ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

Transkript

1 ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets start, og det giver naturligt en bekymring for, om vi er på vej ind i en økonomiske krise. Det er for tidligt at konkludere, om der alene er tale om midlertidige udsving på aktiemarkedet, som vi har set det før, eller om der er tale om et fald, som er udtryk for dybereliggende problemer i verdensøkonomien. Selvom juryen således fortsat er ude mht. krisens omfang, så kan det være nyttigt at kigge på følgevirkningerne af faldende aktiekurser med fokus på påvirkningen af almindelige husholdninger og det private forbrug. Her er konklusionen noget mere betryggende. Selvom aktieformuen er betydelig, så er den spredt på få og udsving i aktiekurserne har dermed kun en begrænset effekt på det private forbrug. Aktiekurserne er faldet med knap 10% fra her fra årets start, og dermed er der en stigende bekymring for, om vi er på vej ind i en ny finansiel krise drevet af usikkerhed omkring Kina og olie, jf. figur nr. 1. I det følgende kigger vi nærmere på, hvem der ejer aktier i Danmark og zoomer ind på, hvordan aktiekursfaldet kan forventes at påvirke de danske husholdninger og det private forbrug. Figur nr. 1 Aktierne er faldet kraftigt fra årets start Kilde: NASDAQ OMX Nordic DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 6 / 2016

2 En samlet formue på mia. kroner i spil Kigger vi på de danske husholdningerne, så havde de ved udgangen af 3. kvartal sidste år 340 mia. kroner placeret i børsnoterede aktier. I tillæg til det, så havde husholdningerne 750 mia. kroner placeret i unoterede aktier og 438 mia. kroner i investeringsforeningsbeviser, hvoraf en del er aktiebaserede. Den helt store aktiebeholdning er dog at finde via vores pensionsopsparinger, som er klart det største finansielle aktiv i de danske husholdninger. Danskernes pensionsformuer udgør cirka mia. kroner og er placeret i mange forskelle aktiver, herunder naturligvis også aktier. Samlet set har husholdningerne således en formue på mia. kroner, som i større eller mindre omfang svinger med udviklingen i de globale og lokale aktiekurser. Det lyder naturligvis voldsomt, men det er måske værd at bemærke sig, at udsving i størstedelen af denne formue ikke påvirker vores økonomiske hverdag. Det skyldes for det første, at sammenhængen mellem udviklingen i de børsnoterede aktier og de unoterede aktier er ikke stærk. Unoterede aktier er typisk ejerskab af mindre og mellemstore virksomheder, fx den lokale tømremester og værdien af små virksomheder svinger typisk ikke på samme måde som værdien af store børsnoterede virksomheder. Dertil kommer, at de unoterede aktier typisk er meget lidt handlede da fx den lokale tømremester jo ikke sælges hverken hver eller hver anden dag, og forbrugseffekten ved udsving i værdien af de unoterede aktier er derfor ret beskeden. En unoteret aktie ikke som sådan har en pris da den ikke nødvendigvis er til salg. Og dermed er der ingen tæt effekt mellem den oplevede værdi af de unoterede aktier og så udviklingen på de børsnoterede aktier. Pensionsformuen er ligeledes ikke likvid og dermed har udsving i pensionsformuen typisk heller ikke noget videre gennemslag på husholdningernes adfærd. Pensionsopsparer har typisk forholdsvis få aktier i deres beholdning, når de nærmer sig pensionsalderen, hvorimod de har flere, når de er yngre. Det betyder, at eventuelle tab og gevinster jævner sig ud over tid. Det giver derfor mest mening i relation til forbrugseffekter at fokusere på de børsnoterede aktier i fri beholdning samt ejerskab af investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger. Investeringsforeninger udvikler sig ikke nødvendigvis helt parallelt med aktiemarkedet. Men grundlæggende rammes investeringsforeninger naturligvis af kursudsving på det underliggende aktiv. Lidt under halvdelen af aktiverne i investeringsforeninger er placeret i aktier. Reelt svinger en formue på 559 mia. kroner med aktiekurserne Fokuserer vi alene på den del af formuen, hvor udsving i aktiekurserne har et direkte gennemslag på vores hverdagsøkonomi, så bliver tallet langt mindre end ovennævnte mia. kroner. Husholdningerne har således 340 mia. kroner i børsnoterede aktier, hvilket tillagt den del af formuen, som er placeret i aktiebaserede investeringsbeviser bringer os op på cirka 559 mia. kroner placeret i aktiver, som svinger med aktiekurserne. Et aktiekursfald på 10% giver dermed et kurstab på 55,9 mia. kroner. Tabet er ikke som sådan realiseret, da man jo ikke nødvendigvis sælger aktien, og dermed kan eventuelt efterfølgende kursstigninger neutralisere kurstabet. Men det DANSK ERHVERV 2

3 urealiserede kurstab er altså 55,9 mia. kroner. Aktienedtur giver tab på pr. dansker Det er måske lidt nemmere at forholde sig til tallene på individniveau. De 559 mia. kroner svarer ret præcist til kroner for hver dansker vugge til grav, hvis alle danskere holder lige mange aktier og investeringsforeningsbeviser. Et aktiekursfald på cirka 10% giver således hver dansker et urealiseret formuetab på kroner. En familie på fire taber således teoretisk set kroner, hvis aktiekurserne falder med 10%. Umiddelbart kunne man nok forvente, at det ville påvirke familiens private forbrug; kroner er trods alt et betydeligt beløb. Men i praksis er tabene ikke ligeligt fordelt Der er imidlertid meget lang fra teori til praksis. Aktieformuerne er nemlig bestemt ikke ligeligt fordelt på tværs af os danskere. Langt hovedparten af os har enten ingen eller en så beskeden aktieformue, at det ikke giver mening at ændre sit forbrug, når aktiekurserne ændrer sig. Ifølge en opgørelse fra Nationalbanken er det kun 9% af de danske familier, som har en aktiebeholdning på over kroner, jf. Danmarks Nationalbanks Kvartalsoversigt 2. kvartal 2013, del 2. Mere end 75 procent af de danske familier har stort set ingen aktieformue hvilket vil sige en aktieformue på under kroner. Faktisk har næsten 90 procent af de danske husholdninger en aktieformue, som er mindre end ovennævnte kroner. Med andre ord, så er det kun et fåtal af de danske husholdninger, som reelt får deres hverdag påvirket af udsving i aktiekurserne. Dermed bliver de økonomiske konsekvenser af udsving i kurserne naturligt nok også noget mere beherskede, end hvis vi alle har en betydelig aktieformue. Tabel 1 Aktierne er fordelt på få hænder Gennemsnitlig familieindkomst og aktieejerskab Andel af gennemsnitlig indkomst Indkomst Andel af familier Aktieformue kroner 0,9 76% Aktieformue kroner 1,2 9% Aktieformue kroner 1,3 4% Aktieformue kroner 1,4 5% Aktieformue kroner 1,5 2% Aktieformue kroner 1,6 1% Aktieformue over kroner 2,6 1% Kilde: Danmarks Nationalbank Ikke nok med, at det kun er forholdsvis få familier, som har store aktieformuer, så har de samme familier typisk store indkomster (2,6 gange den gennemsnitlige indkomst), hvilket taler for at aktieændringer i langt mindre omfang end fx udsving i boligpriserne kan forventes at påvirke familiernes private forbrug. Familierne kan så at sige absorbere udsvingene i aktiekurserne uden at komme i økonomisk uvejr. DANSK ERHVERV 3

4 Det er vigtigt, at understrege, at kurstabene jo ikke nødvendigvis realiseres. Mange danskere handler kun sjældent deres aktier, og dermed når aktierne både at falde og stige, uden at det nødvendigvis påvirker husholdningens adfærd. For nogle familier er det er så at sige først på realisationstidspunktet, at det rigtigt går op for familien, om aktiekursen er steget eller faldet i ejerperioden. Selvom kurstabet er ikke-realiseret, så kan det dog sagtens påvirke familiens adfærd. Man bliver måske mere forsigtig, når man ser sin formue skrumpe men gennemslaget er ikke 1:1. Begrænset gennemslag på det private forbrug Samlet set understreger ovenstående, at udsving i aktiekurserne ikke kan forventes at få ret stor indvirkning på fx det samlede private forbrug i Danmark via effekten på formuerne. Der kan naturligvis alligevel godt være en effekt ved at aktiekursfaldene gør forbrugerne bekymrede, men sammenhængen mellem aktiekurserne og forbrugertilliden er heller ikke stærk. En langt vigtigere formuekomponent i relation til det private forbrug er boligformuen. Boligformuen er mere jævnt fordelt, og dermed påvirker udsving i boligernes værdi langt flere husholdningers adfærd. Da aktiekursfald typisk går hånd i hånd med lavere renter, som stimulerer boligmarkedet, så bliver det samlede resultat, at formueeffekten for mange familier vil være meget lille, og når vi måler på den del af formuen, som har størst betydning for forbruget, så er effekten ikke nødvendigvis særligt negativ. Vi skal derfor næppe forvente nogen større forbrugseffekt af udviklingen i formuerne her i starten af året. Man skal derfor mere være bekymret for, om aktieuroen er udtryk for globale økonomiske og finansielle problemer, end at det kan få stor effekt direkte på den danske økonomi via det private forbrug. Vi er grundlæggende endnu ikke et aktie-land, og dermed er de makroøkonomiske effekter ved isolerede aktiekursfald overskuelige. DANSK ERHVERV 4

5 OM DETTE NOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 6 i Redaktionen er afsluttet den 20. januar OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf NOTER DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 6 / 2016