Nytårsdag Kl Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor. Salmer: 712, 713; 367, 356. Evangelium: Matt.

Transkript

1 Kl Burkal Kirke (med champagne og kransekage) Tema: Fadervor Salmer: 712, 713; 367, 356 Evangelium: Matt. 6,5-13 Millioner af mennesker har fra barnsben lært fadervor udenad. Bønnen er central for alle kristne, fordi det var Jesus selv, der formulerede den. Men hvad betyder det egentlig, at vi kalder Gud for far? Hvad betyder det at han bor i himlen, og at hans vilje må ske? 1

2 Vor Far, du som er i himlene! Når vi tiltaler Gud med navnet "far", bliver det tydeligt, at Gud er nogen, og ikke noget. Ligesom vi er nogen, og ikke noget for Gud. Der er tale om et nært personligt forhold, som vi kender det mellem børn og forældre. Vi er hans, og han elsker os helt ubetinget. Gud er "vor" far, og ikke "min", fordi vi er søskende som Guds børn. Vi siger "i himlene", fordi Gud er med os alle steder og altid uden begrænsning. Vi er ikke kammerater med Gud. Han er vores far og dermed en autoritet. I Bibelens univers har forældre myndighed. Men samtidig understreger vi også vores tætte forhold til ham. Helliget blive dit navn, Guds navn er helligt i sig selv, men i denne bøn beder vi om, at det også må blive helligt hos os. Denne bøn er den første af tre, hvor blikket rettes mod Gud. Vi beder her om, at denne himmelske Fader alene må være vores Gud. Og at hans navn må forblive urokkeligt i vores liv. Deri ligger, at det ikke må misbruges, for det er Guds hellige navn og, med Luthers ord: "det, af hvilket, man venter sig alt godt og til hvilket man tager sin tilflugt i al nød. Det ved hvilket du hænger dit hjerte, og hvorpå du forlader dig, det er din egentlige gud". komme dit rige, En dejlig bøn tanken om, at alt en dag bliver, som Gud ønsker det. Ser man sig om i verden af i dag, er der meget, man kunne ønske sig anderledes. Ondskab hersker og undertvinger mange steder i verden alt det gode. Vi beder om, at Guds rige må bryde igennem. Den bøn kan vel kaldes en slags vision, en drøm. Ikke en utopisk drøm, men en af den slags der skal til, for at verden kan forandre sig. Uden drømme om en bedre verden, bliver verden ikke bedre. Sådan som den berømte sorte frihedskæmper Martin Luther King sagde i sin meget berømte tale i Washington i august 1963: "I have a dream that one day this nation will rise up and live out the true meaning of its creed: 'We hold these truths to be self-evident: that all men are created equal.'" (Jeg drømmer om at denne nation en dag vil rejse sig og efterleve sin forfatnings sande betydning: Vi regner disse sandheder for at være selvindlysende: at alle mennesker er skabt lige.) Og der er da sket meget siden dengang, fx med afskaffelsen af apartheid i Sydafrika. Men hvordan man kan se, at det er Guds rige der breder sig, og ikke andre magters, giver bønnen ingen anvisning på. Det gør Jesu lignelser til gengæld. De taler 2

3 ustandselig om Guds rige, der som et lille bitte sennepsfrø, og som alligevel vokser op og bliver til et stort træ. ske din vilje som i himlen således også på jorden; Den bøn er nok den sværeste at bede. For man kan jo risikere at Guds vilje viser sig at være en anden end min vilje. Det er svært for et menneske som er overbevist om at det har en fri vilje at bede om at få den styret af Guds vilje. Lige så svært som det er at sige at det er Guds vilje, når der sker onde og uforklarlige ting i verden. Vi kan ikke kontrollere tilværelsens gang. Selv om livet kan være svært og grusomt, har Gud lovet, at vi lever i kraft af en større mening, som vi ikke selv kender. Vi behøver ikke være bange, for ingen modgang kan ramme os, som Gud ikke kender og ikke kan hjælpe os med. Guds navn, Guds kongerige, Guds vilje vil altid være centrum for den kristne bøn. Selvfølgelig er det ikke sådan, at Gud har brug for vores bønner, men gennem bønnen kan de der tror på Gud få del i den himmelske skat de beder om. Vi beder om at Gud må tage magten fra os. Vi ønsker at han skal være vores Herre, der bestemmer suverænt. Det er det som profeten Esajas citerer Gud for at sige sådan her: "For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje". Eller sagt på en anden måde: Vi beder om at kunne acceptere, at vi dybest set ikke har tjek på ret meget. Bønnen om at Guds vilje må ske var den sidste af de tre første bønner som retter sig mod Gud og det, der er hans. De næste fire retter sig mere mod menneskers fornødenheder. giv os i dag vort daglige brød, Vi beder her om hver dag at få, hvad vi har brug for både til sjæl og legeme, derunder også mennesker omkring os, så vores liv får fylde og udfolder sig sundt. Vi beder i denne bøn om, at han vil lade os forstå, hvad vores daglige brød er, tage imod det og takke ham for det. Hvad er så det daglige brød? Alt, hvad der er brug for, til liv og legeme, som mad, drikke, tøj, sko, hus, hjem, jord, kvæg, penge, ejendom, god ægtefælle, gode børn, gode medhjælpere, retskafne og pålidelige overordnede, godt styre, godt vejr, fred, sundhed, ordentlig og værdig levevis, gode venner, trofaste naboer, og andet lignende. Fordi det er Guds brød, er det nyt hver dag. Her beder de, der tror på Gud, ikke om at lægge på lager til fremtiden; de er tilfredse med, hvad Gud giver dem fra dag til dag. 3

4 Gud ved, hvad vi ønsker os, og han ved, hvad vi har brug for, og han ved, at de to ting ikke altid er de samme. Vi beder vor far om, at han vil hjælpe os til leve vores hverdagsliv uden at få alt opfyldt. og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, Denne bøn er meget central i vores forståelse af hvad kristendom er, for den nye pagt mellem Gud og hans folk er baseret på tilgivelse = syndernes forladelse. Og så hører Guds tilgivelse af os nøje sammen med at vi også tilgiver hinanden! Det første, det med at bede Gud om tilgivelse, kan være svært nok. Det andet, at tilgive sine skyldnere, kan være næsten umuligt. Ordet om tilgivelse kan man måske godt få over sine læber. Men at slette alt fra sin bevidsthed kan man jo ikke. I det Gamle Testamente havde man et ritual, som gik ud på at man sendte en buk, en syndebuk, ud i ørkenen. Forinden havde man lagt alle sine synder på den, og så regnede man med at de, sammen med bukken, ville blive ædt af de vilde dyr. Så nemt slipper man ikke, når man beder Fadervors femte bøn. Men man kan med denne bøn bede Gud om en ny begyndelse. I princippet er vi vel alle født skyldige på grund af arvesynden, og kun Gud kan tilgive os som Jesus gjorde, da han på korset tog al vores skyld på sine skuldre. Som mennesker er vi langt fra fejlfri, og skyld og tilgivelse er en helt central del af at kunne leve i fredelig sameksistens. At tilgive i øjeblikket er ikke så svært. Det kan vi alle finde ud af. Den virkelige prøvelse ligger i igen og igen og igen at tilgive. Jesus blev spurgt: "Hvor mange gange skal jeg tilgive min broder? Op til syv gange?" Jesus svarede: Ikke syv, men 77 gange." Ligesom vi husker de synder, andre har forvoldt os, kan vi se de selvsamme synder i vores egne liv. Vi forventer tilgivelse, og ligeledes må vi tilgive andres skyld. Lever vi ikke tilgivelsen ud i forhold til andre, saver vi den gren over, vi selv sidder på. Det er slet ikke så tosset at have skyldfølelse eller dårlig samvittighed. Det viser os, at vi hænger sammen med både Gud og vore medmennesker. Vi er ikke isolerede øer. Som kristne er vi klar over, at det er enormt meget, vi skylder Gud. Derfor beder vi om at få gældssanering. Og når han gældssanerer os, så må vi også gældssanere hinanden. Kort sagt: Når Gud tilgiver os, vil vi også kunne tilgive hinanden. og led os ikke ind i fristelse, Vi bliver gang på gang fristede til at sætte os selv over Gud og vores medmennesker. Vi beder om, at Gud ikke vil lade os udnytte andres svaghed, selv om vi kan. 4

5 Og når vi er bange, forladte, syge, lammede og døende, så beder vi Gud om at hjælpe os, så vi ikke giver efter for fristelsen til at forsvinde i mørket, fordi vi ikke kan holde livet ud. Gud frister os ikke. Det gør de mørke magter. Og den største fristelse er at elske sig selv i stedet for Gud og sit medmenneske. Fristelser er ikke kun fristelser til at synde; det er også kampe, prøvelser og deslige. Hvad Jesus i virkeligheden lærer os her er, at vi beder Gud om at holde vores vej lige og uden hindringer. Med andre ord beder vi her Gud om ikke at give os noget, hvis det kan blive til fald for os. men fri os fra det onde. Vi beder både om, at det onde ikke må ramme os, så vi bliver ofre for ødelæggelse, hævn og sygdom. Vi beder i denne bøn om, at Faderen i Himlen vil befri os fra alt ondt på krop og sjæl, ejendom og ære, og engang, når vores sidste time kommer, skænke os en salig død og i nåde tage os fra denne jammerdal ind i Himlen til sig. Luther forklarer det sådan her i sin lille katekismus: "Gud frister vel ingen; men vi beder i denne bøn, at Gud vil vogte og bevare os, for at Djævelen, verden og vort kød ikke skal bedrage os og føre os til vantro, fortvivlelse og anden stor skam, og at vi, dersom vi således angribes, dog til sidst må vinde og beholde sejren." Det onde er der jo så rigeligt af. Fristelsen og ondskaben er forbundet. Det er kun ved at gøre fremskridt i det gode, at vi kan bekæmpe det onde. Det har vi brug for hjælp til. For dit er Riget og magten og æren i evighed! En af Djævlens masker er det bedrag at han bilder os ind at det er os selv, os mennesker, der har riget, æren og magten. Men ved at slutte Fadervor af med en lovprisning til Guds enorme magt, erkender vi også vor egen afmagt. Og det giver fred i sjælen. Det betyder nemlig, at vi kan lægge en masse bekymringer i Guds hænder. Amen. Det lukker bønnen, og så håber man, at den bliver hørt. Og at det bliver bedre. Den afsluttes. Det er sjældent, vi tænker i, at der skal afsluttes noget. Vi har altid små gule sedler med to-do ting på. Men man er meget mere glad, når man får afsluttet noget. Dejligt at sige, amen. Yes jeg mente, hvad jeg sagde, og min tro står ikke til diskussion. Gud er der, og jeg tvivler ikke på hans kærlighed og hans almagt. Og jeg er sikker på, han har hørt min bøn selv om han garanteret er travlt beskæftiget med 5

6 at også høre mange andres bønner! Gudskelov har han mange ører og elsker hvert eneste af sine børn også mig, om jeg fortjener det eller ej. Amen! Basta. En provokerende afslutning i en tid, hvor alt står til forhandling. Hver dag må vi på ny få lov at bede Fadervor. Vi må huske hinanden på, at Fadervor er alle Guds børns bøn. Når vi beder denne bøn er vi aldrig helt alene, hvordan vi så ellers har det. Gid vi må være udholdende i bønnen og i den dag for dag igennem det nye år 2016 finde ny kraft og ny styrke! Ved at bede som Jesus selv har lært os. Amen. 6