DSR s indsatser Folkemødet 2017
|
|
- David Nygaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DSR s indsatser Folkemødet 2017
2 Lighed i sundhed I Danmark har vi trods fri og lige adgang til sundhed sociale forskelle på vores sundhedstilstand. Ufaglærte, lavtlønnede og folk uden for arbejdsmarkedet lever kortere, har flere somatiske lidelser og psykiske problemer end gennemsnittet. Ulighed har store konsekvenser for sundhedsvæsenet og udviklingen af samfundet. I dag står 1 % af befolkningen for 30 % af sundhedsudgifterne. Samtidig har vi et system, hvor tilbuddene ikke altid er tilpasset de borgere, der har mest brug for hjælp, og som i sidste ende risikerer at blive tabt på gulvet. Det koster i tabte leveår og i langsigtede omkostninger til behandlinger, der kunne være undgået. Det koster både samfundet og den enkelte kommune i form af førtidspensioner, sygedagpenge, behandling samt omsorgs- og plejeydelser. Ulighed er ikke naturgivent, men en konsekvens af de valg, vi har truffet i vores sundhedsvæsen og samfund. Det er vores fælles ansvar at skabe lighed i sundhed, men det kræver fokus og politiske vilje. >>
3 >> Socialsygeplejersker kan styrke koordination og brobygning for de mest udsatte ved at møde borgeren på deres betingelser. De skal udbredes til hele landet. Der bør ansættes sygeplejersker på alle større botilbud, døgninstitutioner og herberger med henblik på at etablere en systematisk sundhedsindsats over for beboerne. Vi skal fremme et røgfrit samfund gennem bl.a. rygestopkurser, kampagner målrettet unge og sundhedsplejerskernes tilknytning til ungdomsuddannelserne. Forebyggelse virker: Invester i sundhedsplejerskernes hjemmebesøg. Mere tid til den enkelte patient, som sikrer, at borgeren får den rigtige hjælp første gang. Styrk den helhedsorienterede indsats over for ledige med flere problemer end ledighed ved at inddrage sundhedsprofessionelle i vurderingen af den enkelte lediges uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed. Der er næsten 10 års forskel på levetiden for den bedst stillede fjerdedel og den dårligst stillede fjerdedel af danske mænd. For kvinder er forskellen 6 år. Tobak dræber danskere om året. Mere end 8 ud af 10 sygeplejersker (83%) vurderer, at de i høj eller nogen grad vil kunne drage fordel af en socialsygeplejerske i forbindelse med socialt udsatte patienter/borgeres overgang fra hospital til kommune.
4 Avancerede kliniske sygeplejersker i kommunerne Antallet af opgaver stiger, samtidig med at kompleksiteten i de sygeplejefaglige og tværprofessionelle opgaver i det nære sundhedsvæsen øges. Alle kommuner skal have avancerede kliniske sygeplejersker (APN), som kan håndtere de mest komplekse patienter og samtidig bidrage til systematisk kvalitetsudvikling. Internationalt har APN-sygeplejersker vist sig at give en mere sikker og omkostningseffektiv pleje og behandling. En APN kan selvstændigt varetage opgaver inden for tidlig opsporing, udredning, diagnosticering og behandling inden for afgrænsede områder, samt bidrage til systematisk udvikling og høj kvalitet. Sygeplejeprofessionen har et betydeligt potentiale til at udvikle det nære sundhedsvæsen ifølge OECD. 8 kommuner, DSR og Aarhus Universitet lavede i april en fælles anbefaling om, at der skal indføres APN i kommunerne som en del af et dobbelt kompetenceløft 31 % af lederne på landets plejecentre ønsker, at alle eller udvalgte plejecentersygeplejersker på deres plejecenter får en APN-uddannelse, hvis den etableres.
5 Tid til kvalitet Effektiviseringer har beskåret den patientnære tid markant. Det går ud over kvaliteten af patienternes pleje og behandling. Patienter og pårørende skal have mere tid sammen med sundhedspersonalet. Pleje og behandling af høj kvalitet er værd at bruge tid på. Flere ressourcer til sygehusene vil give mere patientnær kvalitetstid til gavn for patientsikkerheden. Hver 4. patient får ikke talt med sygehuspersonalet om alle deres spørgsmål og bekymringer. 65 % af dem peger på, at det skyldes travlhed hos personalet. Halvdelen af de regionaltansatte sygeplejersker er helt eller delvist enige i, at min arbejdsdag er så travl, at det går udover patienternes sikkerhed.
6 Sundhed for børn og unge Sundhedsplejersker kan afhjælpe udfordringer, inden de bliver til problemer. Der er behov for en samlet plan for et sundt børneog ungeliv på tværs af familie, skole, institution og fritidsliv. Alle kommuner skal tilbyde graviditetsbesøg til kommende forældre. Alle familier bør tilbydes 3-års hjemmebesøg. Sundhedsplejen kan spille en større rolle i etniske familier ved at motivere dem til at bruge daginstitutioner og stimulere barnets sproglige udvikling Der bør være sundhedsplejersker på gymnasier, erhvervsskoler mv. Dimensioneringen af sundhedsplejerskeuddannelsen skal øges. Omkring hver årige har haft mindst ét symptom på psykisk mistrivsel. Undersøgelser viser, at et barn med ubehandlede adfærdsproblemer koster samfundet 10 gange mere, end et barn uden adfærdsproblemer. 1/3 af børneafdelingerne har ingen tilbud til overvægtige børn og unge. Hver 4. unge på erhvervsuddannelserne ryger dagligt. Kun 32 % af kommunernes sundhedsordninger tilbyder graviditetsbesøg til førstegangsfødende.
7 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøproblemerne hos sygeplejersker er voksende, sammensatte og alvorlige, og arbejdspresset påvirker muligheden for at løse kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau. Sygeplejerskers oplevelse af, at fagligheden er kommet under pres, viser sig også i negative konsekvenser for kvalitet og patientsikkerhed. Vejen til et bæredygtigt sundhedsvæsen er at tænke i helheder, sammenhænge og relationer frem for i konkurrenceparametre og mål- og resultatstyring. Det er politikernes ansvar, at der er sammenhæng mellem opgaver, kvalitet og ressourcer. Krav til dokumentation er helt på sin plads - når den er fagligt relevant og velbegrundet. Dårligt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser koster årligt samfundet mia. kr. i bl.a. sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste. Hver 2. sygeplejerske er så presset, at han/hun ikke har mulighed for at arbejde fagligt forsvarligt.
8 Styring af sundhedsvæsenet En stram økonomisk styring, flere ældre og bedre behandlingsmuligheder lægger pres på sygeplejerskernes hverdag. 2 % effektiviseringskravet, der tvinger personalet til at løbe hurtigere, skal afskaffes. Styringen af sundhedsvæsenet skal gentænkes, så man ikke kun belønner antallet af behandlinger, men også kvaliteten og god sygepleje. Der er behov for at opstille faglige relevante kvalitetsmål og have tillid til, at sygeplejersker og sundhedspersonale i samarbejde med patienter og pårørende kan tilrettelægge den pleje og behandling, der er nødvendig for at nå målene. Forsøg med fællesfinansiering på tværs af regioner og kommuner, kan bidrage til at mindske silotænkning og sikre øget sammenhæng. Produktiviteten i det danske sundhedsvæsen er siden 2003 steget med 2,4 % om året i gennemsnit. Det er mere end på det private arbejdsmarked. 3 ud af 4 sygeplejersker mener, at det påvirker kvaliteten af pleje og behandling, at deres afdeling bliver pålagt at levere flere behandlinger, uden at der tilføres ekstra ressourcer.
9 Patientinddragelse Patienter og pårørende vil gerne inddrages i pleje og behandling. Alligevel halter det mange steder med inddragelsen, fordi tiden er knap og opgaverne mange. Vellykket inddragelse kræver mere patientnær tid. Det øger kvalitet og patienttilfredshed. Patienten bør have tilknyttet en livline, som er tilgængelig og har overblik over det samlede forløb uafhængigt af sektor fx en forløbskoordinerende sygeplejerske. En forløbsansvarlig sygeplejerske sikrer, at patienter med særlige behov identificeres, og at der sættes ind med ekstra bistand tilpasset den konkrete situation. Rehabilitering skal påbegyndes i starten af et forløb, og patienten skal have relevant information om senfølger m.v. tidligt i forløbet. Hver 10. patient vurderer, at personalet slet ikke eller i ringe grad giver dem mulighed for at deltage i beslutninger om behandling og pleje. 9 ud af 10 planlagte patienter (88 %) er tilfredse med plejen, de modtager. 8 ud af 10 sygeplejersker mener, at pårørende er en vigtig kilde til information om patientens sygdom.
10 Løn og vilkår Attraktive arbejdspladser med gode forhold og et sundt og sikkert arbejdsmiljø er en forudsætning for fortsat rekruttering og udvikling. Lønnen skal afspejle sygeplejerskers værdi for samfundet Uddannelse skal kunne betale sig. Mange sygeplejersker ansættes på deltid det er et skråplan. Det bør være ligeløn mellem mænd og kvinder. Det sikrer vi bl.a. gennem mere barsel til far. Medarbejderne skal nok blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de er glade for deres job, og hvis rammerne for et godt og sundt arbejdsliv er til stede men det skal ikke ske med tvang. 70 % af sygeplejersker vurderer, at de har dårlige eller meget dårlige muligheder for at stige i løn i deres nuværende arbejde. Lønforskellen mellem fagområder domineret af kvinder og fagområder domineret af mænd er stadig 15,7 %. Hver 4. sygeplejerske vurderer, at mulighederne for videreuddannelse er dårlige eller meget dårlige i deres nuværende job.
11 Plejecentre Borgere på plejecentre er i dag oftere syge og mere fysisk og kognitivt svækkede end for blot 4-5 år siden. Der skal fastansættes sygeplejersker på plejecentre i modsætning til løst tilkoblede sygeplejersker forankret i hjemmeplejen. Der skal være fastansatte sygeplejersker på plejecentre om dagen, aftenen samt i weekenden. Her er erfaringsmæssigt mange nødvendige indlæggelser samt hjemsendelser fra sygehusene. Sygeplejerskerne på plejecentre har ligesom øvrige kommunale sygeplejersker brug for et dobbelt kompetenceløft specialsygeplejerskeuddannelse til de mange og APN-uddannelse til de få. Omkring hver 3. plejecenterleder (29 %) angiver, at en beboer inden for den seneste måned har måtte vente for længe på nødvendig pleje og omsorg som følge af mere akutte behov for pleje og omsorg hos andre beboere. Halvdelen af plejecentrene har tilknyttet en ikke-fastansat sygeplejerske (55 %). Der er i gennemsnit 1,7 plejecentersygeplejersketime til rådighed pr. uge pr. beboer.
12 Psykiatri Psykiatrien har længe lidt under lappeløsninger, manglende sammenhæng i indsatserne og manglende politisk opmærksomhed. Der er brug for en ambitiøs vision for psykiatrien. Et tilstrækkeligt antal sengepladser sikrer, at incitamentet for udskrivelse har fokus på en væsentlig bedring i patientens tilstand. Kvalificeret behandling af misbrug skal kunne iværksættes i alle sektorer. Regionerne bør lægge en strategi for at øge andelen af sygeplejersker med specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje. Alle kommuner skal ansætte sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatri. Siden 2009 er antallet af personer, som bliver indlagt akut mindst 5 gange på 1 år, steget 45 %; fra patienter med i alt indlæggelser i /3 sygeplejersker på psykiatriske sengeafdelinger (64 %) har inden for den seneste måned oplevet, at patienter er blevet udskrevet, før det var fagligt forsvarligt. Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet med 25 % af det samlede sygdomsbillede, mens kræft står for 17 %.
13 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 9 ud af 10 kommunale sygeplejersker mener, at patienterne har fået et større plejebehov end for 2 år siden. Men sygehuse, kommuner og almen praksis koordinerer mange steder ikke nok på tværs. Sygeplejersker i kommunerne har brug for et dobbelt kompetenceløft specialuddannelse til de mange og APN-uddannelse til de få. Forløbsansvarlige sygeplejersker kan sikre sammenhængende forløb. Et fælles ledelsesmæssigt fokus skal understøtte sammenhæng på tværs. Økonomiske incitamenter må ikke styre den enkelte sektors valg af sundhedsindsats. Bekæmpelse af ulighed i sundhed og forebyggelse skal være et bærende tema i planen om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Hver 5. patient oplever, at vigtige informationer bliver tabt i samarbejdet mellem hospital, kommune og egen læge. 83 % af kommunalt ansatte sygeplejersker tilkendegiver, at de har behov for et kompetenceløft for at kunne varetage sygepleje på et fagligt forsvarligt niveau.
14 Twitter på Folkemødet På Folkemødet samles hvert år organisationer, politikere, journalister og meningsdannere til fire dages fejring af demokratiet. Bland dig også i debatterne på det virtuelle mødested Twitter. Holdninger frem for statusopdateringer Twitter er mediet til skarpe holdninger og debat. Gem dine billeder, indtjekninger og statusopdateringer a la Klar til debat i #sundtelt til Facebook. Lyt i stedet efter et godt citat i debatten, som du kan tweete ud eller del din holdning til det emne, der bliver diskuteret. Stil spørgsmål Bland dig i debatterne ved at stille spørgsmål til debattørerne. Tag folk Brug hashtags Skriv dig ind i samtalen omkring særlige debatter eller emner ved at bruge de rette hashtags. Nogle arrangører har lavet særlige hashtags til bestemte debatter brug dem. Og husk også de generelle på listen herunder. #fmdk (Folkemødet), #sundtelt (Sundtelt, hvor DSR holder til), #dkpol (dansk politik), #sundpol (sundhedspolitik), #lighedisundhed (DSR s tema på Folkemødet). Stadig ikke helt sikker på Twitter? Find flere gode råd og hjælp til at komme i gang på Twitter i DSR s Twitterguide.
SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED
SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereVejen mod en bedre psykiatri
Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk
Læs merevejen mod en Bedre psykiatri
vejen mod en Bedre psykiatri mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk
Læs mereET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN
ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SUNDHEDSPOLITIK En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Grafisk
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mereKristenDemokraternes Sundhedspolitiske Program
Side 1 af 7 KristenDemokraternes Sundhedspolitiske Program P2019-05 Sundhedspolitisk Program Historik Forslagsstiller/ Udvalg Vedtaget/forkastet Side 2 af 7 Hovedbestyrelsen 2019-02-02 Vedtaget Side 3
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereTALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed
Læs mereKKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN
KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mere1.000 kr. 2016 2017 2018 2019
Samlet oversigt over driftstemaer for Social- og Sundhedsudvalget: SKP til unge sindslidende 500 500 500 500 Mødrerådgivningen Tandpleje til særligt udsatte 173 173 173 173 borgere 750 750 750 750 Weekend
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereYdelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger
Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereSundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten
Sundhedspolitik for mænd - i kommuner, regioner og staten SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - i kommuner, regioner og staten Hermed fremlægger vi Forum for Mænds Sundheds forslag til, hvordan der politisk kan bakkes
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereFredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016
Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn
Læs mere- Samskabelse på tværs v. Annette Palle Andersen
- Samskabelse på tværs v. Annette Palle Andersen Hvor er vi henne? Sundhedssystemet Rekruttering af læger og psykiatere - Dårlige kvalitetsindikatorer Voksende sundheds-omkostninger - Stigning i akut behandling
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs merePSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer
PSU møde 14. maj 2019 Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer TEMA 1: Patienter og pårørende 1. Recovery essentielt for at blive rask. 2. Ingen bliver raske hvis ikke vi går patientens vej.
Læs mereBilag 2 uddybning af tal
Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereNotat: Socialsygeplejersker
Simon Martin Hansen Maj 2014 Notat: Socialsygeplejersker DSR Analyse og MEGAFON gennemførte i december 2013 en spørgeskemaundersøgelse i DSRs medlemspanel. I alt blev 3929 panelmedlemmer inviteret, hvoraf
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereKliniske ekspertsygeplejersker
Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereAftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereFælles Fremtidsbillede
Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereEKSTERNT NOTAT Behovet for øget dimensionering af sundhedsplejersker
Dan Yu Wang Februar 17 EKSTERNT NOTAT Behovet for øget dimensionering af sundhedsplejersker Sunde børn og unge, der trives, er vigtige, hvis vi ønsker at bevare det danske velfærdssamfund. Det er i barn
Læs mereSygeplejerskernes syge dilemmaer
Sygeplejerskernes syge dilemmaer Det påvirker den enkelte sygeplejerske, når politikere underfinansierer sundhedsvæsenet. At der i dag kun er 64 sygeplejersker til at varetage den mængde opgaver som 100
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereDe vigtigste politiske udfordringer for Ballerup de næste 4 år Opsamling Kommunalbestyrelsens Introseminar Ystad
BALLERUP KOMMUNE Dato: 5. april 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mroh@balk.dk Kontakt: Mette-Louise Rohde Sagsid: 84.03.00-G01-11-17 De vigtigste politiske udfordringer for Ballerup de næste 4 år Opsamling
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereVidereudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen
Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereBilag 1. Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik
Bilag 1 Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik 2019-2022 1 KEND DIN BY INFORMATIONSKAMPAGNE Sundt byliv Sundhed for alle Vi opnår vore mål ved at give målrettet information
Læs mere