm ved Stockholm i maj 2004, gjorde den lokale afdeling af det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads det, som de ville have gjort i enhver anden situation, når en ny eller udenlandsk virksomhed uden overenskomst skal udføre en opgave: De henvendte til firmaet for at indlede forhandlinger om en overenskomst. Det skulle vise sig at blive vanskeligt. Byggnads krævede den løn, som arbejdere i Stockholmsområdet får gennemsnitligt, omtrent 145 svenske kroner i timen, men de betingelser ville Laval ikke acceptere. De betalte deres arbejdere langt mindre, og det mente de at have ret til. Efter måneders forhandlinger valgte Byggnads i november 2004 at indlede blokade mod renoveringsarbejdet. Igen et helt almindeligt fagligt skridt for at få firmaet til at indgå overenskomst. Men blokaden fik Laval til at klage til den svenske arbejdsret - med moralsk og økonomisk opbakning til fra den svenske arbejdsgiverforening. Den svenske arbejdsret afviste at forbyde blokaden, men i april 2005, besluttede retten at sende sagen videre til EU-domstolen for at få en udtalelse om blokadens lovlighed. Afgørelsen ved EU-domstolen kom den 18. december 2007, og den rystede fagbevægelsen. For de svenske arbejderes blokade blev dømt klart ulovlig. Dommerne mente oven i købet ikke, at man uden videre kan forlange, at en udenlandsk virksomhed skal gå i forhandlinger om løn- og arbejdsforhold. Tværtimod understregede de, at det skal være ret klart allerede inden en opgave påbegyndes, hvilke løn- og arbejdsforhold arbejderne skal have, og at det ikke kan kræves af en udenlandsk arbejdsgiver, at han eller hun skal indgå i tidsubegrænsede forhandlinger. Domstolen satte altså både spørgsmålstegn ved forhandlingsretten og ved konfliktretten. Dommerne medgav, at både blokader og strejker kan være berettigede, men visse betingelser skal være opfyldt, og det var de ikke i Vaxholm. Især mente dommerne, at det kun kan kræves, at udenlandske firmaer overholder nogle minimumsbetingelser for løn- og arbejdsforhold, herunder en mindsteløn. Hverken i Sverige eller Danmark findes sådan en mindsteløn. Der findes overenskomster, som bruges som udgangspunkt for lokale lønforhandlinger, men det er noget andet. Økonomiske friheder er trumf Dommen er kommet bag på mange herhjemme, fra arbejdsgiverforeningen til LO, fra oppositionen til regeringen, fra faglige tillidsfolk til juridiske eksperter. Derfor er det vigtigt at sige lidt om baggrunden for dommen også fordi baggrunden er vigtig, når det skal vurderes, hvad der kan gøres herhjemme for at forsvare konfliktretten. Grundlæggende er dommen et udfald af den meget store betydning og vægt, de økonomiske friheder har i EU-traktaten, og i EU-lovgivningen som sådan. I EU skal varerne kunne bevæge sig frit over grænserne, virksomheder skal frit kunne levere tjenesteydelser i andre lande, pengene skal kunne flyttes uhindret, og arbejdskraften skal kunne bevæge sig frit. Det lyder måske ikke i sig selv overraskende eller skræmmende, men med tiden har disse friheder fået en betydning, som har givet mange overraskelser. Og i den senere tid har fagbevægelsen, både

4 Angrebet på konfliktretten strider lodret mod, hvad det officielle Danmark har sagt om EU-reglerne i årtier herhjemme og i andre EU-lande, fået en hel del kedelige oplevelser. EU-reglerne har nemlig udviklet sig til en alvorlig trussel mod hævdvundne faglige og sociale rettigheder både som en konsekvens af domme fra EU-domstolen og af forslag til ny EUlovgivning fra Kommissionen. Vaxholm-sagen er et godt eksempel. Som i andre sager har dommerne i Vaxholm-sagen vurderet om bestemte forhold og regler er så alvorlige hindringer for en økonomisk frihed, at de skal kendes ulovlige. I Vaxholm-sagen afgjorde Domstolen, at blokaden var en ulovlig hindring for friheden til at levere tjenesteydelser, og begrænsning af konfliktretten er dermed en realitet. Dommen kan opsummeres således: Det er forbudt at bruge blokadevåbnet, hvis blokaden sigter på at få en arbejdsgiver til at betale mere end mindstelønnen. Mindstelønnen skal desuden være let at identificere på forhånd for udenlandske arbejdsgivere. Fagbevægelsen kan f.eks. ikke som i Vaxholm kræve gennemsnitslønnen for tilsvarende arbejdere i samme lokalområde, og kan ikke uden videre kræve overenskomst på samme vilkår som tilsvarende arbejdere. Det er ellers den model, der er blevet brugt i både Sverige og Danmark. Social dumping på EU s dagsorden Dommen kan hurtigt svække fagbevægelsens indsats mod social dumping. Efter udvidelsen med 12 nye medlemslande, heraf mange med et lønniveau langt under det gældende i de fleste gamle medlemslande, søger eller inviteres mange østarbejdere til f.eks. Sverige eller Danmark, hvor de som hovedregel tilbydes løn- og arbejdsvilkår, der er væsentligt ringere end deres lokale kolleger. Fagbevægelsens svar har hidtil været ligetil i både Sverige og Danmark: Her lader medlemslandenes regeringer arbejdsmarkedets parter tage sig af løn- og arbejdsforhold, og fagbevægelsen kan anvende de samme kampmidler til at presse arbejdsgivere til at give udenlandske arbejdere de samme forhold som svenske eller danske arbejdere. Også med denne tilgang, med en intakt konfliktret, er det en svær opgave for fagbevægelsen at holde social dumping fra døren. Begrænsninger af konfliktretten er derfor det sidste, der er brug for. Hertil skal lægges, at i de senere år har der været et mærkbart pres fra EU på faglige rettigheder og overenskomster. Kommissionen har f.eks. fremlagt et havnedirektiv, som kunne have undermineret havnearbejderes overenskomster. Det ville være sket gennem et pålæg om at skibes besætninger skulle have mulighed for at laste og lodse skibe, og det ville særligt have været tiltrækkende for redere, der sejler med lavt betalt arbejdskraft. Direktivet blev bremset af protester, og af et flertal i Europa-Parlamentet. Kommissionen har også fremlagt et forslag til servicedirektiv, som i den oprindelige udgave kunne have gjort det muligt for udenlandske firmaer i Danmark kun at betale deres ansatte den løn, der gælder i hjemlandet. Dette blev undgået, men direktivet rummer stadig elementer, som kan føre til social dumping. F.eks. vil kontrollen af udenlandske virksomheder skulle svækkes, når medlemslandene indfører direktivet i national lovgivning. Det er også kommet frem, at forlig mellem parterne i det fagretslige system i Danmark ikke skal respekteres af domstole i udlandet ifølge EU-lovgivningen. Det har vist sig i den såkaldte Galmet-sag, hvor en polsk arbejder modtog erstatning efter en aftale mellem arbejdsmarkedets parter. Han var blevet groft underbetalt og modtog derfor kr. Men da han vendte tilbage i Polen blev han stillet over for et krav om fuld tilbagebetaling af det polske firma. Han tabte i retten, og måtte aflevere det fulde beløb tilbage igen. Der er ellers EU-regler om, at landene skal acceptere domme ved domstole i andre lande. Problemet er, at et forlig i det fagretslige system ikke accepteres som domme under EU-lovgivningen. Der kommer med andre ord en regn af sten fra EU, og Vaxholmsagen må være en passende anledning til at fagbevægelsen sikrer sig effektiv beskyttelse. Faktisk har fagbevægelsen et moralsk og politisk krav på at få det. Angrebet på konfliktretten strider nemlig lodret mod, hvad det officielle Danmark har sagt om EU-reglerne i årtier. Hvad kan EF-domstolen? EF-domstolen spiller en vigtig rolle i EU. Domstolen er sat til at afgøre sager, hvor der er sået tvivl om, hvad EU-reglerne egentlig betyder, det kan være almindelig EU-lovgivning, f.eks. et direktiv, eller det kan være traktaten. Hvis f.eks. Kommissionen mener, at et medlemslande ikke overholder reglerne, så kan Kommissionen bede Domstolen om at tage stilling. Det kan også være, hvis en domstol i et medlemsland er i tvivl om, hvordan en bestemt sag bør afgøres efter EU-reglerne og derfor spørger domstolen. Domstolen svarer så med en afgørelse, hvorefter den nationale domstol bruger Domstolens beskrivelse af EUlovgivningen til at fælde dom i den konkrete sag. Det sidste var tilfældet i Vaxholm-sagen, hvor den svenske arbejdsret bad om en udtalelse fra Domstolen.

5 Regeringen gik aktivt ind i sagen på konfliktrettens side, men endte med at blive blankt underkendt af Domstolen på alle hovedpunkter af de økonomiske friheder, og at dette fremgår af formuleringen i Charteret. Mere grundlæggende er konfliktretten altså ikke. Domstolens argumentation på disse første to punkter er måske ubehagelige, men ikke overraskende. Det har været den officielle danske holdning siden 1972, at EU ikke kan blande sig i konfliktret, og at arbejdsmarkedets parter kan knække nødderne selv. Men det er længe siden, denne argumentation har haft stærke ben at stå på. Danmark blankt underkendt Det har stået klart i forløbet omkring Vaxholm-sagen, at blandt arbejdsmarkedets parter, Folketinget og regeringen, har der været konsensus om, at en dom mod den svenske fagbevægelse ville være et stort problem. Den danske regering har derfor været aktiv ved Domstolens behandling af sagen. Og den danske regering hørte formentlig til dem, der var mest overraskede over dommen. Regeringen gik aktivt ind i sagen på konfliktrettens side med indlæg, der var lavet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, men endte med at blive blankt underkendt af domstolen på alle hovedpunkter. Regeringens første argument var, at EU slet ikke har kompetence til at blande sig i konfliktret. Det affejede domstolen med, at EU kan blande sig i hvad som helst, der hindrer den frie bevægelighed. Regeringens andet argument var, at Charteret for Grundlæggende Rettigheder fastslår retten til at strejke og gennemføre blokader. Domstolen svarede, at også konfliktretten er begrænset Regeringens tredje hovedargument var, at det såkaldte udstationeringsdirektiv giver medlemslandene ret til at kræve de samme løn- og arbejdsforhold for udenlandske arbejdere som for lokale arbejdere, også hvis dette er i form af en blokade for at opnå overenskomst. Også dette afviste domstolen. I modsætning til Domstolens afgørelse på de første punkter, er denne del af dommen overraskende, også for eksperter i arbejdsret. For det første fordi udstationeringsdirektivet altid har været forstået sådan, at det giver medlemslandene pligt til at sikre mindst de samme løn- og arbejdsforhold for udenlandske arbejdere som for lokale. Det er nu vendt på hovedet af Domstolen, som nu henstiller, at der ikke må kræves mere end mindsteløn. For det andet fordi Domstolen har indskrænket retten til konflikt til de situationer, hvor fagbevægelsen kræver netop minimumsløn og ikke overenskomstmæssig løn hvad der næsten altid er noget andet. Direktivet har desuden hidtil været forstået sådan, at det ikke berører konfliktretten. I direktivet står nemlig, at..dette direktiv berører ikke retstilstanden i medlemsstaterne for så vidt angår retten til kollektive kampskridt. Denne kontante underkendelse af den danske forståelse af traktaten og af det relevante direktiv, er også ifølge regeringen selv, temmelig alvorlig. Allerede i det skriftlige danske indlæg i sagen lød det:

6 Rammerne for arbejdsmarkedets parter, herunder konfliktretten og dens grænser, er udviklet i den danske arbejdsmarkedsmodel gennem mere end 100 år. Indgreb heri vil forrykke den sociale balance på det danske arbejdsmarked markant Rammerne for arbejdsmarkedets parter, herunder konfliktretten og dens grænser, er udviklet i den danske arbejdsmarkedsmodel gennem mere end 100 år. Indgreb heri vil forrykke den sociale balance på det danske arbejdsmarked markant. Hvad er udstationeringsdirektivet? Et direktiv er lovgivning fra EU, som er foreslået af Kommissionen og vedtaget af Ministerrådet, og ofte også af EUparlamentet. I modsætning til andre slags EU-lovgivning, gennemføres direktiverne af medlemslandene selv ved at skrive dem ind i national lovgivning. Sommetider fører den måde, et medlemsland gennemfører et direktiv på til sager ved EU-domstolen, hvis f.eks. Kommissionen ikke mener direktivet er gennemført korrekt. Udstationeringsdirektivet fra 1996 var et af flere udfald af en debat om faren for social dumping i EU ved gennemførelsen af det indre marked. Direktivet er hidtil blevet opfattet som et direktiv, som giver medlemslandene pligt til at sikre, at udenlandske arbejdere inden for serviceområdet har mindst lige så gode løn- og arbejdsforhold som lokale arbejdere, når de midlertidigt udfører arbejde i det pågældende EU-land. I dansk og svensk sammenhæng har det desuden været forstået sådan, at dette pålæg kan gennemføres ved at fagbevægelsen indgår overenskomst med udenlandske arbejdsgivere, og at konfliktretten i øvrigt er uberørt af direktivet. Dommen i Vaxholm-sagen underkender denne tolkning. En europæisk licens til social dumping Vaxholm-dommen er ikke bare et skandinavisk problem. Ganske vist adskiller den svenske og danske aftalemodel sig fra de fleste andre EU-landes regler ved den store autonomi, arbejdsmarkedets parter har. I Danmark spiller lovgivning om lønog arbejdsforhold kun en lille rolle, og kollektive overenskomster en stor rolle, i modsætning til andre EU-lande, hvor lovgivning mere er reglen end undtagelsen. Hertil kommer, at en egentlig nationalt dækkende mindsteløn på det enkelte område i den forstand Vaxholm-dommen beskriver den, reelt ikke bruges i Danmark og Sverige. Men det betyder ikke, at Vaxholm-dommen er ligegyldig i andre EU-lande. Den er blevet modtaget med vantro og chok i mange EU-lande, og i de europæiske faglige organisationer. For i de fleste EU-lande, hæfter man sig ved det centrale budskab i dommen, at fagbevægelsen ikke uden videre må kræve de gældende almindelige løn- og arbejdsvilkår, særligt lønvilkår, for tilsvarende arbejdere på et givet område. Der må kun kræves mindsteløn. At dette nye princip også kan få negativ betydning i lande med en anden arbejdsmarkedsmodel end den danske, blev bekræftet den 3. april 2008, da EU-domstolen offentliggjorde dommen i Rüffert-sagen. Dommen handler om et offentligt udbud. En tysk virksomhed vandt i 2003 en licitation på bygningsarbejde på et fængsel i Niedersachsen, og indgik en kontrakt med myndighederne, der indeholdt en klausul om, at entreprenøren skulle sikre, at alt arbejde foregik på almindelige lokale overenskomstmæssige vilkår. Det blev ikke overholdt. Et polsk firma, der udførte en del af arbejdet, betalte kun sine arbejdere 47% af den løn, reglerne påbød. Land Niedersachsen en tysk delstat - opsagde kontrakten med krav om bod for brud på klausulen i kontrakten om overenskomstmæssig løn. Sagen blev sendt til EU-domstolen, der dømte imod Land Niedersachsen. Argumentationen fra domstolen er, at der findes en lovfæstet mindstelønssats på nationalt plan, der er lavere end overenskomsten i Land Niedersachsen på byggeområdet, og da

7 EU-domstolen afviser f.eks. af hensyn til fagforeningers afhængige organisering af arbejdslivet skal have særlig stor vægt under EU-reglerne domstolen allerede i Vaxholm-sagen har fastslået, at der kun må kræves den gældende mindsteløn, er det denne sats, der gælder. Rüffert-sagen har særlig betydning i lande med lovgivning om løn, og det gælder altså ikke Danmark. Sagen kan dog siges at have betydning på andre måder. Domstolen afviser f.eks. af hensyn til fagforeningers afhængige organisering af arbejdslivet skal have særlig stor vægt under EU-reglerne. Domstolen understreger også i dommen, at udenlandske firmaer er i deres ret til at bruge lav løn som konkurrencefordel. Endelig viser Domstolen med sin afgørelse, at selv internationale konventioner om overenskomster kan tilsidesættes af de økonomiske friheder. Dommen er nemlig i lodret modsætning til konvention nr. 94 under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der pålægger offentlige myndigheder at sikre almindelige overenskomstforhold ved offentlige udbud. Endelig har dommen understreget, at Vaxholm-dommen ikke var en svipser, men en vaskeægte ny retspraksis fra Domstolens side. Der henvises flere gange til Vaxholm-dommen, og principperne herfra overføres til den tyske sag. Den udvikling er et problem for millioner i EU, og det er derfor ikke underligt, at faglige organisationer i mange medlemslande er alarmerede. Ligesom Vaxholm-sagen har fået faglige kredse i Sverige og Danmark til at kræve kontante ændringer af EUreglerne, har Rüffert-sagen sat den tyske fagbevægelse i sving. Formanden for den tyske faglige landssammenslutning DGB (det tyske LO) Michael Sommer, kræver f.eks. Rüffert-dommen annulleret gennem nye regler om offentlige udbud. Også på europæisk plan i Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS), også kaldet Euro-LO, tages udviklingen meget alvorligt. Generalsekretæren for EFS, briten John Monks har kaldt dommen for en licens til social dumping, og EFS har foreslået indføjelse af en social klausul i traktaten, der sætter sociale og faglige rettigheder over de økonomiske friheder. Endelig har EF lagt pres på Kommissionen for at finde en løsning, der kan sikre konfliktretten. Hidtil uden held. Hvilken vej? Det er da heller ikke ligetil. For når Domstolen er kommet med en tolkning af traktaten og af et direktiv, så står det ved magt indtil direktivet eller traktaten er ændret. Det kunne få nogen til at overveje om ikke, vi blot kan lade stå til, fortsætte praksis som hidtil, og håbe på, at konsekvenserne af Vaxholm-sagen forbliver et svensk anliggende. Men den dør er lukket. Der er for mange lighedspunkter mellem Sverige og Danmark, og dommen vil alene derfor få betydning i Danmark. Det kan være et spørgsmål om tid før f.eks. Arbejdsretten skal tage stilling til en sag, hvor Vaxholm-dommen har relevans, og når dommen i sådan en sag falder, kan begrænsningerne i konfliktretten være en realitet. At lade som ingenting er ikke en udvej. I det følgende overvejes derfor de forskellige strategier, der har været foreslået i debatten siden dommen faldt. Tilpasningsvejen Den vej regeringen foretrækker er tilpasningsvejen. Der er nedsat et udvalg bestående af repræsentanter for ministerier og for arbejdsmarkedets parter, der efter alt at dømme har til hovedopgave at finde en måde at tillempe de danske regler, så det gør mindst mulig skade på aftalemodellen. Desværre ligger det i kortene efter Vaxholm og Rüffert, at det kun kan blive dyrt at tilpasse sig. Begge domme kræver klart, at krav udover mindsteløn og andre former for mindstekrav, ikke må kræves overholdt i medlemslandene, uanset om det sker ved lovkrav eller gennem faglig konflikt. Dette findes der ikke en vej udenom. Overenskomster, som er almengjort, d.v.s. ophøjet til lov, kan blive underkendt med begrundelse i Vaxholm-dommens krav om klare regler om minimumsløn. En lovfæstet mindsteløn vil oven i købet kunne underkendes, hvis der findes en anden mindsteløn, der er lavere det viser Rüffert-dommen. De to alternative tilgange til gennemførelse af udstationeringsdirektivet er altså meget usikre. Og ikke at forglemme: Med gennemførelse af overenskomster via lovgivning eller indførelse af lovfæstet mindsteløn, tages et skridt væk fra aftalemodellen. Forhandlingsretten, og i bredere forstand fagbevægelsens betydning for løn- og arbejdsvilkår, vil blive svækket. Lovgivningsvejen Den anden strategi er den EU-parlamentariske vej, d.v.s. at der gøres brug af de eksisterende kanaler til ændring af lovgivning i EU for at ændre på de betingelser, dommen har skabt. Målet skulle være at ændre udstationeringsdirektivet, så det lukker helt for tolkninger som den i Vaxholm-dommen, og som giver fagbevægelsen retten til at kræve fuldt sammenlignelig overenskomst, og at tage kampskridt, hvis det ikke er muligt. Det skal i den anledning understreges, at Europa-Parlamentet ikke er en farbar vej. Parlamentet har ikke kompetence til at stille forslag om noget som helst, men har alene mulighed for at stille ændringsforslag til forslag, der er kommet fra Kommissionen, og for at komme med opfordringer til Kommissionen, der ikke er forpligtende. Forudsætningen for, at parlamentet kan komme til at spille en reel rolle i denne sammenhæng, er at Kommissionen rent faktisk stiller et forslag, der giver mulighed for det. Det kan både Parlamentet og Ministerrådet opfordre Kommissionen til, men der er ingen garanti for, at det sker. Det er faktisk svært at forestille sig, at det skulle lykkes, for i de senere år har Kommissionen arbejdet på at svække udstationeringsdirektivet, ikke styrke det. Skulle Kommissionen alligevel kunne formås til at stille forslag om

8 Vaxholm-dommen er en påmindelse om, at det er en umådelig dårlig idé at give dommerne ved Domstolen ret til og mulighed for at fastlægge reglerne for arbejdsmarkedet i medlemslandene store ændringer i direktivet, er det ret usikkert om ændringerne vil kunne samle et kvalificeret flertal blandt medlemslandene. Der skal med andre ord noget af et historisk lykketræf til, hvis denne strategi skal lykkes. Det er også usikkert om ændring af direktivet er tilstrækkeligt. Det løser ikke det grundlæggende problem: At Domstolen sætter de økonomiske friheder højere end faglige rettigheder. Endelig er der tidsfaktoren: Ændringer af denne type i et direktiv kan tage mange år. Traktatvejen Og i den nuværende situation med en ny EU-traktat på vej mod endelig ratifikation, er det mest oplagt at rette skytset den vej. Det kan gøres på flere måder. En tilgang er at arbejde for ændringer i traktaten, der vil forhindre EU i at sætte begrænsninger for konfliktretten som i Vaxholm-sagen. Det kunne bl.a. være ved at ændre i Charteret for Grundlæggende Rettigheder, så de faglige rettigheder, herunder konfliktretten, går forud for de økonomiske friheder. Der kan også formuleres en social klausul i traktaten med samme indhold. Denne variant støttes bl.a. af EFS. Denne vej er uden tvivl tungere og sværere end den parlamentariske vej. Alene fordi sådan et træk kræver enstemmighed blandt medlemslandene. I den forbindelse skal det huskes, at en del medlemslande, særligt fem nye medlemslande (Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet og Polen) gik ind i Vaxholm-sagen på det lettiske firmas side. Det er svært at forestille sig, de skulle være med til at rulle deres egen sejr tilbage ved en traktatændring, ligesom Storbritannien snildt kunne finde på at afvise sådan en ændring. Forslagene om ændring af traktaten har den styrke, at de umiddelbart vil dække alle lande. Og med EFS forslag om en klausul er der skabt et grundlag for en langsigtet kamp i den retning En erklæring Problemet med traktatvejen er bl.a. at det forudsætter en genåbning af forhandlingerne om Lissabon-traktaten. Det er der ingen i hverken Kommissionen eller Ministerrådet, der har demonstreret den mindste interesse for. Derfor har flere overvejet om en erklæring, der kan vedhæftes traktaten, kunne være en udvej. Dette forslag findes i flere varianter. Det grundlæggende problem er, at en erklæring ikke er retligt bindende. Sverige understregede i en erklæring i forbindelse med Sveriges optagelse i EU i 1994, at landets myndigheder havde fået løfte om, at EU-reglerne ikke ville indebære begrænsninger i forhandlingsretten. Af akten om svensk tiltrædelse fra 1994 fremgår følgende erklæring fra Sverige: I en brevveksling mellem Kongeriget Sverige og Kommissionen modtog Kongeriget Sverige forsikringer i forhold til svensk praksis for arbejdsmarkedsforhold, navnlig med hensyn til ordningen om, at arbejdsbetingelser fastlægges i kollektive aftaler, som indgås mellem arbejdsmarkedets parter. Dette lyder som bitter ironi oven på Vaxholm-dommen. Uforpligtende erklæringer af denne karakter har tydeligvis ringe eller ingen værdi. En bindende protokol Lige her og nu er den mest realistiske strategi derfor at arbejde for en bindende protokol, der skal tilknyttes traktaten. Den kan også formuleres åbent, så de lande, der vil omfattes, har mulighed for at blive det. Det ville holde en dør åben for faglige initiativer i andre EU-lande. Debatten om en bindende protokol er for længst sat i gang. I Danmark har JuniBevægelsen, Folkebevægelsen, Enhedslisten og Dansk Folke-parti efterspurgt en klar undtagelse for den danske model, og Fagligt Ansvar og LO-Storbyerne har iværksat en underskriftindsamling for et lignende krav. Også i Sverige er mange faglige og politiske organisationer i gang. I øjeblikket foreligger flere forslag til hvordan en bindende protokol kan formuleres. Dem kan der bygges videre på. Det afgørende er, at de opfylder følgende politiske målsætninger: - At kollektive overenskomster og faglige rettigheder, herunder konfliktret, på enhver måde går forud for hensyn til de økonomiske friheder. - At alle konsekvenser af Vaxholm- og Rüffert-dommene ophæves. Inden traktaten er ratificeret Ovenstående skal lukke døren for Domstolen. Domstolen har med Vaxholm-dommen udvist stor kreativitet, til skade for faglige rettigheder i EU. En formulering i udstationeringsdirektivet om, at..dette direktiv berører ikke retstilstanden i medlemslandene for så vidt angår retten til kollektive kampskridt, er som nævnt blevet værdiløs efter Vaxholm-dommen. Forløbet er en påmindelse om, at det er en umådelig dårlig idé at give dommerne ved Domstolen ret til og mulighed for at fastlægge reglerne for arbejdsmarkedet i medlemslandene. Dels fordi deres domme ofte er farlige, dels fordi en dom ved Domstolen sætter både arbejdsmarkedets parter og det politiske system skakmat. Det bedste træk er derfor at indlede et nyt spil i en fart. Vaxholm-dommen underkender enhver aftalebaseret kollektiv overenskomstmodel, herunder den danske. Og sammen med Rüffert-dommen lægges grunden til et EU med barsk lønkonkurrence mod bunden. Den udfordring må mødes af blank afvisning, og det oplagte magtmiddel er at afvise ratifikationen af Lissabon-traktaten indtil dette er bragt på plads.

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Sidste chance for at redde konfliktretten

Sidste chance for at redde konfliktretten En artikel fra KRITISK DEBAT Sidste chance for at redde konfliktretten Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 01. april 2008 Vaxholm-sagen Vaxholm-sagen kaldes også Laval-sagen. Vaxholm efter den Stockholm-forstad,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 107 Offentligt NOTAT BESKÆFTIGELSESUDVALGET Centrale EU-domme med konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel Beskæftigelsesudvalget har anmodet om

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering

Læs mere

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Author: Kristine Jul Andersen National nominee for Denmark Media: Dagbladet, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske, 01/11/2008 Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Alle borgere i EU skal have

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet

Forslag til folketingsbeslutning om regeringens mandat til forhandlingerne om revision af udstationeringsdirektivet 2015/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. april 2016 af Finn Sørensen (EL), Henning Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag

Læs mere

EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER. Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018

EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER. Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018 EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018 LIDT OM FINN SØRENSEN Medlem af Folketinget for Enhedslisten siden 2011

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v.

Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v. Dato: 2. oktober 2008 Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v. Baggrund EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen (C-127/08) betyder,

Læs mere

Monti II er vingeskudt men problemet består

Monti II er vingeskudt men problemet består Finn Sørensen: Oplæg 18. juni 2012 på konference hos Alternativer til dagens EØS-aftale : Monti II er vingeskudt men problemet består En stor tak til arrangørerne for invitationen til at komme med et oplæg

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 38 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 38 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 38 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 10. marts 2011

Læs mere

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94

Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Bilag til brev til Europaudvalget af 19. november 2008 19. november 2008 Martin Salamon Dok. 66500/ps Telekom-pakken Rådet har indledt

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 40 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 11. marts 2011 Zambrano-dom:

Læs mere

Laval-betænkningen:Knæfald for EF-Domstolen

Laval-betænkningen:Knæfald for EF-Domstolen En artikel fra KRITISK DEBAT Laval-betænkningen:Knæfald for EF-Domstolen Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 01. september 2008 EF-Domstolens afgørelse i december 2007 i den såkaldte Laval- (eller

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 171 Offentligt Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2018 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0238/2012 af Svend D. Adler, tysk statsborger, om opførelse af erhvervet som landskabsarkitekt

Læs mere

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., lov

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt HØRINGSSVAR TIL FORSLAG AF EUROPA-PARLAMENTETS OG KOMMISSIONENS DIREKTIV OM HÅNDHÆVELSE AF DIREKTIV 96/71/EF OM UDSTATIONERING AF ARBEJDSTAGERE SOM

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/8/EF

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0805/2006 af A. Rosa Montilla Diaz og Juan A. Gavira Menédez, spanske statsborgere, om forskelsbehandling

Læs mere

Det mener partierne om HK s fokuspunkter

Det mener partierne om HK s fokuspunkter Kommunalvalg 2013 i Østjylland: Det mener partierne om HK s fokuspunkter Støtter listens kandidater et forslag om, at alle virksomheder, der udfører større arbejdsopgaver for kommunen/ regionen, bliver

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 22. februar 2016 Nye EU-forslag om

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

HK-KLUBBEN. Er du blandt de langtidsfriske? Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD. Langtidsfrisk? Læs side 2

HK-KLUBBEN. Er du blandt de langtidsfriske? Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD. Langtidsfrisk? Læs side 2 Foto: Finn John Carlsson HK-KLUBBEN Regionshuset - Sjælland Blad no. 1-2014 INDHOLD Langtidsfrisk? Læs side 2 Er du en del af fællesskabet Håber på ny MED-aftale Husk din fødselsdag Elever på besøg Brittas

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 340 Offentligt J.nr. MST-001-03262 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

STRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER

STRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER STRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mens de danske politikere endnu en gang diskuterer offentlig versus privat

Læs mere

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget

lønnet og ulønnet træning (praktik), volontører og au pair. Forslaget Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0151 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund-og nærhedsnotat om direktivforslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier,

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?...

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 IMMATERIALRET Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen... 1 Skal vi til at klippe kuponer?... 4 Højesteret anvender ækvivalens for første gang i Guldager-dommen

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen

Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking Line-sagen Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt N O T A T Redegørelse til Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg om EF-domstolens afgørelse i Laval-sagen og Viking

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om

Læs mere

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen

HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE. 7. februar 2012. Fm. Jørgen Løje. Skibsregistrering og Jura. Søfartsstyrelsen HR og CREW MANAGEMENT KONFERENCE 7. februar 2012 Fm. Jørgen Løje Skibsregistrering og Jura Søfartsstyrelsen Disposition MLC og dens forhistorie EU-reglerne Handlingsplanen og de danske lovændringer De

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

På baggrund af et spørgsmål fra udvalget om dette, bad jeg derfor om Kammeradvokatens vurdering.

På baggrund af et spørgsmål fra udvalget om dette, bad jeg derfor om Kammeradvokatens vurdering. Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 41 Offentligt Samrådsspørgsmålet EU-retlige aspekter EF-Domstolens dom i sagen vedr. Cimber Air Dommen siger Samrådsspørgsmål A til L 32 (flymomsregler) - Talepapir

Læs mere

Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør

Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør Indledning I forbindelse med undervisning på 3. år i Gomards Obligationsret del 2 udskrev underviseren en lille forelæsningskonkurrence

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere:

Lalandia præsenterede derefter deres krav, hvor GF Poppelens bestyrelse skulle acceptere: Kære Feriehusejer Så skete det desværre. En magt demonstration fra Lalandias side. Brevet som I alle har modtaget fra Lalandia understreger med al tydelighed, at Lalandia kan pålægge feriehusejerne alle

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Dine kvalifikationer tæller - ikke din alder

Dine kvalifikationer tæller - ikke din alder Dine kvalifikationer tæller - ikke din alder www.senioraftale. dk Det er forbudt at forskelsbehandle på grund af alder. Hvad betyder det? Forord Foto: Sisse Jarner Det er forbudt at forskelsbehandle på

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

LOVFORSLAG OM VIKARERS RETSSTILLING

LOVFORSLAG OM VIKARERS RETSSTILLING 28. marts 2013 LOVFORSLAG OM VIKARERS RETSSTILLING Beskæftigelsesministeriet har den 18. marts 2013 sendt et lovforslag om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau i høring. Lovforslaget

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2

Læs mere

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline i pipeline Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Erosion af det indre marked? Nye initiativer fra Kommissionen bidrager til at mindske konkurrencen i EU. Eksisterende regler bruges som platform for protektionisme

Læs mere

Rundskrivelse nr. 16/08

Rundskrivelse nr. 16/08 Rundskrivelse nr. 16/08 15. april 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Revideret Østaftale med virkning fra 1. maj 2008 1. Indledende

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv.

Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv. 1 Chr.borg Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv. Nej, ikke os. Pæne, nærmest anonyme mennesker. Men vi har flag fra mange lande:

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006

Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Udenrigsministeriet København, den 30. januar 2006 Juridisk Tjeneste JTEU, journal nr. 400.A.5-3-4-279 Til De Europæiske Fællesskabers Domstol Justitskontoret INDLÆG FRA DEN DANSKE REGERING I DOMSTOLENS

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret 17.06.2014 HÅNDHÆVELSESDIREKTIVET ER VEDTAGET: HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR DIG OG DIN VIRKSOMHED? Kontakt Jens Lund Mosbek Partner Direkte: +4538774681 Mobil: +4523646060

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat

Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv. 24. april 2007 i Helsingfors, Finland. Kort referat EK-A 1/07 J.nr. 41012.15.001/07 13.06.2007 LDJ Møde i Embedsmandskomitéen for Arbejdsliv 24. april 2007 i Helsingfors, Finland Kort referat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Den finske formand bød

Læs mere

LIGE LØN. Uanset køn

LIGE LØN. Uanset køn LIGE LØN Uanset køn Den besværlige lov Der har været ligeløn i de danske overenskomster siden 1973, og den første ligelønslov blev vedtaget i 1976. Siden er loven strammet i flere omgange. I 1986 blev

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere