Bilag 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2"

Transkript

1 Side 1 af 46 Bilag 1

2 Side 2 af 46

3 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger Dagrenovation Haveaffald Emballageaffald: Papir/pap Emballageaffald: Glas Emballageaffald: Plast Emballageaffald: Jern og metal Storskrald Farligt affald 3.2 Erhverv Bygge- og anlægsaffald Emballageaffald Farligt affald Rådgivning og tilsyn 3.3 Tværgående initiativer Genbrugsplads Klima Henkastet affald Information og kampagner Service og kvalitet

4 Side 4 af 46

5 Side 5 af 46 1 Affaldsplanens opbygning Haderslev Kommunes affaldsplan består af 3 dele: en hovedplan og to bilag. Hovedplan I hovedplanen findes bl.a.: Kommunens målsætninger Korte resumeer af planens forslag til initiativer - "Kommunens handleplan i korte træk" En samlet tids- og aktivitetsplan for alle initiativerne i planen. I bilag 1 og 2 findes mere detaljerede oplysninger. Bilag 1 Planopslag Dette bilag 1 er udarbejdet som et opslagsværk over Haderslev Kommunes affaldsplan og beskriver de enkelte initiativer detaljeret. Beskrivelserne er udformet som tosidede opslag, der indeholder informationer om: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen, herunder udviklingen i affaldsmængderne. Bilag 1 er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Bilag 2 Prognose, målopfyldelse, ordningsstatus, affaldskortlægning Bilag 2 indeholder: Målopfyldelse Status for affaldsordninger Kortlægning af affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer Prognoser for affaldsmængderne Planens økonomiske konsekvenser Behov for behandlingskapacitet. Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside

6 Side 6 af 46 2 Planopslag Indledning I det følgende findes detaljerede beskrivelser af de enkelte planinitiativer, der er udarbejdet for henholdsvis: Husholdninger Erhverv Tværgående initiativer Planen beskriver en række initiativer for planperioden , der alle tager udgangspunkt i affaldsplanens overordnede målsætninger om affaldsforebyggelse, bedst muligt udnyttelse af ressourcerne i affaldet, nedsættelse af miljøbelastningen fra affaldet og øget kvalitet i affaldshåndteringen. De enkelte planinitiativer beskriver både specifikke affaldsfraktioner som "dagrenovation" og initiativer for et område som eksempelvis "genbrugspladser".

7 Side 7 af 46 3 Planopslag

8 Side 8 af Husholdninger

9 Side 9 af Dagrenovation Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter dagrenovation? Affald, der naturligt forekommer i husholdningerne, herunder organisk og vegetabilsk dagrenovation. Regulering Indsamling af dagrenovation er reguleret af affaldsbekendtgørelsen, og kommunen har pligt til at etablere en indsamlingsordning i form af en henteordning. Organisk dagrenovation Af affaldsbekendtgørelsen fremgår, at vegetabilsk dagrenovation lovligt kan hjemmekomposteres. Perspektiver Genanvendelsen af dagrenovationen kan øges. I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren omkring planperioden fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 20 % genanvendelse af dagrenovationen og 80 % forbrænding af dagrenovationen. Vegetabilsk dagrenovation Affaldsstrategi lagde op til, at det er hensigtsmæssigt at udnytte affaldets gødningsindhold i forbindelse med hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen. Organisk dagrenovation Affaldsstrategi lagde op til, at organisk dagrenovation skal behandles ud fra en lokal vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk optimalt. Miljøministeriet lagde samtidig op til, at der ville blive udviklet en model, der kunne benyttes til en lokal vurdering. Denne model er endnu ikke udviklet. Hvor står vi? Status Ordningen for restaffald er en henteordning. Alle grundejere og brugere i kommunen har pligt til at benytte ordningen, mens ordningen er frivillig for erhverv. Grundejere skal benytte og er ansvarlige for opsamlingsmateriel til dagrenovation, og grundejere skal placere materiellet således, at affaldet nemt kan afhentes. Bestemmelserne herfor fremgår af regulativet for husholdningsaffald. Afhentning af affald sker enten i en sæk på 110 liter eller en beholder/container på 180, 240, 360, 400, 600 eller 800 liter. Desuden indsamles i større enheder som maxicontainere og nedgravede beholdere. Alle husstande skal som minimum have opsamlingsmateriel svarende til en affaldssæk. Flere husstande kan dog gå sammen om en beholder/container. Ved sommerhus/fritidsbolig kan der kun anvendes sække. Restaffaldet afhentes enten hver uge eller hver 14. dag. Indsamling i sommerhusområder kan ske ved helårsindsamling eller halvårlig indsamling. Begge sommerhusordninger kan være med uge- eller 14- dages tømning. Borgere kan købe lukkede kompostbeholdere hos Haderslev Kommune. Hvad har vi nået? Kommunen har i planperioden arbejdet med holdningspåvirkning og kampagner for at informere borgerne om muligheden for at hjemmekompostere. Der er desuden arbejdet med affaldsminimering ved at informere om sorteringsmuligheder og 14-dages tømning. Den samlede mængde dagrenovation (restaffald) udgjorde ton i 2008.

10 Side 10 af 46

11 Side 11 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for dagrenovation relateret til de overordnede målsætninger. Affaldsforebyggelse Med henblik på at forebygge, at mængden af dagrenovation øges, men i stedet gerne nedsættes, har kommunen fokus på at: Fortsætte med at tilbyde kompostbeholdere til hjemmekompostering af den vegetabilske del af den organiske dagrenovation. Fremme hjemmekompostering af grønt køkkenaffald og småt haveaffald ved kampagner. Gennemføre en årlig kompostdag. Udlevere gratis kompost til borgerne. Indføre 14-dages tømning for restaffald for hele kommunen. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Med henblik på hele tiden at tilbyde de miljømæssigt, servicemæssigt og økonomisk mest fordelagtige affaldsordninger vil der blive arbejdet med at: Foretage evalueringer af service og økonomi på dagrenovationsordningerne. Lave forsøgsordninger med nye affaldsløsninger i den indre by, bl.a. nedgravede beholdere til restaffald, da der er planer om på sigt at udfase papirsækken. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved at genanvende affald spares ressourcer i form af råstoffer og energi til fremstilling af varer af jomfruelige råstoffer - idet det er mindre ressourcekrævende at oparbejde fx kasserede plastflasker til nye plastflasker, end det er at fremstille ny plast. Flere miljøvurderinger peger desuden på, at genanvendelse af organisk affald er miljømæssigt set bedre end at forbrænde affaldet. Ved at øge mængden af affald, der hjemmekomposteres, mindskes miljøbelastningen ved transport af affald. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til 1) at gennemføre kompostkampagner, 2) at tilbyde kompostbeholdere, 3) at lave forsøgsordninger i midtby, samt 4) at gennemføre beregninger af servicemæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved valg af affaldsløsning med nedgravede beholdere Betydning for udviklingen i mængden af dagrenovation Undersøgelser viser, at der kan flyttes betydelige mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse. En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) peger på, at ca. 17 % af dagrenovationen består af genanvendeligt papir og pap, glas-, metal- og plastemballage samt farligt affald. Overføres disse resultater til Haderslev Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på omkring ton emballageaffald samt farligt affald i dagrenovationen. Det vurderes imidlertid, at mængden er noget mindre end de 17 %, som ovennævnte undersøgelse viser. Begrundelsen er, at kommunen har en høj indsamlingseffektivitet for papir som følge af, at dette indsamles ved den enkelte husstand. Andelen af papir i dagrenovationen vurderes derfor at være lavere end gennemsnittet. Den generelle vækst i mængden af dagrenovation (restaffaldet) følger den forventede udvikling i det private forbrug og befolkningsvæksten, og vækstraten er således stigende fra -0,5 % i 2009 til 0,1 % i Herefter forventes en årlig vækst på 0,04 % i mængden frem til Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede affaldsmængde vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling i affaldsmængden, som ses af figuren nedenfor. Den forventede udvikling i mængden af dagrenovation fra husholdninger i perioden Ton Note: Ovenstående mængder er ekskl. papir og pap. Den forventede udvikling i mængden af dagrenovation fremgår af Bilag 2, Tabel 17.

12 Side 12 af Haveaffald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter haveaffald? Fx: Grene, blade, afklip etc. Regulering Haveaffaldsindsamlingen via genbrugspladserne er etableret i henhold til affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I affaldsstrategien er sigtelinjen 95 % genanvendelse af haveaffald. Miljøministeren har udmeldt, at sigtelinjerne i den seneste affaldsstrategi stadig er gældende. Lokal- og hjemmekompostering er fortsat en god idé og er en hensigtsmæssig behandlingsform til udnyttelse af affaldets gødningsindhold. Hvor står vi? Status Haveaffald skal deles op i en komposterbar og en ikke-komposterbar del. Den komposterbare del af haveaffaldet komposteres så vidt muligt i egen have eller afleveres på en af kommunens genbrugspladser. Den ikke-komposterbare del af haveaffaldet afleveres på en af genbrugspladserne. Hvad har vi nået? Kommunen har: Informeret om hjemmekompostering af haveaffald og udleveret gratis kompost på genbrugspladserne. Ifølge kortlægningen blev der pr. indbygger indsamlet 167 kg haveaffald om året, mens der på landsplan indsamles 110 kg haveaffald. I alt blev der indsamlet ton haveaffald i 2008.

13 Side 13 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for haveaffald relateret til de overordnede målsætninger. Miljøbelastningen fra affald skal nedsættes Haderslev Kommune vil i planperioden informere omkring haveaffald ved at: Gennemføre kampagner, som opfordrer borgerne til at beholde haveaffaldet hjemme i haverne, således at mængden af haveaffald og transport af haveaffald til genbrugspladserne begrænses. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Kompostering af haveaffald betyder, at affaldets gødningsindhold bevares, og at en del af næringsstofferne føres tilbage til jorden, når komposten spredes i haven. Det samme gælder naturligvis for den del af haveaffaldet, som komposteres via aflevering på genbrugspladserne. Ved hjemmekompostering spares transporten af henholdsvis haveaffald og færdig kompost. Ved transport bruges energi, og der sker emissioner af CO 2 -partikler og andre stoffer til skade for miljøet. Brug af komposten i egen have betyder også besparelse på brugen af gødning, hvilket er en fordel for miljøet med hensyn til udvaskning af næringsstoffer, og fordi behovet for fremstilling og transport af kunstgødning nedsættes. Haveaffald udgør ca. 21 % af den samlede mængde affald fra husholdninger i kommunen. Dette betyder, at en væsentlig del af transporten af haveaffald kan spares ved hjemmekompostering. Betydning for kommunens ressourceforbrug Såfremt der iværksættes kompostkampagne, skal der afsættes ressourcer hertil. Betydning for udviklingen i mængden af haveaffald Udviklingen i mængden af haveaffald er meget svær at forudsige, da nedbørsmængder og nedbørens fordeling over året har stor betydning for mængden. Andre vejrfænomener som eksempelvis kraftige storme kan ligeledes influere på mængden. Disse forhold betyder, at der kan være betydelige udsving i mængden af haveaffald fra det ene år til det næste. Det er således ikke muligt at forudsige de fremtidige mængder af haveaffald alene på grundlag af forventningerne til den økonomiske vækst. Den årlige vækst i mængden af haveaffald på ca. 3,9 % afspejler de erfaringsmæssige forventninger til den gennemsnitlige vækst over en årrække. Den forventede udvikling er illustreret i nedenstående figur. Forventet udvikling i mængden af haveaffald fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 17 og Tabel 20.

14 Side 14 af Emballageaffald: Papir/pap Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter papir og pap? Fx: Dagblade, uge- og månedsblade, adresseløse tryksager, adresserede forsendelser, telefonbøger, papemballage, bølgepap og karton. Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der indsamles papir- og papemballager fra husholdninger fra bebyggelser med mere end indbyggere. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod 60 % genanvendelse for papir og pap fra husholdninger. Hvor står vi? Status Indsamlingen af genanvendelige materialer fra husholdninger sker både som en hente- og bringeordning. Alle husstande har pligt til at frasortere genanvendelige materialer. Henteordningen har stadig geografiske forskelle: Gram og Bevtoft Indsamling af de genanvendelige materialer i Gram og Bevtoft sker i en 240 liters todelt beholder. Beholderen har to rum. Pap, papir, plastfolie, aviser, reklamer og ugeblade skal i det forreste rum. Glas, flasker, plastdunke og metal skal i det bagerste rum. Beholderen tømmes en gang om måneden, og den hentes på standpladsen. Resten af kommunen Indsamling af de genanvendelige materialer i resten af kommunen sker i klare plastsække, som udleveres 2 gange om året - i marts og september. Affaldet skal være sorteret hver for sig i 5 fraktioner (glas, pap, plast, papir og metal) og sættes ud til skel, synligt fra vejen, inden klokken 7.30 på afhentningsdagen. Affaldet indsamles cirka én gang om måneden på fastlagte ugedage. Endvidere er der mulighed for at låne en 180 liters beholder til papir. Beholderen tømmes samme dag, som de klare plastsække indsamles. De genanvendelige materialer kan endvidere afleveres på miljøstationer, i igloer og på genbrugspladser. Hvad har vi nået? Kommunen har i sidste planperiode informeret om forskellige afleveringsmuligheder for papir og pap. Den indsamlede mængde i 2008 er ton (2.712 ton papir og ton pap). Der er således indsamlet 98 % af den potentielle mængde papir og pap til genanvendelse, hvormed Affaldsbekendtgørelsens krav om indsamling af 55 % af alt papir og pap fra husholdninger er opfyldt til fulde. Der er indsamlet væsentligt mere end gennemsnittet på landsplan, hvor der indsamles 58 % af den potentielle mængde papir og pap. Figur 1 i bilag 2 viser indsamlingseffektiviteten for pap og papir i Mængden af papir og pap fordelt på ordninger i Ton

15 Side 15 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for papir og pap relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Der er stadig visse forskelle i indsamlingsmetoder i Haderslev Kommune efter kommunesammenlægningen i Der vil i planperioden blive indført ens ordning for indsamling af papir og pap i Haderslev Kommune. Harmoniseringen af ordningen vil dog tidligst kunne udføres i oktober 2011, hvorfor kommunen først til den tid vil tage stilling til, hvordan ordningen fremover skal fungere. Lave forsøgsordninger med nye affaldsløsninger i midtbyen, bl.a. nedgravede beholdere til papir Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil øge genanvendelsen af papir og pap via kampagner om de eksisterende ordninger for emballageaffald. Kommunen vil desuden gennemføre målrettede kampagner om udsortering af papir og pap for at undgå, at genanvendeligt papir og pap bortskaffes med dagrenovationen. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Genanvendelse af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, Miljøstyrelsen 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding vil være en miljømæssig fordel. Genanvendelse af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO 2. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 11 % af indholdet består af genanvendeligt pap og papir. Mængden er lidt større for etageboliger end for enfamilieboliger. Hvis disse resultater overføres til Haderslev Kommune, svarer det til, at der skulle være et uudnyttet potentiale på yderligere ca ton pap og papir, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Det skal dog bemærkes, at indholdet af pap og papir i dagrenovationen sandsynligvis er lavere end de 11 %, da Haderslev Kommune har en ordning for indsamling af papir ved den enkelte husstand. Dette stemmer overens med, at kommunen jf. ovenstående afsnit indsamler 98 % af den potentielle mængde pap og papir, som er beregnet af Miljøstyrelsen. Med henblik på at fastholde den høje indsamlingseffektivitet har kommunen iværksat de initiativer, som fremgår af det foregående afsnit. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at gennemføre kampagner for genanvendelse og sortering af papir og pap. Der skal også afsættes ressourcer til indførelse af ens ordninger for papir og pap i hele Haderslev Kommune. Betydning for udviklingen i mængden af papir og pap Den generelle vækst i mængden af papir antages at følge de samme vækstrater, som er gældende for dagrenovation. Dvs. at fremskrivningen for papir er -0,5 % i 2009, 0,1 % i 2010 og herefter er væksten 0,04 % frem til Til forskel herfra følger fremskrivningen af pap væksten for emballageaffald, som forventes at være -1,3 % i 2009, 0,5 % i 2010 og 0,1 % fra og med Væksten i såvel dagrenovation som emballageaffald følger den forventede udvikling i det private forbrug og befolkningsvæksten. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde pap og papir vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af papir og pap fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 20 og Tabel 25.

16 Side 16 af Emballageaffald: Glas Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter glas? Fx: Emballageglas og flasker som øl, vin- og spiritusflasker, rene ketchup- og dressingflasker og syltetøjsglas. Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der etableres indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser på over husstande. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod 80 % genanvendelse for glasemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status Indsamlingen af genanvendelige materialer fra husholdninger, herunder glas, sker både som en hente- og bringeordning. Alle husstande har pligt til at frasortere genanvendelige materialer. Henteordningen har stadig geografiske forskelle: Gram og Bevtoft Indsamling af de genanvendelige materialer i Gram og Bevtoft sker i en 240 liters todelt beholder. Beholderen har to rum. Pap, papir, plastfolie, aviser, reklamer og ugeblade skal i det forreste rum. Glas, flasker, plastdunke og metal skal i det bagerste rum. Beholderes tømmes en gang om måneden, og den hentes på standpladsen. Resten af kommunen Indsamling af de genanvendelige materialer i resten af kommunen sker i klare plastsække, som udleveres 2 gange om året - i marts og september. Affaldet skal være sorteret hver for sig i 5 fraktioner (glas, pap, plast, papir og metal) og sættes ud til skel, synligt fra vejen, inden klokken 7.30 på afhentningsdagen. Affaldet indsamles cirka én gang om måneden på fastlagte ugedage. Endvidere er der mulighed for at låne en 180 liters beholder til papir. Beholderen tømmes samme dag, som de klare plastsække indsamles. De genanvendelige materialer kan endvidere afleveres på miljøstationer, i igloer og på genbrugspladser. Hvad har vi nået? Der er i planperioden blevet informeret om de forskellige indsamlings- og afleveringsmuligheder for glas. Målt pr. indbygger blev der i Haderslev Kommune indsamlet 20 kg glas om året mod 16 kg sammenlignet med hele landet. I alt er der indsamlet 846 ton glasemballage i Mængden af glasemballage fordelt på ordninger i Ton

17 Side 17 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for glasemballage relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Der er stadig visse forskelle i indsamlingsmetoder i Haderslev Kommune efter kommunesammenlægningen i Der vil i planperioden blive indført ens ordning for indsamling af glasemballage i Haderslev Kommune. Harmoniseringen af ordningen vil dog tidligst kunne udføres i oktober 2011, hvorfor kommunen først til den tid vil tage stilling til, hvordan ordningen fremover skal fungere. Lave forsøgsordninger med nye affaldsløsninger i midtbyen, bl.a. nedgravede beholdere til glas. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil øge genanvendelsen af glasemballage via kampagner om de eksisterende ordninger for emballageaffald. Kommunen vil gennemføre målrettede kampagner om udsortering af glasemballage for at undgå, at genanvendeligt glas bortskaffes med dagrenovationen. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktion af nyt glas. Derudover skal indsamlingsmetoden tages i betragtning, da indsamling af hele flasker til direkte genbrug er en miljømæssig fordel frem for indsamling af skår. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,5 % af indholdet består af glasemballage. Hvis disse resultater overføres til Haderslev Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere knap 390 ton glasemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Haderslev Kommune indsamler dog allerede i dag 25 % mere end landsgennemsnittet, og det er derfor ikke sandsynligt, at der i Haderslev Kommune er et tilsvarende uudnyttet potentiale. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at gennemføre kampagner for genanvendelse og sortering af glasemballage. Kommunen skal afsætte ressourcer til indførelse af ens ordninger for glas i hele Haderslev Kommune. Betydning for udviklingen i mængden af glas Fremskrivningen af glasemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug og befolkningsvæksten. Væksten forventes at være -1,3 % i 2009 stigende til 0,5 % i 2010 og derefter faldende til 0,1 % om året fra 2011 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug og et fald i befolkningsvæksten i de kommende år. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde glasemballage vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af glasemballage fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 25.

18 Side 18 af Emballageaffald: Plast Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter plastemballageaffald? Fx: Plastdunke og -flasker (ikke pantbelagte), polyethylenfolie (PE-folie), herunder indpakningsfolie/plastruller/transportsække. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for plastflasker og - dunke. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod 22 % genanvendelse af plastemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status Indsamlingen af genanvendelige materialer fra husholdninger, herunder plast, sker både som en henteog bringeordning. Alle husstande har pligt til at frasortere genanvendelige materialer. Henteordningen har stadig geografiske forskelle: Gram og Bevtoft Indsamling af de genanvendelige materialer i Gram og Bevtoft sker i en 240 liters todelt beholder. Beholderen har to rum. Pap, papir, plastfolie, aviser, reklamer og ugeblade skal i det forreste rum. Glas, flasker, plastdunke og metal skal i det bagerste rum. Beholderes tømmes en gang om måneden, og den hentes på standpladsen. Resten af kommunen Indsamling af de genanvendelige materialer i resten af kommunen sker i klare plastsække, som udleveres 2 gange om året - i marts og september. Affaldet skal være sorteret hver for sig i 5 fraktioner (glas, pap, plast, papir og metal) og sættes ud til skel, synligt fra vejen, inden klokken 7.30 på afhentningsdagen. Affaldet indsamles cirka én gang om måneden på fastlagte ugedage. Endvidere er der mulighed for at låne en 180 liters beholder til papir. Beholderen tømmes samme dag, som de klare plastsække indsamles. Plast kan endvidere afleveres på genbrugspladserne og miljøstationerne. Hvad har vi nået? Der er i dag henteordning for plast i hele kommunen. Der er endvidere i planperioden blevet gennemført informationskampagner omkring de forskellige indsamlings- og afleveringsmuligheder for plast. I 2008 blev der indsamlet 211 ton emballageaffaldsplast fra husholdninger i Haderslev Kommune. Mængden af plastemballage fordelt på ordninger i Ton

19 Side 19 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af plast relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Der er stadig visse forskelle i indsamlingsmetoder i Haderslev Kommune efter kommunesammenlægningen i Der vil i planperioden blive indført ens ordning for indsamling af plast i Haderslev Kommune. Harmoniseringen af ordningen vil dog tidligst kunne udføres i oktober 2011, hvorfor kommunen først til den tid vil tage stilling til, hvordan ordningen fremover skal fungere. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil øge genanvendelsen af plast via kampagner om de eksisterende ordninger for emballageaffald. Kommunen vil gennemføre målrettede kampagner om udsortering af plast for at undgå, at genanvendeligt plast bortskaffes med dagrenovationen. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 2,3 % af indholdet består af plastemballage. Hvis disse resultater overføres til Haderslev Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 350 ton plastemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Da der allerede er mulighed for at aflevere plastemballage via en husstandsordning, er det sandsynligt, at indholdet af plastemballage i dagrenovationen er en del lavere end de 2,3 %, og at potentialet for yderligere indsamling af emballageplast i Haderslev Kommune derfor ikke er så stort. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at gennemføre kampagner for genanvendelse og sortering af plastemballage. Kommunen skal afsætte ressourcer til indførelse af ens ordninger for plast i hele Haderslev Kommune. Betydning for udviklingen i mængden af plast Fremskrivningen af plastemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug og befolkningsvæksten. Væksten forventes at være -1,3 % i 2009 stigende til 0,5 % i 2010 og derefter faldende til 0,1 % om året fra 2011 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug og et fald i befolkningsvæksten i de kommende år. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde plastemballage vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af plastemballage fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 25.

20 Side 20 af Emballageaffald: Jern og metal Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald af jern og metal: Fx: Emballager af stål, jern og aluminium. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for emballageaffald af jern og metal. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af jern og metal udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod 50 % genanvendelse af jern- og metalemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status Indsamlingen af genanvendelige materialer fra husholdninger, herunder jern og metal, sker både som en hente- og bringeordning. Alle husstande har pligt til at frasortere genanvendelige materialer. Henteordningen har stadig geografiske forskelle: Gram og Bevtoft Indsamling af de genanvendelige materialer i Gram og Bevtoft sker i en 240 liters todelt beholder. Beholderen har to rum. Pap, papir, plastfolie, aviser, reklamer og ugeblade skal i det forreste rum. Glas, flasker, plastdunke og metal skal i det bagerste rum. Beholderes tømmes en gang om måneden, og den hentes på standpladsen. Resten af kommunen Indsamling af de genanvendelige materialer i resten af kommunen sker i klare plastsække, som udleveres 2 gange om året - i marts og september. Affaldet skal være sorteret hver for sig i 5 fraktioner (glas, pap, plast, papir og metal) og sættes ud til skel, synligt fra vejen, inden klokken 7.30 på afhentningsdagen. Affaldet indsamles cirka én gang om måneden på fastlagte ugedage. Endvidere er der mulighed for at låne en 180 liters beholder til papir. Beholderen tømmes samme dag, som de klare plastsække indsamles. Jern og metal kan endvidere afleveres på genbrugspladserne og på miljøstationerne. Hvad har vi nået? Der er i dag henteordning for metalemballage i hele kommunen. Der er endvidere i planperioden blevet gennemført informationskampagner omkring de forskellige indsamlings- og afleveringsmuligheder for jern og metal. I 2008 blev der indsamlet i alt 87 ton jern- og metalemballage fra husholdninger. På genbrugspladserne indsamles også jern og metal-emballage, men denne mængde er opgjort sammen med storskraldet, hvorfor den ikke fremgår i nedenstående figur. Mængden af jern- og metalemballage fordelt på ordninger i Ton

21 Side 21 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald af jern og metal relateret til de overordnede målsætninger. Øget kvalitet i affaldshåndteringen Der er stadig forskelle i indsamlingsmetoderne i Haderslev Kommune efter kommunesammenlægningen i Der vil i planperioden blive indført ens ordning for indsamling af emballager af jern og metal i Haderslev Kommune. Harmoniseringen af ordningen vil dog tidligst kunne udføres i oktober 2011, hvorfor kommunen først til den tid vil tage stilling til, hvordan ordningen skal fungere. Kommunen vil undersøge muligheden for at indsamle dåser i sommerhusområderne. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil øge genanvendelsen af jern og metal via kampagner om de eksisterende ordninger for emballageaffald. Kommunen vil gennemføre målrettede kampagner om udsortering af jern og metal for at undgå, at genanvendeligt jern og metal bortskaffes med dagrenovationen. Miljøbelastningen fra affald skal nedsættes I forbindelse med kampagner med fokus på henkastet affald vil der især blive informeret om jernog metalemballage som øl- og sodavandsdåser. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Jern- og metalemballager udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i husholdningsaffaldet vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at mellem 1,5 og 2 % af indholdet består af metalemballage. Hvis disse resultater overføres til Haderslev Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 290 ton metalemballage, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen til genanvendelse. Borgerne i Haderslev Kommune har allerede muligehed for frasortering af jern og metalemballage ved den enkelte husstand. Det kan derfor ikke forventes, at indsamlingseffektiviteten kan øges ved en omlægning i ordningerne. Derimod kan kampagner og vedvarende information om de tilbudte ordninger fastholde og øge indsamlingseffektiviteten. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at gennemføre kampagner for genanvendelse og sortering af jernog metalemballage samt til at indføre ens ordninger for jern- og metalemballage i hele kommunen. Betydning for udviklingen i mængden af jern og metal Fremskrivningen af jern- og metalemballage følger væksten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug og befolkningsvæksten. Væksten forventes at være -1,3 % i 2009, 0,5 % i 2010 og 0,1 % om året fra 2011 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug og et fald i befolkningsvæksten i de kommende år. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde emballage vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling. Forventet udvikling i mængden af jern- og metalemballage fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 25.

22 Side 22 af Storskrald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter storskrald: Fx: Indbo, jern og metal, madrasser. Regulering Håndtering af storskrald er omfattet af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering af storskrald i genanvendelige fraktioner. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding, 25 % deponering. Hvor står vi? Status Indsamlingsordningen for storskrald består af en bringeordning. Storskrald skal sorteres og afleveres på genbrugspladserne. Ordningen gælder for alle private husstande i kommunen. Hvad har vi nået? Kommunen har: Gennemført informationskampagner om indsamlings- og afleveringsmuligheder for storskrald, herunder container-/genbrugspladsernes åbningstider, sorteringsregler, indretning mv. Afholdt erfa-/udvekslingsmøder for gårdmænd/viceværter. I 2008 blev der indsamlet i alt ton storskrald på genbrugsstationerne. 83 % af affaldet blev sendt til genanvendelse, 13 % til forbrænding og 4 % til deponering. Mængden af storskrald fordelt på behandlingsform i Ton

23 Side 23 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for storskrald relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Der vil blive gennemført kampagner for bedre sortering på genbrugspladserne, så mest muligt affald bliver genanvendt. Der henvises i øvrigt til kapitlet om genbrugspladser. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Øget sortering til genanvendelse vil være en fordel for miljøet, da der spares energi og ressourcer. Miljøgevinsten afhænger af, i hvilken grad det lykkes at få borgerne til at frasortere affald til genanvendelse og til direkte genbrug. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til at gennemføre kampagner for bedre sortering af storskrald. Betydning for udviklingen i mængden af storskrald Udviklingen i mængden af storskrald følger erfaringsmæssigt udviklingen i det private forbrug og befolkningsvæksten. Væksten forventes at være -2,1 % i 2009 stigende til 0,9 % om året i 2010 og derefter faldende til 0,2 % i 2011 og årene frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug og et fald i befolkningsvæksten i de kommende år. Forventet udvikling i mængden af storskrald fra husholdninger Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 17.

24 Side 24 af Farligt affald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? Fx: Batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer, olie- og benzinprodukter, maling, spraydåser og fotovæsker. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunerne har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra private husstande. Perspektiver Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald Øget genanvendelse af farligt affald Udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Af 1. delstrategi af affaldsstrategi fremgår, at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45 % af de bærbare batterier i 2012 i forbindelse med den danske gennemførelse af batteridirektivet. Hvor står vi? Status Indsamling af farligt affald sker både som en hente- og en bringeordning. I henteordningen indsamles farligt affald i problemkasse samtidig med indsamling af restaffald. Private husstande har pligt til at sortere farligt affald enten i problemkasser eller til aflevering på genbrugspladserne. Hvad har vi nået? Kommunen har: Etableret ny indsamlingsordning for farligt affald i miljøkasser fra private husstande Informeret om indsamlingsordning for farligt affald Tilpasset indsamlingsordningerne til nationale krav. I 2008 blev der indsamlet 143 ton farligt affald fra husholdninger.

25 Side 25 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald fra husholdninger relateret til de overordnede målsætninger. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Kommunen vil arbejde for at nedsætte miljøbelastningen fra affald fra husholdninger ved at igangsætte følgende initiativer: Løbende informere om sortering og muligheder for aflevering af farligt affald Der vil blive foretaget en analyse af indsamlingen af batterier og evt. iværksat en forøget indsats omkring batteriindsamling. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller (bl.a. bly, kviksølv, cadmium, nikkel), som ledes ud i miljøet, hvis de lægges i dagrenovationen og sendes til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, som kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning. Tungmetaller nedbrydes ikke i naturen og kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Elektronikaffald udgør ligeledes et problem ved bortskaffelsen, da det også indeholder tungmetaller. Genanvendelse af elektronikaffald sparer råstoffer og materialer ved produktionen, hvilket gavner miljøet. Betydning for genanvendelsen En undersøgelse af dagrenovationens sammensætning i en række udvalgte kommuner (Miljøprojekt 868, Miljøstyrelsen 2003) viser, at omkring 0,2 % af indholdet består af farligt affald. Batterier udgør langt størstedelen af denne mængde med en andel på %, men også flasker og bøtter med kemikalierester udgør en væsentlig andel. Hvis disse resultater overføres til Haderslev Kommune, svarer det til, at der er et uudnyttet potentiale på yderligere omkring 25 ton farligt affald, som vil kunne udsorteres fra dagrenovationen. Da borgerne i Haderslev Kommune allerede har mulighed for frasortering af farligt affald ved husstanden, kan det ikke forventes, at indsamlingseffektiviteten kan øges ved en omlægning af ordningerne. Kampagner og vedvarende information om de tilbudte ordninger kan derimod øge indsamlingseffektiviteten. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til informationsmateriale og kampagner. Kommunen skal også afsætte ressourcer til analyse af nuværende indsamling af batterier og evt. iværksættelse af forøget indsats. Betydning for udviklingen i mængden af farligt affald Udviklingen i mængden af farligt affald fra husholdninger følger de samme vækstrater, som er gældende for dagrenovation. Den årlige vækst ligger på -0,5 % i 2009, herefter stiger væksten til 0,1 % i år 2010 og falder derefter til 0,04 % i 2011 og frem til Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for den samlede mængde farligt affald vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren nedenfor. Forventet udvikling i mængden af farligt affald Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 23.

26 Side 26 af Erhverv

27 Side 27 af Bygge- og anlægsaffald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter bygge- og anlægsaffald? Fx: Mursten, tegl, beton, jord, asfalt, PVC, termoruder m. og u. PCB. Regulering Håndteringen af bygge- og anlægsaffald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Sorteringen af bygge- og anlægsaffald er reguleret af cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse. PCB blev forbudt i Danmark i 1986, men findes stadig i byggeri fra før Perspektiver Sigtelinjen i affaldsstrategien er at fastholde den høje genanvendelse. Desuden skal det sikres, at genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald sker under hensyntagen til beskyttelse af grundvandsressourcerne. PCB er på EU's prioriterede liste over uønskede kemiske stoffer. Den igangværende ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) indebærer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med ændringen i loven gives alle virksomheder adgang til de kommunale genbrugspladser mod betaling. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugspladser samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Hvor står vi? Status Bygge- og anlægsaffald er omfattet af en anvisningsordning. Mindre mængder af bygge- og anlægsaffald kan afleveres på kommunens genbrugsplads ved køb af klippekort. Hvad har vi nået? Kommunen har gennemført følgende initiativer omkring bygge- og anlægsaffald: Der er informeret om ordningerne for bygge- og anlægsaffald via nyhedsbreve, annoncer, internettet etc. Der er udarbejdet informationsmateriale om sortering/håndtering af bygge- og anlægsaffald, som fx udleveres sammen med anmeldelsesskemaer for bygge- og anlægsaffald. I 2007 blev der indsamlet i alt ton affald fra bygge- og anlægsvirksomheder. Heraf blev 98 % ( ton) sendt til genanvendelse, knap 0,5 % (157 ton) til forbrænding, ca. 1,5 % (487 ton) til deponering og under 0,1 % (8 ton) sendt til særlig behandling. Af nedenstående figur ses mængden af bygge- og anlægsaffald fra alle tre sektorer. Mængden af bygge- og anlægsaffald fra erhverv fordelt på sektorer i Ton

28 Side 28 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for bygge- og anlægsaffald relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil: Informere virksomhederne om de muligheder, der er for bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald. Der vil særligt blive informeret om de nye regler omkring erhvervs adgang på genbrugspladserne. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Bygge- og anlægssektoren er karakteriseret ved, at en meget stor del af affaldet genanvendes. Den høje genanvendelse skal fastholdes, idet der ved genanvendelse af affaldet spares på vigtige ressourcer. Det vil gavne miljøet, at PCB-holdigt affald håndteres til særlig behandling, så det ikke slipper ud i naturen. PCB er svært nedbrydeligt og bliver derfor i naturens kredsløb i mange år. Da stoffet bl.a. er kræftfremkaldende, er det vigtigt at hindre udslip til naturen. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til at sikre, at den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffald fastholdes, og til at undersøge den mest optimale håndtering af PCB-holdigt byggeaffald. Betydning for udviklingen i mængden af bygge- og anlægsaffald Fremskrivningen af mængden af bygge- og anlægsaffald fra erhverv bygger på forskellige vækstrater for de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Væksten følger den forventede udvikling i den samlede økonomiske aktivitet i samfundet. Der forventes en årlig vækst i mængden af bygge- og anlægsaffald fra service og industri på -3,5 % i 2009, stigende til 0,1 % i 2010 og derefter stigende til 1 % i 2001 og årene frem. Langt størstedelen af bygge- og anlægsaffaldet stammer dog fra bygge- og anlægsvirksomhed. Her forventes en negativ vækst i mængden på -12,9 % i 2009, stigende til -4,9 i 2010 og til en positiv vækst på 1,3 % i 2011 og årene frem. Dette beror på en forventning om generelt faldende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen på grund af finanskrisen. Den samlede udvikling for alle tre sektorer ses af nedenstående figur. Det ses, at der forventes et fald i mængden af bygge- og anlægsaffald frem mod 2012, hvorefter mængden forventes at stabilisere sig. Forventet udvikling i mængden af bygge- og anlægsaffald fra erhverv Ton Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 21, Tabel 22 og Tabel 23.

29 Side 29 af Emballageaffald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald? Fx: Emballager af papir/pap, plast, træ og metal. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne anvise genanvendeligt emballageaffald af papir/pap, plast, metal og træ til genanvendelse. For plastens vedkommende gælder det, at emballagen skal anvises til en genanvendelsesform, hvor emballageaffaldet genanvendes som plastmateriale. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage, 50 % genanvendelse af metalemballage, 80 % genanvendelse af glasemballage, 15 % genanvendelse af træemballage. Disse mål gælder for både husholdninger og erhverv. Den kommende ændring i miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) indebærer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med ændringen i loven gives alle virksomheder adgang til deres kommunale genbrugsstationer mod betaling. Dette betyder at kommunalbestyrelsen ikke fremover må etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Hvor står vi? Status Emballageaffald anvises til behandling på godkendte behandlingsanlæg. Emballageaffald kan endvidere afleveres på de kommunale genbrugspladser. Hvad har vi nået? Der er i planperioden gennemført en tilpasning af ordningerne for træaffald (især paller). Der er delvist gennemført en årlig informationsindsats om emballageaffald, rettet mod udvalgte brancher, virksomhedstyper eller affaldstyper. I 2007 blev der indsamlet i alt ton emballageaffald fra erhverv, heraf 359 ton fra service, ton fra industri og 55 ton fra byggeri- og anlægsvirksomheder. Mængden af emballageaffald fordelt på kilder og fraktioner i Ton

30 Side 30 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for emballageaffald fra erhverv relateret til de overordnede målsætninger. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt Kommunen vil arbejde på at motivere virksomheder til at øge genanvendelsen af emballageaffald. Ved udvalgte brancher, eller virksomheder med særligt meget emballageaffald, vil der særligt blive rådgivet om muligheder og konsekvenser ved udsortering af emballageaffald. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Genanvendelse af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding vil være en miljømæssig fordel. Genanvendelse af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO 2. Ved genanvendelse af plast spares ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktion af nyt glas. Derudover skal indsamlingsmetoden tages i betragtning, da indsamling af hele flasker til direkte genbrug er en miljømæssig fordel frem for indsamling af skår. Jern- og metalemballager udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet kan tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i brændbart erhvervsaffald vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagge. Genanvendelse af træemballage vil spare miljøet for udledning af CO 2 ved forbrænding af træet. Derudover spares ressourcer i form af nyt træ og energi. Betydning for kommunens ressourceforbrug Der skal afsættes ressourcer til at påvirke virksomhederne til øget genanvendelse af emballageaffald. I den forbindelse skal der afsættes ressourcer til rådgivning og motivering. Der skal evt. afsættes ressourcer til at afdække, hvilke brancher eller virksomhedstyper der især producerer emballageaffald. Betydning for udviklingen i mængden af emballageaffald Fremskrivningen af mængden af emballageaffald fra erhverv bygger på forskellige vækstrater for de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Der forventes en vækst i mængden af emballageaffald fra service og industri på -3,5 % i 2009, stigende til 0,1 % i 2010 og derefter stigende til 1 % i 2001 og årene frem. Til forskel herfra forventes en negativ vækst i mængden fra bygge- og anlægsvirksomhed på -12,9 % i 2009, stigende til -4,9 i 2010 og til en positiv vækst på 1,3 % i 2011 og årene frem. Dette beror på en forventning om generelt faldende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen på grund af finanskrisen. Den samlede udvikling for alle tre sektorer ses af nedenstående figur. Konsekvensen af de initiativer, kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres. Betydningen for mængden af emballageaffald fra erhverv vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling i mængden af emballageaffald. Det vurderes i øvrigt, at registreringen af emballageaffald fra erhverv ofte er mangelfuld eller fejlagtig, idet emballage af jern og metal, plast og træ ofte registreres som erhvervsaffald i stedet for som emballageaffald. Den reelle mængde emballageaffald kan derfor være større, end figuren viser. Såfremt registreringen forbedres fremover, vil dette kunne få betydning for de fremtidige mængder. Forventet udvikling i mængden af emballageaffald fra erhverv Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 25.

31 Side 31 af Farligt affald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? Fx: Olie- og benzinprodukter, kemikalier, batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunen har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra erhverv. Der kan dog meddeles dispensation, hvis virksomheden godtgør, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt til anlæg, der er godkendt til at modtage farligt affald. Perspektiver Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 1. Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald, 2. Øget genanvendelse af farligt affald og 3. Udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ. Af 1. delstrategi til affaldsstrategi fremgår, at der vil blive fastsat et vejledende nationalt mål om indsamling af 45 % af de bærbare batterier i 2012 i forbindelse med den danske gennemførelse af batteridirektivet. Hvor står vi? Status Indsamlingen af farligt affald sker både som en indsamlings- og anvisningsordning. Virksomheder har pligt til at frasortere farligt affald til oparbejdning eller særlig behandling. Virksomheder, der frembringer farligt affald, skal anmelde affaldet til kommunen. Indsamlingsordning Ved tilslutning af kommunens indsamlingsordning kan producenter af farligt affald få afhentet mindre mængder farligt affald, svarende til mængderne fra en husholdning, ved at benytte den gule kasse (problemkassen), som udleveres og afhentes i forbindelse med indsamling af dagrenovation. For at deltage i ordningen skal man være tilmeldt den kommunale dagrenovationsordning. Anvisningsordning I anvisningsordningen for farligt affald skal affaldsproducenterne aflevere farligt affald direkte til godkendte transportører og modtage- og behandlingsanlæg af farligt affald. Bortskaffelse af store mængder fast affald, som ikke er hensigtsmæssig at emballere, anvises direkte til godkendte behandlingsanlæg. Olieaffald (industriolie eller smøreolie af mineralsk oprindelse) anvises til regenerering. Visse typer farligt affald, fx støvende asbest og akkumulatorer, bortskaffes efter kommunens konkrete anvisning til et godkendt anlæg. Endvidere kan mindre mængder farligt affald afleveres på genbrugspladserne. Her kan producenten til erstatning for deklareringen få udstedt en kvittering for korrekt bortskaffelse af affaldet. Hvad har vi nået? Der er informeret om de kommunale ordninger for farligt affald fra virksomheder. De eksisterende ordninger for farligt affald er blevet tilpasset de nationale krav, som er stillet i planperioden. Der blev indsamlet i alt 659 ton farligt affald fra erhverv i Heraf gik 437 ton til genanvendelse, 180 ton til forbrænding og 41 ton til særlig behandling. Mængden af farligt affald fordelt på kilder i Ton

32 Side 32 af 46 Hvad er planen? Kommunens planer for planperioden tager afsæt i de overordnede målsætninger, der er beskrevet i affaldsplanens hovedplan. Nedenfor fremgår initiativerne for farligt affald fra erhverv relateret til de overordnede målsætninger. Miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes Kommunen vil i forbindelse med tilsyn og rådgivning have fokus på virksomhedernes håndtering af farligt affald, herunder at affaldet ikke sammenblandes med andet affald. Kommunen vil ved tilsyn på virksomheder have særlig fokus på erstatning af miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende. Der vil blive gennemført særskilt information om udsortering af alle batterier. Hvor kommer vi hen? Betydning for miljøet Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller, som ledes ud i miljøet, hvis de afleveres sammen med affald til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, hvilket kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning. Betydning for kommunens ressourceforbrug Kommunen skal afsætte ressourcer til: Rådgivning af virksomheder omkring håndtering af affald. Informationskampagne vedrørende batterier. At prioritere, at der ved det kommunale tilsyn gøres en indsats for at påvirke virksomhederne til at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer. At prioritere, at der ved det kommunale tilsyn sættes fokus på virksomhedernes håndtering af farligt affald, herunder at farligt affald holdes adskilt fra ikke-farligt affald. Betydning for udviklingen i mængden af farligt affald Udviklingen i mængden af farligt affald fra erhverv følger de samme vækstrater, som er gældende for udviklingen i erhvervsaffald fra de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Væksten følger den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Nedenstående figur viser den samlede mængde farligt affald fra erhverv. Forventet udvikling i mængden af farligt affald Ton Den forventede udvikling fremgår af bilag 2, Tabel 21, Tabel 22 og Tabel 23.

33 Side 33 af Rådgivning og tilsyn Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Regulering Det kommunale tilsyn med affaldshåndteringen er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Håndteringen af erhvervsaffald er reguleret af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver Af regeringens Affaldsstrategi fremgår, at de decentrale miljømyndigheders tilsyn med affaldshåndteringen i kommunen er et vigtigt element i at nå de fremtidige sigtelinjer på affaldsområdet. Ændring af miljøbeskyttelsesloven (ny organisering af affaldssektoren) indebærer en ny model for genanvendeligt erhvervsaffald, hvor affaldsproducerende virksomheder frit skal kunne vælge, hvilket miljøgodkendt og registreret genanvendelsesanlæg de ønsker deres affald behandlet på. Der oprettes et landsdækkende register - Affaldsregisteret. Virksomhederne kan vælge at ansvarsoverdrage, at kildesorterede fraktioner af genanvendeligt erhvervsaffald håndteres efter reglerne til en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Der vil løbende blive fastsat nye behandlingskrav til det genanvendelige erhvervsaffald med henblik på at sikre en fortsat høj genanvendelse. Med ændringen gives alle virksomheder adgang til den kommunale genbrugsstation mod betaling. Undtaget er erhvervsaffald frembragt af kommunens institutioner og virksomheder, genanvendeligt erhvervsaffald fra genbrugsstationer samt erhvervsaffald til forbrænding og deponering. Hvor står vi? Status Kommunen fører løbende virksomhedstilsyn i henhold til reglerne i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen, herunder tilsyn med affaldshåndteringen. Hvad har vi nået? Kommunen har: Prioriteret tilsynet med transportemballage af plast indsamlet til genanvendelse, samt sikret at reglerne og retningslinjerne vedr. genanvendelse af tegl eller opbrudt asfalt og beton er blevet overholdt.

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Randers Kommune Affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Emballageaffald glas/papir/pap 3.1.3 Emballageaffald plast

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 Side 2 af 54 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune Forslag til Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk

Læs mere

BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Næstved Kommunes affaldsplan som opslagsværk Næstved Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 Husholdninger: 5 Dagrenovation

Læs mere

Nordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020

Nordfyns Kommune. Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 6 3 NORDFYNS KOMMUNES MÅLSÆTNINGER 8 3.1 Kommunens målsætninger for affaldshåndteringen i perioden 2009-2012

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.14 Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer... 6 3.1.

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 50 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 2 Side 2 af 50 Side 3 af 50 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Udviklingen i affaldsmængder

Læs mere

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013

VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 VELKOMMEN TIL MØDE OM AFFALDSPLAN 2014 TIRSDAG D. 14. MAJ 2013 Program 18.00-18.15 Velkomst og præsentation 18.15-18.45 Orientering om rammerne for den nye affaldsplan 18.45-19.15 Præsentation af tankerne

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Næstved Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2 BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel Næstved Kommune Bilag 2 Bilag 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 4 3 MÅLOPFYLDELSE 2001-2012 5 3.1 Mål 5 3.2 Udviklingen i mængder

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 55 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 2 Side 2 af 55 Side 3 af 55 1 Indledning 2 Affaldsplanens opbygning 3 Målopfyldelse 2005-2008 3.1 Udviklingen i affaldsmængder

Læs mere

Affaldsplan 2014-2024

Affaldsplan 2014-2024 Affaldsplan 2014-2024 Side 2 af 50 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund, visioner og strategi... 5 1.1 Baggrund for affaldsplanen... 5 1.2 Mariagerfjord Kommunes visioner for affaldsområdet... 5 2 Rammerne for

Læs mere

Indsamling af pap, plast og metal

Indsamling af pap, plast og metal Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8.

Affaldsplanværktøj. Jord & Affald Den 19. august 2015 VEJLEDNING. 1 http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/01/978-87-92903-80-8. VEJLEDNING Jord & Affald Den 19. august 2015 Affaldsplanværktøj Et værktøj for kommuner til beregning af genanvendelsesprocenten samt estimering af potentialer og aktuelle indsamlingseffektiviteter for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan FANØ KOMMUNE Affaldsplan 2017 2028 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre... 5 Vision og overordnede temaer... 5 Temaer... 6 Initiativer under Tema 1 - Mere effektiv

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Bilag 2 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3 Side 2 af 23 http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=3

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6 Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Affald og Genbrug www.skidtergodt.dk affaldsplan@roskilde.dk tlf. 46313788 Layout: Annabir.dk

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Næstved Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Udkast 26.03.14 2 Indhold 1. Indledning... 3 2. Affaldsplanens opbygning... 4 3. Affaldsordninger, status... 5 4. Affaldskortlægning...

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Skive Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Skive Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk Skive Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 Husholdninger: 4 Organisk dagrenovation

Læs mere

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2004 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD 5 1.2 BAGGRUND 6 1.2.1 Affaldsstrategi 2005-08 6 1.2.2

Læs mere

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014

Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner. Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Affaldsplan for Slagelse Kommune 2014-2024 Bilag 4: Tidsplaner Godkendt af Slagelse Byråd den 15. september 2014 Tidsplan, husholdninger fejlsorterede materialer i dagrenovatationen Information om sortering

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Høje-Taastrup Kommunes affaldsplan som opslagsværk Høje-Taastrup Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 HUSHOLDNINGER: 5 Restaffald/organisk

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 52 Skive Kommunes affaldsplan Bilag 1 Page 3 of 52 Page 4 of 52 1 Indledning og baggrund 2 Affaldsplanens opbygning 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Storskrald

Læs mere

affaldsplan 2005-2008

affaldsplan 2005-2008 Århus Kommunes affaldsplan 2005-2008 Århus Kommune Mag. 5. Afd. Århus Kommunale Værker December 2004 Troværdighed Respekt Engagement Indhold Forord...3 Resumé...4 Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008...7

Læs mere

Affaldsplan 2010-2012. Balance på jorden

Affaldsplan 2010-2012. Balance på jorden Affaldsplan 2010-2012 Balance på jorden Forord til Affaldsplan 2010-2012. Jeg er glad for at præsentere Jammerbugt Kommunes første affaldsplan. Vi har allerede harmoniseret det meste af affaldssystemet

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2014 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4

Læs mere

Bilagsdelen De 31 fraktioner

Bilagsdelen De 31 fraktioner NOVEREN I/S Affaldsplan 2005-2016 Bilagsdelen De 31 fraktioner De 9 miljøkommuner 2 Indholdsfortegnelse Afsnit: Side: Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Fraktionsbeskrivelse.. 4 Kategori 1. 6 Asfaltbrokker

Læs mere

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan Bilag 1 Uddybning af initiativer Vallensbæk Kommune Affaldsplan 2009-2012 BILAG 1 INDHOLD UDDYBNING AF INITIATIVER I VALLENSBÆK KOMMUNES AFFALDSPLAN 2009-2012 3 AT FOREBYGGE DANNELSEN AF AFFALD 4 1: Brugerdreven

Læs mere

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2

BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel. Høje-Taastrup Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 2 BILAG 2 Prognose- og kortlægningsdel Høje-Taastrup Kommune Bilag 2 Bilag 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 AFFALDSPLANENS OPBYGNING 4 3 MÅLOPFYLDELSE 2001-2012 5 3.1 Mål 5 3.2 Udviklingen i

Læs mere

Affaldsstatus 2013 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2013 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2013 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Hovedplan Indhold 1 Indledning...5 2 Mål...7 2.1 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer... 7 2.1.1 Regeringens affaldsstrategi... 7 2.1.2 EU's affaldspolitik...

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 2 - kortlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 2 - kortlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 2 - kortlægning 1 Rammer for Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan.. 3 Nationale regler... 3 Kommunale planer og politikker... 5 Miljøvurdering...

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2018 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

Slagelse Kommunes affaldsplan

Slagelse Kommunes affaldsplan Hovedplanen http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=1 Side 1 af 22 Slagelse Kommune - forslag Slagelse Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Hovedplanen http://itedrift-1.et.carlbro.dk/affaldsplanslagelse/print.asp?irapportdel=1

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2017 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald Sådan sorterer du dit affald BRØNDBY KOMMUNE Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Notat Sagsnr.: 2013/0009370 Dato: 20. august 2014 Titel: Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Sagsbehandler: Per Hauge Miljøsagsbehandler Generelt for

Læs mere

Formålet med regulativet

Formålet med regulativet Formålet med regulativet Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Fanø Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Når skraldet skal fjernes

Når skraldet skal fjernes Når skraldet skal fjernes Information om affaldssystemet i Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Horsens Kommunes affaldssystem - nemt for dig og godt for miljøet Horsens Kommune har et velfungerende

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

Ny Affaldsbekendtgørelse

Ny Affaldsbekendtgørelse Ny Affaldsbekendtgørelse Introduktion Ny affaldsbekendtgørelse udstedt 18. december 2009. Justeret bekendtgørelse udstedt 13. januar 2010. Fodnoten til bilag 6 B om forbrænding slettet Undtagelse for restprodukter

Læs mere

Forslag til. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune. Bornholms Affaldsbehandling

Forslag til. Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune. Bornholms Affaldsbehandling Forslag til Bilag 2 Prognose- og kortlægningsdel Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk Bofa en virksomhed i Bornholms

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2016 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Bilagsdelen De 26 initiativer

Bilagsdelen De 26 initiativer NOVEREN I/S Affaldsplan 2005-2016 Bilagsdelen De 26 initiativer De 9 miljøkommuner 2 Indholdsfortegnelse Afsnit: Side: Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Læsevejledning.. 4 Arbejdsgruppen om organisering

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Affaldsplan 2009 Billund Kommune

Affaldsplan 2009 Billund Kommune Affaldsplan 2009 Billund Kommune 26. august 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Læsevejledning 4 3. Regeringens Affaldsstrategi 2009-12 5 3.1 Regeringens overordnede affaldspolitik 7 4. Status

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2014-2024

Affalds- og ressourceplan 2014-2024 Affalds- og ressourceplan 2014-2024 for Sønderborg Kommune Uddrag af Affalds- og ressourceplan 2014-2024 Indholdsfortegnelse Redegørelse 4 Affald i Sønderborg Kommune 5 Affaldsmængder 6 Husholdninger 7

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Analyse af dagrenovation i Randers

Analyse af dagrenovation i Randers Analyse af dagrenovation i Randers Dagrenovationens sammensætning i to områder beliggende i de tidligere Nørhald og Langå Kommuner Affaldet er analyseret i perioden 27. maj 5. juni 2008 Rapport udarbejdet

Læs mere

NYKØBING-RØRVIG KOMMUNE Affaldsplan 2005-2016 FORSLAG. De 9 miljøkommuner

NYKØBING-RØRVIG KOMMUNE Affaldsplan 2005-2016 FORSLAG. De 9 miljøkommuner NYKØBING-RØRVIG KOMMUNE Affaldsplan 2005-2016 FORSLAG De 9 miljøkommuner 2 Indholdsfortegnelse Kapitel Afsnit Side Indholdsfortegnelse 3 1 Indledning 4 Læsevejledning 4 Vision og mission. 5 Formålet med

Læs mere

affaldsplan 2009-2020

affaldsplan 2009-2020 affaldsplan 2009-2020 Indhold Forord.... 3 Furesø Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012.... 5 Sammenhæng mellem mål og initiativer fra holdning til handling.... 7 Baggrund for Furesø Kommunes mål og

Læs mere

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD

Sønderborg Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Sønderborg Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Gældende fra d. 05-06-2014 1 Formål 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Gebyrer 2 5 Klage m.v. 3 6 Overtrædelse og straf 3 7 Bemyndigelse 3 8 Ikrafttrædelse

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Frederikshavn Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD

Frederikshavn Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Frederikshavn Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Gældende fra d. 01-01-2012 1 Formål 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Gebyrer 1 5 Klage m.v. 2 6 Overtrædelse og straf 2 7 Bemyndigelse 2 8 Ikrafttrædelse

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere