Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Transkript

1 Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt

2 Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr ISBN ISBN pdf

3 Partnerskab om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Kort og godt giver et overblik over de vigtigste resultater, som Partnerskab om Folkeskolen har nået. En mere udførlig beskrivelse af partnerskabets mange resultater og erfaringer kan læses i Statusanalysen 2009 sammenlignet med 2007 Resultater og tendenser og i Partnerskab om Folkeskolen en opsamling af partnerskabskommunernes erkendelser ved partnerskabets afslutning og et kig på aktuelle forandringsbehov for folkeskolen på Partnerskab om Folkeskolen er et forpligtende kommunalpolitisk samarbejde mellem KL og 34 kommuner, etableret i 2007 og afsluttet i december Partnerskabets overordnede formål er at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Projektet tager afsæt i forskning og undersøgelser om, hvad der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. For at dokumentere Partnerskab om Folkeskolens resultater har kommunerne gennemført en statusanalyse. Analysen blev gennemført i 2007 ved partnerskabets start og i 2009 ved dets afslutning. Resultaterne er overordnet særdeles positive. Forvaltninger, skoleledere, lærere, elever og forældre har svaret på statusanalysens spørgsmål. Rundt regnet har personer i alt gennemført analysen i 2009, heraf 560 skoleledere, elever, lærere og forældre. Næsten lige så mange deltog i Statusanalysen I det følgende er nogle af statusanalysens vigtigste resultater vist. 3

4 Mere glæde og tryghed I 2007 havde en stor andel af eleverne i partnerskabets 34 kommuner det godt i skolen. I 2009 er det blevet til endnu flere. Elevernes svar viser, at yderligere 6 % af eleverne i 2009 ift er meget enige eller enige i, at de er glade for at gå i skole. 9a: Jeg er glad for at gå i skole Mange elever syntes også i 2007, at de havde det godt med hinanden og med lærerne. I 2009 viser elevernes svar, at yderligere 6 % af eleverne i 2009 ift er meget enige eller enige i, at de synes, elever og lærere har det godt med hinanden. 9d: Jeg synes, elever og lærere har det godt med hinanden på skolen 4

5 Bedre læsekompetencer Partnerskab om Folkeskolen har fokuseret på læsning i de yngste klasser. Læsetest gennemført i slutningen af 1. klasse viser, at andelen af hurtige og sikre læsere er steget med 3,1 procentpoint fra 2007 til Resultater af læsetest Godt 25 % af eleverne vurderes dog fortsat at være langsomme og/eller usikre læsere. De ældre elevers faglige udvikling er mindre klar. Der er fremgang i matematik, naturfag og projektopgaven. I dansk er der en lille tilbagegang i forhold til Det har været fremført, at de skriftlige prøver var sværere i 2009 end i Kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Det har været en vigtig målsætning for partnerskabet at sætte fokus på elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning som en del af elevernes faglighed. Statusanalysen viser fx, at når eleverne skal løse problemer, så er der 80 % af eleverne, der svarer, at de prøver at finde ud af det, når der er noget, de ikke forstår. Men det betyder også, at der er 20 %, der ikke gør det. Her ligger en udfordring. 5

6 Desværre viser statusanalysen 2009 ingen nævneværdige udsving på elevernes udbytte i forhold til kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning. Derfor peges der også i opfølgningen på, at kommunerne vil arbejde mere målrettet med dette område. God ledelse i form af mere dialog og opfølgning på mål Partnerskabet har fokuseret på ledelse, der fremmer elevernes udbytte af undervisningen. Statusanalysen 2009 viser, at skolelederne har styrket ledelsen af skolens faglige kvalitet i dialog med lærerne. Yderligere 12 % af lederne har i 2009 ift svaret, at de er meget enige eller enige i, at de stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne af skolens elever. 4b: Jeg stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever Yderligere 6 % af lærerne har i 2009 ift svaret, at de er meget enige eller enige i, at ledelsen sætter dagsorden for den pædagogiske praksis på skolen. 6

7 10b: Ledelsen sætter dagsordenen for den pædagogiske praksis på skolen Yderligere 6 % af lærerne har i 2009 ift svaret, at de har indgående kendskab til de forventninger, som ledelsen har til dem som lærere. 9d: Jeg har indgående kendskab til de forventninger, som ledelsen har til os som lærere Skolelederne vurderer, at der er skabt bedre dialog og sammenhæng mellem de kommunale mål og skolernes mål. Yderligere 9 % af forvaltningerne har i 2009 ift svaret, at de er meget enige eller enige 7

8 i, at kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. 15: Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever Yderligere 18 % af skolelederne har i 2009 ift svaret, at de er meget enige i, at skolens ledelse og den kommunale forvaltning løbende drøfter sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og indsats. 16c: Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning løbende sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og indsats? Kommunalbestyrelserne er ifølge forvaltningerne blevet endnu tydeligere i deres krav, og de engagerer sig i endnu højere grad i arbejdet med skolepolitikken. 8

9 Yderligere 20 % af forvaltningerne har i 2009 ift svaret, at de er meget enige eller enige i, at kommunalbestyrelsen har opstillet ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever. Kommunalbestyrelsen har opstillet ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolernes elever Yderligere 25 % af forvaltningerne har i 2009 i fht svaret, at de er meget enige i, at kommunalbestyrelsen engagerer sig i skolepolitikken gennem drøftelser af områdets mål og udvikling. Kommunalbestyrelsen engagerer sig i skolepolitikken gennem drøftelser af områdets mål og udvikling 9

10 På vej mod en folkeskole, der ikke ekskluderer For Partnerskab om Folkeskolen er det er en vigtig værdi, at folkeskolen ikke ekskluderer. Kommunalbestyrelserne har formuleret klare mål for integration af elever med særlige behov i almenundervisningen. Yderligere 13 % af lederne har i 2009 ift svaret, at kommunen har klare retningslinjer for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment tilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisning. 24c: Kommunen har klare retningslinjer for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisning Yderligere 20 % af forvaltningerne har i 2009 ift svaret, at kommunalbestyrelserne har formuleret tydelige mål om, a skolerne skal være så rummelige som muligt og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning. 10

11 Kommunalbestyrelsen har formuleret tydelige mål om, at skolerne skal være så rummelige som muligt og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning Forståelsen af, at det er vigtigt, at elever inkluderes så meget som muligt i almenundervisningen, er blevet mere udbredt gennem partnerskabets levetid. Men det er også tydeligt, at der stadig er meget at arbejde med, bl.a. i forhold til at tydeliggøre mål og retningslinjer for indsatsen. Evalueringskultur i samarbejdet om undervisningen Evalueringskultur har været et indsatsområde for partnerskabet. Statusanalysen viser, at samarbejdet mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skoleledere er blevet styrket. På lærer-elevniveau viser statusanalysen, at der kan ske forbedringer. Eleverne oplever fx ikke, at der er en udvikling i omfanget af lærernes positive tilbagemeldinger til dem. Ca. 30 % af eleverne er ikke enige i, at deres lærere fortæller dem, hvad de er gode til. I opfølgningen peges der på, at kommunerne vil arbejde mere målrettet med evalueringskulturen på elev-lærerniveau. 11

12 Forældresamarbejde Når det gælder samarbejdet mellem lærere, elever og forældre, kunne partnerskabets fokus på evalueringskultur have haft større effekt. Kun 41 % af forældrene svarede i 2009, at de er meget enige eller enige i, at lærerne hjælper dem til at forstå, hvordan de kan støtte deres barns læring. Det er dog 5 % yderligere ift. 2007, hvilket er positivt. 2b: Lærerne hjælper mig til at forstå, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 12

13 Vi har lært I det følgende sammenfattes en række af de 34 kommuners erkendelser om partnerskabets resultater og samarbejde. Til sidst beskrives nogle af partnerskabets bud på aktuelle forandringsbehov i folkeskolen og for det kommunale samarbejde om skolen. Om partnerskabet og politisk engagement I de fleste partnerskabskommuner har projektet medført et øget politisk engagement i folkeskolen. Mange sammenlagte kommuner har brugt partnerskabets mål de ønskede tilstande og indsatsområderne som afsæt for at formulere en ny fælles skolepolitik i den nye kommune. Politikerne i partnerskabet har været glade for fælles drøftelser og refleksioner om folkeskolen og om elevernes udbytte af undervisningen. Det har primært været formand og næstformand i udvalget, der har benyttet sig af muligheden for at møde de andre kommuners politikere. Nogle kommuner siger, at det ville have været endnu bedre, hvis hele udvalget havde prioriteret arrangementerne i partnerskabet. Det har fremmet den politiske forankring i kommunen, at partnerskabets mål skulle politisk godkendes i kommunalbestyrelsen. Politikerne har følt, at partnerskabets temaer har været knyttet til et fællesskab, og at de har fremmet en ny skolepolitik. Det har givet politisk ejerskab til kommunens arbejde med partnerskabets mål. Nogle udtrykker det sådan, at partnerskabet har gjort kompleksiteten i folkeskolen mere overskuelig. Der bliver peget på, at reduktion af kompleksiteten er nødvendig, og at man politisk skal turde forenkle. I nogle kommuner har det ikke været så let at opnå og/eller fastholde et stærkt politisk engagement i partnerskabet. Nogle kommuner forklarer 13

14 det med, at de ikke har prioriteret det politiske engagement i partnerskabet som sådan. De fremhæver derimod, at det har været vigtigt, at forvaltningen gennem statusanalysen har fået redskaber i form af de ønskede tilstande og indikatorer. Disse redskaber har forvaltningen med gode resultater kunnet anvende i samarbejdet med både politikerne og skolerne. Om inddragelse af forskning Alle partnerskabskommuner tilkendegiver, at det har været meget frugtbart at inddrage forskning systematisk i partnerskabets arbejde med at øge elevernes udbytte af undervisningen. Det har sikret partnerskabet legitimitet og gennemslagskraft, at viden fra forskning og undersøgelser har dannet grundlag for beslutninger, både på skolen, forvaltningen og i kommunalbestyrelsen. Om elevernes udbytte af undervisningen Mange kommuner giver udtryk for, at partnerskabets mål om at øge elevernes udbytte af undervisningen tydeligt er sat på den kommunalpolitiske dagsorden og gennemsyrer mange initiativer fra forvaltningen. Samtidig er kommunerne meget glade for, at partnerskabet har sat fokus på kreativitet, problemløsning, samarbejde og innovation som vigtige og målbare kompetencer. Enkelte kommuner har prioriteret arbejdet med de fire kompetencer højt, fx i form af særlige undervisningsforløb og særlig kompetenceudvikling af lærerne. De fleste finder dog, at de konkret kan blive meget bedre til at arbejde med de fire kompetencer. Om arbejdet med statusanalysen Kommunerne i partnerskabet vurderer, at statusanalysen er blevet et godt dokumentations- og dialogværktøj. På grund af analysens konkrete spørgsmål har den fremmet dialogen mellem skolens aktører. Den bliver brugt af både politikere, forvaltning og skoler til at sætte og fastholde fokus på de ønskede tilstande, kommunen gerne vil nå. Derudover har resultaterne af statusanalysen ivrigt været drøftet mellem partnerskabskommunerne. 14

15 Flere kommuner peger på følgende effekter af at arbejde med statusanalysen: Større fokus og opfølgning på resultater både hvor det er lettere, og hvor det er sværere at måle Statusanalysen har gjort kvalitetsrapporten operationel Kvalitetsudviklingen er styrket En synliggørelse og profilering af skoleområdet, som ikke kendes i samme grad på andre forvaltningsområder. En del kommuner erkender, at de endnu ikke har udnyttet alle de muligheder for opfølgning, som statusanalysen rummer. Det drejer sig især om dialog mellem forvaltning og skoler og mellem skoleledelse og lærere. Kommunerne erkender, at det er nødvendigt at følge systematisk op på statusanalysens resultater. Partnerskabet som samarbejdsform Ideen i et partnerskab er, at deltagerne gensidigt udnytter hinandens forskellighed. Der skabes synergi ved, at forskellige kompetencer bringes sammen i et fokuseret og forpligtende samarbejde om at nå fælles mål. Både på politisk og administrativt niveau er partnerskabskommunerne enige om, at det ikke bare er ønskeligt, men helt nødvendigt, at kommunerne samarbejder om at udvikle folkeskolen. Flere kommuner understreger, at forpligtende kommunale netværk som partnerskabet rykker mere end uforpligtende. Kommunerne nævner, at samarbejdet mellem kommunerne mellem møderne har været for sporadisk og er kommet for sent i gang. Det skulle have været mere systematisk og fokuseret. Spredning af partnerskabets viden og erfaringer Både de deltagende kommuner og KL har haft gavn af, at så mange kommuner og KL er gået sammen om et fælles mål. Det er blevet anvendt løbende i pressearbejde og øvrige interessevaretagelse. De lokale medier er mere interesseret i mindre historier end de nationale, og flere 15

16 partnerskabskommuner har formidlet skolehistorier med reference til partnerskabets arbejde. I mange tilfælde har indsatsen resulteret i en hyppigere og mere positiv dækning i lokalpressen. Partnerskab om Folkeskolen har desuden haft en meget interesseret følgegruppe med repræsentanter fra forskningen og fra alle folkeskolens parter, herunder Undervisningsministeriet, Skolerådet, Danmarks Lærerforening og Danmarks Evalueringsinstitut. Partnerskabets budskaber og indhold har blandt andet herigennem præget den aktuelle skoledebat i hele landet. Ikke mindst statusanalysen og partnerskabets brede forståelse af, hvad eleverne skal lære i skolen, har skabt positiv opmærksomhed. 16

17 Vi vil Partnerskab om Folkeskolen mener, der er behov for fortsat at udvikle almenundervisningen. Vi kan tage udgangspunkt i En vurdering af undervisningens indhold, mere fællesskab og fokus på alle elevers styrkesider Øget pædagogisk inddragelse af it Et stærkere samarbejde mellem folkeskolen og civilsamfundet Nye områder for måling. Når forskning fx viser, at tilhørsforhold, fællesskab, glæde og velbefindende har afgørende betydning for børns læring, så bør der sættes kræfter ind på at måle på disse vigtige parametre Den gode undervisning, det gode lærerhåndværk og lærerideal ind i fremtiden? En sådan drøftelse vil medføre en diskussion om lærernes kompetenceudvikling En forbedring af evalueringskulturen i forhold til elev-lærerarenaen. I tilknytning til behovet for fortsat at udvikle almenundervisningen peger flere kommuner på, at man skal arbejde mere i dybden med kreativitet, problemløsning, samarbejde og innovation. Der er behov for: En bedre fælles forståelse af de fire kompetencer og af deres indbyrdes forhold samt deres forhold til de traditionelle fag At arbejde systematisk med de fire kompetencer og måle, om det har positiv indflydelse på det faglige niveau Mere fokus på elevens alsidige udvikling mht. afklaring, dokumentation og opfølgning At professionalisere arbejdet med den alsidige udvikling. 17

18 Vi vil samarbejde Den politiske styregruppe for Partnerskab om Folkeskolen har udtrykt et klart ønske om at holde KL og hinanden fast på et forpligtende samarbejde om folkeskolen. Et tydeligt kommunalpolitisk fokus skal spille op imod og sammen med den landspolitiske dagsorden på skoleområdet. Kommunerne vil konkret og fremadrettet drøfte, hvordan de kan organisere tværkommunale samarbejder. Kommunerne vil arbejde på at skabe en kultur, hvor ildsjæle får plads, samt hvor ledere og medarbejdere undrer sig, stiller spørgsmål til kommunens og skolens praksis og finder løsninger. Kommunerne er parate til at handle og eksperimentere. Til at gøre noget andet. Til at afprøve nye ideer. Kommunerne vil udvikle praksis gennem en stærk kombination mellem erfaring og ny viden og teori. Løsninger kan tænkes og arbejdes frem i netværk og andre fællesskaber. Kommunerne vil sætte realistiske og ambitiøse mål, implementere og følge op. I folkeskolen vil det overordnede mål for kommunerne til hver en tid være at øge elevernes udbytte af undervisningen. 18