FÅREVEJLE BØRNEHAVES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 2008/2009

Transkript

1 FÅREVEJLE BØRNEHAVES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN 2008/2009 1

2 Forord: Når børn går i børnehave har dagtilbuddet ifølge lovgivningen (Dagtilbudsloven 8) en forpligtigelse til at bidrage til at børns læring understøttes. I Fårevejle Børnehave bidrager vi med at støtte, lede og udfordre børns læring gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at de voksne skaber eller understøtter situationer hvor børnene får mulighed for fordybelse, forandring og erfaring. På den måde tror vi på, at børn rustes til at begå sig i livet. Denne pædagogiske læreplan er vores 3. udgave. Vi har denne gang valgt at ændre lidt i opbygningen af læreplanen, således essensen af læreplanens 6 temaer og dertil hørende billeder rykkes frem og samles. Afsnit med teoretiske overvejelser vedlægges læreplanen som en slags bilag. Vores hensigt hermed er at have et samlet dokument som kan opdeles og udleveres afhængig af modtagernes interesse. Her tænker vi på kommende forældre, vores brugerbestyrelse, vores studerende, fagforvaltning, politikere og andre der måtte have interesse for at læse om os. Cyklusen for læreplanen er dog fortsat: Anvendelse Evaluering Godkendelse Udarbejdelse Opfølgning /Revision Børnehavens kultur: Fårevejle børnehaves kultur er kendetegnet ved imødekommenhed, humor og venlighed. Vi lægger vægt på at gribe børnenes egne ideer og bruge disse i det 2

3 pædagogiske arbejde. Derfor er dagen i dag den vigtigste for os og det betyder at vi har få skemalagte aktiviteter. Vi finder det værdifuldt at skabe rammer og muligheder som er så spændende og udfordrende for børnene (og medarbejderne) at de ikke kan lade være med at udforske dem. Vores værdigrundlag: Ethvert barn er unikt og skal føle sig anerkendt og være omgivet af nærværende og omsorgsfulde voksne. I det daglige pædagogiske arbejde vægter vi at barnet får mulighed for at styrke sin personlige udvikling og troen på sig selv. Derved tror vi på, at barnet får en social forståelse og adfærd således barnets evne til at samarbejde udvikles. Vores hensigt er at udvikle børnenes kompetencer til livet. Vores læringsforståelse: Læring foregår alle vegne, både formelt og uformelt. Vi tror på at børn lærer mest når de er aktive, nysgerrige og drevet af lysten til at lære. Læring skal være nydelsesfuld og fuld af intensitet. Barnet skal udfordres i en passende mængde der er afhængig af barnets alderstrin og udviklingsniveau. Derfor er mange af de tilbud og udfordringer børnene møder i vores børnehave opstået på baggrund af et eller flere børns udtryk for en forundring. Vi har den holdning at legen er af meget stor betydning for børns læring. Vi er bevidste om at der er mange forskellige betydninger af at lære. Man har lært noget når man kan noget man ikke kunne før, ved noget man ikke vidste før, forstår, indser eller begriber noget man ikke gjorde før, gør noget, man ikke gjorde før, oplever eller opfatter noget man ikke gjorde før og har lært noget at kende. Læringsmål for de 6 temaer i læreplanen: Barnets alsidige og personlige udvikling og sociale kompetencer. Børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte. De skal både kunne mærke deres egne grænser, kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af et større fællesskab der gør verden sjov og udfordrende. Børn skal anerkendes og respekteres som de personer de er, og de skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og børn der er kendetegnet ved rummelighed og ved der tages afstand fra mobning og drilleri. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere der samarbejder med andre i demokratiske beslutningsprocesser. Vores mål er: At medvirke til at udvikle glade, kompetente, robuste børn der tror på sig selv og accepterer andre og kan fungere selvstændigt og i en gruppe. 3

4 Derfor prioriterer vi/metode: For de 2-3 årige prioriterer vi at samles flere gange om ugen hvor vi synger og hvor børnene på skift vælger sange. I det daglige sociale samspil hjælper pædagogerne børnene med at udtrykke deres behov og følelser, med respekt for børnenes integritet i et anerkendende miljø. For de 3-6 årige prioriterer vi at holde ugentlige børnemøder og at børnene i dette fællesskab lærer at udtrykke sig, vente på tur, lytte til hinanden, gå på kompromis og have medfølelse for hinanden. At være anerkendende og hjælpe børnene i konflikter til at sætte ord på følelser, mærke egne grænser og læse og respektere andres. At bruge højtlæsning og fortællinger som metode til at anspore til samtale med mulighed for at lytte til hinanden. At bruge spil som socialtræning og til at understøtte børnenes højest mulige grad af selvhjulpethed. At skabe plads til den frie leg med rum til fordybelse. Det dokumenterer vi på følgende måde: Ved jævnlig dialog med forældre, barn og personale, samt ved mindst 2 forældrekonsultationer af ca. 20 minutters varighed i børnehavetiden. Ved fotocollager og i husets store bog hvor vi fortæller hvad der er sket i ord og billeder og derved kan beskrive børnehavens fælles historie. Sprog: Sprog er viden og sprog er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Sprog skaber kontakt, og gennem sproget får børnene mulighed for at give udtryk for tanker, følelser, ideer samt til at løse konflikter og sige til og fra. Vi er bevidste om, at der findes mange forskellige sprog, fx talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces. Vores mål er: - at give børnene mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer og ordforråd gennem dagligdags aktiviteter. - at udfordre børnene til sproglig kreativitet ved at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler - at støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed til tegn, symboler, bogstaver og tal. - at tilbyde børn i alderen fra 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder en sprogvurdering og ved sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder at tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter eller anden bistand enten gennem kommunens 4

5 talepædagoger eller ved pædagogisk opfølgning jævnfør Ministeriet for Familie og Familieanliggenders materiale. Derfor prioriterer vi/metode: At opmuntre børnene til at kommunikere med hinanden omkring måltiderne, fortælle om oplevelser de har haft, bede om at række hinanden mælken o.s.v. At opmuntre børnene til at bruge sproget til konfliktløsning. At de 2-3 årige i perioder med personalet laver mundmotorik. En af forudsætningerne for at et barn kan udvikle en korrekt udtale er at det motorisk har styr på tungen, kæben og læbernes bevægelse. Den mest effektive træning finder sted ved at barnet bider, tygger, suger og sutter i naturlige spise- og drikkesituationer. At børnene er med til at krydse sig selv ind og ud i vores afkrydsningsborg sammen med deres forældre. Det dokumenterer vi på følgende måde: Ved flittig brug af fotos, så forældrene får bedre mulighed for at tale videre med barnet hjemme om dagens oplevelser i børnehaven. Ved at skrive i husets store bog Ved at have navn på børnenes garderober og i afkrydsningsbogen så de lærer at genkende navnene og bl.a. kan bruge dem til at skrive af efter. Krop og bevægelse. Kropslighed er en del af det at være tilstede i verden sammen med andre. Bevægelse baner vejen for at udforske, afprøve, nyde og forstå. Ved at bruge sin krop styrker børnene deres udvikling og ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvides deres færdigheder og vaner. Vores mål er: At give børnene mulighed for at færdes i varierende terræner som kan stimulere deres sanser og være udviklende i forhold til deres motorik og bevægelsesglæde. At give børnene mulighed for at styrke deres fysiske sundhed bl.a. ved hjælp af fokus på ernæring og hygiejne. Derfor prioriterer vi/metode: At bruge os selv ude og inde. Vi spiller fodbold, klatrer i træer, cykler, graver i jordog sandbunker og leger i vores halmhus. At give børnene indblik i sundhed og hygiejne. 5

6 Det dokumenterer vi på følgende måde: Vi afvikler årligt et håndvaskeprojekt med børnene. Vi har en nedskrevet kostpolitik. Vi har jævnligt besøg af kommunens tandplejere. I husets bog fortæller vi hvad der er sket i ord og billeder. Naturen og naturfænomener. Naturen er et vigtigt led i vores daglige arbejde. Det er en af vejene til at nå omkring barnets hele udvikling. Naturen er alsidig og bruges til tumleplads, og som kundskabsområde hvor vi sammen kan blive kloge på de ting vi ser og finder og til at give børnene sanseoplevelser og skærpe deres opmærksomhed omkring naturen. Vores mål er: At barnet skal have oplevelser og erfaringer med og i naturen, for at udvikle respekt og forståelse for det fælles rum. At børnene oplever naturen som et eksperimenterende rum med muligheder for at bruge alle sine sanser og fantasier i leg, udforskning og glæde. At barnet tilegner sig kendskab til årets gang samt viden og ansvarlighed for naturen og miljøet i hverdagen. Derfor prioriterer vi/metode: At tage på øen og på andre ture ud af huset. Minimum 3 gange årligt sker turene i samarbejde med Naturvejleder. Desuden flytter hele børnehaven ud i skoven 3 dage i september. Vores aktiviteter på legepladsen med buskads og mulighed for at gemme sig og lave huler samt vores bålplads højt. At indarbejde nogle normer for hvordan vi opholder os i naturen samt bruge og forbruge den. At opmuntre til at kunne beskrive forskellige former for vejrlig, årstider o. lign. Det dokumenterer vi på følgende måde: Ved at skrive i husets bog om hvad der er sket i ord og billeder. Ved flittigt brug af indendørs terrarier med krible krable dyr. Kulturelle udtryksformer. Kultur er udtryk for barnets forståelse af og tilgang til verden. Kultur er det vi er fælles om og vi er enige i. Legen er også kultur. Det er gennem mødet med andre og det anderledes barnet definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Gennem oplevelser af kunst og kultur får barnet inspiration til at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk det møder. 6

7 Vores mål er: At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og medier som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Derfor prioriterer vi/metode: At de 5-6 årige besøger det lokale kunstmuseum. At fejre årets højtider og følge de danske traditioner fx fejrer vi barnets fødselsdag i børnehaven med sang og en gave. At holde samlet frokostpause hvor børnene er aktive deltagere. At bruge vores kreative værksted som et tilbud til fastlagte aktiviteter/emner samt som et frit tilbud som børnene selv kan benytte. At have et indbydende teaterhjørne med klæd ud tøj hvor børnene selv kan iscenesætte forskellige aktiviteter. At læse/fortælle historier. Det dokumenterer vi på følgende måde: Ved at skrive i husets bog om hvad der er sket i ord og billeder. Ved at fotocollager i forbindelse med emnearbejder. Ved forskellige udstillinger i huset. Børn med særlige behov. De første 5-6 leveår har en væsentlig betydning for børns udvikling og mulighed for læring. Opvækstvilkår, familie og relationer til jævnaldrende har bl.a. betydning for det enkelte barns udvikling. Selvom barndommens vilkår er kendte kan man dog ikke forudsige voksenlivet, men man kan meget tidligt få øje på, hvilke børn der ser ud til at klare sig dårligt i de givne rammer og have svært ved at udnytte deres potentialer senere i livet. I Odsherred Kommune arbejdes med en klassificeringsmodel af børn i 5 niveauer, varierende fra niveau 1 med velfungerende børn der ikke har brug for særlig opmærksomhed generelt til niveau 5 med børn der meget langvarigt ikke fungerer. Børn med risiko for varig skade. Børn i niveau 1,2,3 og evt. 4 tilbydes pladser på kommunens almindelige dagtilbud, mens børn i niveau 4 og evt. 5 tilbydes pladser i 5 mildt specialiserede institutioner i Kommunen med bedre personalenormering. 7

8 Inklusion. Vi har den opfattelse at børn med særlige behov har det samme behov for at lege og lære som andre børn og det betyder at vi i børnehaven arbejder specifikt med rummelighed og inklusion. Inklusion bygger på anerkendelse og tager udgangspunkt i muligheder i stedet for begrænsninger. Inklusion betyder at lade barnet med særlige behov være i børnehaven på egne præmisser uden at lade dem lave sig om. Inklusion er ikke det samme som integration. I integrationen ligger der en forestilling om at barnet skal forandres så det kan være med i fællesskabet, mens det i den inkluderende pædagogik er målet at inddrage alle børn på deres egne betingelser uden at forsøge at lave dem om, det vil sige aktiviterne/handlingerne skal være så rummelige at alle børn kan være med på deres egen måde. Når vi således møder børn med særlige behov skal vi som personale flytte fokus fra det enkelte barns mangler til det fællesskab som barnet indgår i. Personalets opgave er således at beskrive hvilke handlinger der skal til fra den voksnes side for at barnet oplever deltagelse i fællesskabet. Hvad kan vi voksne gøre for at: gøre barnet nysgerrigt, undersøgende? barnet tager initiativer? barnet kan samarbejde? barnet lever sig ind i andre og deres følelser? barnet tager vare på sig selv? barnet kan kommunikere? Det medfører at vi hele tiden må skabe nye rammer og måder at gøre tingene på. Fordi børnene er forskellige og med udgangspunkt i de økonomiske ressourcer vi har til rådighed, betyder det at vi forsøger i den udstrækning vi har ressourcer til at lave mindre grupper af børn som enten har sammenfaldende interesser eller er gode venner tilbyder vi en til en kontakt til nogle særlige ture eller aktiviteter så børnene får en succesoplevelse og får større mulighed for at blive nogle attraktive legekammerater og en positiv spiral udvikles. Evaluering. I evalueringen har vi valgt at sætte fokus på vores læringsmål omkring kulturelle udtryksformer. Primært vil vi have fokus på traditioner herunder vores årlige juletræsfest og fastelavnsfesten. I forhold til juletræsfesten ønsker vi at inddrage forældrene i evalueringen med henblik på at flest mulige har lyst til at deltage i børnehavens aktiviteter, idet vi tror på det har betydning for børns alsidige og personlige udvikling og sociale 8

9 kompetencer. Derfor udarbejder vi en brugerundersøgelse (se bilag) der skal afdække tilfredshed samt være grobund for eventuelle forandringer. I forhold til fastelavnsfesten ønsker vi at få svar på følgende spørgsmål: Fik børnene fælles oplevelser af at vi holdt fastelavnsfest. Gav festen/udklædningen inspiration til nye lege. Fandt børnene ud af hvorfor vi holder fastelavn og blev de opmærksomme på, at der er andre måder at holde fastelavn og det ikke er alle lande der holder fastelavn. Dette vil vi undersøge ved hjælp af børneinterview på børnemøder efter festen. (Se bilag). Svarende fra brugerundersøgelsen og børneinterviewene vil vi offentliggøre i vores hus-avis. Opfølgning af evalueringen. Svarende vil vi efterfølgende bruge til at se på om vi skal ændre nogle arbejdsgange, rutiner, vaner og værdier i vores kommende traditionsfester. Dette vil foregår i forbindelse med årsplanlægning på personalemøder i 4. kvartal. 9

10 Bilag med vores teoretiske overvejelser. Vi mener læring og opdragelse skal supplere hinanden. Det forudsætter pædagogernes og forældrenes aktive medvirken og samarbejde ligesom det kræver gensidig respekt mellem børnehave og hjem. Vores værdigrundlag bygger på et humanistisk menneskesyn som peger mod at børnene skal have mulighed for selvstændighed, frihed og ansvar samt for at lære at realisere sig selv. Opdragelsen skal fremme barnets initiativ og selvstændighed så det bedst muligt bliver i stand til at forfølge behov og motiver kort sagt respekterer andres frihed og tage ansvar for at realisere sig selv. Teoretisk har vi en psykodynamisk tilgang til begrebet læring, det vil sige at vi opfatter barndommen som personlighedens byggesten og fundament og bruger denne til at forklare, forstå og forudsige bestemte fænomener i hverdagen og her ud fra ud arbejde handlestrategier. Vi anvender dialog, anerkendelse og motivation som nogle af metoderne Leg og læring er uadskillelige: Læring foregår alle vegne, formelt og uformelt. Børn lærer mest når de er aktive, nysgerrige og drevet af lysten til at lære. Læring skal være nydelsesfuld og fuld af intensitet. Læreprocessen sker altid på baggrund af en række forskellige faktorer. Personlig baggrund Respons Rådende omstændigheder Læreprocessen Mening Input Bearbejdning Kilde: Lena Brostrøm: Læringsstile i praksis, Dafolo Forlag

11 Barnet skal udfordres i en passende mængde der er afhængig af barnets alderstrin og udviklingsniveau. Derfor er mange af de tilbud og udfordringer børnene møder i vores børnehave opstået på baggrund af et eller flere børns udtryk for en forundring. Eksempelvis prøver vi at så en tomatkerne fra et barns madpakke, når vi under frokosten kommer til at tale om hvor tomaterne kommer fra. Vi henter haletusser i en medarbejders havebassin så vi kan følge udviklingen frem til de bliver frøer. Hvis vi har fundet en død frø tager vi den med hjem og studere den. Vi modtager alle brugte juletræer i børnehaven og bruger dem på legepladsen da de udfordrer til en mængde forskellige lege og samtaler og senere kan brændes af på vores bålplads m.v. ud fra vores viden om at dette er elementer som er meningsfulde for lige præcis disse børn her og nu er med til at styrke børnenes evne til at begå sig i verden. Det handler om at stille rammer og muligheder op, som er så spændende for børnene (og medarbejderne) at de ikke kan lade være med at udforske dem. Denne form for læring er naturlig siger lektor Hans Henrik Knoop, lektor på DPU og når børnene mødes med meningsfulde udfordringer og de bliver fuldstændig opslugt eller fordybet af noget, kan man sige at de kommer i en flow-tilstand. En flowsituation er kendetegnet ved, at man er tilpas udfordret, det vil sige at ens kompetencer matcher de udfordringer man står overfor. 11