Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Transkript

1 Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111

2 Skatteprovenuet Skatteprovenuet afhænger af 1. Skattesatserne 2. Skattebasen (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!) Ad 1. Skattesatserne bestemmes politisk Ad 2. Skattebaserne bestemmes også delvis politisk (fx reglerne for fradrag og af, hvilke indkomster, der er omfattet). Men Skattebaserne er også afhængig af konjunkturerne

3 Skatteprovenuet Så når man skal forklare udviklingen i en skatteart, skal man altså se efter Satsændringer Regelændringer, der påvirker skattebasen Konjunktur, der også påvirker skattebasen

4 Skatteprovenu Eksempler: Momsindtægterne afhænger af - momssatsen (der er ændret flere gange) og - udviklingen i momsgrundlaget (især det private forbrug) (dvs. konjunktur). Provenuet fra mellemskatten afhænger af - mellemskattesatsen - Beløbsgrænsen for mellemskatten (der jo blev sat kraftigt op i 2004 og igen i 2009), - hvilke indkomster, der beskattes (nu: personlig indkomst tillagt positiv nettokapitalindkomst, hvor man tidligere også kunne fratrække negativ nettokapitalindkomst) - folks indkomster (dvs. konjunktur).

5 De samlede skatter og afgifter Er alt andet lige stigende over tid pga. stigende priser og lønninger samt væksten i økonomien. Sættes derfor typisk i forhold til BNP i årets priser: S/Y kaldes skattetrykket. Om skattetrykket, se Den offentlige sektor, s og Danmarks Økonomi siden 1980 s ST s.141n og 142n

6 Skattetrykket Figur 8.2. Skattetrykket (pct. af BNP) Pct Anm.: De grønne linjer viser konjunkturskift. Kilde: tabel SKAT og NAT01.

7 Skattetrykket Bemærk:Skattetrykket er konjunkturfølsomt: Stigende i højkonjunktur og faldende i lavkonjunktur, fx fordi forbruget stiger forholdsvis hurtigt under en højkonjunktur forbrugskvoten øges. Så stiger moms og forbrugsafgifter forholdsvis stærkt. Samtidig retter forbruget sig mod mere afgiftstunge varer fx biler. se Danmarks Økonomi siden 1980, s

8 Skattetrykket Pas på landesammenligninger, da skattetrykket er: 1. afhængig af fordelingen mellem direkte og indirekte skatter (da indirekte skatter indgår i både tæller og nævner). 2. afhængig af, om offentlige ydelser er skattepligtige, skattefri eller gives som skattefradrag. 3. afhængig af konjunkturerne i de enkelte lande. Se også Danmarks økonomi s. 116

9 Eksempler på særlige forhold for skattetrykket Bruttoficeringen af visse sociale pensioner og kontanthjælp i 1994 øgede skattetrykket knap 2 pct.point SP var skat i ; men opsparing i 1998 (Midlertidig pensionsopsparing) og igen fra 2002 Suspensionen af SP i 2004 medførte et stigende skattetryk, da de personlige indkomster jo øges. I de sidste år har store bevægelser i selskabsskat og især pensionsafkastbeskatning påvirket skattetrykket De nye nationalregnskabsdefinitioner har sænket skattetrykket med 2-3 pct. point (i alle år): BNP er blevet større og visse afgifter og bøder regnes ikke længere som skatter. Se Danmarks Økonomi s

10 Skattetrykket Trods forbeholdene er skattetrykket i Danmark forholdsvis højt. Se fx ST s. 181&182 Også sammensætningen er anderledes i Danmark: Der er meget lave bidrag til sociale ordninger, forholdsvis lave ejendomsskatter og høje indkomstskatter, Se fx Den offentlige sektor s og Begge dele giver udfordringer i fremtiden, jf. senere.

11 Opdeling af skatter og afgifter Efter skatteart: Hvad udløser skatten. Efter nationalregnskabet: Direkte og indirekte skatter. Efter modtagne offentlig delsektor.

12 Skattearter Pct. i 2008 Indkomstskatter 60,1 Arb.markedsbidrag og kontingenter 2,5 Skat af formue, ejendom og besiddelse 4,3 Afgifter af varer og tjenester 33,0 Andre produktionsskatter 0,0 De samlede skatter og afgifter var i ,5 mia. kr. Kilde ST s. 141

13 Figur 1. Fordeling af skatter og afgifter i alt Pct Indkomstskatter i alt Arb.markedsbidrag og kontingenter Skat af formue, ejendom og besiddelse Afgifter af varer og tjenester i alt Kilde: tabel SKAT

14 Indkomstskatter Pct. (i 2008) af alle skatter og afgifter Personlige indkomstskatter 52,5 Selskabsskatter 6,9 Pensionsafkastskat 0,7 Indkomstskatter i alt 60,1 ST s. 141

15 Figur 2 Fordeling af indkomstskatter Pct Personlige indkomstskatter Selskabsskat mv. Pensionsafkastskat Kilde: tabel SKAT PS Dette er en dårlig figur!

16 Figur 3 Fordeling af de personlige indkomstskatter Pct Stat Amt Kommune Kilde: tabel SKAT

17 Figur 4 Fordeling af de personlige indkomstskatter Pct Statslig indkomstskat Amtskommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat Arbejdsmarkedsbidrag Ejendomsværdiskat Øvrige Kilde: tabel SKAT

18 Selskabsskatten Betales af selskaber (fx A/S, Aps, realkreditinstitutter mv., se s. 169 i Den Offentlige Sektor) Satsen var tidligere pct. Nu er den 25 pct. Skattebasen er til gengæld udvidet! Indbetales a conto 20/3 og 20/11 Godt 86½ pct. går til staten og resten til primærkommunerne Selskabsskatten er MEGET konjunkturfølsom

19 Pensionsafkastbeskatning Hed tidligere realrenteafgift og havde til formål at begrænse realrenten i pensionskasser til højest 3½ pct. Indført i Ændret til pensionsafkastbeskatning i Betales af bl.a. Livsforsikringsselskaber, pensionskasser, ATP, LD og individuelle pensionsopsparinger i pengeinstitutter. 15 pct. skat af formueafkast på obligationer, ejendomme og - fra aktieafkast. Hele provenuet tilfalder staten Er meget konjunkturfølsomt

20 Arbejdsmarkedsbidrag og kontingenter Består især af medlemsbidrag til A-kasser og efterløn. Bemærk, at Arbejdsmarkedbidraget, indført i 1994 ikke indgår her, men i de personlige indkomstskatter! Tidligere før 1973 indgik fx sygekassekontingent.

21 Skat af formue, ejendom og besiddelse. Formueskatten er afskaffet fra 1997 Pct. (i 2008) af alle skatter og afgifter Afgift af arv og gave 0,6 Vægtafgifter 1,2 Ejendomsskatter 2,5 I alt 4,3 Se ST s. 141 Bemærk, at ejendomsværdiskatten (1,4 pct. af de samlede skatter) indgår i de personlige indkomstskatter.

22 Ejendomsskatter Den kommunale grundskyld. Baseres på den offentlige vurdering Grundværdien beskattes i primærkommuner med promille (De gamle amter fik også indtægt fra grundskylden Det gør Regionerne ikke!) Da mængden af jord er givet (lodret udbudskurve), kapitaliseres ejendomsskatterne fuldt i priserne: Lavere ejendomsskatter kommer nuværende ejere til gode ved højere priser og omvendt vil højere ejendomsskatter få priserne til at falde. Nye købere kan være ligeglade. Det er således ikke sandt, at højere ejendomsskatter er synd for de unge, der skal ind på boligmarkedet!

23 Afgifter af varer og tjenester Pct. (i 2008) af alle skatter og afgifter Moms 21,4 Afgifter af specielle varer 8,9 Heraf Registreringsafgift 2,3 Energi 4,4 Tobak, øl, vin, sprut 1,3 Andet 2,7 I alt 33,0 ST s. 141

24 Figur 5 Fordeling af afgifter Pct Moms Registreringsafgift Øvrige afgifter af varer og tjenester Andre afgifter Kilde: tabel SKAT

25 Moms Moms blev indført i 1967 (første land i verden!) Sats i dag 25 pct. Bemærk: Danmark er det eneste land, der kun har én momssats. Se skema 12.1 s 188 i Den offentlige sektor. => De relative priser forvrides kun i ringe grad. Moms tages af salgssum incl. punktafgifter Det bliver altid det sidste led i salgskæden, der betaler HELE afgiften! Derfor i overvejende grad en forbrugsskat.

26 Moms 1. Ingen moms Virksomhed Køb af input: 100 Salg af output: 300 Værditilvækst: = 200

27 Moms pct. moms Virksomhed Input: moms 25 Output: moms 75 Momsregnskab: Udgående moms: 75 - Indgående moms: 25 Momsbetaling: 50 Fortjeneste: = 200 Hvad er der egentlig taget 25 pct. af?!

28 Moms 3. 0-moms virksomheder (Eksport samt salg af skibe, fly og aviser): Virksomhed Input: 100+ moms 25 Output: 300 Momsregnskab: Udgående moms: 0 -Indgående moms: 25 Momsbetaling: -25 Fortjeneste: (-25) = 200

29 Moms 4. Momsfri ydelser (bl.a. bolig, finansielle ydelser, persontransport, læge, undervisning mv.) Virksomhed Input: 100+ moms 25 Output: overvæltet moms 25 Her er ikke noget momsregnskab, så indgående moms kan ikke fratrækkes og må overvæltes på salgsprisen! Fortjeneste: = 200

30 Punktafgifter Mængdeafgifter/styk-afgifter (mest anvendt) Værdiafgifter (Registreringsafgift, nogle miljøafgifter) Kombineret (Tobak)

31 Hensigt med afgifter: Fiskale Adfærdsmæssige Punktafgifter Fiskale afgifter lægges på varer, hvor efterspørgslen er uelastisk Adfærdsmæssige afgifter (sundhed og miljø) kræver for at virke efter hensigten mere elastisk efterspørgsel

32 Eksempler på udfordringer Globaliseringen : Danmark har et højt skattetryk, og det er sammensat anderledes end i andre lande. Skattekilderne bliver mere mobile: Kapitalen kan flytte til de lande, hvor beskatningen er mindst Arbejdskraften kan også flytte (men er dog meget mere immobil end kapital) Ejendomsskatter er mest immobile Demografi: Forsørgerbyrden: Færre skal betale til flere Hvor meget kan skatterne sættes op? Lavere indkomstskatter formodes at få folk til at arbejde mere (OBS Husk at der både er en indkomst og substitutionseffekt af ændrede indkomstskatter, og at de virker hver sin vej).