Samlenotat for Social & Sundhed 4. budgetopfølgning pr. 30. september 2010

Transkript

1 Samlenotat for Social & Sundhed 4. budgetopfølgning pr. 30. september Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Social & Sundhed, at der forventes et mindreforbrug på i alt kr. På nuværende tidspunkt søges en negativ tillægsbevilling på kr. Heraf vedrører kr. serviceudgifter og kr. overførselsudgifter Resultatet på de enkelte politikområder fremgår af nedenstående tabel og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Det bemærkes, at budgetopfølgningen er baseret på forbruget de første 9 måneder af 2010 og er forbundet med en vis usikkerhed for resten af året. Oprindeligt budget / 2010 Korr. budget 2010 Forventet regnskab 2010 Afvigelse Forventet Overførsler til 2011** Tillægsbevillingsansøgning Heraf serviceudgifter* Heraf overførselsudgifter* Netto 1000 kr. Job- og arbejdsmarkedsudvalg Arbejdsmarkedspolitik Socialog sundhedsudvalg Social- og sundhedspolitik Træningspolitik Psykiatri- og handicappolitik Sundhedsøkonomi Ældrepolitik Sikringsydelser I alt ** Heraf kr. vedrører serviceudgifter 2. Arbejdsmarkedspolitik Samlet set forventes et mindreforbrug på kr., hvoraf kr. overføres fra 2010 til 2011.

2 Sygedagpenge Der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes i høj grad, at aktiveringsgraden er højere end budgetteret samt øgede indtægter på regres på sygedagpenge. I forhold til mængderne er der færre sygedagpengesager under 52 uger end budgetteret, derimod er der flere sygedagpengesager over 52 uger end budgetteret. Ej forsikrede ledige (kontanthjælp og starthjælp) Der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes et stort fald i antallet af passive forsørgere. Forklaringen herpå er, at en del kontanthjælpsmodtagere i løbet af 2010 er blevet ansat i løntilskudsjob, og der har været sat fokus på de allersvageste, hvor en del har fået tilkendt førtidspension, hvilket bidrager til mindreforbruget. Derudover er det positivt, at antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er faldet. Revalidering Der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes, at der er færre helårspersoner på revalidering, og der er flere, som har fået bevilget uddannelser, som er billigere end budgetteret. Ledighedsydelse og fleksjob Der forventes et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes, at der er en stigning i antallet af selvstændige i fleksjob med 2/3 tilskud. Derudover er antallet af ledighedsydelsesmodtagere uden refusion steget i slutningen i 2010, hvilket er den primære årsag til merforbruget. Beskæftigelsesforanstaltninger ej forsikrede ledige Der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes, at der er foretaget en kontoplansændring på Job- og Kompetencecentret, som betyder, at udgifter opdeles efter målgruppe og bevirker, at der kan hjemtages mere i refusion end budgetteret. Derudover har Assens Kommune modtaget tilsagn fra en række puljer på samlet set kr., som ligeledes medvirker til mindreforbruget. Forsikrede ledige Der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes, at udviklingen de første måneder af 2010 viser, at Assens Kommune ikke har det antal forsikrede ledige som forudsat i budget 2010, hvor Beskæftigelsesregionens prognose blev anvendt. Der er dog stor usikkerhed omkring økonomien for de forsikrede ledige, da afregningssystemet er afhængig af A-kasserne indberetter løbende og har udfyldt indberetninger korrekt (ellers afviser systemet at medtage dem). Ikke alle A-kasserne har leveret brugbare data de første 9 måneder, hvilket medfører en usikkerhedsfaktor, hvor omfanget ikke er kendt. Pr. 1. august 2009 overtog kommunen ansvaret for forsikrede ledige, men først fra 1. januar 2010 det økonomiske ansvar. Økonomien i forhold til forsikrede ledige er bygget op på den måde at

3 kommunen modtager et beskæftigelsestilskud til dækning af kommunens udgifter til forsikrede ledige både medfinansiering af dagpenge og aktiveringsudgifter. Til budget 2010 modtog Assens Kommune 71,109 mio. kr. i beskæftigelsestilskud. Da de forventede udgifter til forsikrede ledige i budget 2010 var 38 mio. kr. højere end beskæftigelsestilskud blev mankoen på 38 mio. kr. lagt ind i budget 2010 som midtvejsregulering. I juni 2010 blev midtvejsreguleringen udmeldt og Assens Kommune modtager i alt 11,415 mio. kr. I forhold til beskæftigelsestilskuddet er der dermed en difference på 26,585 mio. kr. Det er et nyt område, og det er præget af stor usikkerhed, men det er et område, som følges meget tæt løbende. IT-understøttelsen til håndteringen af forsikrede ledige har indtil nu ikke været optimal, blandt andet fungerer søgefunktioner og statistikdelen ikke, disse funktioner er afgørende værkstøjer for overholdelse af rettigheden. I forhold til forsikrede ledige har aktiveringsgraden gennem hele 2010 været stigende. På nuværende tidspunkt ligger aktiveringsgraden over det budgetterede. Beskæftigelsesforanstaltninger forsikrede ledige Der forventes et mindreforbrug på kr. Mindreforbruget skyldes færre forsikrede ledige end forudsat i budget 2010 samt, at Jobcentret pga. den høje ledighed og IT problemer har været bagud med samtaler og aktiveringstilbud til forsikrede ledige. Derudover har Jobcentret i stor udstrækning anvendt billig aktivering i form af løntilskud og praktik. Det skal understreges, at 2010 er et atypisk år i forhold til forsikrede ledige idet alle regninger, som er modtaget i 2010, men vedrører 2009, skal konteres på en særskilt konto, hvor der er 100 % refusion. I forbindelse med afskedigelser på Lindø værftet har Assens Kommune fået tilsagn om kr. og har ved 3. varslingspulje søgt om yderligere kr. Resterende områder På de resterende områder (sundhedsudgifter, integration, assistance til handicappede samt EGU) er der samlet et mindreforbrug på kr. Der overføres et mindreforbrug på kr., hvilket dækker over samarbejdet med Falck Jobservice, projekterne Hele familiens integration samt Klargøring vejen til uddannelse, Job- og Kompetencecentret og LBR. Ovenstående er indregnet i budgettet. 3. Social og Sundhedspolitik Samlet set forventes et mindreforbrug på netto kr. Det indstilles at der gives en samlet tillægsbevilling på kr. i 2010 fordelt med kr. vedrørende det samlede merforbrug på misbrugsområdet og kr. vedrørende social

4 Det indstilles ligeledes, at det forventede mindreforbrug på kr. vedr. tandplejen ikke overføres til Tandpleje: Der ventes et mindreforbrug på kr. Det bemærkes at der er overførselsadgang på området. Budgetopfølgningen viser i lighed med de tidligere budgetopfølgninger i et forventet mindreforbrug som alene vedrører tandregulering hos private. Mindreforbruget skyldes sygdom hos specialtandlægen og at der som følge heraf ikke har været sat nye forløb i gang. I de forrige budgetopfølgninger har det forventede mindreforbrug været på kr., mens det i nærværende budgetopfølgning nu ventes at blive på kr. Det faktiske forbrug ultimo september vedrørende tandregulering hos private er på kr. svarende til et årsforbrug på kr. Årsforbruget forventes dog at blive lidt højere og skønnes til kr. Budgettet til formålet er på i De øvrige dele af budgettet forventes på nuværende tidspunkt at holde. Sundhedsfremme og forebyggelse Midlerne på området er disponerede og forventes at blive anvendt i løbet af året. Som beskrevet i de forrige budgetopfølgninger er der dog et overskud på kr. i 2010 i forhold til puljemidlerne til en forstærket indsats på kronikerområdet. I forbindelse med fremlæggelse af sagen vedr. overførsels af uforbrugte midler søges der om overførsel af disse midler. Alkoholbehandling I forhold til døgnbehandling er der i budgettet afsat kr., hvoraf der pr er anvendt kr. Der forventes ikke etableret flere døgnophold i 2010 og der vil således være et mindreforbrug på kr. Behandling af stofmisbrug Budgetopfølgningen viser at der fortsat er store udfordringer inden for udgifter til den ambulante behandling, idet der på baggrund af det faktiske forbrug ultimo august forventes udgifter på samlet kr. mod kr. i sidste budgetopfølgning. Budgettet er på kr. svarende til et merforbrug på kr. Der er på nuværende tidspunkt 71 personer i ambulant behandling mod budgetteret 56. I budgetopfølgningen pr var der 77 personer. På området er der ligeledes budgetmæssigt afsat kr. i forbindelse med døgnbehandling, hvoraf der på nuværende tidspunkt er anvendt kr.

5 Såfremt der ikke etableres flere døgnophold i år forventes merforbruget på den ambulante behandling at kunne reduceres til kr. Social Budgetopfølgningen viser et samlet merforbrug i forhold til budget på kr. Dette forekommer hovedsageligt på baggrund af et merforbrug på kr. i relation til 85 og 107 tilbuddene som til dels modsvares at et mindreforbrug indenfor 109 og 110 tilbuddene med kr., På repatriering forventes en merudgift på kr. og på øvrige social formål en mindreudgift på kr. I forhold til tidligere budgetopfølgning er det en forbedring på kr. Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( 109 og 110). Her bogføres udgifter til forsorgshjem og kvindekrisecentre. På nuværende tidspunkt forventes der en mindreudgift på kr. Afvigelsen skyldes hovedsagelig færre personer på forsorgshjem end forventet. Visitationen foregår via forsorgshjemmet, idet det er lederen af forsorgshjemmene som afgør om en person kan optages eller ej. Området har været udsat for en kraftig udgiftsstigning som følge af, at flere personer er optaget på forsorgshjemmene. Denne stigning er nu vendt. Området har været overvåget nøje. Der er arbejdet på at undersøge mulighederne for evt. andre bo tilbud med støtte. Der er taget udgangspunkt i forbruget for de første 9 mdr. samt forventet forbrug de sidste mdr. jf. styre ark. Botilbud til midlertidigt ophold ( 85 og 107) Her bogføres udgifter til botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) og Personlig og prakt. hjælp 83-86,102 til personer med særlige sociale problemer. Der forventes et merforbrug på kr. mod kr. ved sidste budgetopfølgning. Merforbruget skyldes hovedsaglige flere personer i botilbud bl.a. en særlig dyr sag hvor en anden kommune end Assens er handlekommune. Der arbejdes generelt med at vurdere de korrekte tilbud til borgerne. Der er i vurdering taget udgangspunkt i de udviklede styrings ark. Repatriering. På nuværende tidspunkt er der merforbrugt netto kr. Øvrige sociale formål bl.a 118. Her bogføres udgifter til tinglysning af udgift lån til betaling af ejendomsskat samt støtte til frivillig social arbejde. Budgettet forventes at holde for så vidt angår støtte til frivillig socialt arbejde. Der forventes et mindreforbrug på kr. til tinglysning af udgift lån til betaling af ejendomsskat på Der er taget udgangspunkt i fremskrivning af forbruget for de første 9 mdr. Ovenstående indgår i budgettet.

6 4. Træning Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på kr. Det indstilles at det forventede samlede merforbrug på kr. ikke overføres til 2011, selvom der er overførselsadgang på området. I forhold til 3. budgetopfølgning 2010 er der sket en opbremsning af udgifterne, idet det forventede merforbrug er reduceret fra tidligere kr. til kr. i nærværende budgetopfølgning. Opbremsningen er sket forholdsvist bredt over området; dog tegner ændringen i de forventede udgifter til den vederlagsfri fysioterapi og befordring sig for ca kr. (hhv kr. og kr.) I forhold til den vederlagsfri fysioterapi er budgetopfølgningen baseret på de faktiske regninger for perioden januar-august samt de administrative udgifter til regionen og udgifterne forventes samlet at blive på kr. mod et budget på kr. eller et merforbrug på kr. Det bemærkes fortsat at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er vanskelig at påvirke umiddelbart. En samlet vurdering af træningsområdet viser, at det forventede merforbrug på området overordnet skyldes to forhold - dels højere udgifter til den vederlagsfri fysioterapi end budgetteret og dels et overført merforbrug på kr. fra 2009, som det ikke har været muligt at indhente. På trods af den beskrevne forbedring fra 3. til 4. budgetopfølgning vurderes det ikke at være realistisk at kunne indhente det forventede merforbrug i Det vurderes ligeledes at det ikke set i forhold til stigningen i opgavemængde og indhold - vil være realistisk at overføre merforbruget til 2011, såfremt det afsatte budget fremadrettet skal dække udgifterne på træningsområdet. Ovenstående indgår i budgettet. 5. Psykiatri- og handicap Samlet forventes et merforbrug på netto kr. Dette beror på et mindreforbrug indenfor psykiatriområdet på kr., mens der indenfor handicap forekommer et merforbrug på kr. Det indstilles at der samlet gives en tillægsbevilling på kr. i Psykiatri: Der forventes samlet et mindreforbrug på kr., hvoraf kr. forventes overført fra 2010 til Nærværende budgetopfølgning viser samme udvikling som beskrevet i de tidligere budgetopfølgninger i 2010.

7 Der ventes således fortsat et kraftigt udgiftsfald vedrørende længerevarende botilbud i forhold til budgettet. I budget 2010 er der afsat midler til 25 årspersoner, mens der pr ventes 19,5 årspersoner i længerevarende botilbud. Den budgetterede gennemsnitsudgift pr. ophold er på kr., hvilket stort set svarer overens med den i budgetopfølgningen forventede realiserede gennemsnitsudgift på kr. Budgetopfølgningen viser, at der som følge af den stramme visitering til botilbud efter SEL 107 og 108 er sket et øget behov for at sætte ind med mindre-indgribende foranstaltninger, herunder den forebyggende indsats. Til køb af pladser vedrørende SEL 85 er der således i budgettet afsat midler til 6 årspersoner af en gennemsnitlig udgift på kr. Med de pr kendte sager forventes udgifter til 7,5 årsperson af kr. Der ses således en stigning i både antal og i gennemsnitsudgift. Ligeledes er der i budgettet afsat kr. til 85 i eget regi svarende til 39 timer/uge. Der anvendes på nuværende tidspunkt flere timer og der forventes en samlet udgift hertil på kr. svarende til gennemsnitlig 47 timer/uge. Det bemærkes at såfremt den beskrevne tendens på det samlede psykiatriområde fortsætter vil der fremadrettet kunne ventes yderligere udfordringer på den forebyggende indsats efter SEL 85 i eget regi. I nærværende budgetopfølgning er indregnet forventede engangsindtægter på kr. i forbindelse med refusion af særligt dyre enkeltsager for 2007 og I 2010 forventes der indtægter på kr. hertil. Handicap: Der forventes et merforbrug på kr. Heraf vedrører kr. handicapområdet og kr. vedrører hjælpemidler. De kr. er en total af kr. på SEL 112 hørerapparater mens kr. omhandler selve hjælpemiddeldepotet. Derudover er der efter gennemgang af dyre enkeltsager 2007 og 2008 en merindtægt til hjælpemidler på kr. Merforbruget skyldes at borgerne som følge af ændringen i sundhedsaftalen, bliver udskrevet hurtigere fra sygehusene til eget hjem. Dårligere borgere i eget hjem, kræver flere hjælpemidler, og at der er et lager af hjælpemidler, så man er klar til de hurtigere udskrivelser. På børneområdet forventes der en merudgift på kr. På plejefamilier, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner er det forventede regnskab opgjort ud fra antallet af sager ultimo september 2010 og de på nuværende tidspunkt kendte nye sager som starter henover efteråret På hjemmetræning SEL 32 er der modtaget to ansøgninger, hvortil udgiften i 2010 vil være kr. Hjemmetræning SEL 32 er ikke indeholdt i budget På merudgifter, udgifter til samværsret og tabt arbejdsfortjeneste, er det forventede regnskab opgjort ud fra det faktiske forbrug pr samt de på nuværende tidspunkt kendte nye sager med start i 2010.

8 Et beløb på kr. blev medtaget som en teknisk blok til budget 2010 til etablering af en familievejlederfunktion. Det er efterfølgende besluttet, at opgaven udføres af PPR, og beløbet søges derfor overført til PPR under Politik for Tværfaglighed og Sundhedsfremme. På børneområdet ligger der pr i alt 6 ankesager, hvor udfaldet endnu ikke kendes. På voksenområdet er det især SEL 85 Afløsning, aflastning og hjælp til handicappede, der giver udfordringer. Det forventede regnskab er opgjort ud fra antallet af sager ultimo september Der forventes et merforbrug på kr. vedrørende de borgere der serviceres i eget regi. Der er budgetteret med kr. svarende til 235 timer/uge, hvor det har været nødvendigt at bevilge hvad der svarer til 268 timer/uge. Årsagen hertil er, at der ikke er visiteret til botilbud efter SEL 107 og 85 støtte er et alternativ til 107. Merudgiften indgår i udvalgets samlede serviceramme. Der forventes et merforbrug på kr. vedrørende køb af pladser hos andre kommuner og regioner. Merforbruget kan henledes til en konkret dyr enkeltsag. På Assens Kommunes botilbud uden døgndækning SEL 107 forventes der et merforbrug på kr. Merforbruget skyldes oparbejdede underskud overført år for år. Merforbruget søges udlignet indenfor CUA s budgetramme. På køb af pladser på 107 botilbud forventes der en merudgift på kr. Heraf er der modtaget regninger for tidligere år på i alt kr. På voksenområdet ligger der pr ankesager, hvor udfaldet endnu ikke kendes og 2 ankesager er blevet hjemvist til fornyet sagsbehandling. Vedrørende statsrefusion giver endelig restafregning dyre enkeltsager 2009 en merindtægt på kr. En dyr sag er blevet billigere og medfører en mindreindtægt på kr. En gennemgang af dyre enkeltsager 2007 og 2008 resulterer i en merindtægt til handicapområdet på kr. Ovenstående udfordringer på handicapområdet og hjælpemiddelområdet er indarbejdet i budget Sundhedsøkonomi I nærværende budgetopfølgning ventes et samlet mindreforbrug på netto kr. i den aktivitetsbaserede medfinansiering, under forudsætning af at udviklingen på politikområdet følger de matematiske kalkulationer. Budgetopfølgningen er baseret på afregningerne til og med august måned 2010 og beregnet på baggrund af de akkumulerede forbrugsprocenter i De akkumulerede forbrugsprocenter indikerer hvor langt forbruget forventes at være nået i de enkelte afregningsmåneder af året Nærværende budgetopfølgning viser samme tendens som beskrevet i de tidligere budgetopfølgninger i 2010, idet den forventede aktivitetsstigning fra 2009 til 2010 på 3,5 % i regeringens økonomiaftale, som blev indarbejdet i budgettet for 2010, ikke er slået igennem.

9 Efterfølgende er skønnet for aktivitetsstigningen fra 2009 til 2010 i Økonomiaftalen for 2011 blevet nedjusteret til at være på beskedne 1,4 %, hvilket bestyrker den udvikling, der er set i Assens Kommune. På nuværende tidspunkt er der i 2010 samlet afregnet 50,2 mio. kr. mod 49,3 mio. kr. på tilsvarende tidspunkt i I 3. budgetopfølgning 2010 blev de forventede mindreudgifter beregnet til kr. Budgetopfølgningen var baseret på afregningerne til og med maj. Efterfølgende har der været en relativ høj efterregistrering for maj og juni måned, mens afregningen for juli omvendt dog har været på et forholdsvist lavt niveau. Det bemærkes at der i budgetopfølgningen samlet er indregnet kr. vedrørende reguleringer for Da området er karakteriseret ved en del usikkerhed, bl.a. i forhold til efterregistreringer samtidig med at de afledte konsekvenser af sundhedsaftalerne i øvrigt ikke kendes, skal budgetopfølgningen tages med et vist forbehold. Ovenstående indgår i budgettet. 7. Ældre Samlet set forventes et mindreforbrug på netto kr. indenfor politikområdet Ældre. De største afvigelser i relation til denne total forekommer indenfor delområderne elever, hjemmepleje samt plejevederlag, og det skal særligt bemærkes, at det afsatte budget i 2010 omhandlende elever er underbudgetterede i forhold til faktisk forbrug, men vil blive udlignet via regnskab Der er samlet tale om en underbudgettering på for årene 2009 samt der forekommer et lavere visitationsniveau i hjemmeplejen i forhold til det afsatte budget via tildelingsmodel svarende til kr. Heraf forventes kr. overført til 2011 grundet tilpasning af personale delområdet plejevederlag forventer en afvigelse på tilnærmelsesvis 1. mio. kr. grundet underbudgettering i forhold til mængden af borgere, der berettiget benytter ordningen. Elever: Det afsatte budget til afregning af elever indenfor politikområdet Ældre stemmer ikke overens med de lønomkostninger, der forekommer her indenfor. Dette synliggøres også ved, at der blev overført et merforbrug fra 2009 til 2010 på kr. Indeværende års forventede regnskabstal ser på nuværende tidspunkt ud til at medfører et merforbrug på kr. Dette medfører, at samlet vil der være en afvigelse i 2010 på i alt kr. Merforbruget i 2009 samt indeværende år skyldes styringen af elevoptag rent økonomisk, idet der i dag optages elever i henhold til trepartsaftalen samt koordineringen af dimensioneringen i Region Syddanmark, som administreres af ankerkommunen Esbjerg. De nye aftaler medfører, at der ikke

10 længere er et loft over antallet af voksenelever, og denne ændring betyder, at vores udgifter hertil er voksende. Ligeledes er der blevet mulighed for at følge bestemte spor således, at en elevperiode kan blive forlænget for at opnå gennemførelse, eller skoleperioden kan afkortes hvis eleven har erfaring med sig. Der er nedsat en arbejdsgruppegruppe bestående af Kenneth Grønnegård, Lenette Grandt, Kristian Le Fevre samt Mette Winther, der skal belyse den personalemæssige og økonomiske konsekvens af at have elever i hele kommunen. Arbejdet forelægges direktionen den 8. december Der er for 2011 og fremadrettet tilført elevbudgettet kr. Hjemmeplejen: Det forventes, at delområdet vil ende med et mindreforbrug på kr. i forhold til tildelingsmodellen. Det afsatte budget til privat leverandør stemmer overens med det faktiske forbrug. Men der forekommer et mindreforbrug i relation til driften og aflønningen af den kommunale hjemmepleje. Dette skyldes, at visiteringerne for januar til august 2010 fremskrevet til helårsbeløb vil give omkring timer i forhold til de budgetterede Dette beror på forudsætningerne om BTP på 54 % i dagtimerne og 45 % i øvrig tid som anvendes i tildelingsmodellen. Den kontinuerlige nedgang i antal visiterede timer indenfor hjemmeplejen i 2010 lægger pres på de syv teams, og der er fokus herpå. Der er iværksat personalemæssige tilpasninger/genoprettelsesplaner, men der er først fuld effekt august 2010 heraf. Der indkommer refusioner sidst på året via barselsfond. Med baggrund i tilpasningen af organisationen, og heraf afledt genopretning, forventes det nødvendigt at overføre et bevillingsmæssigt merforbrug på kr. til Ovenstående indgår i budgettet. Plejevederlag: Udgiften til plejevederlag forventes at være cirka 1. mio. kr. i merforbrug i forhold til det afsatte budget, og det skyldes primært, at flere pårørende vælger at passe dødende i eget hjem, end det forudsatte budget antog. Det skal endvidere bemærkes, at antallet af pårørende, der anvender denne ordning har været stabilt henover de sidste par år, og dette støtter antagelsen om, at det afsatte budget ikke rummer den mængde, som er indenfor dette delområde. Underbudgetteringen i 2010 udlignes via regnskabet.

11 Der er givet en teknisk budgetændring fra 2011 og fremadrettet, således at budget og forbrug skulle harmonere fra Sikringsydelser På nuværende tidspunkt forventes et mindre forbrug på kr. der skyldes mindre udgifter til boligydelse. Dette skyldes hovedsagelig mindre konsekvenser af finanskrisen end forventet og færre udgifter til boligydelse i forbindelse med ombygning og status af boligerne på Assabo og Lindebjerg. Ovenstående indgår i budgettet.