Forside. (billede og tekst Inspirationsmateriale til en god og sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole Varde Kommune)

Transkript

1 Forside (billede og tekst Inspirationsmateriale til en god og sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole Varde Kommune) 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Forskning på området Hvad ved vi Inspiration og konkrete eksempler på en sammenhængende overgang Erfaringer med rullende indskoling og opbrydning af klassestruktur Mere viden om en god skolestart rapporter og bøger Bilag

3 Den gode og sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole 1. Indledning Dette dokument har til formål at formidle viden om gode og sammenhængende overgange mellem dagtilbud og indskoling samt at give ideer til konkrete overgangsaktiviteter. Dette for at understøtte det enkelte barns læring og trivsel og sikre de bedst mulige forudsætninger for en tryg og god overgang til skolen. Overgangen fra dagtilbud til indskoling er fundamentet for en god skolestart og vi ved, at børn opnår den bedste og mest trygge skolestart, når de forskellige aktører arbejder tæt sammen og etablerer den bedst mulige sammenhæng i overgangen. Der indledes med et kort overblik over, hvad forskningen peger på som relevant i forhold til en god og sammenhængende overgang. Efterfulgt af inspiration og henvisninger til konkrete praksiseksempler fra skoler i og udenfor Varde Kommune. Ligeledes henledes til Overgange mellem tilbud i Varde Kommune. 2. Forskning på området Hvad ved vi Overgangen fra dagtilbud til skole er et skelsættende skift i et barns liv og forskning om skolestart viser, at en god og tryg skolestart har stor betydning for det enkelte barns selvtillid og trivsel og for den videre færd i skolesystemet. I overgangen fra dagtilbud til indskolingen er der potentielle udfordringer, som bør holdes for øje og imødegås. For eksempel er overgangen ensbetydende med nye sociale positioner for børnene, der går fra at være de store i institutionen til at være de mindste i skolen. Ligeledes kan store forskelle i pædagogik, kultur og læringssyn i henholdsvis dagtilbud og skole og de professionelles manglende kendskab til hinandens arenaer, udgøre en barriere for den gode overgang, ligesom børn og forældres utilstrækkelige kendskab til den nye kontekst, kan skabe udfordringer. Desuden kan der være store udfordringer knyttet til at sikre alle børns deltagelse i inkluderende fællesskaber i forbindelse med overgangen og vanskeligheder med at sikre at relevant information om børn/børnegrupper overdrages til skolen. Det tværprofessionelle samarbejde mellem dagtilbud og indskoling kan møde strukturelle eller kulturelle barrierer, begrundet i forskellige pædagogiske fagligheder og traditioner, der kan gøre det svært for de professionelle at lykkes med at indfri de gode intentioner i overgangsarbejdet. Forskning viser, at børn der har problemer i skolestarten er i risiko for at få problemer senere i deres skoleforløb og undersøgelser peger på, at når dagtilbud og skole går fejl af hinanden, er det medvirkende til, at ikke alle børn får samme udbytte af undervisningen1. Udfordringerne peger på, at der er behov for øget samarbejde og videndeling mellem professionelle i dagtilbud og indskoling, samt en målrettet opmærksomhed på pædagogisk at 1 3

4 skabe en øget sammenhæng. En fælles kultur og et fælles pædagogisk grundsyn for skoler og dagtilbud kan således medvirke til at skabe kontinuitet og sammenhæng i overgangen og dermed styrke læringsmiljøet og trivslen i indskolingen. Fakta og tal: 97 % af de 3-6-årige i Danmark går i børnehave. 88 % af børnene starter i 0. klasse i det kalenderår, hvor de fylder seks år. 2 % starter tidligere - de fylder 5 år i det kalenderår, de starter i 0. klasse. 11 % starter senere - de fylder 7 år eller mere i det kalenderår, de starter i 0. klasse. Af de 2 %, der kommer tidligere i skole, er 34 % drenge og 66 % piger. Af de 11 %, der starter senere i skole, er 70 % drenge og 30 % piger. Danmarks statistik, tal for Inspiration og konkrete eksempler på en sammenhængende overgang Et tæt samarbejde på tværs af dagtilbud og skole er afgørende for at skabe en sammenhængende overgang for barnet. Ligeledes har inddragelse af forældre, barnet selv samt relevant fagpersonale stor betydning. Nedenfor er samlet inspiration til, hvordan man kan skabe en sammenhængende overgang. Der henvises til rapporter, undersøgelser og forskning om overgange og børns skolestart. Desuden er der beskrevet konkrete praksiseksempler fra dagtilbud og skoler i Varde Kommune samt indhentet inspiration fra andre kommuner. Der præsenteres en kort introtekst ved hvert praksiseksempel, hvorfra der kan linkes til mere dybdegående viden og/eller relevante kontaktoplysninger. Overgangen set med børnenes øjne Børnerådet har udgivet rapporten "Skolen - set fra børnehaven", hvor et minipanel af børn på 5-6 år fortæller om, hvad de forventer og forestiller om deres skolestart. Professionelle i både dagtilbud og indskoling samt forældre med børn i skolealderen kan med fordel læse om, hvad børn glæder sig til og hvad de gør sig overvejelser over eller bekymrer sig om. Børn gør sig en masse tanker om skolen, og nogle gange glemmer vi som voksne at lytte, indgå i dialog og hjælpe børnene med at afmystificere skolen. At lytte til børnenes forventninger kan give anledning til, at vi reflekterer over hvilke skoleforestillinger, vi selv har og dermed videregiver. Desuden indeholder rapporten en række gode spørgsmål, der kan give anledning til dialog mellem dagtilbud, skole og forældre i forbindelse med overgangen. 4

5 En væsentlig pointe i rapporten er, at den gode skoleoplevelse starter længe før første skoledag; børn danner deres forestillinger om skolen og livet i de nye rammer, mens de stadig går i børnehave, og de er generelt meget positivt indstillet overfor skolelivet. Den positive indstilling er vigtig for den gode skolestart, og her spiller de voksne omkring børnene en vigtig rolle. Når man spørger børnene, hvad de glæder sig til ved skolen, fortæller de først og fremmest at de glæder sig til at få nye venner. Dernæst glæder de sig til at lære at læse, skrive og regne. De fleste børn er trygge og fortrøstningsfulde ved tanken om at skulle få nye venner i skolen. Men omkring en fjerdedel tvivler eller tror, det bliver svært at få venner. Det fortæller os naturligvis ikke om de ender med at få venner eller ej, men det siger noget om deres forventninger og bekymringer og om udfordringens karakter. Særligt interessant er det endvidere, at hele 30% af børnene i Børnerådets undersøgelse tror, at de vil blive drillet i skolen. Dette punkt kan være et spændende oplæg til dialog mellem dagtilbud, forældre og skole: Hvor tror vi, at børnehavebørnenes forestilling om at man bliver drillet i skolen, kommer fra og hvad kan vi gøre for at give børnene et mere nuanceret billede af skolelivet? Inspiration til at øge den pædagogiske sammenhæng mellem dagtilbud og indskoling Dagtilbud og 0. klasse udarbejder et fælles årshjul. Der anvendes fælles metoder og fælles mål på tværs af dagtilbud og skole. Der skabes direkte sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner i dagtilbud og elevplanerne i indskolingen. Fælles kompetenceudvikling for medarbejdere og samarbejde omkring redskaber og metoder på tværs af dagtilbud og indskoling (eksempelvis ICDP, SAPP, digitalisering). Fælles kompetenceudvikling i forhold til digitale medier i dagtilbud og indskoling. Samarbejde mellem skole og dagtilbud om engelsk i dagtilbud og indskoling. Fælles fokus på bevægelse og fysisk udfoldelse i dagtilbud og indskoling. Gentagende fælles temadage/oplæg for både skole og dagtilbud i lokalområdet. Gensidige og kontinuerlige besøg mellem dagtilbud og skole - dagtilbud besøger skolen og skolen besøger dagtilbuddet. Skolebørn besøger deres gamle institution og fortæller om deres hverdag og hvad de har lært. Barnets personlige kuffert eller personlige tablet, der indeholder ting, tegninger, billeder, video osv. som repræsenterer barnet. Kufferten introduceres i børnehaven og følger med i børnehaveklasse. Aktiviteter på skolen, hvor børnehavebørnene afprøver legepladsen etc. Deltagelse i morgensang eller anden spændende aktivitet på den kommende skole. 5

6 Inspiration til et styrket forældresamarbejde og inddragelse af børnene Forældrene forberedes på de fysiske rammer, medarbejderne og kulturen på skolen. Gensidig forventningsafklaring mellem forældre og skole nedfældet på skrift. Eksempelvis i form af principper fra Bestyrelsen. Forældrene inddrages som aktive medspillere i overgangen, da det er forældrene, der sidder på nøglen til, at barnet får en god skoleoplevelse. Børnene forberedes på de fysiske rammer, de voksne på skolen og deres kommende skoleliv inden de starter i skolen. Barnet kommer til at gå i klasse med mindst én af sine kammerater fra dagtilbuddet og klasserne sættes senest d. 1. august, så barnet trygt kan starte sit skoleliv. Førskole i Ølgod På Ølgod Skole samarbejder man med børnehaven Skovbrynet omkring førskole, for at skabe en god overgang fra skole til dagtilbud. Dette indebærer, at børn fra børnehaven overgår til førskolen i SFO en d. 15. maj samme kalenderår, som de starter i skole. Førskolen løber over ca. tre måneder, med et fast struktureret program for hver uge. I førskolen lærer børnene hvad det vil sige at gå i SFO og får et kendskab til skolen og dens omgivelser. Samtidig møder børnene de andre børn, som de skal starte i skole med og er derfor klar til at starte indlæringen fra første skoledag. Læs mere om Førskole i Ølgod og se deres folder under bilag. En god skolestart i Varde Syd I 2001 igangsatte Højgårdsparken, Børnehuset Sønderallé, Søndermarken og Lykkesgårdskolen i Varde et samarbejde om den gode skolestart. Processen involverede pædagoger fra dagtilbuddene, pædagoger fra SFO er, børnehaveklasseledere samt indskolingslærerne. For at skabe en sammenhængende overgang mellem dagtilbud og skole udarbejdede man et fælles værdigrundlag for den gode overgang samt en fælles årsplan. Det indebærer bl.a. at børnehaven har en førskolegruppe, at pædagoger fra børnehaven involveres i klassesammensætningen, en prøvedag i børnehaveklassen, at de tre børnehaver afholder fælles aktivitetsdage for de kommende skolebørn mm. Se folder om den gode overgang samt årsplanen under bilag. 6

7 Billum Børneby I Billum har man valgt at have et tæt samarbejde mellem børnehave, SFO og skole, som benævnes Billum Børneby. Ledelsen af Billum Børneby udgøres af skolelederen fra Billum skole og en fælles leder for børnehave og SFO, med skolens leder som den øverste. I samarbejde har børnehave, SFO og skolen i Billum udarbejdet værdier for børnebyen og der er fokus på fællesskabs-skabende aktiviteter på tværs. I børnebyen er der også fokus på at sikre gode overgange fra børnehaven til SFO/skolen ved blandt andet at arrangere en skoleklub. Her går børnehavebørnene i førskole fra januar om frem til juni, det år de skal starte i skole. Se tidsplan for skoleklubben (2014) samt oversigt med eksempler på fællesskabs-skabende aktiviteter i Billum Børneby under bilag Erfaringer med rullende indskoling og opbrydning af klassestruktur Rullende indskoling kan være en vej til at skabe en god overgang fra dagtilbud og til skole. En af mulighederne ved rullende indskoling er, at det enkelte barn kan starte i skole, når det er parat. Der er således mulighed for, at udsættelse af skolestart ikke behøver betyde et helt skoleår, hvilket sætter fokus på barnets udvikling, frem for barnets alder. Det er et krav ved rullende indskoling, at klasserne er aldersblandede og det giver mulighed for at bryde de traditionelle klassestrukturer og i stedet lave holddannelser og stamklasser. Nedenfor er eksempler fra skoler, som har indført rullende indskoling. Rullende skolestart på Starup Skole Starup Skole i Varde Kommune har kørt med rullende skolestart siden januar I Starup har de valgt en model for rullende skolestart, hvor barnet starter i skole d. 1. i måneden efter barnet er fyldt 6 år. Barnet ruller ind i én af de to aldersblandede grupper i indskolingen, Solsikken eller Mælkebøtten, hvor børnene er blandet fra klasse. For at skabe en god overgang fra børnehave til skole, afholdes møder med forældrene, og dagtilbuddet vejleder skolen i forhold til hvilken gruppe børnene skal i. Med rullende indskoling er der mulighed for kortvarig udsættelse af skolestart og der sættes således fokus på barnets udvikling, frem for barnets alder. Desuden afholdes møde med forældre, SFO og skole inden skolestart omkring overgangen. Læs mere om rullende skolestart i Starup under bilag. Rullende skolestart på Nørre-Snede Skole i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har flere skoler rullende indskoling. Blandt andet på Nørre-Snede Skole, hvor eleverne inddeles på alders- og niveaudelte hold. Her ser man blandt andet en positiv effekt af at de ældste og yngste børn i indskolingen er sammen, fordi de lærer meget af hinanden både fagligt og socialt. Samtidig er der erfaring for, at børnene indskoles hurtigere, når de ruller drypvist ind i et allerede eksisterende fællesskab i indskolingen. 7

8 4. Mere viden om en god skolestart rapporter og bøger Broström & Bjerre (2008) Vi arbejder med de kommende skolestartere. Dafolo. Børnerådet (2013) Skolen set fra børnehaven børns forventninger til og forestillinger om skolen. %20OG%20PIXIE%20(DONE)/Minib%C3%B8rnepanel/Skolen%20set%20fra%20B%C3%B8rn ehaven.pdf Danmarks Evalueringsinstitut (2013) Fælles om en god skolestart. Dialogredskab. Højholt (2011) Børn i vanskeligheder - Samarbejde pa tværs. Dansk Psykologisk Forlag. KL, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Finansministeriet (2010). Farvel til dagtilbud og goddag til skolen. Ministeriet for Børn og Undervisning (2012) Evaluering af forsøg med skolestart. Rapport 20skolestart.ashx Rørvig (2011) Håndbog i skolestart. Dansk Psykologisk forlag Skolestartudvalget (2006). En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport. Skolestartudvalget. Stanek (2011) Børns fællesskaber og fællesskabernes betydning: analyseret i indskolingen fra børnehave til 1. klasse og SFO. Roskilde Universitet. Velfærdsministeriet, Undervisningsministeriet (2009) På vej i skole om sammenhæng mellem dagtilbud, skole, SFO og fritidshjem. shx 8

9 5. Bilag Bilag Førskole i Ølgod Førskole i Ølgod Baggrunden for at indføre førskole i Ølgod var, at man i den tidligere Ølgod Kommune besluttede, at det skulle indføres i alle kommunens SFO er. Efter kommunalreformen i 2007, hvor Ølgod Kommune blev en del af Varde Kommune, blev det besluttet at førskoleordningen ikke længere var permanent, men at ordning kræver lokal enighed. I Ølgod SFO valgte man at fortsætte ordningen i samarbejde med børnehaven Skovbrynet. Førskole indebærer at børn fra børnehaven overgår til førskole d. 15. maj samme år, som de skal starte i skole. Tidligere overgik børnene til førskole d. 1. april, men erfaringen har vist, at det er for tidligt i forhold til at nå at afholde de afsluttende forældresamtaler. Samtidig er tiden fra den 15. maj og frem til 1. august, hvor børnene starter i skole, tilstrækkelig til at de kan nå at lære hinanden at kende og blive klar til at gå i skole. Som optakt til førskolen, bliver forældresamtaler, som ligger i Januar-Februar, anvendt til at samtale om hvor barnet er henne og hvad der skal overleveres om barnet til SFO en. Forældrene har dermed stor indflydelse på denne overlevering. Førskolen løber over ca. tre måneder, med et fast struktureret program for hver uge. Om formiddagen er børnene samlet om forskellige førskole-aktiviteter, mens de om eftermiddagen er en del af SFO en og kan deltage i de forskellige arrangerede aktiviteter sammen med de øvrige SFO børn. Her lærer førskolebørnene hvad det vil sige at gå i SFO og får et kendskab til skolen og dens omgivelser. Førskolen i Ølgod forbereder og øver børnene i skolens rytme og regler ved blandt andet at have en prøveskoledag hver onsdag fra , hvor børnene får afprøvet og øvet hvad det vil sige at gå i børnehaveklasse. Desuden spises der hver dag madpakker samtidig med, at der er spisepause for eleverne på skolen. Der er ligeledes ture ud af SFO en og rundt på skolen, hvor børnene blandt andet er rundt og se hvor de forskellige lokaler, idrætshal mv. er placeret. Førskolen giver således børnene et bredt indblik i hvad det vil sige at gå i skole og SFO. I førskolen møder børnene også de andre børn, som de skal starte i skole med fra 1. august. Herved skabes relationer allerede i førskolen og når børnene starter i skolen, er de derfor klar til at starte indlæringen fra første dag. Desuden møder børnene i førskolen også elever fra skolen, når de kommer over i SFO en om eftermiddagen. Dette medvirker til at børnene kan føle sig trygge i forhold til skolestarten. Det er SFO ens lokaler, som bliver brugt til førskole. For at få plads til førskolebørnene i SFO en, rykkes de ældste elever i Lærkely, afdelingen, hvor de ældste børn går. Desuden købes personale i børnehaven over i 9

10 SFO en i overgangsperioden. Dette har mange fordele, bl.a. er det med til at skabe en tryghed for børnene i overgangsperioden, hvor de stadig har voksne de kender omkring sig i det nye miljø. En anden fordel ved denne overgangsperiode er at der opstår et bedre kendskab mellem pædagoger i børnehaven og det pædagogiske personale i SFO en. En udvidelse af dette samarbejde kunne være at inddrage helhedspædagoger i overgangsperioden. Herved ville børnene både have pædagoger, som de kender, med sig fra børnehaven og over i førskolen, men også møder helhedspædagogerne, som de vil møde igen senere, når de starter i skolen. Dette kunne medvirke til at der skabes en endnu tættere binding til skolen og at overgangen til skolen gøres mere flydende og blød. Økonomisk har førskole ikke den helt store betydning for børnehaven eller skolen, udover end at det betyder lidt færre måneder i børnehaven. Førskole giver især god mening når det gælder de store skoler, hvor børnehavebørnene kommer fra mange forskellige børnehaver og derfor ikke nødvendigvis kender hinanden i forvejen. De er i Ølgod glade for deres førskole. Her oplever de at børnene vokser meget, ved at de møder eleverne på skolen og bliver introduceret til skolen. Tilbagemeldinger fra forældre er ligeledes positive, da de oplever at børnene har godt af at få disse udfordringer i førskolen, inden de starter i skole i august. Se folder om førskole nedenfor. 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 Bilag - En god skolestart i Varde Syd 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 Bilag Billum Børneby Skoleklub 2014 Tidspunkt Aktivitet 15.1 til Individuelle forældre samtaler med kommende skolebørn 15.2 Fra uge 5 Alle førskolebørn som udgangspunkt i Skoleklub i SFO mandag, tirsdag, onsdag torsdag fra 9 til 12.00,her arbejdes med forskellige aktiviteter målerettet gruppen. medarbejdere Pædagogen på gruppen og Lene Lene og Laila Fra uge 10 Hver tirsdag går alle førskolebørn til svømning i Oksbøl om eftermiddagen. Afgang fra børnehaven kl hjemme igen kl Lene og Laila Fra uge5 Hver onsdag 10 til 11 er der Spring og Badut i Hallen for alle førskolebørn sammen med O. klasse Hver torsdag er alle førskolebørnene på biblioteket på skolen fra kl Efterfølgende har de legetime i børnehaveklassen fra og spiser madpakker i klassen. Hver fredag til førskole aktiviteter i børnehaveklassen sammen med børnehaveklasse læreren Mandag og onsdag alle førskolebørn bliver i SFO om eftermiddagen og hentes der. Alle forskolebørn får en skoleven fra 3. klasse. Karin og Lene Fra uge 5 Fra uge 10 Fra uge 10 Fra uge 10 Juni Karin og Lene Lone og Lene eller Laila Lene og Karin Skolefest for børn og forældre 21

22 Fællesskabs-skabende aktiviteter i Billum Børneby. Hvad er formålet med fællesskab skabende aktiviteter i Billum Børneby. Som det fremgår af formaliseringsaftalen, er et af formålene med aftalen, at skabe synergieffekt i Billum Børneby til gavn for børnene. Endvidere er der, i de fælles værdier for Billum Børneby formuleret, at Billumbarnet har selvtillid og gå på mod, oplever og kan indgå i fællesskaber og er bevidst om selvværd og arbejde med dette. Disse forhold arbejdes der på at styrke og udvikle i de fællesskabende aktiviteter. Det sker på tværs af skole, SFO og børnehave i konstellationer der giver mening for den enkelte og for fællesskabet. I fælleskabet indgår, børn, forældre, medarbejdere og andre med interesse for fælleskabet. Nedenstående skal ses som en dynamisk model der løbende revideres og udvikles. Eksempler på fælleskabs skabende aktiviteter: Morgensamling på skolen med deltagelse af børnehaven Fællestema uger med inddragelse af hele Billum Børneby evt. som optakt til Billum Børneby fest Billum børneby fest Fælles julehygge Fælles arbejdsdag for hele Billum børneby med inddragelse af forældre og medarbejdere Fælles motionsdag Fælles bål maddage Fælles læsegruppe skole/børnehave Fælles brug af skovlejren Fælles tiltag i forhold til at afholde relevante oplæg, kurser, koncerter m.v. Fælles tiltag i forhold til at åbne sig i forhold til det omgivne lokale samfund. 22

23 Samarbejde om overgangen fra børnehave til skole/sfo Fællesskabs- skabende aktiviteter i Billum Børneby 23

24 Bilag Rullende skolestart på Starup Skole Rullende skolestart på Starup Skole På Starup Skole har de kørt med rullende skolestart siden januar Afsættet for dette var en ny tildelingsmodel for skolerne i Varde Kommune, som satte skub i at udvikle en ny og stabil model for skolen. Dog var ideen om rullende skolestart allerede blevet drøftet et halvt år tidligere på skolen. Formålet med at lave rullende indskoling er at have fokus på udvikling frem for alder, da børn ikke nødvendigvis er samme sted udviklingsmæssigt, selvom de har samme alder. Derfor er målet at møde barnet, der hvor det er og at have fokus på det enkelte barn, på det niveau barnet er på. Det er desuden et krav ved rullende indskoling at klasserne er aldersblandede, hvilket blev startet op 1. august Inden opstarten af rullende skolestart, var medarbejdere fra Starup Skole ude at besøge andre skoler med rullende skolestart, for at indsamle inspiration til en model. Blandt andet besøgte de Præstemarksskolen i Hinnerup, nær Aarhus, som har haft rullende indskoling og aldersblandet undervisning siden Skolen er en større skole, med ca. 600 elever. Derudover besøgte de Blåhøj Skole, som ligger i Billund Kommune. Skoleledelsen var ligeledes i Vejen Kommune, hvor Grønvangskolen og Lintrup Skole fortalte om deres skolestart. Ved opstarten af den nye model blev forældrene inviteret til et forældremøde, hvor der blev informeret om modellen, allerede inden rammerne var helt på plads. Formålet var at involvere forældrene så tidligt som muligt og få dem med i processen fra starten. For personalet blev der blandt andet arrangeret et kursus med fokus på måltaksonomier, som er blevet anvendt til at kunne sætte mål for eleverne i dansk og matematik. På Starup Skole har de valgt en model for rullende skolestart, hvor barnet starter i skole d. 1. i måneden efter barnet er fyldt 6 år. Barnet ruller ind i én af de to aldersblandede grupper i indskolingen, Solsikken eller Mælkebøtten, hvor børnene er blandet fra klasse. Grupperne bliver således større og større i løbet af skoleåret. Der er til hver gruppe knyttet lærere, en helhedspædagog og børnehaveklasselederen, desuden har de prioriteret at der altid er to voksne om en gruppe. For at skabe en god overgang fra børnehaven til skolen vejleder børnehaven skolen i forhold til hvilke gruppe børnene skal i. Desuden afholdes der et møde med forældre, SFO og skole inden skolestart omkring overgangen. Det hænder at forældre har spurgt om deres børn kan starte før, f.eks. sammen med en kammerat, men de har i Starup valgt, at dette ikke er muligt. Baggrunden for dette er blandt andet at børnehaven har brug for at have kendskab til hvor stor en bemanding af pædagoger, som er nødvendig. Dog kan forældrene kræve at barnet skal starte i skole fra 1. august, det kalenderår hvor barnet fylder 6 år, da dette er et lovkrav. Dette har dog endnu ikke været en problematik i Starup. For at skabe en god overgang bliver forældrene ligeledes inviteret til et informationsmøde om rullende skolestart. Dette er med til at skabe en god kontakt med forældrene og giver samtidig mulighed for et større fokus på det enkelte barn. Dette kræver selvfølgelig flere ressourcer, end hvis alle forældre blev 24

25 informeret på én gang, men de oplever på Starup Skole, at det har en positiv effekt for barnet og relationen til forældrene. For at gøre overgangen fra børnehave til skole lettere, får barnet også en makker, som er en ældre elev der følger den nye elev. Den ældre elev bliver mentor for den nye elev, både fagligt og socialt. De har på skolen oplevet stor glæde ved denne ordning og de ældre elever er stolte over at være mentorer. Desuden medvirker dette også til at der skabes et større fællesskab på skolen. Der har også været udfordringer ved at implementere en ny model. Blandt andet har der blandt forældre været nogen bekymring i forhold til fødselsdage og hvem der skal inviteres med, når de i grupperne har så forskellig alder. Økonomisk koster rullende indskoling noget det første år det køres. Der er dog ikke øvrige udgifter ved at nogle starter tidligere, mens andre starter senere og de oplever på Starup Skole, at det økonomisk nærmest går lige op. Det har heller ikke været et problem i forhold til forældrebetaling, selvom man kunne forestille sig at dette kunne være en udfordring, da nogle forældre kommer til at betale for daginstitution i længere tid end andre. En anden bekymring man kunne have i forbindelse med rullende skolestart, er, at eleverne ikke får den fælles festlige 1. skoledag, som man har når alle børn starter samtidigt i børnehaveklasse. Dette oplever de dog heller ikke som noget problem i Starup, tværtimod. Hver gang en elev starter i indskolingen på Starup Skole bliver der sat flag op og eleven bliver præsenteret til fællessang. Det bliver således også muligt at have et større fokus på den enkelte elev fra starten. På Starup skole oplever de mange fordele ved at have rullende skolestart. Blandt andet har det haft betydning for hierarkiet i på skolen. Medarbejdere på skolen oplever, at det er færre konflikter ved denne organisering, end tidligere hvor eleverne var aldersopdelt. Blandt andet var det tydeligt i starten af forløbet, hvor eleverne var årgangsdelt om mandagen og opdelt i aldersintegrerede grupper resten af ugen. Her oplevede medarbejderne, at den største udfordring lå om mandagen, fordi der opstod flere konflikter blandt eleverne end der gjorde de øvrige dage. I forhold til inklusion virker denne model også fordelagtigt, da elever med vanskeligheder ikke oplever at falde igennem, fordi de føler sig på niveau med de øvrige elever. 25