Beskrivelse af jobområdet

Transkript

1 Side 1 af 9 Nummer: 2759 Titel: Metalindustriel bearbejdning Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter operatørens opgaver i forbindelse med metalindustriel bearbejdning af hel- og halvfabrikata. Ved metalindustriel bearbejdning anvendes et meget bredt spektrum af fremstillingsprocesser og teknologier, der knytter sig til to forskellige bearbejdningsformer: Spånløs- og spåntagende bearbejdning. Jobområdet afgrænser sig med baggrund i operatørens opgaver i forbindelse med metalindustriel produktion af hel- og halvfabrikata. Metalindustriel bearbejdning omfatter anvendelse af et meget bredt spektrum af fremstillingsprocesser og teknologier, der knytter sig til to forskellige bearbejdningsformer: Spånløs- og spåntagende bearbejdning. Spånløs bearbejdning omfatter processer, hvor der ikke fjernes materiale fra det emne, der arbejdes på. Typisk handler det om pladebearbejdning i form af stansning, bukning, valsning og presning. Spåntagende bearbejdning omfatter processer, hvor der fjernes materialer fra det emne, der arbejdes på. De væsentligste former for bearbejdning er savning, filning, slibning, boring drejning, fræsning og skæring. De hyppigste anvendte materialer er stål, metaller, plast og kompositmaterialer. Aluminium og kompositmaterialer anvendes i stigende omfang. Produktionen udføres typisk under anvendelse af forskellige former for CNC-maskiner. Operatøren forbereder og overvåger produktionen bl.a. ved udførelse af operationsplanlægning og løbende kvalitetskontrol af de fremstillede emner. Konventionelle maskiner f.eks. drejebænke og fræsere anvendes i et mindre omfang af operatører. Her arbejder operatøren med betjening og indstilling af maskinen f.eks. løbende opspænding af emner, der skal bearbejdes. Rengøring og vedligeholdelse af maskiner og udstyr er også operatørens opgave i forbindelse med produktionen. Som et led i virksomhedens operationelle kvalitetsstyring varetager operatører i metalindustrien i stigende omfang opgaver inden for metrologi, kontrolmåling og dokumentation. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet De typiske arbejdspladser inden for jobområdet befinder sig på både små, mellemstore og store metalvirksomheder. Virksomhederne er meget forskelligartede, hvad angår produkter, produktionsformer og materialeanvendelse.

2 Side 2 af 9 Virksomheder der udfører spånløs bearbejdning fremstiller mange forskellige små og store emner f.eks. pladedele til autobranchen og byggebranchen, kabinetter til hårde hvidevarer, butiksinventar, varmevekslere, møbler, facadebeklædning til bygninger osv. Virksomheder der udfører spåntagende bearbejdning fremstiller typisk værktøjer, komponenter og maskindele til alle former for industriproduktioner. Virksomheder der alene udfører metalindustriel bearbejdning fungerer ofte som underleverandører til andre virksomheder. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet benævnes operatører. En operatør defineres i denne sammenhæng som en ufaglært medarbejder i produktionen, der både kan have overvågningsopgaver ved automatiseret produktion og varetager andre opgaver i produktionen. Operatørerne er typisk oplært på virksomheden med supplerende. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Arbejdet på arbejdspladserne inden for jobområdet er i normalt organiseret i produktionsgrupper eller team. Som operatør i metalindustrielle virksomheder arbejder man ofte sammen med faglærte industriteknikere.

3 Side 3 af 9 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Metrologi, kontrolmåling og dokumentation Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørens varetagelse af opgaver i forbindelse med dimensions- og geometriske kontrolmålinger på halvfabrikata og fremstillede emner samt dokumentation af måleresultaterne som et led i virksomhedernes operationelle kvalitetsstyring. Operatøren skal selvstændigt kunne planlægge og udføre opmåling og kontrol af emner med mekanisk og elektronisk måleudstyr samt vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer samt måleusikkerhed. Kontrolmålinger kan f.eks. være indvendige og udvendige dimensions- og geometrimålinger på fremstillede emner og kontrol af overfladeruhed med et elektronisk testapparat. I forbindelse med udførelser af måleopgaverne skal operatøren have viden om ISO tolerancesystemet, GPS matrix og SI systemet samt færdigheder i opmåling og aflæsning af dimensionstolerancer og geometritolerancer. Derudover skal operatøren kunne indsamle og bearbejde måleresultater i forbindelse med Statistisk Proces Control (SPC) samt udføre sporbarhedsregistrering. Med henblik på at sikre pålidelige kontrolmålinger skal operatøren kunne justere og vedligeholde måleværktøjerne i relation til overholdelse af givne kvalitetskrav. I kompetencen indgår derfor også operatørens medvirken ved kalibrering af måleværktøjer. Teknologi og arbejdsorganisering Den anvendte teknologi til kontrolmålinger spænder fra enkle målinger med mekaniske måleværktøjer til komplekse sammensatte måleopstillinger under anvendelse af digitale målesystemer med dataopsamling. Kontrolmålinger og dokumentation udføres normalt af den enkelte operatør evt. i samarbejde med fagspecialister f.eks. industriteknikere og ingeniører. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencens er udbredt på alle operatørarbejdspladser i metalindustrien

4 Side 4 af 9 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Pladebearbejdning Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørens arbejdsopgaver i forbindelse med forskellige former for pladebearbejdning f.eks. standsning, lokning, klipning, bukning, valsning og presning i plader af jern, rustfrit stål, kobber og aluminium. Inden produktionens startes skal operatøren kunne gennemføre en produktionsforberedelse, der er afhængig af det anvendte udstyr og de emner, der skal fremstilles. I produktionsforberedelsen indgår en operationsplanlægning på baggrund af emnetegninger. Fremstilling sker i henhold til såvel nationale som internationale normer, standarder og myndighedskrav. I forbindelse med pladebearbejdningen skal operatørerne derfor kunne læse og forstå tegninger, styklister, operationsbeskrivelser samt kontrolspecifikationer, og anden relevant dokumentation for produktionens udførelse. Operatøren skal kunne foretage opmærkning og beregne materialeforbrug ved forskellige former for pladebearbejdning. Opspænding og indstilling af værktøjer samt opspænding af emner til bearbejdning indgår i operatørens produktionsforberedelse. Ved anvendelse af CNC-maskiner opbygges og indtastes et CNC-program og udstyret afprøves. Hvis maskinen ikke arbejder korrekt skal operatøren kunne korrigere enkle programfejl f.eks. rette korrektørværdier efter opmåling af emnet. Når produktionen udføres under anvendelse af CNC-maskiner fremstilles emnerne ved automatisk kørsel. Operatøren overvåger produktionen bl.a. ved udførelse af en løbende kvalitetskontrol af de fremstillede emner. Ved pladebearbejdning med konventionelle maskiner f.eks. maskinsakse, bukkemaskiner og valser arbejder operatøren med manuel betjening og indstilling af maskinerne herunder opspænding af emner, der skal bearbejdes. Rengøring og vedligeholdelse af udstyr og maskiner, f.eks. slibning og renovering af stempler og matricer til standsemaskiner, er ofte operatørens opgave i forbindelse med produktionen. Teknologi og arbejdsorganisering Produktionen udføres på henholdsvis konventionelle og/eller CNC-styrede pladebearbejdningsmaskiner. I et begrænset omfang anvendes stadig konventionelle maskiner til pladebearbejdning f.eks. maskinsakse, bukkemaskiner og valser. Arbejdet organiseres ofte i produktionsgrupper, der har ansvaret for fremstilling af et emne eller et produkt. Produktionsgruppens operatører samarbejder ofte med faglærte smede og maskinarbejdere/industriteknikere f.eks. i forbindelse med programmering af CNC-maskiner. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav

5 Side 5 af 9 Ingen Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på alle virksomheder inden for metalindustrien som udfører pladebearbejdning.

6 Side 6 af 9 Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Spåntagende bearbejdning Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kompetencen omfatter operatørens arbejdsopgaver i forbindelse med forskellige former for spåntagende bearbejdning f.eks. savning, filning, slibning, boring, høvling, honing, drejning og fræsning i stål, metaller, plast og kompositmaterialer. Inden produktionens startes skal operatøren kunne gennemføre en produktionsforberedelse, der er afhængig af det anvendte udstyr og de emner, der skal fremstilles. I produktionsforberedelsen indgår en operationsplanlægning på baggrund af emnetegninger. Fremstilling sker i henhold til såvel nationale som internationale normer, standarder og myndighedskrav. Operatørerne skal derfor kunne læse og forstå tegninger, styklister, operationsbeskrivelser samt kontrolspecifikationer, og anden relevant dokumentation for produktionens udførelse. Ud fra emnematerialet skal operatøren kunne vælge eller beregne skæredata. Køle-/smøremidler til opgaven vælges bl.a. ud fra miljømæssige overvejelser. Operatørens opspænding og indstilling af værktøjer samt opspænding af emner til bearbejdning indgår i produktionsforberedelsen. Ved anvendelse af CNC-maskiner opbygges og indtastes et CNC-program og udstyret afprøves. Hvis maskinen ikke arbejder korrekt skal operatøren kunne korrigere enkle programfejl og rette korrektørværdier efter opmåling af emnet. Når produktionen udføres under anvendelse af CNC-maskiner fremstilles emnerne ved automatisk kørsel. Operatøren overvåger produktionen bl.a. ved udførelse af en løbende kvalitetskontrol af de fremstillede emner. Ved produktion med konventionelle maskiner f.eks. drejebænke og fræsere arbejder operatøren med betjening og indstilling af maskinen herunder løbende opspænding af emner, der skal bearbejdes. Rengøring og vedligeholdelse af maskiner og udstyr, f.eks. slibning og renovering af high-speed skær og bor, er ofte operatørens opgave i forbindelse med produktionen. Teknologi og arbejdsorganisering Produktionen udføres på henholdsvis konventionelle og/eller CNC-styrede spåntagende værktøjsmaskiner. I et begrænset omfang anvendes stadig konventionelle maskiner til spåntagende bearbejdning f.eks. drejebænke, fræsere og søjleboremaskiner. Udviklingen sker især inden for CNC området, hvor nye fleraksede og komplette bearbejdningsmaskiner med avancerede maskinstyringer, vinder indpas. Arbejdet organiseres ofte i produktionsgrupper, der har ansvaret for fremstilling af et emne eller et produkt. Produktionsgruppens operatører samarbejder ofte med maskinarbejdere og industriteknikere f.eks. i forbindelse med programmering af CNC-maskiner.

7 Side 7 af 9 Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på alle virksomheder inden for metalindustrien som udfører spåntagende bearbejdning.

8 Side 8 af 9 Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed Tilknyttet i perioden i dage Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10, og fremefter Forretningsforståelse og virksomhedens IT-systemer AD 2, og fremefter Faglig regning og matematik AP 5, og fremefter Faglig læsning og skrivning AP 5, og fremefter Introduktion til førstehjælp på jobbet AP 0, og fremefter Anvendelse af regneark til talbehandling AD 3, og fremefter Standardisering af virksomhedens dokumenter AD 1, og fremefter Grafiske virkemidler til layout i tekst AD 2, og fremefter Jobrelateret brug af styresystemer på pc AD 2, og fremefter Effektiv internetsøgning på jobbet AD 2, og fremefter Operatør ved bore og gevindskæreprocesser AA 5, og fremefter Operatør ved konventionel maskinfræsning AA 5, og fremefter Operatør ved konventionel maskindrejning AA 5, og fremefter Drejeteknik på konventionel drejebænk AA 5, og fremefter Opspændingsmetoder, drejning AA 5, og fremefter Præcisionsdrejning AA 5, og fremefter Ud/indvendig konusdrejning AA 5, og fremefter Avancerede opspændingsmetoder, drejning AA 5, og fremefter Ind/udvendig gevindskæring på drejebænk AA 5, og fremefter CNC-teknik AA 5, og fremefter CNC-drejetenik, operatør AA 5, og fremefter CNC-drejeteknik, produktion/opstiller AA 5, og fremefter CNC-drejeteknik, cyklusprogrammering AA 5, og fremefter CNC-drejeteknik, dialog programmering AA 5, og fremefter CNC-fræseteknik, operatør AA 5, og fremefter CNC-fræseteknik, produktion/opstiller AA 5, og fremefter Operatør ved klippe, bukke og valsemaskiner AA 3, og fremefter Opstiller ved klippe, bukke og valsemaskiner AA 10, og fremefter Operatør ved CNC-styret kantpresse AA 2, og fremefter Opstilling og programmering CNC-styret kantpresse AA 5, og fremefter Opstilling af CNC-styret revolverstanser AA 5, og fremefter Operatør excenter, hydraulisk presse og pladesaks AA 3, og fremefter Opstiller excenter, hydraulisk presse og pladesaks AA 5, og fremefter Præcisions tolerance kontrolmåling AA 7, og fremefter Kontrolmåling med fast og stilbart måleværktøj AA 3, og fremefter Produktions- og proceskapabilitet AA 5, og fremefter Statistisk Proces Control (SPC) AA 5, og fremefter Metrologi med GPS ISO standaard matrix AA 5, og fremefter Tegningslæsning, projektion og isometri AQ 5, og fremefter IT og produktionsstyring for medarbejdere AA 5, og fremefter Kunde/leverandørforhold for operatører AA 1, og fremefter Etablering af selvstyrende grupper AA 2, og fremefter Teambuilding for selvstyrende grupper AA 2, og fremefter Kvalitetsstyring i virksomheden AA 3, og fremefter Aluminiumhåndtering for operatører AA 3, og fremefter Håndtering af data i virksomhedens it-systemer AD 2, og fremefter Online kommunikation til jobbrug AD 2, og fremefter Brug af pc på arbejdspladsen AD 3, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40, og fremefter Manuel måle og bearbejdningsteknik AQ 10, og fremefter

9 Side 9 af 9