Den dag mit sovedyr blev væk

Transkript

1 At berette En personlig beretning Vi læser MÅL Du kan skrive om en oplevelse, du har haft med dit sovedyr. Tal om... Hvilke sovedyr har I været rigtig glade for? Fortæl hvorfor. Læs sammen og tænk Den dag mit sovedyr blev væk Jeg hedder Jonas. Jeg har et sovedyr. Det er en kanin, der hedder Ninus. Den er brun, og den har lange ører. Min kanin er meget blød. En dag blev Ninus væk. Vi ledte i hele huset, da jeg skulle sove. Men vi kunne ikke finde ham. Jeg var meget ked af det. Næste dag så min far Ninus i det våde græs i haven. Jeg løb ud efter ham. Han var våd og snavset. Jeg blev rigtig glad, da vi fandt ham. Vi tror, at min hund har slæbt Ninus ud i haven. Tal sammen Hvordan har man det, når man mister sit sovedyr? 8 Øverst: Åbn, og brug hele tiden tavlebogen, mens I arbejder med hæftet. Du kan modellere for eleverne ved at pege i teksten, understrege, trække pile, skrive m.m. Læs teksten op for eleverne, og lad dem se den på tavlen imens. Sæt fokus på ord, som du vurderer, klassen har brug for at kende. Nederst: Lad altid eleverne tale sammen to og to, inden I taler om den i fællesskab. På den måde får alle elever en stemme. Tal også med eleverne om, hvordan Ninus mon er kommet ud i haven.

2 Vi undersøger Læs, kig og svar 1. Læg mærke til, at teksten er delt i tre afsnit. Tegn en farvet pil til de tre afsnit. Begyndelse. Oplevelse. Slutning. Læs, find og skriv 1. Hvordan ser Ninus ud, før han bliver væk? Sæt streg under de ord, der fortæller om Ninus, og skriv dem. 2. Hvilket humør er Jonas i, da Ninus er væk? Sæt streg under ordene, og skriv dem. Tegn, hvordan du tror, Jonas ser ud. 3. Hvordan ser Ninus ud, da de finder ham igen? Sæt streg under de ord, der fortæller om Ninus, og skriv dem. 4. Hvilket humør er Jonas i, da han finder Ninus igen? Sæt streg under ordet, og skriv det. Tegn, hvordan du tror, Jonas ser ud. Øverst: Når tavlebogen er åben, kan samtalen, om hvordan teksten er bygget op, konkretiseres for eleverne, og pilene kan tegnes i tavlebogen. Præciser, at hvert afsnit har nyt indhold. Nederst: Gennemgå opgaverne for klassen, inden de skal arbejde i makkerpar. Det er vigtigt for, at alle elever kan deltage. Forklar én opgave ad gangen, og giv eleverne et par minutter til at svare i makkerpar, inden den næste opgave. Saml til slut op i klassen. 9

3 Vi undersøger Tal om teksten 1. Hvad får vi at vide i begyndelsen? 2. Hvad får vi at vide i slutningen? 3. Midt i beretningen hører vi om et problem. Hvad er problemet? Tænk, tegn og skriv Kender I forskel på sovedyr, kæledyr og husdyr? 1. Jonas sovedyr er en kanin. Hvilke andre dyr kan man have som sovedyr? 2. Jonas familie har en hund. Hvilke andre kæledyr kan en familie have? 3. På en bondegård har man husdyr. Hvilke husdyr kender I? 10 Øverst: Tal med eleverne om det, der står på og mellem linjerne, og lad dem bruge deres egne erfaringer til at forstå teksten. Nederst: Tal med klassen, om de forskellige overbegreber sovedyr, husdyr og kæledyr. Lad eleverne komme med forslag til underbegreber, og skriv dem på tavlen, så alle elever har noget at skrive. Lad til sidst alle makkerparrene fortælle for klassen, hvad de har skrevet. Der findes flere øvelser med over- og underbegreber på web. Web

4 Vi får ideer Skriveopgave Du skal skrive om en oplevelse med dit sovedyr. Der skal være en begyndelse, en oplevelse og en slutning. Du skal lave en tegning, der passer til. Til sidst skal du læse din beretning i klassen. Skriv sammen i klassen DU KAN MÅSKE SKRIVE OM: Dengang du fik dit sovedyr. Da du glemte dit sovedyr et sted. Da dit sovedyr gik i stykker. Da dit sovedyr blev væk. Da du legede en god leg med dit sovedyr. ORD I KAN BRUGE En dag bagefter senere pludselig i går sidste år til min fødselsdag til jul heldigvis Andre ord, I kan bruge: ked af det glad bange sjovt Øverst: Introducer eleverne til skriveopgaven. Opgaveformuleringen har præcise anvisninger på, hvad der overordnet forventes af eleverne altså hvad de skal gøre. *Fællestekst: Digt sammen med eleverne en ganske kort personlig beretning om et sovedyr, og skriv på tavlen. Fokuser især på de tre afsnit: begyndelse, oplevelse og slutning. Begynd med: Jeg hedder, Jeg har et sovedyr, som hedder, En dag, så eleverne har startsætningerne til at komme i gang. Vær opmærksom på, at fællesteksterne ikke bliver længere, end at alle elever kan holde opmærksomheden. Elever, som har svært ved at formulere en tekst på egen hånd, kan skrive fællesteksten i skriverammen. 11

5 Vi får ideer Kom godt i gang med at skrive 1. Tegn dit sovedyr, og skriv ord, der fortæller om det. 2. Beslut dig for, hvilken oplevelse du vil skrive om. 3. Fortæl din makker om oplevelsen. Brug tidslinjen, når du fortæller. Jeg hedder En dag Jeg blev Til sidst 4. Beslut dig for, hvad din beretning skal hedde. 12 Gennemgå opgaverne en for en for eleverne, og lad dem løse opgaverne i makkerpar. Saml op i klassen, inden I går videre til næste opgave. Introducer eleverne til tidslinjen, som er en god visuel støtte, når de skal planlægge tidsforløbet i deres egen beretning. Skriv gerne startsætningerne fra klassens fællestekst ind på tidslinjen, når du introducerer den, og lad derefter eleverne bruge den, når de skal fortælle deres makker om deres egen oplevelse. Lad tidslinjen med fællesteksten stå på tavlen, så eleverne kan støtte sig til den, når de selv skal skrive i skriverammen.

6 Vi skriver Titel Skriv, hvad din beretning hedder. HUSK At fortælle, hvornår noget skete. At navne på personer skal begynde med stort bogstav. Begyndelse Fortæl, hvad du hedder, og fortæl om dit sovedyr. Hvad hedder det? Hvordan ser det ud? Oplevelse Fortæl om en oplevelse med dit sovedyr. Hvordan havde du det? Slutning Skriv til sidst, hvordan du havde det efter oplevelsen. Feedback Læs jeres beretninger for hinanden i klassen. Læg mærke til, om I har husket en begyndelse og en slutning. Nu skal eleverne skrive sætninger i skriverammen. Nogle elever vil blot kunne skrive en enkelt sætning til hver af tekstens dele eller en afskrift fra fællesteksten. Andre vil skrive en længere tekst. De fleste vil skrive en form for børnestavning, og det er helt i orden. Teksten i skriverammen kan betragtes som det færdige produkt. Lad eleverne læse højt for klassen. Brug gerne forskellige cl-strukturer. Når de læser højt for en modtager, oplever de, at deres skrivning er en kommunikativ handling, og at den har et formål: At berette om noget, de selv har oplevet - til nogen. Har du lyst til at arbejde videre med elevernes tekster, kan I fx lave en formbog eller en digital billedfortælling. 13