Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - parts og vidneforklaringer

Transkript

1 KEN nr 9141 af 18/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - parts og vidneforklaringer J. nr En gravid kvinde blev afskediget i prøvetiden hos en smykkegrossist. Arbejdspladsen afskedigede kvinden på grund af mangel på rettidig omhu omkring store kunder. Der var for nævnet tvivl om, hvorvidt virksomheden kendte til kvinden graviditet, da de besluttede at afskedige hende, ligesom der var tvivl om forløbet af prøvetiden. Sagen kunne derfor kun afgøres på baggrund af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foregå ved nævnet. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen. Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager i prøvetiden og under sin graviditet blev afskediget fra sin stilling i kundeservice hos den indklagede grossistvirksomhed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager var i forbindelse med sin uddannelse som handelsøkonom i praktik hos indklagede, som er en grossistvirksomhed, der forhandler smykker. Klagers praktikforløb varede fra den 10. februar 2014 til den 10. oktober Med virkning fra 11. oktober 2014 blev klager fastansat i kundeservice. De første tre måneder af ansættelsesforholdet var prøvetid. Den 14. oktober 2014 videresendte den administrerende direktør en mailkorrespondance til klager og klagers kollega. Det fremgår af mailkorrespondancen dateret samme dag, at en kunde havde modtaget seks fakturaer med forkerte betalingsdatoer. Kunden skrev: "Hej [administrerende direktør] og [navn] 1

2 Nedenstående faktura er udskrevet med forkerte betalingsbetingelser: Den nye aftale er løbende måned 45 dage. Nyhederne er faktureret Det må være en fejl. Vi forventer løbende måned fra plus 45 dage. Venlig hilsen [navn]" I forbindelse med videresendelse af mailkorrespondancen til klager og klagers kollega skrev den administrerende direktør: "Hej [klager] og [navn på kollega] FYI vigtig læsning! " Den 5. november 2014 skrev direktøren i en mail til klager: "Hej [klager] Jvf. nedenstående mail, som jeg sendte til dig og [kollega] den 14/10 samt hele mail korrespondancen fra top til bund, så forstår jeg ikke hvorfor du rykker [kunde] for disse betalinger. Det fremgår jo helt klart, som vi også har lovet [kunde], at de først skal betale den 15/12. Jeg forstår naturligvis godt, at [kunde] bliver sur på dig, når du i dag rykker hende for disse betalinger, og jeg tror desværre snart løbet er kørt med denne kunde, hvis vi ikke strammer gevaldig op! I bliver simpelthen nødt til, at læse alle mails meget mere grundig, så vi ikke fremstår så uprofessionelle over for vores store Key Accounts, som [kunde] jo er!! " Kort efter samme dag kl. 14:59 skrev den administrerende direktør til grossistvirksomhedens ejer: 2

3 "Honey, Læs nedenståend , som jeg netop har sendt til [klager]. Enough is enough, jeg gider simpelthen ikke mere med hende. Hun kan jo huske fra næse til mund. Nu rykker hun sgu igen [kunde] for betaling selvom vi jo har aftalt, at hun først skal betale den 15/12. DET STÅR HELT KLART OG TYDELIGT FLERE STEDER I HELE MAIL KORRESPONDANCEN. Jeg orker ikke mere med hende. Det ender med, at vi mister alle vores Corporate Accounts, fordi hun ikke har styr på tingene og læser sine mails grundigt nok! Så jeg opsiger hende, når vi er tilbage på kontoret den 18/11. Vi kan desværre ikke nå det i dag, da vi jo står med det ene ben på vej ud af døren..." Hertil svarede ejeren kl. 15:09: "Har hun ikke stadig prøvetid? ". Den administrerende direktør svarede kl , at de første tre måneder af ansættelsen var prøvetid, og at klager kunne opsiges med 14 dages varsel, dog således at ansættelsen ophørte ved prøvetidens udløb, så klager skulle have løn til og med den 2. december 2014, hvis indklagede afskedigede hende den 18. november Derudover skrev han: "Så det er det vi gør! ". Den 18. november 2014 blev klager opsagt og friststillet. Begrundelsen for opsigelsen var klagers dårlige adfærd i organisationen samt gentagne fejl og manglende rettidigt omhu omkring indklagedes nøglekunde, senest onsdag den 5. november 2014 om formiddagen. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun blev opsagt på grund af sin graviditet. Klager ønsker godtgørelse på kr. svarende til seks måneders løn med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Praktikforløbet gik godt, og klager fik ros af sine ledere. Klager og klagers ledere talte allerede inden sommerferien 2014 om en fastansættelse efter udløbet af praktikperioden. I september 2014 begyndte de at drøfte arbejdstid, løn mv. i forbindelse med en fastansættelse. Der var enighed om, at klager skulle fastansættes i umiddelbar forlængelse af praktikforløbet. Herefter indgik de en ansættelseskontrakt. Klager skulle blandt andet fakturere, tale med kunder og håndtere reklamationer. En af dagene i perioden 3. til den 5. november oplyste klager ejeren om, at hun var gravid i 3. måned. Ejeren ønskede klager tillykke og spurgte, hvor lang en barsel klager havde tænkt sig at afholde. Ejeren spurgte også, om klager påtænkte at ændre sine arbejdstider efter barselsorloven. Ejeren udtalte, at det blev den administrerende direktør nok ikke glad for at høre. Klager oplyste ejeren om sin graviditet inden kl. 15, hvilket kan bekræftes af en kollega, som klager efterfølgende fortalte det til. Kollegaen gik hver dag hjem fra arbejde kl. 15. Ejeren var således bekendt med 3

4 klagers graviditet senest den 5. november 2015 inden kl. 15 og således inden, at beslutningen om afskedigelse blev truffet. Efterfølgende gik ejeren og den administrerende direktør på ferie i cirka 10 dage. Kort herefter modtog klager opsigelsesbrevet. Den af indklagede fremlagte mailkorrespondance er ikke dokumentation for, at indklagede ikke var bekendt med graviditeten, blot fordi den ikke blev nævnt. Uanset hvornår indklagede besluttede at afskedige klager, fandt afskedigelsen først sted den 18. november Det er ubestridt, at indklagede på dette tidspunkt var bekendt med klagers graviditet. Da afskedigelsen skete kort efter, at klager oplyste indklagede om sin graviditet, har indklagede bevisbyrden for, at afskedigelsen skyldes andet end graviditeten. Klager modtog i perioden fra den 11. oktober 2014 og frem til opsigelsen ingen advarsler, hverken skriftligt eller mundtligt, og blev ikke gjort bekendt med, at indklagede var utilfreds med hendes indsats eller opførsel. Derimod fik klager ros, ligesom de videre planer for hendes karriere blev drøftet. Klager ved ikke, hvad indklagede mener med hendes dårlige adfærd i organisationen samt gentagne fejl og manglende rettidig omhu omkring en nøglekunde, senest onsdag den 5. november 2014 om formiddagen. Klager bestrider, at hun har udvist dårlig adfærd eller foretaget fejl, der berettiger til en afskedigelse. Den 4. november 2014 havde klager et møde med den administrerende direktør og en ny medarbejder. Klager havde forinden instrueret den nye medarbejder i, at de store kunder ikke skulle rykkes for betaling. Direktøren oplyste på mødet, at alle kunder skulle rykkes for betaling, da der var mange udeståender. Klager påpegede, at det ikke gjaldt de store kunder, men direktøren sagde, at alle kunder, også de store, skulle rykkes. Det var egentligt den nye medarbejder, der skulle rykke kunderne, men klager hjalp hende efter den administrerende direktørs instruks. Klager rykkede derfor for betaling efter direktørens instruks. Den af indklagede fremsendte mail fra klager dateret den 17. september 2014, som indklagede mener er skrevet i en flabet tone, var sendt, før klager blev ansat i en fast stilling, og den kan derfor ikke danne baggrund for en efterfølgende afskedigelse. Mailen er således ikke dokumentation for, at klager udviste dårlig opførsel efter sin ansættelse. Desuden var mailen skrevet på vegne af alle de fuldtidsansatte på 2. sal. Der har ikke været klare eller objektivt konstaterbare grunde til afskedigelsen, som derfor kun kan skyldes graviditeten. Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager på grund af graviditet. Ligebehandlingsnævnet skal afvise at behandle sagen, da en afgørelse kræver bevisførelse i form af partsog vidneforklaringer. Subsidiært bør indklagede frifindes. 4

5 Den administrerende direktør modtog den 14. oktober 2014 en mail fra kunden, som er en såkaldt top 5- kunde og defineret som en Corporate Account hos indklagede. Den administrerende direktør videresendte samme dag denne mail til klager og klagers kollega. Den 5. november 2014 modtog den administrerende direktør en opringning fra kunden, som var irriteret over, at klager om formiddagen havde rykket dem for betaling, selvom betalingen først var forfalden den 15. december Forfaldsdatoen fremgik tydeligt af mail af 14. oktober 2014, som direktøren udtrykkeligt samme dag havde bedt klager læse. Den administrerende direktør sendte samme dag, den 5. november 2014, en mail til klager, hvor han kritiserede, at klager ikke havde fulgt instruksen sendt den 14. oktober Umiddelbart herefter meddelte den administrerende direktør ejeren, at han ville afskedige klager på grund af det, der var sket. Den administrerende direktør og ejeren, der også danner par privat, var på vej på ferie og besluttede sig for først at afskedige klager, når de var tilbage på kontoret den 18. november Beslutningen om at afskedige klager blev truffet kl den 5. november Den 5. november 2014 oplyste klager ejeren om sin graviditet. Dette skete efter lukketid i kundeservice kl Det bestrides, at ejeren, da hun blev bekendt med klagers graviditet, skulle have udtalt, at den administrerende direktør nok ikke ville blive glad for at høre det. Efter afholdt ferie fastholdt ejeren og den administrerende direktør beslutningen om at afskedige klager. Beslutningen om at afskedige klager blev således truffet inden, at klager havde gjort indklagede bekendt med sin graviditet, og graviditeten havde derfor ingen indflydelse på beslutningen. Det er væsentligt for sagens afgørelse at indhente vidneforklaring fra den unavngivne kollega, som klager skulle have fortalt, at hun havde oplyst ejeren om sin graviditet. Tidspunktet for, hvornår beslutningen om afskedigelse blev effektueret, har ingen indflydelse på vurderingen af, at selve beslutningen blev truffet inden, at indklagende kendte til klagers graviditet. Det forhold, at indklagede fastholdt beslutningen om at afskedige klager, efter at være blevet gjort bekendt med graviditeten, ændrer ikke ved dette forhold. Beslutningen om at afskedige klager var en følge af de gentagne fejl og den manglende rettidige omhu omkring top 5-kunden. Indklagedes sælger i Jylland vil under en eventuel retssag kunne bevidne, at hun mange gange har måttet ringe til kunden og undskylde for diverse fejl, som klager havde lavet. For så vidt angår mødet, hvor den administrerende direktør over for klager påpegede, at der skulle rykkes for manglende betaling, var det naturligvis kun forfaldne fakturaer, der skulle rykkes for, og ikke uforfaldne. Det beroede således kun på klagers forhold, at der fejlagtigt blev sendt rykkere ud til de store kunder, som ikke havde forfaldne regninger. Klager rykkede fejlagtigt top 5-kunden den 5. november 2014 om formiddagen for en faktura, som ikke var forfalden. Der var adskillige fejl i klagers faktureringer og rykkere over for kunden, og hændelsen den 5. november 2014 var en væsentlig faktor i indklagedes beslutning om at opsige klager. Klager var også sløset med sin tilgang til arbejdet med notaer. Hun sendte gentagne gange kreditnotaer til forkerte kunder. En sælger på Sjælland vil kunne bevidne dette. 5

6 Derudover havde klager en gennemgående uhøflig facon over for kolleger og ledelse, hvilket også vil kunne bevidnes under en eventuel retssag. Som dokumentation har indklagede fremlagt en mail af 17. september 2014, hvor klager skrev i en flabet tone til ejeren og satte spørgsmålstegn ved de opgaver, som klager var blevet sat til. Det fremgår af mailen: "Hej [ejer] Er du sød at ringe til [kollega] og jeg over skype?? Ang. Bestillinger af varer der ikke er blevet bestilt siden d !! Vi undre os over hvorfor [kollega] skulle smide alt hvad hun havde i hænderne og lave et liste til [navn] så vi kunne får varer hjem hurtigst muligt. Der er ikke blevet bestilt noget!! Vi vil gerne hjælpe men vi skal ikke være til grin og spilde vores tid når vi har andet der er mindst lige så vigtigt! Må jeg gerne lave en bestilling?? " Indklagede har således godtgjort, at afskedigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i klagers graviditet, men det forhold, at klager ikke levede op til forventningerne. Der stilles ikke krav om forudgående skriftlige eller mundtlige advarsler forud for opsigelsen, da den fandt sted i prøvetiden. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven). Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditeten, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold. Det er ubestridt, at klager var gravid, da beslutningen om at afskedige hende blev truffet. Det er derfor indklagede, der skal bevise, at graviditeten ikke helt eller delvist indgik i beslutningen om at afskedige klager. Den 5. november 2014 kl skrev direktøren til ejeren af virksomheden, at han ville opsige klager den 18. november 2014, når han var tilbage på kontoret. Han fastholdt senere i mail af samme dag til ejeren denne beslutning. Der er for nævnet tvivl om, hvorvidt indklagede på dette tidspunkt var bekendt med klagers graviditet, ligesom der er tvivl om forløbet af prøvetiden. Nævnet finder det herefter nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige partsog vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. 6

7 Klagen afvises derfor. < > 7