Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
|
|
- Philippa Karina Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29, København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: Dok.nr.: Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1. Hvad har undersøgelsen kostet Københavns Kommune? 2. Hvem har fastsat det præcise kommissorium for undersøgelsen? 3. Er man efter forvaltningen/borgmesterens definition, at betragte som en der lever under fattigdomsgrænsen, hvis man har boet i 8-10 år i en ejerbolig i området omkring Sct. Hans Torv, og har haft en kronemæssig, skattefri værdiforøgelse på lejligheden på 1.2 mill. kr. samtidig med at man har været arbejdsløs, men opnået offentlige overførselsindkomster? 4. Er det rimeligt, at betragte at leve under fattigdomsgrænsen, hvis man kun har kr. til rådighed pr. måned samtidig med at man bor sammen med samlever/ske, der har omkring kr. til rådighed hver måned? 5. Finder forvaltningen/borgmesteren, at undersøgelsen giver udtryk for det reelle billede af fattigdomsproblemet i København? 6. Hvis nej, hvorfor har Borgmesteren så ikke taget hensyn til dette i sin markedsføring af fattigdomsundersøgelsen? Hvis ja, ønskes oplyst, om forvaltningen/borgmesteren mener, at man kan betegne en person, som har kr. til rådighed pr. måned og som samtidig har enorm stor udbetalt arv og aktiebeholdning, som fattig? 7. Mener forvaltningen/borgmesteren, at undersøgelsen skal renses for mange økonomisk velstående personer, således, at fattigdomsproblemet bliver præsenteret og behandlet efter sit reelle omfang? Supplerende spørgsmål af 4. februar 2008: 1. Har Borgmesteren nogen kommentarer til, at den borgerlige tænketank Cepos, Martin Ågerup, til Jyllandsposten den 4. februar! " #$% &'( )))
2 2008, udtaler, at det tal på "fattige" københavnere ikke er korrekt? Side 2 af 6 2. Har Borgmesteren nogen kommentarer til, at Rådet for Socialt udstødte, Preben Brandt, ligeledes mener, at "16 % fattige i København er overdrevet"! (Jyllandsposten 4. febr. 2008). 3. Hvad er årsagen til, at Borgmesteren/forvaltningen i den netop publicerede fattigdomsundersøgelse, tager udgangspunkt i en fattigdomsgrænse-model for enlige uden børn på kr mens Det økonomiske Råds fattigdomsgrænse ligger kr. lavere? 4. Er det korrekt, at andelen af fattige i København, rent faktisk er faldet de seneste år? 5. Hvis ja, hvad tror Borgmesteren er årsagen hertil? Socialforvaltningens svar Ad 1) Undersøgelsen har kostet ca kr. til køb af data samt ca. 1½ årsværk medarbejdere i forvaltningen. Ad 2) Den 16. august 2006 besluttede Socialudvalget, at der skulle gennemføres en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune. 14. december blev der i Borgerrepræsentationen stillet et forslag om, at der skulle udarbejdes en Københavns fattigdomsgrænse. Dette blev henvist til Socialudvalget, som vedtog forslaget den 10. januar Disse to beslutninger blev koblet sammen i et fælles design for undersøgelsen af fattigdom i Københavns Kommune. Designet blev vedtaget af Socialudvalget den 7. marts I forlængelse heraf vedtog Socialudvalget den 29. august 2007, at Socialforvaltningen skulle udarbejde et forslag til fattigdomsgrænse med udgangspunkt i budgetmetoden og i afsavnsmetoden samt at medianmetoden skulle bruges til at belyse ulighed. Ad 3) Undersøgelsen bygger på metoder indenfor den sociale videnskab. Her er det et kendt problem, at man ikke kan generalisere uden at der vil være undtagelser. Dette sætter imidlertid ikke analysens resultater ud af kraft, så længe det metodiske og analytiske fundament er i orden. Det er derfor forventeligt, at der også i denne undersøgelse vil
3 være enkelte personer, som ikke passer ind i billedet, uden at det påvirker det samlede billede. Et forhold der også gøres opmærksom på i undersøgelsen. Side 3 af 6 For at kvalitetssikre det metodiske fundament såvel som resten af undersøgelsen, har vi derfor til undersøgelsen haft tilknyttet en følgegruppe bestående af Professor Jørgen Elm Larsen fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Ph.D. Lars Benjaminsen fra Socialforskningsinstituttet og Afdelingsleder Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). De har alle sagt god for undersøgelsen. Til det konkret eksempel kan vi ikke umiddelbart svare på spørgsmålet, da vi skal kende personens disponible indkomst. Fattigdomsgrænsen for en enlig som er eller burde være i arbejde, og som ikke har nogen børn er for 2007 på kr. om året. Har personen en disponibel indkomst som ligger under dette beløb, vil denne være at betegne som fattig jf. undersøgelsen og dette uanset værdien af dennes ejendom. Ad 4) Nej det er ikke rimeligt. Derfor tages der i undersøgelsen udgangspunkt i en families fælles disponible indkomst. For 2 voksne uden børn, som er eller burde være i arbejde er fattigdomsgrænsen i 2007 på kr. om året. Heri indgår et rådighedsbeløb på kr. om måneden i alt til begge voksne. Ad 5) Ja. Opgørelsen af antallet af fattige i Københavns Kommune bygger på budgetmetoden. Som et vigtigt led i budgetmetoden skal den disponible indkomst opgøres, hvilket i undersøgelsen sker med udgangspunkt i den definition, som Danmarks Statistik anvender. En række forhold indgår imidlertid ikke i definitionen, da disse er vanskelige at opgøre eller da der ikke findes brugbar data. Det drejer sig f.eks. om vennetjenester, sort økonomi, værdien af folks ejendom og formuer. Disse forhold kan uden tvivl påvirke folks økonomi, og som det nævnes i undersøgelsen er det en ulempe ved opgørelsesmetoden. I analysen foretages derfor et realitetstjek af opgørelsen af antallet af
4 fattige. Dette sker med udgangspunkt i en opgørelse af, hvor mange afsavn folk faktisk lider. Den såkaldte afsavnsmetode. Side 4 af 6 Vi har således gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Københavns Kommune, hvor vi har spurgt ind til hvor mange af 22 centrale goder og aktiviteter, som Københavnerne har måttet undvære af økonomiske grunde. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter besvarelser. Fra spørgeskemaundersøgelsen kan vi se, at 1,9 pct. af de personer, som ud fra budgetmetoden betegnes som fattige, ikke lider nogen afsavn af økonomiske grunde i forhold til de 22 goder og aktiviteter. Omvendt angiver 0,7 pct. af de personer, som ikke falder under fattigdomsgrænsen, at de har lidt afsavn af økonomiske grunde af mindst 13 af de 22 goder og aktiviteter. Samlet set synes opgørelsen af antallet af fattige efter budgetmetoden derfor at være rimelig stabil, og vurderingen er, at de manglende oplysninger ikke afgørende påvirker rapportens analyser og konklusioner. Ad 6) Vi kan umiddelbart ikke svare på dette spørgsmål, da vi skal kende personens faktiske disponible indkomst. Men har personen en årligt disponibel indkomst som ligger under kr. i 2007, kan denne person betegnes som fattig. Forudsat at personen er eller burde være i arbejde, ikke er gift og ikke har nogen børn. Ad 7) Det realitetstjek som bliver foretaget i undersøgelsen, jf. svaret på spørgsmål 5, viser, at opgørelsen af antallet af fattige efter budgetmetoden er rimelig stabil, og vurderingen er, at de manglende oplysninger om f.eks. vennetjenester, sort økonomi, værdien af folks ejendom og formuer ikke afgørende påvirker rapportens analyser og konklusioner. Supplerende spørgsmål Ad 1) Det vurderes i undersøgelsen, at mange af de langtidsfattige og permanent fattige samt en del af de mellemlangtidsfattige er i Socialforvaltningens målgruppe. Og det er også i forhold til disse personer, der i undersøgelsen er udarbejdet forslag til handleplaner.
5 Men samlet set viser opgørelsen at personer falder under fattigdomsgrænsen i Side 5 af 6 Der er imidlertid forskel på, hvor mange år de enkelte personer har været fattige. Derfor skelnes der i undersøgelsen mellem de korttidsfattige, de mellemlangtidsfattige samt de langtidsfattige og permanent fattige. De korttidsfattige er personer, som har levet under fattigdomsgrænsen i 1 år. De udgør personer. De mellemlangtidsfattige er personer, som har levet under fattigdomsgrænsen i 2 til 3 år. De udgør personer. De langtidsfattige og permanent fattige er personer, som har levet under fattigdomsgrænsen i 4 år eller mere. De udgør personer. Baggrunden for at skelne mellem de tre grupper er, at det tager nogle år inden fattigdom slår igennem i en husholdning, da der ofte findes nogle ressourcer at tære på. Derudover er der en stor udskiftning i gruppen af fattige. Tendensen er, at 2/3 af de fattige ikke er fattige året efter. Samtidig er mange af de korttidsfattige unge i arbejde, hvilket kunne tyde på, at der er tale om unge som netop er trådt ind på arbejdsmarkedet og som følge deraf har en lav indkomst, eller at der er tale om unge som arbejder inden de påbegynder et studium. Man kan således forvente at en del af de korttidsfattige uddanner eller arbejder sig ud af fattigdom. Ad 2) Socialforvaltningens målgruppe vurderes hovedsageligt at være mange af de langtidsfattige og permanent fattige samt en del af de mellemlangtidsfattige. Det er også i forhold til disse personer, der i undersøgelsen er udarbejdet forslag til handleplaner. Ad 3) Baggrunden er Socialudvalgets beslutning den 29. august 2007 om at Socialforvaltningen skulle tage udgangspunkt i budgetmetoden og afsavnsmetoden ved udarbejdelsen af en fattigdomsgrænse. Det Økonomiske Råds fattigdomsgrænse tager udgangspunkt i medianmetoden, som Socialudvalget har besluttet skal bruges til at belyse ulighed i Københavns Kommune. Det er forskellen i opgørelsesmetoden, som giver en forskel i fattigdomsgrænser. I rapporten og i bilagene gennemgås fordele og ulemper ved de forskellige opgørelsesmetoder nærmere.
6 Ad 4) Ja. Side 6 af 6 Når vi ser på alle, som har boet i København fra 1996 til 2005, er der sket et fald i andelen af fattige. Heri indgår ikke personer under 18 år og studerende. I opgørelsen indgår også personer, som er døde samt folk som er flyttet til eller fra København i perioden. Udviklingen i deres økonomiske situation indgår således ikke fuldstændigt i opgørelsen. Men fjerner man disse personer fra opgørelsen, kan der alene ses et fald i andelen af fattige fra 1996 til Herefter er udviklingen lidt mere utydelig og synes mere præget af stagnation end et fortsat fald. Ad 5) Det er vanskeligt statistisk at analysere sig frem til, hvad årsagerne til udviklingen i antallet af fattige kan være. Dette skyldes, at mange forskellige forhold f.eks. konjunkturer og ændringer i ydelsesniveauer, kan påvirke andelen af fattige. Derudover kan forholdene trække i hver sin retning. Problematikken analyseres i undersøgelsen, og det konkluderes, at et mere nuanceret bud på, hvad der er årsagen til udviklingen i andelen af fattige vil kræve nærmere analyser. Venlig hilsen Anette Laigaard
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mereSupplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereFattigdom i København
Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereNotat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]
Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.
Læs mereEmner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål
Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereHenrik Appel Esbensen, MB. 14. januar 2013. Sagsnr. 2012-188370. Dokumentnr. 2012-1035556. Kære Henrik Appel Esbensen
Henrik Appel Esbensen, MB 14. januar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2012-1035556 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 18. december 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereBilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber
Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE
FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 16:05 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereBørnefattigdom i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn
Læs mereBorgerrådgiverens undersøgelse om kommunens forsyningspligt til boformer efter servicelovens 107 og 108, jf. forvaltningens sagsnummer
KØBENHAVNS KOMMUNE Borgerrådgiveren Socialforvaltningen Sendt med e-mail 03-01-2019 Sagsnr. 2019-0006301 Dokumentnr. 2019-0006301-2 Borgerrådgiverens undersøgelse om kommunens forsyningspligt til boformer
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereInspektion af den sikrede institution Sønderbro den 19. november 2009
Inspektion af den sikrede institution Sønderbro den 19. november 2009 OPFØLGNING NR. 2 Dok.nr. 12/00076-1/ATG3 2/11 Indholdsfortegnelse Ad 3.6. Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige forhold... 3 Ad 5.
Læs mereHvordan Socialforvaltningen administrerer og fortolker hjælp til enkeltydelser jf. loven om udsættelse af folk fra deres boliger?
Henrik Appel Esbensen, MB 20. februar 2012 Sagsnr. 2012-23777 Dokumentnr. 2012-128247 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 10. februar 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereProblemer og løsninger på området for gældssanering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereDanske idrætsforeningers sociale kapital
Danske idrætsforeningers sociale kapital Demokrati, socialt liv og frivilligt arbejde Oplæg ved lancering af bogen Samfundets idræt Onsdag den 29. januar 2014 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)
Læs mereVigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?
Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.
Læs mereGrænser for fattigdom
Grænser for fattigdom Fordele og ulemper ved fattigdomsgrænser baseret på hhv. relativ økonomisk fattigdom, budgetmetoden og afsavn diskuteres. De opfanger hver især vigtige fattigdomsfænomener, derfor
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereTak for din henvendelse af 15. oktober 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Lars Rasmussen, MB Nærumgade 3, 3.th., 2200 København N Dato: 23.10.09 Sagsnr.: 2009-141774 Dok.nr.: 2009-627878 Kære Lars Rasmussen Tak for din henvendelse af 15. oktober 2009, hvor du stiller følgende
Læs mereDen sociale afstand bliver den mindre?
Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer
Læs mereFattigdom i Odense Kommune
Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereSAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk
2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereTema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug
Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side
Læs mereSupplerende pensionsopsparing
Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereTak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Lars Rasmussen MB Nærumsgade 3, 3. th. 2200 København N Dato: 11.9.09 Sagsnr.: 2009-119449 Dok.nr.: 2009-517436 Kære Lars Rasmussen Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereBrugerundersøgelse af biblioteket
Brugerundersøgelse af biblioteket Baggrund Om undersøgelsen I kontorkontrakten for 006 er Informationsservice ansvarlig for, at der gennemføres en undersøgelse af brugernes tilfredshed med biblioteket.
Læs mereCenter for Selvstændige Boformer. - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014
Center for Selvstændige Boformer - Undersøgelse af beboernes brug af digitale medier foråret 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Læsevejledning... 2 Beboernes brug af digitale medier... 3 Centerniveau...
Læs mereOmfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.
. april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mere1 INDLEDNING... 1 2 KOMMISSORIUM... 1 3 METODE... 2 4 RESULTATER... 2 5 ANBEFALINGER... 4
1 INDLEDNING... 1 2 KOMMISSORIUM... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 ARBEJDSOPGAVER... 1 2.3 DELTAGERE I ARBEJDSGRUPPEN... 1 2.4 ARBEJDSGRUPPENS MØDER... 2 3 METODE... 2 4 RESULTATER... 2 4.1 BESKRIVELSE AF MÅLGRUPPEN
Læs mereUndervisningseffekter
Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereEn analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune
En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune - ud fra en analyse af rammernes betydning og vidensgrundlaget for socialarbejdernes praksis BILAG Et speciale fra Kandidatuddannelsen
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1
FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Baggrund: Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse SFI s undersøgelse
Læs mere@@@@@@ Røgalarmer i hjemmet
Røgalarmer i hjemmet Vi er to studerende på Katastrofe- og Risikomanager uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol, som undersøger danskernes syn på røgalarmer i hjemmet i forbindelse med vores bachelorprojekt.
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereMagistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter.
334. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 17. november 2009 Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet der arbejdes videre med de nævnte projekter. Beskrivelse af sagen: Ved kommunalvalget den
Læs mereNotat. Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler.
Notat Emne: Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler. Den 10. oktober 2013 Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mereMødet holdes torsdag den 08. april 2010 kl. 15:00 på Rådhuset i Mødelokale C.
ALLERØD KOMMUNE Kultur og Idrætsudvalget Møde nr. 4 Mødet holdes torsdag den 08. april 2010 kl. 15:00 på Rådhuset i Mødelokale C. Medlemmer: Formand Flemming Villadsen (A), Næstformand Jens Grønne (R),
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereJAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN
JAGTEN PÅ FORANDRINGSKRAFTEN Viden og perspektiver fra modningsprojektet Boligliv i balance, 2016 Side 1. Projekt præsentation. 2015-11-29 Side 2. Projekt præsentation. 2015-11-29 Projektets partnerskab
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereAfsavn - en direkte metode til måling af fattigdom
Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom Afsavnsmetoden udmærker sig ved at måle de faktiske leveforhold. Andelen, der pga. økonomien må undvære et antal nødvendige goder, er fattig. Potentielle
Læs mereMIDT- OG VESTSJÆLLANDS
MIDT- OG VESTSJÆLLANDS Referat fra møde nr. 3 i 2007 i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi Mødet blev afholdt onsdag den 5. september 2007 kl. 1000 i Holbæk LEDELSESSEKRETARIATET Kornerups Vænge
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereKommunal/regionalpolitik
Kommunal/regionalpolitik OM UNDERSØGELSEN: Denne undersøgelse handler om hvilken opfattelse folk der har eller har haft en psykisk sygdom har af nuværende politiske tiltag samt ønsker til tiltag efter
Læs mereHøringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue.
Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue. Økonomisk bæredygtighed. Det er klart, som leder af Jættehøj Vuggestue, er jeg godt klar over at det ikke er økonomisk bæredygtig med sådan
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereI Haderslev Idrætsråd er vi meget glade for at samarbejdet med NORDEA, som gør det muligt at prisen også får et økonomisk indhold.
Haderslev Idrætsråd Nyhedsbrev september 2012 Årets bredde-idrætsforening Bestyrelsen i HIR har fundet årets bredde idrætsforening. Der var indkommet 13 meget fornemme og velbegrundede indstillinger til
Læs mereChristiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:
Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereVelkommen til regional workshop i Jylland i projekt
Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt Program: 1. Frokost 2. Velkomst, deltagere og program 3. Smagsprøve på spillet "Grøn Industrisymbiose" 4. Workshop: UBU-fremme-strategier og skolernes
Læs mereBesøg på Ballerup Sprogcenter
Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1 6 incl.) Besøg på Ballerup Sprogcenter Udvalget besluttede på mødet i december besøge Ballerup Sprogcenter. Redegørelse
Læs mereDe skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet
De skjulte skatter er galoperet i vejret under skattestoppet Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er priserne på offentligt regulerede ydelser, de såkaldte skjulte skatter, steget
Læs mereDanskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Læs mereEGU-oplysningsskema Den unge Hvis den unge er under 18 år forældre/værge Indstiller
Dato Den unge Adresse Kommune CPR-nummer Hvis den unge er under 18 år forældre/værge Adresse Kommune CPR-nummer Indstiller Stilling 1 Virksomhed Virksomhedens adresse Relation til den unge Vejleder, sagsbehandler,
Læs mereKonjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag
Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...
Læs mere