Folkeoplysningsudvalget

Transkript

1 Folkeoplysningsudvalget Referat 19. marts 2019 kl. 17:30 Kommunalbestyrelsens Spisestue, Rådhuset 5. sal Indkaldelse Morten Rauff Torben Sørensen Tom Nordvi Jensen Anders Ravn Sørensen Anni Frisk Carlsen Maria Llambias Solveig Poulsen Jan Frank Nielsen Maria Llambias og Torben Sørensen var fraværende. Derudover deltog: Edda Heinskou Trine Bøgh Barnholdt Tine Sørensen

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Orientering om status på folkeoplysningsområdets økonomi pr. 28 februar 2019 (Orientering) 3 2 Fordeling af sommerferieaktivitetspuljen (Beslutning) 4 3 Status for Handleplan for Folkeoplysningspolitikken (Drøftelse) 5 4 Handleplan for Frivillighed og Medborgerskab 2019 (drøftelse) 7 5 Meddelelser 9 2

3 Punkt 1 Orientering om status på folkeoplysningsområdets økonomi pr. 28 februar 2019 (Orientering) Resumé Mundtlig orientering om forbrug i 2019 på Folkeoplysningsrammen. Indstilling Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Forvaltningen gennemgår forbruget på Folkeoplysningsrammen i forhold til budget Oversigt over forbruget omdeles på mødet. I den forbindelse kan forvaltningen oplyse, at Kultur- og Fritidsudvalget på møde den 7. februar 2019 godkendte Folkeoplysningsudvalget forslag til udmøntning af budgetreduktionen på folkeoplysningsrammen 2019 i forlængelse af Kommunalbestyrelsens budgetaftale for , samt udmøntning af tidligere beslutninger vedr. Folkeoplysningsrammen. Det betyder, at: 1. tilskud til forbedringer af foreningshuse bortfalder med virkning fra PEA-tilskuddet pr. 1. august 2019 ændres til 4 kr. pr. undervisningstime og at tilskud til foredrag bortfalder. Lovgrundlag Folkeoplysningsloven. Økonomi Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den 19. marts 2019 Taget til efterretning. Ansøgning til Start- og udviklingspuljen om etablering af Discgolfbane, der blev udsat i november 2018, ønskes fremlagt til behandling på møde den 28. maj Maria Llambias og Torben Sørensen var fraværende. 3

4 Punkt 2 Fordeling af sommerferieaktivitetspuljen (Beslutning) Resumé Fordeling af Sommerferieaktivitetspuljen 2019 ud fra modtagne ansøgninger. Indstilling Forvaltningen foreslår, at forslag til fordeling godkendes. Sagsfremstilling Forvaltningen har ved ansøgningsfristens udløb modtaget 14 ansøgninger (bilag) til Sommerferieaktivitetspuljen, som skal fordeles af Folkeoplysningsudvalget, jf. retningslinjer for Sommerferieaktivitetspuljen (bilag). Der er søgt for i alt kr. Puljen er i 2019 på kr. Forvaltningen har udarbejdet forslag til fordeling (bilag), hvor alle ansøgere får tilskud fra Sommerferieaktivitetspuljen. Alle foreninger hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk Kommune kan søge om midler til afholdelse af sommerferieaktiviteter. Ved fordeling af puljen skal der tilstræbes en spredning af aktører samt at aktiviteten ikke foregår kun for egne medlemmer. En forening fastsætter prisen og principperne for den pågældende aktivitet; dog skal der lægges vægt på, at der under den samlede tildeling kan tilbydes aktiviteter i bred forstand. Udover aktiviteter støtte af sommerferieaktivitetspuljen udbyder kommunens kulturinsitutioner sommerbilledskole, rollespil, aktviteter inden for naturvidensskab og IT samt aktiviteter samt særligt tilrettelagt aktiviteter for børn med særlig behov. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi Der er kr. i Sommerferieaktivitetspuljen til fordeling. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den 19. marts 2019 Godkendt. Maria Llambias og Torben Sørensen var fraværende Bilag Forslag til fordeling Sommerferieaktivitetspuljen Ansøgninger til sommerferieaktivitetspuljen

5 Punkt 3 Status for Handleplan for Folkeoplysningspolitikken (Drøftelse) Resumé Forvaltningen fremlægger status for Handleplan for Folkeoplysningspolitikken med henblik på en drøftelse af, hvordan udvalget i samarbejde med forvaltningen arbejder videre med udmøntning af handleplanens indsatser, herunder om der skal udarbejdes en ny handleplan. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. status for Handleplan for Folkeoplysningspolitikken tages til efterretning 2. udvalget drøfter det videre arbejde med handleplanen for Folkeoplysningspolitikken. Sagsfremstilling Ifølge Folkeoplysningsloven skal en kommune have en folkeoplysningspolitik, der bl.a. angiver de overordnede målsætninger og rammer for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Formålet med folkeoplysningspolitikken er at sikre en bevidst og planlagt udvikling af de rammer, som kommunen sætter for foreningerne inden for Folkeoplysningsområdet. Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 kommunens nuværende Folkeoplysningspolitik (bilag), som er målrettet den mangfoldige vifte af aktiviteter og tilbud, som findes inden for idræts- og fritidsområdet samt det frivillige foreningsliv og voksenundervisningen. Visionen i folkeoplysningspolitikken er, at "alle borgere skal have mulighed for at deltage i en mangfoldig vifte af folkeoplysende aktiviteter, hvor der er fokus på medborgerskab, brugerindflydelse og bæredygtighed, og det skal være attraktivt at være med i eksisterende eller skabe nye folkeoplysende foreninger". Handleplan for Folkeoplysningspolitikken Da folkeoplysningspolitikken alene opstiller visioner og målsætninger for arbejdet med det folkeoplysende område i Lyngby-Taarbæk Kommune og ikke konkrete handlinger, besluttede Kultur- og Fritidsudvalget i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget i 2016 at udarbejde en handleplan, som understøtter arbejdet med at realisere målene i Folkeoplysningspolitikken gennem konkrete indsatser inden for tre af politikkens temaer. "Handleplan for Folkeoplysningspolitikken" blev godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget i april 2016 (bilag) med følgende fire handlinger: 1. Foreningernes udnyttelse af anviste lokaler og faciliteter. 2. Undersøge hvor de forpligtende fællesskaber er, og hvor de ikke er tilstede samt iværksætte aktiviteter, der understøtter det folkeoplysende arbejde på kommunens faciliteter. 3. Undersøge hvordan ungeinddragelse sker ud fra søgsmålet "hvad virker" i andre kommuner (Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal). 4. Undersøge hvordan foreninger kan understøtte, at foreningsmedlemskab er attraktivt for de unge gennem nye typer af medlemsskaber. Arbejdet med de fire handlinger er sket gennem forskellige undersøgelser og processer med brugerinddragelse, hvor nogle har medført ændringer eller nye tiltag. Folkeoplysningsudvalget har blandt andet undersøgt, hvordan nabokommuner arbejder med ungeinddraggelse for at blive klogere på emnet og har i den forbindelse udbudt et ungdomslederkursus i Forvaltningen nedsatte i 2017 en ekspertgruppe med deltagelse fra forskellige idrætsforeninger, der skulle se på, hvordan vi i fællesskab kan opnå en optimal udnyttelse af idrætsfaciliteter. Gruppen drøftede mulighederne og udarbejdede regler for udlån af bevægelseslokaler og faciliteter, der i november 2017 blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen. Derudover har forvaltningen foretaget fysisk optælling af foreningsdeltagere i gymnastiksale 5

6 og idrætshaller, for at undersøge foreningers brug af anvist tid. Optællingen bruges blandt andet i dialogen med foreningerne i forbindelse med den årlige halfordeling. Forvaltningen har udarbejdet en status på arbejdet med de fire handlinger i Handleplan for Folkeoplysningspolitikken (bilag). Her ses også de forskellige aktiviteter, der er gennemført fx Skoleidrættens "Forårsfestival" og forskellige borgerarrangementer i samarbejde med FIL og foreninger i kommunen. Der er imidlertid endnu ikke arbejdet med at undersøge, hvor de forpligtende fællesskaber er, eller ikke er, tilstede (første del af handling 2) eller med at se på forskellige kontingentmuligheder/medlemsskabsformer i folkoplysende foreninger (handling 4). Lovgrundlag Folkeoplysningspolitikken. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den 19. marts taget til efterretning. 2. drøftet. Folkeoplysningsudvalget ønsker ikke at iværksætte revision af politikken, men at udarbejde nye handleplaner. Det blev foreslået, at dialogmødet den 28. maj 2019 kl med Kultur- og Fritidsudvalget omhandler handleplaner for Folkeoplysningspolitikken, Frivillighed og Medborgerskab, Idræts- og Bevægelsesstrategien samt Kulturstrategien. Maria Llambias og Torben Sørensen var fraværende Bilag Handleplan for Folkeoplysningspolitikken status Folkeoplysningspolitikken 6

7 Punkt 4 Handleplan for Frivillighed og Medborgerskab 2019 (drøftelse) Resumé Folkeoplysningsudvalget tilsluttede sig på møde den 22. januar 2019 de otte prioriterede indsatser under arbejdet med Handleplan Frivillighed og Medborgerskab Den nedsatte aktionsgruppe, hvor Folkeoplysningsudvalget har to repræsentanter, har efterfølgende arbejdet videre med indsatserne og udpeget tovholdere. Udvalget skal i den forbindelse drøfte, udmøntningen af to af de otte af indsatser, som Folkeoplysningsudvalgets repræsentanter er tovholdere på. Indstilling Forvaltningen foreslår, at det drøftes hvordan Folkeoplysningsudvalget vil arbejde videre med, at 1. planlægge og iværksætte uddannelse/kursus til foreningsguide 2. etablere samarbejde mellem Templet og Ungdomsskolen omkring en uddannelse af unge frivillige. Sagsfremstilling Der er for 2019 prioriteret otte indsatser for arbejdet med Handleplan Frivillighed og Medborgerskab i Den nedsatte aktionsgruppe, hvor Folkeoplysningsudvalget har to repræsentanter, har efterfølgende arbejdet videre med de valgte handlinger. I den forbindelse er Folkeoplysningsudvalgets repræsentanter udpeget som tovholder på to indsatser, nemlig: 1. Planlægge og iværksætte uddannelse/kursus til foreningsguide 2. Etablere samarbejde mellem Templet og Ungdomsskolen omkring en uddannelse af unge frivillige. Folkeoplysningsudvalget skal drøfte, hvordan udvalget vil bidrage til udmøntning af de to indsatser. Ad 1. I 2018 undersøgte aktionsgruppen tiltag og erfaringer med foreningsguidning i andre kommuner. På den baggrund har aktiongruppen i 2019 valgt at tilbyde foreninger en uddannelse som foreningsguide. Formålet er, at give foreninger viden om og værktøjer til, at modtage nye medlemmer således, at alle der har brug for hjælp til at blive en del af foreningslivet, kan få hjælpe til det. Da Folkeoplysningsudvalget behandlede handleplanen på udvalget møde i januar 2019, drøftede udvalget muligheden for at lave et forløb, hvor deltagerne både fik værktøjer til at tage imod nye medlemmer, men også specifik viden om forskellige målgrupper. Ad 2. Da aktionsgruppen i efteråret 2018 indsamlede forslag til handlinger for 2019 blandt borgere og foreninger opstod et forslag om at etablere et samarbejde mellem Templet og ungdomsskolen omkring et uddannelsesforløb for unge under emnet "gå til frivillighed" som et hold på ungdomsskolen. Formålet er, at inddrage flere unge i frivillige fællesskaber og herigennem få unge til at tage aktivt del i aktiviteter for unge. Indsatsen understøtter samtidig handling 2 i handleplan for Folkeoplysningspolitikken, hvor målet er at iværksætte aktiviteter, der understøtter det folkeoplysende arbejde, skabe forpligtende fællesskaber og understøtte tværgående aktiviteter. 7

8 Med indsatsen ønsker aktionsgruppen at understøtte og etablere et samarbejde mellem den folkeoplysende forening "Rytmetemplet" (hvor medlemmerne driver spillestedet Templet) og Ungdomsskolen. Økonomi Der er til udmøntning af indsatser for 2018 afsat en pulje på kr. som administreres og fordeles af Aktionsgruppen. Beslutningskompetence Folkeoplysningsudvalget. Beslutning Folkeoplysningsudvalget den 19. marts drøftet. 2. drøftet. Folkeoplysningsudvalget bakker op om aktionsgruppens arbejde og støtte de planlagte intiativer. Udvalget ønsker på møde den 28. maj 2019, at behandle forslag om at tilknytte en repræsentant fra Frivillighedscenteret som tilforordnet til udvalget. Maria Llambias og Torben Sørensen var fraværende. 8

9 Punkt 5 Meddelelser Sagsfremstilling 1. Nye foreninger Foreningen "Kulturklub for irakiske kvinder og børn" er godkendt som frivillig folkeoplysende forening efter Folkeoplysningslovens 4, stk. 2. Vedtægt godkendt på foreningens generalforsamling den 7. januar 2019 er vedlagt sagen (bilag). Foreningen har til formål at tilbyde aktiviteter som giver forståelse for danske og irakiske samfundsforhold for kvinder og børn. 2. Ophørte foreninger Følgende foreninger er ophørt som folkeoplysende foreninger: Dayan Qigong, foreningen har lagt sig sammen med en klub under DTU. 3. Musikevent - orientering v/ formanden 4. Retningslinjer for "God adfærd i haller, klubhuse og anlæg i Lyngby-Taarbæk Kommune" Retningslinjer for "God adfærd i haller, klubhuse og anlæg i Lyngby-Taarbæk Kommune" blev godkendt med Folkeoplysningsudvalgets anbefalinger godkendt i Økonomoudvalget d. 21. februar (bilag). Beslutning Folkeoplysningsudvalget den 19. marts 2019 Taget til efterretning. Maria Llambias og Torben Sørensen var fraværende. Bilag Vedtægter for kulturklub for irakiske kvinder og børn God adfærd i Lyngby-Taarbæk Kommunes haller, klubhuse og anlæg 9

10 Forslag til fordeling af Sommerferieaktivitetspuljen 2019 til behandling på møde i Folkeoplysningsudvalget 19. marts 2019 Forening Ansøgt beløb Forvaltnin gens forslag til bevilling Varighed Målgruppe Antal deltagere (Hvis andet ikke er anført er tallet max. antal deltagere) Deltagerbetaling Geografi Periode - fordelt på uge Bemærkning Floorball Lyngby Floorball Forening dage klasse Lundtofte 27 Tilskud dækker underskud ved max deltagerantal Håndbold Lyngby Håndboldklub dage årgang Vandsport Lyngby 32 Tilskud dækker underskud ved max deltagerantal Lyngby Roklub og Lyngby Dameroklub dage klasse Lyngby 26, 27 og 32 Tilskud til to af 3 uger eller et minimumsdeltagerantal på 15 børn pr. uge Lyngby Kanoklub dage år Lyngby 32 Dækker delvis underskud Basket Lyngby Volley dage klasse Lyngby 32 Dækker underskud ved minimum 12 deltagere. Gymnastik og Dans Lyngby Dans - LYAF dage klasse kr Lyngby 27, 31 og 32 Har flere hold af forskellige aktiviteter. Tilskud dækker underskud ved max deltagereantal. Ridning Exmoor Sportsrideklub dage 7-16 år Virum 27 og 28 Tilskud dækker underskud ved max deltagerantal Kampsport Lyngby Teakwondo dage klasse Virum Tilskud dækker underskud ved max deltagerantal Gangnam Sports Taekwondo dage år Virum 32 I budget er ikke indregnet indtægter, tilskud svare til forventede udgifter. Badminton Virum Sorgenfri Badminton Klub dage 8-16 år Virum 28 og 31 Tilskud dækker underskud ved næsten max deltagerantal Tennis Taarbæk Tennisklub dage 8-18 år Taarbæk 27 Tilskud dækker underskud ved næsten max deltagerantal Virum-Sorgenfri Tennisklub dage 5-16 år Virum 27 og 32 Tilskud dækker underskud ved næsten max deltagerantal Lyngby Tennis Klub dage 6-16 år Lyngby 31 og 32 Dækker undskud ved næsten fuldt optaget hold, men ikke til fortjeneste indlagt i budget Drama Lyngby-Taarbæk Teaterbørn dage 9-14 år Virum 32 Tilskud dækker underskud ved max deltagerantal Ansøgt beløb Geografi Antal aktiviteter Bevilling total Virum 6 Pulje Lundtofte 1 Taarbæk 1 balance Lyngby (midt, øst og veste) 6

11 Fordelingsforslag til Folkeoplysningsudvalges d. 27. februar 2018 Forening Ansøgt beløb Forslag til bevilling Bemærkning Varighed Målgruppe Antal deltagere (Hvis andet ikke er anført er tallet max. antal deltagere) 5 dage materialepost klasse Deltagerbetaling Geografi Periode - fordelt på uge Lyngby Floorball Forening Mindre tilskud til Lundtofte 27 ja Lyngby Håndboldklub #REF! 5 dage Lyngby 26, 27 og 32 klasse ja Lyngby Roklub og Lyngby Dækker underskud ved 5 dage Lyngby 32 Dameroklub minimum 12 deltagere. klasse ja Lyngby Kanoklub #REF! #REF! #REF! #REF! #REF! #REF! Lyngby Volley Tilskud dækker underskud ved 5 dage klasse Virum 0 #REF! #REF! #REF! max deltagerantal 3 dage 8-18 år Taarbæk 27 ja #REF! #REF! #REF! #REF! #REF! #REF! #REF! #REF! #REF! #REF! ja Exmoor Sportsrideklub Lyngby Teakwondo Gangnam Sports Taekwondo Virum Sorgenfri Badminton Klub Taarbæk Tennisklub #REF! #REF! #REF! Virum-Sorgenfri Tennisklub Lyngby Tennis Klub Lyngby-Taarbæk Teaterbørn Ansøgt beløb Geografi Antal Bevilling total Virum aktiviteter 6 Pulje Lundtofte Taarbæk 1 balance Lyngby (midt, øst og veste) 6 Bekræftet

12 Udbetaling - Sommerferieaktivtetspuljen 2017 Forening AnsBevEkstI alt til udbetaling Det Danske Spejderkorps - Kgs. Lyngby gruppe ## ## ## Lyngby Dans LYAF ## ## ## Lyngby Roklub + Lyngby Dameroklub ## ## Lyngby Kanoklub ## ## Virum Basket Klub ## ## Lyngby Volley ## ## Exmoor Staldens Sportsrideklub ## ## ## Lyngby Floorbal Klub ## ## Lyngby-Taarbæk Teaterbørn ## ## ## Lyngby Tennis Klub ## ## Virum-Sorgenfri Tennisklub ## ## ## Taarbæk Tennisklub ## ## ## Ansøgt beløb ## 0 Bevilling total 0 ## ## Pulje ## ## ## balance ## 0

13 Sommerferieaktivitetspuljen - Ansøg puljen til afholdelse af aktiviteter i sommerferien for børn i alderen 6-16 år

14 Retningslinjer - Retningslinjer - Sommerferieaktivitetspuljenn Formål med puljen... 3 Praksis for foreningerne... 3 Kommunikation og synlighed af aktiviteterne... 3 Fordeling af puljen... 3 Støtte til ekstra udgifter... 4 Ansøgning /5

15 Retningslinjer - Sommerferieaktivitetspuljen Formål med puljen Kultur- og Fritidsudvalget har afsat en "sommerferieaktivitetspulje" til støtte til afholdelse af aktiviteter i sommerferien. Formålet med puljen er, at foreninger får mulighed for at tilbyde børn i skolealderen aktiviteter i sommerferien. Praksis for foreningerne Fremover er det den enkelte forening, som selv har ansvaret for planlægning og gennemførelse af aktiviteten, herunder at deltagerne bliver tilmeldt, samt at tilmeldingen foregår direkte hos den enkelte forening. Ligeledes er det den enkelte forening, der er ansvarlig for at indhente børneattester på alle instruktører, som deltager i sommerferieaktiviteterne. Foreningerne skal også selv håndtere henvendelser fra forældre og deltagere, hvis der fx opstår en afmelding eller klage. Kommunikation og synlighed af aktiviteterne Lyngby-Taarbæk Kommune vil være behjælpelig med at videreformidle information omkring alle aktiviteterne, blandt andet via "Skoleintra" i folkeskolerne samt til privatskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune. Desuden vil en oversigt over alle aktiviteterne blive oprettet her på hjemmesiden, hvorfra man kan tilmelde sig. Fordeling af puljen Der er besluttet følgende retningslinjer for fordeling af puljen og for prioritering af aktiviteter: 1. Alle foreninger hjemmehørende i Lyngby-Taarbæk Kommune kan søge om midler til afholdelse af sommerferieaktiviteter. 2. Folkeoplysningsudvalget fordeler midler til ansøgerne og vil, når de indkomne ansøgninger behandles, prioritere aktiviteter ud fra følgende kriterier: Størst mulig geografisk spredning. Størst mulig diversitet i aktiviteter. Aktiviteter udbudt af små såvel som store foreninger. Aktiviteter målrettet bredere skare end alene foreningsmedlemmer. At foreningens tilbud tilsammen sikrer, at der er aktiviteter for hele aldersgruppen 6-16 år. 3. Ved fordeling af puljen tilstræbes en spredning af aktører, og puljen kan også ansøges af foreninger, der i forvejen måtte lave sommerferieaktiviteter i eget regi; dog må aktiviteten således ikke kun være i regi af egne medlemmer. 4. En forening fastsætter prisen og principperne for den pågældende aktivitet; dog vil der blive lagt vægt på, at der under den samlede tildeling kan tilbydes aktiviteter, der rettes mod målgruppen i bred forstand. 5. Der ansøges til puljen via særskilt skema, som kan hentes her fra hjemmesiden, i starten af året. Ansøgningsfristen ligger i første kvartal. Følg med her på hjemmesiden. 3/5

16 Retningslinjer - Sommerferieaktivitetspuljen 6. Med ansøgningen fremsendes: Beskrivelse af aktiviteten, herunder plads til antal deltagere, deltagerpris og antal dage/datoer/tidsrum/aldersgruppe Budget 7. Afrapportering. Der skal i efteråret indsendes en evaluering for aktiviteten, hvor der redegøres for aktivitetens forløb - inklusive antal deltagere og aktivitetsdage. Støtte til ekstra udgifter Ud over støtte fra puljen dækkes udgifter, som foreningen måtte have i forbindelse med sommerferieaktiviteterne, via brugerbetaling fastsat af den enkelte forening. I fordelingen af støtte fra puljen vil Folkeoplysningsudvalget som nævnt ovenfor dog blandt andet skele til, at aktiviteterne er for en så stor målgruppe som muligt. Derfor anbefales det, at deltagerbetalingen som udgangspunkt ikke overstiger 100 kr. pr. dag. Hvis det er nødvendigt at have en højere deltagerbetaling, skal der redegøres for det i ansøgningsskemaet. Ansøgning Når det er muligt at ansøge om midler fra puljen, vil vi formidle relevant information direkte til foreningerne. 4/5

17 Center for Politik, Kultur og Strategi Lyngby Torv Kgs. Lyngby Tlf

18 Fra: Til: Trine Bøgh Barnholdt Sendt dato: :17 Modtaget Dato: :17 Vedrørende: Message from KM_C554e Vedhæftninger: SKM_C554e pdf

19 13. marts 2019 Handleplan for Folkeoplysningspolitikken Handling Tema der opfyldes i Folkeoplysningspolitikken Beskrivelse af tiltag/indsats Mål med handling Ansvarlig for gennemførelse af handling Tidsplan/Status Handling 1: Foreningernes udnyttelse af anviste lokaler og faciliteter. Tema 1: Rammer for folkeoplysningen. Undersøge hvordan foreningerne udnytter anviste lokaler og faciliteter gennem en registrering af brugen over kortere periode. Følge udnyttelsen herunder også antal brugere i en længere periode. Undersøge om retningslinjerne for lokaleanvisning og lokaleudlån modsvarer aktuelle behov, gældende takstblad for lokaleudlån samt sæsonbooking i bookingsystem. Sikre den bedst mulige anvendelse af anviste kommunale lokaler og faciliteter. Center for Arealer og Ejendomme i samarbejde med Kultur og Fritid. Temamøde for foreninger om anvendelse af faciliteter 3. november 2016, hvor der blev nedsat en Ekspertgruppe, der har drøftet og udarbejdet ændrede regler for udlån af bevægelseslokaler og faciliteter. Godkendt i Kommunalbestyrelsen 2. november 2017, med virkning fra 1. januar Årshjul for sæsonansøgning og opfølgning taget i brug ultimo Idrætsforeningerne introduceret til årshjul og regler den 29. november 2017 på FIL s medlemsmøde og aftenskolerne den 30. november 2017 på dialogmøde med forvaltningen. Fysisk optælling af deltagere i gymnastiksale og idrætshaller forår og efterår fra 2016 for at følge udnyttelsesgraden. Optællingen anvendes i dialogen med foreningerne i forbindelse med halfordeling. På det administrative plan indgår Lyngby- Taarbæk i en arbejdsgruppe i 4K regi (Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe Kommune), om optimal drift, og kapacitetsudnyttelse mv. af idrætsfaciliteter i kommunerne. Overgang til nyt lokalebookingsystem KMD 1

20 13. marts 2019 Booking og Foreningsportalen primo Introduktion til Wannasport, mhp. udleje af ledige haltider til selvorganiserede idrætsudøvere. Opstart af pilotprojekt igangsat første halvår Permanentliggørelse forår 2019 (KMB ) Folkeoplysningsudvalget har i efteråret 2018 afsat kr. til anskaffelse af elektronisk udstyr til optælling i haller og lokaler. Udstyret forventes indkøbt i første halvår Handling 2: Undersøge hvor de forpligtende fællesskaber er og hvor de ikke er til stede samt iværksætte aktiviteter, der understøtter det folkeoplysende arbejde på kommunens faciliteter. Tema 4: Afgrænsning til andre aktiviteter. Arbejde med at give brugerne indflydelse, for derigennem at skabe forpligtende fællesskaber på tværs af foreninger, generationer mv. Samarbejde på de store idrætsanlæg, på tværs af foreningerne og kommunen, der kan være med til skabe aktiviteter, som understøtter det folkeoplysende initiativ og forpligtende fællesskab, samt opbygge kendskab til hinanden og netværk blandt foreningerne. Understøtte og gennemføre tværgående aktiviteter som fx aktivitetsdag i lokalområderne i forbindelse med Idrættens år Understøtte og fremme aktiviteter på tværs af de folkeoplysende foreninger. Kultur- og Fritid i samarbejde med Folkeoplysningsudvalget, FIL, Samrådet mv. FIL i samarbejde med Kultur og Fritid mv. Proces med foreninger i Lyngby Idrætsby om fælles brug af klubfaciliteter 2015/2016. (Lokalerne er inddraget til andet brug i Genhusning af klub Carlsvognen og efterfølgende kontor for administrationen af ejendomsdrift) 2016: Samarbejde mellem FIL, foreninger og forvaltning om borgerarrangementer i forbindelse med Idrættens år. Åben Hal i Virumhallerne og Kulturen og Idrættens dag i Taarbæk. Maj 2016, 2017, 2018: afholdt Forårsfestival i Lyngby Idrætsby i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Idrætsdag for klasser i kommunen. Forårsfestival 9. maj Handling 3: Undersøge hvordan Tema 5: Brugerinddragelse Folkeoplysningsudvalget nedsætter en arbejdsgruppe, der Optimere mulighederne for at kunne understøtte Folkeoplysningsudvalget 2016: Folkeoplysningsudvalget har undersøgt, hvilke metoder nabokommuner 2

21 13. marts 2019 ungeinddragelse sker ud fra spørgsmålet "hvad virker" i andre kommuner (Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal). sammen med forvaltningen undersøger, hvilke metoder nabokommunerne anvender i arbejdet med at sikre ungeinddragelse. Folkeoplysningsudvalget fremlægger på dialogmøde mellem KFU Og FOU i oktober 2016 resultatet af undersøgelsen samt evt. forslag til tiltag. Ledertræning af unge (måske i samarbejde med fælleselevrådet i folkeskolerne). og fremme unges deltagelse i blandt andet det folkeoplysende arbejde. anvender i arbejdet med at sikre ungeinddragelse samt blevet informeret om kommunens Ungeråd, Ungerådets pulje og Vandværket. Undersøgelsen har ikke medført konkrete tiltag/aktiviteter dog afholdte Folkeoplysningsudvalget en ungdomslederuddannelse i 2017 i samarbejde med idrætsforbundenes Kontor for Udvikling og Fællesskab, med 11 deltagere fra 5 foreninger. Der blev udbudt endnu et forløb i efteråret 2017, men der var for få tilmeldinger til at det kunne gennemføres. I november 2017 besluttede Folkeoplysningsudvalget at udbyde en ungdomslederuddannelse i Initiativet blev ikke iværksat. Handling 4: Undersøge hvordan foreninger kan understøtte, at foreningsmedlemskab er attraktiv for de unge gennem nye typer af medlemskaber Tema 5: Brugerinddragelse Folkeoplysningsudvalget nedsætter en arbejdsgruppe, der undersøger mulighederne, for nye typer af medlemsskaber. At tiltrække nye og fastholde nuværende unge i de folkeoplysende foreninger. Folkeoplysningsudvalget FIL har oplyst at de ser på forskellige muligheder. 3

22 Folke Oplysnings politik 1

23 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema 3 Samspil med øvrige politikområder 11 Tema 4 Afgrænsning til andre aktiviteter 12 Tema 5 Brugerinddragelse 14 2

24 Forord Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere Lyngby-Taarbæk Kommunes nye folkeoplysningspolitik, som er målrettet den mangfoldige vifte af aktiviteter og tilbud, som findes inden for kultur-, idræts- og fritidsområdet samt det frivillige foreningsliv og voksenundervisningen. Formålet med politikken er at sætte rammer og mål for folkeoplysningen og den støtte, kommunen bidrager med i form af økonomiske tilskud og faciliteter. Det er vores ønske at sikre fremdrift og dynamik i folkeoplysningsarbejdet, hvor vi fortsat støtter et bredt og forskelligartet udbud af folkeoplysende tilbud for børn, unge og voksne borgere. I den sammenhæng er det vigtigt for os, at kommunen og folkeoplysningens aktører indgår i et ligeværdigt samarbejde om konkrete løsninger og i fællesskab fremmer aktivt medborgerskab. Baggrunden for politikken er, at Folketinget den 1. juni 2011 vedtog en ny folkeoplysningslov, som indebærer, at alle kommuner skal udarbejde en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Lyngby-Taarbæk Kommunes folkeoplysningspolitik er baseret på lokale forhold og er blevet til på baggrund af dialog med de folkeoplysende foreninger og borgere med interesse for området. Der har været afholdt to borgermøder, hvor folkeoplysning og brugerinddragelse var på dagsordenen, og de folkeoplysende foreningers bidrag har været centrale i formuleringen af politikken. Det er vores ambition, at folkeoplysningspolitikken skal være med til at fastholde og udvikle Lyngby-Taarbæk Kommune som en attraktiv kommune, hvor der findes folkeoplysende tilbud af høj kvalitet, som skaber livsværdi for borgerne. Søren P. Rasmussen Borgmester 3

25 UDFORDRINGER Folkeoplysningens udfordringer Fleksibilitet og kommunikation Kapacitet og effektiv udnyttelse af lokaler og faciliteter Folkeoplysningsområdet står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere aktive ældre borgere, flere dyrker selvorganiseret idræt, de yngre generationer kommunikerer anderledes og efterspørger andre tilbud end de nuværende. Det stiller krav til udvikling, fleksibilitet og kommunikation på området. Synlighed De folkeoplysende foreninger er dygtige til at markedsføre sig i deres egne kredse, men det er en udfordring at nå ud til medier og borgere med tilbud om folkeoplysende aktiviteter. Lyngby-Taarbæk Kommune kan i højere grad medvirke til at sikre, at de folkeoplysende foreningers arrangementer får mere opmærksomhed. Lokaler og faciliteter har stor betydning for mange af de folkeoplysende foreninger, som ofte har ønsker til bedre stand, anderledes spredning og større antal. Det er en udfordring for Lyngby-Taarbæk Kommune, at imødekomme ønskerne, og kommunen arbejder løbende på at finde egnede lokaler og faciliteter. Samtidig er der fokus på at sikre en dialog om optimering af brugernes udnyttelse af eksisterende lokaler og faciliteter. 4

26 STYRKER Folkeoplysningens styrker Rigt foreningsliv og skønne naturområder Lyngby-Taarbæk Kommune har mange alsidige folkeoplysende tilbud og et rigt foreningsliv bestående af cirka 200 foreninger, som dækker aktiviteter fra kultur over viden til idræt. Mere end halvdelen af kommunen består af skønne naturområder, der giver gode muligheder for et aktivt fritidsliv for borgerne. Bredt samarbejde og partnerskaber Kompetencer, relationer og anerkendelse Borgerne oplever, at de får reelle kompetencer, relationer og anerkendelse i de folkeoplysende foreninger, og at de styrker fællesskab, identitet, demokrati og lokalt engagement. På den måde er foreningerne med til at ruste den enkelte borger til at møde egne udfordringer på en god måde. Folkeoplysningsområdet har mange berørings- og samarbejdsflader med en række af kommunens øvrige fagområder. Derfor er der mulighed for at kommunen og de folkeoplysende foreninger går sammen om at løse opgaver på de øvrige fagområder. 5

27 Vision Alle borgere skal have mulighed for at deltage i en mangfoldig vifte af folkeoplysende aktiviteter, hvor der er fokus på medborgerskab, brugerindflydelse og bæredygtighed, og det skal være attraktivt at være med i eksisterende eller skabe nye folkeoplysende foreninger. 6 6

28 Visioner og målsætninger Målsætninger Det folkeoplysende arbejde skal understøtte og fremme demokratidannelse, aktivt medborgerskab og sammenhængskraft i samfundet. Borgeren skal opleve fællesskab, engagement, glæde og livskvalitet, og det folkeoplysende arbejde skal være med til at fremme evnen og lysten hos den enkelte til at tage ansvar for eget liv. Det folkeoplysende arbejde skal være kendetegnet ved alsidighed, hvor der findes tilbud på mange interesseområder og på forskellige niveauer for borgere i alle aldre samt for borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Den folkeoplysende virksomhed skal ske i et konstruktivt samarbejde mellem kommune, foreninger og selvorganiserede borgere baseret på åbenhed og dialog, som danner grobund for erfaringsudveksling og løsning af fælles udfordringer. Det er især godt for børn at være med i en forening, som kan bidrage til at påvirke barnets udviklng i en positiv retning og give andre impulser end forældrenes. Mange foreningsmedlemmer er i foreningslivet på baggrund af egne positive erfaringer herfra i deres opvækst. CITAT FR A BORGERMØDE 7

29 Tema 1 Rammer for folkeoplysning Lyngby-Taarbæk Kommune sikrer rammerne for aktiviteter under folkeoplysningsloven, hvilket omfatter lokaler og faciliteter, tilskuds- og støttemuligheder, samt vilkår og betingelser for at kunne agere effektivt som forening eller initiativtager i kommunen. Fleksibel og effektiv udnyttelse af faciliteterne Kommunen skal stille egnede faciliteter i lokalområdet til rådighed for de folkeoplysende foreninger og sikre, at de eksisterende faciliteter udnyttes bedst muligt. Det sker ved, at kommunen løbende justerer retningslinjerne for lokaleanvisning, som sikrer fordeling af egnede, ledige lokaler til de folkeoplysende foreninger og selvorganiserede borgere. De folkeoplysende foreninger informerer kommunen om ændrede og aflyste lokalereservationer og indgår i en løbende dialog med kommunen og lokalområdet om, hvordan faciliteterne kan udnyttes bedst muligt. Gennemskuelige tilskudsmuligheder Kommunen yder tilskud til de folkeoplysende foreninger efter kommunale retningslinjer i overensstemmelse med folkeoplysningsloven. Foreninger, der ansøger om økonomisk tilskud, skal opleve en enkel og gennemskuelig ansøgningsproces. Fremme kendskab og samarbejde Kommunen skal fremme et øget kendskab og samarbejde mellem de folkeoplysende foreninger, de selvorganiserede borgere og de kommunale institutioner og dermed forbedre mulighederne for at skabe synergi og variation i tilbuddene til borgerne. Samarbejde og tværgående brug af kompetencer og ressourcer skal være med til at skabe bedre tilbud, koordinere aktivi- 8

30 Foreningerne kan samarbejde f.eks. om fordeling af tider og udnyttelse af kommunale faciliteter. CITAT FR A BORGERMØDE Inddrag klubberne i lokaleløsning. Kommunen skal ikke løse opgaven alene. teter og markedsføre disse, og samlet set sikre bedre synlighed af de folkeoplysende tilbud. Kommunen vil udvikle en ny hjemmeside, som skal fremme dialog mellem og synliggørelse af de folkeoplysende foreninger. Netværk og erfaringsudveksling Kommunen vil i samarbejde med de folkeoplysende foreninger arbejde for at skabe gode rammer for etablering af netværk og konstruktiv erfaringsudveksling mellem de folkeoplysende foreninger, f.eks. gennem lokale netværksmøder, seminarer eller workshops. Foreningerne spiller i den sammenhæng en afgørende rolle i at motivere aktørerne på området til at deltage i disse arrangementer. 9

31 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper Foreningslivet udfordres og udvikles i dag i mange nye retninger. Der er behov for, at de folkeoplysende foreninger kan indgå i et aktivt samspil med hele civilsamfundet for at sikre en fortsat udvikling af nye initiativer og projekter, som kan bidrage til at styrke og forny folkeoplysningen. Varierede og mangfoldige folkeoplysningstilbud Kommunen vil sikre, at der fortsat afsættes en udviklingspulje til at understøtte det folkeoplysende udviklingsarbejde. Udviklingspuljen anvendes til at understøtte udvikling af varierede og mangfoldige folkeoplysende tilbud, hvor de folkeoplysende foreninger samarbejder med hinanden og med de selvorganiserede borgere om nye initiativer og aktiviteter. Kommunen vil løbende justere retningslinjerne for tildeling af midler fra Udviklingspuljen i dialog med de folkeoplysende foreninger. Kommunen vil i dialog med de folkeoplysende foreninger løbende justere retningslinjerne for ansøgning om og tildeling af midler fra Udviklingspuljen, som kan søges af både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper. Inddragelse af selvorganiserede borgere Kommunen vil informere, vejlede og støtte selvorganiserede borgere, som ønsker at udvikle og iværksætte nye initiativer og aktiviteter. De folkeoplysende foreninger kan bidrage ved at markedsføre deres eksisterende tilbud til de selvorganiserede borgere. Let adgang til at danne en folkeoplysende forening Kommunen vil informere tydeligere om, hvordan man danner en folkeoplysende forening og derved understøtte, at der opstår nye aktiviteter og foreninger. Det sker ved, at der bliver udarbejdet informationsmateriale, som kan lette dannelsen af nye folkeoplysende foreninger, og kommunen yder råd og vejledning til selvorganiserede grupper, som ønsker at etablere en forening. CITAT FR A BORGERMØDE Gå sammen om alle de små arrangementer f.eks. loppemarkeder og skab store, mere bæredygtige arrangementer. Når en forening er engageret, tiltrækker den folk. 10

32 11

33 12

34 Tema 3 Samspil med øvrige politikområder Folkeoplysningspolitikken indgår som en del af et samlet politisk hele i Lyngby-Taarbæk Kommune og sigter på en samling af eksisterende politiske visioner samt at skabe grundlag for brede samarbejder og partnerskaber. Folkeoplysende arbejde tænkes ind i andre politikområder Folkeoplysningen skal understøtte øvrige kommunale områder, således at alle politikker og strategier, hvor der er naturlige relationer, supplerer hinanden og sammen arbejder hen i mod at virkeliggøre kommunens visioner. Samarbejde og partnerskaber Kommunen vil understøtte meningsfulde samarbejder og partnerskaber på folkeoplysningsområdet både på tværs af foreningerne og mellem foreningerne og de kommunale institutioner. Samarbejdet skal bidrage til realiseringen af kommunens og foreningernes visioner og målsætninger på alle politikområder med tilknytning til folkeoplysningsområdet. Udbred de gode idéer F.eks. spejderne og Engelsborgskolen, Spejder for en dag og det boligsociale arbejde. CITAT FR A BORGERMØDE 13

35 Tema 4 Afgrænsning til andre aktiviteter Folkeoplysningsarbejdet grænser op til en række andre aktivitetsområder, herunder også kommercielle. Det er vigtigt at, udviklingen af foreningerne foregår på et demokratisk ikke profitbaseret grundlag med henblik på at styrke og udvikle de fællesskaber, som er foreningslivets kerneværdi. Forpligtende fællesskaber De folkeoplysende aktiviteter skal fortsat baseres på det frivillige og demokratisk opbyggede foreningsliv. Det betyder, at udviklingen af tidssvarende og aktuelle tilbud skal være baseret på forpligtende fællesskaber. Kommunes tilskud til de folkeoplysende foreninger er derfor afhængig af organisationsformen og ikke af aktiviteten. Almennyttige formål Kommunen vil sikre, at de kommunale tilskud alene går til almennyttige formål med folkeoplysende sigte. Samtidig skal de folkeoplysende foreninger sørge for, at deres vedtægter og andre formelle forhold lever op til bestemmelserne i folkeoplysningsloven, og de kan søge råd og vejledning hos kommunen, hvis de er i tvivl. CITAT FR A BORGERMØDE Det der gør det attraktivt at være aktiv i en forening er, at man føler sig velkommen i et fællesskab, at der er en god tone, og at det er et rart sted at være. 14

36 Tema 5 Brugerinddragelse Samarbejde og dialog mellem kommunen og foreningerne er grundlaget for at kunne sikre fremdrift og dynamik i folkeoplysningsarbejdet, og derfor skal brugerne sikres formel og reel brugerindflydelse. Det er kommunalbestyrelsens forpligtelse at sørge for, at der er et udvalg inden for den kommunale forvaltning med repræsentation fra de folkeoplysende foreninger. Bredt sammensat udvalg Kommunen skal sikre brugerinddragelse via et udvalg, som sammensættes bredt af repræsentanter for de folkeoplysende foreninger, det øvrige foreningsliv, herunder relaterede områder som kultur, handicap og integration, de selvorganiserede borgere samt medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Udvalgets sammensætning og kompetence fastsættes i en vedtægt. Synligt og kompetent udvalg Udvalget skal være synligt og kompetent, og det kan udover den lovpligtige udtaleret også have kompetence på flere andre områder. Kommunen vil derfor delegere beslutningskompetence til udvalget for at sikre hurtighed og fleksibilitet i sagsbehandlingen. Kommunen yder administrativ bistand til udvalget og sikrer, at det bliver orienteret om ny lovgivning, relevante kommunale aktiviteter mv. Information om udvalgets virksomhed kommunikeres til alle borgere. Aktive og engagerede foreninger De folkeoplysende foreninger kan kvalificere deres bidrag til brugerinddragelsen ved at informere om rettigheder og muligheder for brugerindflydelse. 15

37 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Kultur Toftebæksvej Kongens Lyngby Tlf November 2012

38

39

40

41 God adfærd i Lyngby-Taarbæk Kommunes haller, klubhuse og anlæg Vi har et fælles ansvar for at passe på kommunens idrætsanlæg, haller, sale og klubhuse og for, at alle føler sig velkomne. Brugere og gæster skal udvise almindelig god opførsel på idrætsanlæg, haller, sale og klubhuse og vise hensyn over for andre brugere og gæster, med særligt hensyn til børn og unge. Indtagelse af alkohol er kun tilladt på de områder, der er godkendt til dette, som fx idrætsanlæggenes caféarealer eller lignende, og må ikke være til gene for andre. Idrætsinspektøren kan godkende indtagelse af alkohol andre steder, fx i forbindelse med stævner, særlige arrangementer mv. Alle idrætsanlæggenes indendørs arealer er røgfri. Det er ikke tilladt, at færdes synligt beruset/påvirket på idrætsanlæg, skoler og i klubhuse. Haller, sale og lokaler skal ryddes op efter brug, så de er klar til de næste brugere. Idrætsfaciliteternes personale fortolker reglerne, og er bemyndiget til at bortvise eller udelukke fritidsbrugere der udviser upassende adfærd.