Finalefotos LÆRERVEJLEDNING 2019

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finalefotos LÆRERVEJLEDNING 2019"

Transkript

1 Finalefotos 2018 UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2019

2 COOL UDEN RØG Undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne reflekterer over, hvorfor nogle unge begynder at ryge. Ved at arbejde med Cool Uden Røg lærer eleverne at identificere faktorer, der kan påvirke dem til at ryge. Vores ønske er, at de bliver bedre til at træffe egne valg og ikke lade sig styre af andre. Forløbet er sammensat af diskussion, film og praktiske øvelser. Indhold Forløbet starter med en generel diskussion om, hvad der er cool, og først i modul 3 skal I arbejde med øvelser om rygning. Cool Uden Røg er bygget op af tre moduler og tilbyder derudover supplerende øvelser, som kan indarbejdes i modul 3. MODUL 1 Introduktion: Hvad betyder cool? MODUL 2 Tag billeder af cool mennesker og deltag i konkurrencen Deadline uge 41 Skal din klasse være med i fotokonkurrencen, er fristen for at uploade billeder fredag den 11. oktober Det er i uge 41, hvor mange arbejder med krop og sundhed og deltager i Skolernes Motionsdag. Hvis klassen ikke vil deltage i Kræftens Bekæmpelses konkurrence, er I velkomne til at bruge undervisningsforløbet Cool Uden Røg resten af skoleåret og evt. planlægge jeres egen lokale fotokonkurrence. Præmier I hver region vælger vi en vinder blandt de fem bedste finalefotos. Alle vindere kan glæde sig til en oplevelse for klassen til en værdi af kr. I bestemmer selv, om det skal være en udflugt, en fest eller noget helt andet. MODUL 3 Hvorfor er der nogen, der ryger? Cool Uden Røg for tidligere deltagerklasser Selv om klassen har været med i Cool Uden Røg før, kan I sagtens være med igen i år. Efter modul 1 og 2, arbejder I med det alternative modul 3, som vi har udviklet til tidligere deltagerklasser, se side 10. Tilmelding Tilmeld din klasse til konkurrencen i Cool Uden Røg på Under tilmeld udfylder du en kort formular, logger på og opretter din klasse Du får et link til jeres klassemappe. Herefter kan klassen uploade fotos til konkurrencen via dette link. Hvis du opretter flere klasser, får du et link for hver af de klasser, du opretter, så de har deres egen klassemappe. Introduktion 2

3 RAMMER FOR COOL UDEN RØG Målgruppe Cool Uden Røg er målrettet grundskolens klasse. Det er oftest i denne alder, at de unge bliver opmærksomme på rygning. Nogle skoler oplever, at eleverne meget tidligt begynder at eksperimentere med rygning. I de tilfælde kan undervisningsforløbet også anvendes i 6. klasse. Det kan også bruges i 10. klasse og på produktionsskoler. Konkurrencen er dog kun åben for elever i klasse. Tidsforbrug De tre moduler i undervisningsforløbet Cool Uden Røg kan variere i tid fra klasse til klasse. Modul 1 vil ofte vare kort tid, mens modul 2 og 3 kan foldes ud med supplerende øvelser. De tre moduler vil sammenlagt vare omkring tre lektioner á 45 minutters varrighed. Som underviser bestemmer du selv, hvornår du lægger pauser og hvor lang tid, du bruger på de enkelte moduler i forløbet. Du beslutter også, om undervisningsforløbet skal strække sig over flere dage eller samles på én dag. Fag Cool Uden Røg er oplagt at bruge i det obligatoriske emne Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab, men er udviklet til også at kunne bruges i dansk og samfundsfag. Alt efter hvilke øvelser og arbejdsspørgsmål, du vælger, kan forløbet tilpasses forskellige fag. I kan også vælge at placere undervisningen i et tværfagligt forløb, i den Understøttende Undervisning eller som en del af sundhedsugen. Her følger nogle forslag til målpar, som de er formuleret i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål: Forslag til Fælles Mål Dansk: Kompetenceområde - Fortolkning Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven har viden om identitetsfremstillinger Dansk: Kompetenceområde - Fremstilling Eleven kan udarbejde opinions-og ekspressive tekster Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Samfundsfag: Kompetenceområde - Sociale og kulturelle forhold Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - Livsstil og levevilkår Eleven kan vurdere sundhedsfaktorer i relation til eget liv Eleven har viden om sundhedsfaktorer, som er særligt relevante for unge Introduktion 3

4 Gæsteundervisere Har du mulighed for det, kan du inddrage andre fagpersoner i arbejdet med Cool Uden Røg. Det kan for eksempel være sundhedsplejersken eller en SSP-konsulent. Sundhedsformidlere fra Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse har uddannet unge frivillige sundhedsformidlere, der besøger skoler. Sundhedsformidlerne kan hjælpe jer med at gennemføre Cool Uden Røg og bygge videre på forløbet. Læs mere på sundhedsformidler. Faktaark Cool Uden Røg kræver ingen særlige forudsætninger hos underviseren. Fokus er rygning og identitet, så du behøver ikke vide, hvad der sker i en celle, når den muterer og bliver til kræft. Alligevel kan det være rart at vide lidt om, hvad der er i cigaretter, hvor mange der ryger og lignende. Du kan finde en række faktaark på Supplerende materialer Cool Uden Røg er et kort forløb, der sætter fokus på årsagerne til rygestart. Som lærer kan du bygge videre på Cool Uden Røg og derved komme mere i dybden med emnet rygning. I første omgang kan du inddrage øvelser fra afsnittet Til tidligere deltagerklasser sidst i denne lærervejledning. Derudover tilbyder det online og gratis undervisningsmateriale Gå op i Røg film og øvelser om rygning i relation til krop, samfund, politik og medier. Gå op i Røg giver både mulighed for at arbejde tværfagligt og for at gå i dybden med rygning i de enkelte fag, lige fra dansk og samfundsfag til biologi og matematik. Materialet understøtter forenklede Fælles Mål. Se mere på Om at forebygge Hver dag er der 40 børn og unge under 18 år, der begynder at ryge i Danmark. Fra forskning ved vi, at en indsats i grundskolen kan forebygge, at unge begynder at ryge. Både mens de går i skole og i deres videre liv. Derfor opfordrer vi alle skoler til at arbejde med rygning også selv om I voksne ikke ser eleverne ryge i skoletiden. Undervisning er en vigtig del af en forebyggende indsats, som ruster eleverne til at være røgfri nu eller senere i teenageårene. Men for at opnå den bedste effekt, bør skolen også se sine rygeregler efter i sømmene og inddrage forældrene i indsatsen. Kræftens Bekæmpelse har udviklet X:IT, en samlet indsats til skoler, der vil undgå, at eleverne begynder at ryge. Her finder du og din skole inspiration til, hvordan ledelse, lærere og forældre i fællesskab kan holde eleverne røgfri. Forskning viser, at X:IT-skoler har op til 50 % færre elever, der ryger. Se mere på Introduktion 4

5 VEJLEDNING TIL MODULER OG ØVELSER I COOL UDEN RØG MODUL 1 Introduktion: Hvad betyder cool? Modul 1 handler om, hvad der gør en person cool. Det kan være personlige egenskaber, som for eksempel at være hjælpsom, sjov eller god til at lytte. Eller at kunne noget særligt, som for eksempel at være god til spille computer eller danse. Det kan også være en særlig stil eller bestemte holdninger, der gør et menneske cool. Anden del af modul 1 handler om, hvilke personer, eleverne opfatter som cool. Det kan både være personer i elevernes nære omgangskreds eller kendte fra tv, sport, film og lignende. Det er fint, hvis eleverne selv kommer ind på, hvad rygning betyder for en persons coolness, men modul 1 handler især om at få en generel snak om, hvad der gør mennesker cool. Vi foreslår, at I arbejder med dette modul i plenum, evt. med opstart i små grupper, for at få en fælles forståelse og en samlet start på forløbet. A. Begrebet cool. Forslag til arbejdsspørgsmål: Hvad betyder cool? Hvilke synonymer kan I finde for ordet cool? Hvordan synes I, at man er cool? B. Hvem er cool? Forslag til arbejdsspørgsmål: Hvilke skuespillere, musikere eller andre kendte, synes du, er cool? Hvordan fremstiller de deres identitet udadtil og i medierne? Hvilke virkemidler kan man bruge til at fremstille en særlig identitet? Kom med eksempler»» Er der nogen af dine kammerater, som er cool? Hvorfor? Moduler og øvelser 5

6 MODUL 2 Tag billeder af cool mennesker I Modul 2 kan eleverne deltage i en konkurrence ved at tage billeder af personer eller handlinger, de synes, er cool. Eleverne bruger deres mobiler og kan arbejde sammen i grupper eller individuelt. Billederne behøver ikke at have noget med rygning at gøre, men er elevernes bud på, hvem eller hvad der i deres øjne er cool. Du kan lade eleverne tage billeder i undervisningstiden eller give dem tid til næste dag. Det sidste giver dem flere muligheder for at opsøge motiver uden for skolen. Tilbage i klassen viser alle elever deres billeder fx på smartboard og begrunder deres motiv. De skal med få sætninger kunne fortælle, hvordan billedet formidler noget cool. Som afslutning udvælger hver elev/gruppe ét billede, der skal deltage i konkurrencen. Klassen uploader billederne og en billedbeskrivelse på via det link, du modtager ved tilmelding. Vinderne bliver offentliggjort i slutningen af oktober. Deadline for at uploade billeder er fredag den 11. oktober Mens I venter, kan I fx arrangere skolens egen fotoudstilling med fernisering for forældre eller lægge billederne på skolens hjemmeside eller intranet. Efter klassen har arbejdet med deres egne billeder taler I om identitetsfremstilling. A. Tag cool billeder. Forslag til arbejdsspørgsmål: Snak med din gruppe om, hvordan man er cool Bliv enige om, hvad I vil tage et billede af, og hvorfor det er cool. Det kan for eksempel være ting, handlinger eller mennesker. I bestemmer selv, hvor mange der skal være med på billedet. Tag et billede af det, I synes er cool. Brug en telefon som kamera. Man skal tydeligt kunne se, hvad billedet forestiller. Beskriv med få sætninger jeres billede og hvorfor, I synes, det er cool. Der skal være tydelig sammenhæng mellem billede og tekst. Alle grupper fortæller om deres billede til resten af klassen Hver gruppe uploader deres billede sammen med billedbeskrivelsen til xit-web.dk (I får et direkte link af jeres lærer) Når I har uploadet billedet, er I med i fotokonkurrencen Cool Uden Røg sammen med elever fra resten af landet. Præmien er en oplevelse for hele klassen. Når vi udvælger vinderfotos, lægger vi vægt på: Tydeligt motiv. Man skal kunne se, hvad billedet forestiller. Der skal være tydelig sammenhæng mellem tekst og billede Kreativitet Billeder der viser, hvordan noget eller nogen er cool Moduler og øvelser 6

7 MODUL 3 Hvorfor er der nogen, der ryger? Modul 3 består af tre dele: Dialog, film og afrunding. Du vælger selv, om du vil vise filmene før, efter eller undervejs i dialogen med klassen. DIALOG Hvis eleverne ikke selv har nævnt rygning og cigaretter som noget, der kan gøre en person cool, er det tid til at bringe det på banen nu. Spørg eleverne, hvad de synes om rygning. Det er slet ikke sikkert, de ser det som cool. Især i 7. klasse tager mange afstand fra rygning. Hos de lidt ældre er der større sandsynlighed for, at de kan komme i tanke om jævnaldrende eller kendte, de opfatter som cool og som ryger. Gennem markedsføring kobler tobaksindustrien rygning med fest, risikovillighed og sex. Selv om eleverne tager afstand fra rygning, kan de sikkert komme i tanke om cigaretter i forbindelse med rockguitaristen, filmstjernen eller rebellen, der lever i nuet. Forslag til arbejdsspørgsmål: Hvad gør rygning ved personers udstråling? Hvilke signaler sender det, når man ryger? Synes I, at rygning kan virke cool? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor bruger mange medier og filmfolk rygning til at opbygge en karakter? Hvordan påvirker det unge, når de ser rygning i medier, på film og TV? Tror du, at du bliver påvirket af, hvad musikere og andre kendte gør? Vis evt. filmen Rygning og identitet (se beskrivelse nedenfor). Bed eleverne ud fra deres erfaringer og forestillinger fortælle, hvad der kan være årsagen til, at nogen begynder at ryge. Er der elever, der har prøvet at ryge, skal de kun fortælle om deres erfaringer, hvis de har lyst. Vandpibe, snus og e-cigaretter er blevet en del af ungdomskulturen i Danmark og kan være en del af diskussionen om at være cool, hvis eleverne kommer ind på det. Hvorfor tror du, at der er nogle, der begynder at ryge? Hvilken betydning kan rygning have for ens sociale liv? Og hvordan hænger det sammen med identitet? Snak også om, hvad der påvirker unge i forhold til livsstil. Du kan opfordre eleverne til at nævne konkrete eksempler på, hvordan de er blevet påvirket af deres omgivelser eller medierne. Hvorfor vælger du det tøj, den mad, de interesser eller den musik, du hører? Hvorfor taler du, som du gør? Hvilken betydning har forældre, venner og idoler? Vis evt. filmen Hvor mange procent ryger? (se beskrivelse nedenfor). FILM OM RYGNING Filmene i modul 3 viser elever, der snakker sammen om forskellige aspekter af rygning. Hver film slutter med et diskussionsspørgsmål. Filmene kan bruges som indledning og inspiration til elevernes diskussion i klassen. Du finder filmene på Film: Hvor mange procent ryger? Filmen lægger op til en snak om, at unge tror, at der er mange flere rygere i deres aldersgruppe, end der er. Pointen er, at man er mere tilbøjelig til at ryge, hvis man tror alle andre gør det, fordi rygning bliver en norm. Filmen afslører det faktiske antal dagligrygere blandt 15-årige, så det er sjovest at spørge eleverne inden filmen, hvor mange de tror, der ryger. Få dem til at notere deres eget bud, inden du starter filmen. Film: Rygning og identitet Filmen handler om, at unge tillægger rygningen nogle værdier og signaler, som ofte stammer fra film og medier. Men i virkeligheden er det måske ikke lige så sejt, som det bliver fremstillet på skærmen. Hensigten med filmen er, at eleverne skal blive opmærksomme på og reflektere over, at de bliver påvirket af rygning i medierne. Moduler og øvelser 7

8 AFRUNDING Som afslutning på modul 3 foreslår vi en af følgende øvelser: Øvelse: SMS til en ven Lad eleverne arbejde med en kort øvelse, hvor de skal forfatte en sms til en ven, der er begyndt at ryge. Eleverne kan skrive beskeden ned eller sende rigtige sms er til hinanden og læse dem op. Formålet er, at eleverne reflekterer over og giver udtryk for deres holdning til rygning. Øvelsen er god som afveksling til de foregående diskussionsøvelser, da den er mere praktisk og foregår på de unges hjemmebane -mobiltelefonen. Som afslutning kan I snakke om, hvordan man på en god måde får fortalt sine venner, at man ikke bryder sig om deres handlinger. Øvelse: Mads og monopolet I denne øvelse skal eleverne reflektere, diskutere og finde løsningsforslag til en række dilemmaer om rygning. Øvelsens form er P4-programmet Mads og Monopolet. Del eleverne ind i grupper på 4-6 personer. En elev i hver gruppe er ordstyrer. Ordstyreren læser brevet op, og paneldeltagerne diskuterer, hvad brevskriveren kan gøre i den situation, brevet beskriver. Ordstyreren kan stille spørgsmål til paneldeltagernes forslag og komme med input. Hver gruppe får cirka 10 minutter til at diskutere. Herefter refererer ordstyreren for resten af klassen, hvilke løsningsforslag, panelet havde. Grupperne kan diskutere enten dilemma 1 eller dilemma 2. Dilemma 1 Mine venner ryger Hej Mads og Monopolet. Jeg har et problem med cigaretter, og vil gerne have et godt råd. Jeg går i 8. klasse, og der er nogle af mine venner, der er begyndt at ryge. Det er til fester, og nogle gange om eftermiddagen, hvis vores forældre ikke er hjemme. Så er der måske én, der har fået eller købt en pakke cigaretter, og så er de 3-4 stykker, som går ud for at ryge. Tit er det ved en byggeplads, når arbejderne er gået hjem. De har spurgt, om jeg vil med, men jeg kan ikke lide cigaretter og har ikke lyst. Men jeg vil gerne være sammen med dem. Hvis jeg går med, føler jeg mig udenfor, hvis jeg ikke ryger. Hvis jeg ikke går med, har jeg ikke nogen at være sammen med. Hvad skal jeg sige til dem? Fra Cecilie Dilemma 2 Jeg er begyndt at ryge Hej Mads og Monopolet. Jeg spørger om hjælp, fordi jeg er begyndt at ryge. Jeg startede lidt med e-cigaretter og vandpibe i 7. klasse, og så prøvede jeg smøger i 8. Nu går jeg i 9. klasse og ryger til fester og også tit i hverdagene. I starten røg jeg, når jeg var sammen med nogen, der også røg. Men nu kan jeg sagtens finde på at ryge alene. Jeg vil egentlig gerne stoppe, men de gange, jeg har forsøgt, er det ikke lykkedes. Jeg bliver sur og irriteret. Mine forældre ved det ikke og flipper ud, hvis de opdager det. Hvad skal jeg gøre for at stoppe det lort? Anders Moduler og øvelser 8

9 Supplerende øvelser Fra klasse til klasse vil der være stor forskel på, hvor lang tid I bruger på modul 1-3. Har du ekstra tid, eller ønsker du at forlænge forløbet, kan du supplere med nedenstående valgfri øvelser. Tanken er, at de disse øvelser lægges ind i modul 3 eller bruges som et 4. modul. Valgfri øvelser: Sig nej Eleverne øver sig i at sige fra, hvis de bliver opfordret til at gøre noget, de ikke har lyst til. Krop og helbred (film) Eleverne ser filmen Om krop og helbred, hvor en række unge og en forsker taler om rygningens konsekvenser for helbredet. Filmen lægger op til dialog om, hvorfor man ryger, når det er så skadeligt. Tip en 13er om rygning Eleverne skal individuelt svare på de 13 spørgsmål og få så mange rigtige som muligt. Der er både spørgsmål om samfund, sundhed og flertalsmisforståelser i forhold til rygning. Find gerne på en lille præmie. Hvis I vil arbejde mere med rygning og snus, er der inspiration til flere undervisningsforløb på de følgende sider Til tidligere deltagerklasser. Her præsenteres øvelser til fem temaer: tobaksindustrien, helbredskonsekvenser, kampagner, afhængighed og snus. Sugerørsøvelsen Formålet med øvelsen er, at eleverne oplever, hvordan det føles at have rygerlunger. Du finder øvelserne på til-laereren Supplerende øvelser 9

10 COOL UDEN RØG TIL TIDLIGERE DELTAGERKLASSER Har klassen været med i Cool Uden Røg sidste år, kan I godt være med igen i år og din klasse kan deltage i fotokonkurrencen på linje med alle andre. Til modul 1 og 2 bruger du standardforløbet, som er beskrevet på de foregående sider. Modul 3 bytter du ud med et eller flere af nedenstående temaer. Hvis der er øvelser og film fra Cool Uden Røg standardforløbet, som klassen ikke tidligere har arbejdet med, kan I også vælge at starte med dem, eller du kan selv gå på opdagelse i undervisningsmaterialet Gå op i Røg på MODUL 3 Valgfri temaer Første tema: Hvad sker der i kroppen, når man ryger? 1 lektion inklusiv filmen Om krop og helbred Eleverne lærer med digitale redskaber at søge informationer om, hvad rygning gør ved kroppen på kort og lang sigt. Øvelsen henter du på Andet tema: Kan du påvirke, hvad andre gør? 5 lektioner Eleverne skal i grupper udforme en detaljeret kommunikationsstrategi for, hvordan de enten vil få flere eller færre unge til at ryge. Det kan f.eks. være en strategi for en kampagne, en event eller en plan for, hvordan de med andre metoder vil opnå målet. Øvelsen henter du på Tredje tema: Hvorfor føler man trang til at ryge? 4 lektioner Eleverne lærer at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse og bearbejde data i Excel og fremlægge det grafisk. De lærer også, hvorfor nogen bliver afhængig, og hvornår man føler trang til cigaretter. Øvelsen henter du på Fjerde tema: Hvad ved I om snus? 2 lektioner Eleverne tilegner sig forskellig viden om snus gennem research. Eleverne lærer derudover at formidle deres besvarelser gennem fremlæggelse og diskussion samt at forholde sig kritisk til egen undersøgelse. Øvelsen henter du på Tidligere deltagerklasser 10

11 Femte tema: Tobaksindustrien 1 lektion inklusiv filmen Tobaksindustriens metoder Dette tema handler om, hvordan tobaksindustrien påvirker unge. Først skal eleverne se tilbage på gamle reklamer, hvorefter de skal arbejde med industriens nutidige metoder i Danmark med inspiration fra filmen Tobaksindustriens metoder. Der er direkte link til filmen på til-laereren Arbejdsspørgsmål: Det er forbudt at reklamere for tobak i Danmark. Kan I finde nogle eksempler på, hvordan tobaksreklamer så ud før i tiden? Se på de gamle reklamer. Hvad tror I, at cigaretterne skulle symbolisere? Arbejdsspørgsmål til filmen Tobaksindustriens metoder : Hvad betyder tobaksindustrien, og hvem er de? Hvilke metoder bruger tobaksindustrien til at få unge til at ryge? Kan I komme i tanke om andre metoder end dem, der bliver nævnt i filmen? Hvilken betydning tror I, at tobaksindustrien har for unges rygevaner? Kom på nogle ideer til, hvordan man kan undgå, at tobaksindustrien påvirker unge til at ryge. Hvis skolen har adgang til filmstriben, kan du vælge at vise eleverne dokumentaren En epidemi af røg fra 2006 (cirka 30 minutter).dokumentaren handler om tobaksindustriens markedsføringsmetoder op gennem 1900-tallet. Eleverne lærer om forskellige metoder og virkemidler til at påvirke unge til at ryge. Der er link til filmen på Tidligere deltagerklasser 11

12 COOL UDEN RØG elevark

13 ELEVARK MODUL 1 ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad betyder cool? A. Begrebet cool Hvad betyder cool? Hvilke synonymer kan I finde for ordet cool? Hvordan synes I, at man er cool? Hvordan fremstiller de deres identitet udadtil og i medierne? Hvilke virkemidler kan man bruge til at fremstille en særlig identitet? Kom med eksempler Er der nogen af dine kammerater, som er cool? Hvorfor? B. Hvem er cool? Hvilke skuespillere, musikere eller andre kendte, synes du, er cool? MODUL 2 ARBEJDSSPØRGSMÅL Tag billeder af cool mennesker A. Tag cool billeder Snak med din gruppe om, hvordan man er cool Bliv enige om, hvad I vil tage et billede af, og hvorfor det er cool. Det kan for eksempel være ting, handlinger eller mennesker. I bestemmer selv, hvor mange der skal være med på billedet. Tag et billede af det, I synes er cool. Brug en telefon som kamera. Man skal tydeligt kunne se, hvad billedet forestiller. Beskriv med få sætninger jeres billede og hvorfor, I synes, det er cool. Der skal være tydelig sammenhæng mellem billede og tekst. Når I har uploadet billedet, er I med i fotokonkurrencen Cool Uden Røg sammen med elever fra resten af landet. Præmien er en oplevelse for hele klassen. Når vi udvælger vinderfotos, lægger vi vægt på: Tydeligt motiv. Man skal kunne se, hvad billedet forestiller. Sammenhæng mellem tekst og billede Kreativitet Billeder der viser, hvordan noget eller nogen er cool Alle grupper fortæller om deres billede til resten af klassen Hver gruppe uploader deres billede sammen med billedbeskrivelsen til xit-web.dk (I får et direkte link af jeres lærer) Elevark

14 MODUL 3 ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvorfor er der nogen, der ryger? Hvad gør rygning ved personers udstråling? Hvilke signaler sender det, når man ryger? Synes I, at rygning virker cool? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor bruger mange medier og filmfolk rygning til at opbygge en karakter? Hvordan påvirker det unge, når de ser rygning i medier, på film og TV? Tror du, at du bliver påvirket af, hvad musikere og andre kendte gør? Hvilken betydning kan rygning have for ens sociale liv? Og hvordan hænger det sammen med identitet? Kan du komme på konkrete eksempler på, hvordan du er blevet påvirket af dine omgivelser eller medierne? Hvorfor vælger du det tøj du går i, den mad du spiser eller den musik, du hører? Hvorfor taler du, som du gør? Hvilken betydning har forældre, venner og idoler? Se evt. filmen Hvor mange procent ryger? Se evt. filmen Rygning og identitet. Hvorfor tror du, at der er nogle, der begynder at ryge? AFRUNDING Øvelse: SMS til en ven Din ven skriver i en sms til dig, at hun er begyndt at ryge. Skriv en sms tilbage, hvor du fortæller, hvad du tænker om det. Øvelse: Mads og monopolet I denne øvelse skal I finde på løsningsforslag til en række dilemmaer om rygning. Arbejd i grupper på 4-6 personer. Én er ordstyrer og resten er paneldeltagere. Ordstyreren læser brevet op, og paneldeltagerne diskuterer, hvad den, der har skrevet brevet, kan gøre. Ordstyreren kan stille spørgsmål til paneldeltagernes forslag og komme med input. Hver gruppe får cirka 10 minutter til at diskutere. Herefter refererer ordstyreren for resten af klassen, hvilke løsningsforslag, panelet havde. Grupperne kan diskutere enten dilemma 1 eller dilemma 2. Dilemma 1 Mine venner ryger Hej Mads og Monopolet. Jeg har et problem med cigaretter, og vil gerne have et godt råd. Jeg går i 8. klasse, og der er nogle af mine venner, der er begyndt at ryge. Det er til fester, og nogle gange om eftermiddagen, hvis vores forældre ikke er hjemme. Så er der måske én, der har fået eller købt en pakke cigaretter, og så er de 3-4 stykker, som går ud for at ryge. Tit er det ved en byggeplads, når arbejderne er gået hjem. De har spurgt, om jeg vil med, men jeg kan ikke lide cigaretter og har ikke lyst. Men jeg vil gerne være sammen med dem. Hvis jeg går med, føler jeg mig udenfor, hvis jeg ikke ryger. Hvis jeg ikke går med, har jeg ikke nogen at være sammen med. Hvad skal jeg sige til dem? Fra Cecilie Dilemma 2 Jeg er begyndt at ryge Hej Mads og Monopolet. Jeg spørger om hjælp, fordi jeg er begyndt at ryge. Jeg startede lidt med e-cigaretter og vandpibe i 7. klasse, og så prøvede jeg smøger i 8. Nu går jeg i 9. klasse og ryger til fester og også tit i hverdagene. I starten røg jeg, når jeg var sammen med nogen, der også røg. Men nu kan jeg sagtens finde på at ryge alene. Jeg vil egentlig gerne stoppe, men de gange, jeg har forsøgt, er det ikke lykkedes. Jeg bliver sur og irriteret. Mine forældre ved det ikke og flipper ud, hvis de opdager det. Hvad skal jeg gøre for at stoppe det lort? Anders Elevark

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2018 Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne

Læs mere

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING

UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Formålet med forløbet er, at eleverne

Læs mere

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence

Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence UNDERVISNING OG FOTOKONKURRENCE LÆRERVEJLEDNING 2017 Cool Uden Røg undervisning og fotokonkurrence Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning og identitet. Forløbets formål er, at eleverne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT.

Kære X:IT deltagere. Du kan altid kontakte Kræftens Bekæmpelse eller din kommunale X:IT koordinator i forvaltningen, hvis du har spørgsmål til X:IT. Kære X:IT deltagere Årets runde af X:IT workshops er nu slut, og du får her en sammenfatning af, hvad der blev diskuteret på møderne. På mange skoler går det rigtig godt med X:IT. Men der er også udfordringer

Læs mere

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG RØGFRI SKOLETID DEFINITION RØGFRI SKOLETID betyder, at der ikke må ryges i skoletiden, hverken på eller uden for skolens område. Røgfri skoletid omfatter både

Læs mere

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt

Læs mere

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 I alt 111 elever på Herning Produktionsskole har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vedrørende rygning, snus og tyggetobak. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter?

Hvem er du? Hvad synes du om snus/cigaretter/vandpibe/ecigaretter? Lærerark Erfaringer med tobak Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at gennemføre et interview. Eleverne lærer derudover også vælge en metode til at præsentere deres interview fx en videooptagelse eller

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor

Læs mere

DILEMMAER. (Vejledning til underviseren)

DILEMMAER. (Vejledning til underviseren) DILEMMAER (Vejledning til underviseren) GRUPPEARBEJDE: CASES/DILEMMAER Formål Eleverne skal forholde sig til cases om sundhed, (vandpibe)rygning og risici. De skal diskutere, hvordan de vil reagere i en

Læs mere

Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?

Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke? Susan Andersen Postdoc, ph.d. Januar 2019 1 Udvikling i daglig rygning for 16-24-årige % 30 27 25 20 15 18 14 16 10 5 0 2005 2010

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Lærer- vejledning til RØGBOX

Lærer- vejledning til RØGBOX Lærervejledning til RØGBOX Introduktion RØGBOX er et undervisningsværktøj, der har til formål at skabe dialog blandt eleverne om rygning og brug af tobak samt om sundhed og bevægelse. Boxen er målrettet

Læs mere

Filmkonkurrence i udskolingen

Filmkonkurrence i udskolingen Filmkonkurrence i udskolingen - Gør de ti farligste år i trafikken mere sikre for dig og for andre PRÆMIER 1. præmie: 5.000 kr. til klassekassen 2. præmie: 3.000 kr. til klassekassen 3. præmie: 1.000 kr.

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM Klassesættet Mobbestop - Bland dig ikke udenom indeholder materiale til, at klassen kan udarbejde sine egne samværsregler og øve sig på

Læs mere

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min. FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Skriv til en målgruppe

Skriv til en målgruppe #26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget

Læs mere

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Filmkonkurrence i udskolingen

Filmkonkurrence i udskolingen Filmkonkurrence i udskolingen - Gør de ti farligste år i trafikken mere sikre Kære lærer Årene fra 15 til 25 år er statistisk set de farligste år at færdes i trafikken. Nu kan du sætte trafiksikkerhed

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018

FAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018 WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN

Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN Hvorfor ryger unge? Pernille Bendtsen, phd., sekretariatschef, Vidensråd for Forebyggelse pbe.vff@dadl.dk ETABLERET AF TRYGFONDEN OG LÆGEFORENINGEN WWW.VIDENSRAAD.DK PROGRAM SIDE 2 Hvor slemt står det

Læs mere

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka

Lær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?

HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE? HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse DET GÅR BEDRE I FOLKESKOLEN

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en

Læs mere

Friluftsliv på havnen

Friluftsliv på havnen Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 1-2 timer 6.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET FRILUFTSLIV PÅ HAVNEN Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i tre typer mennesker, der færdes på havnen: A) Familien,

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Events om rygning. Se et videoklip fra en event her: www.cancer.dk/unge-rygning/frivillige.

Events om rygning. Se et videoklip fra en event her: www.cancer.dk/unge-rygning/frivillige. Events om rygning Vejledning Kræftens Bekæmpelse har udviklet en eventpakke, som skal sætte fokus på rygning og motivere unge til at lade være med at ryge. Denne vejledning introducerer dig til de aktiviteter,

Læs mere

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden Et tilbageblik De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig KL Forebyggelse for fremtiden FT Forespørgselsdebat F18 Lægeforeningen Fjern røg fra børn og unges hverdag og hjælp flere

Læs mere

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

X:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018

X:IT. Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018 X:IT Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse Sund By Netværket, 18. juni 2018 Hvad er X:IT? Tenna B. Christiansen Kræftens Bekæmpelse 18. juni 2018 Hvad kan holde unge røgfri? Pris Håndhævelse af aldersgrænser

Læs mere

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation

5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika

Læs mere

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min. FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN VELKOMMEN TIL TEMADAG OM NYE VEJE I TOBAKSFOREBYGGELSEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE OG CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS, OKTOBER 2018 FORMÅL Formålet med dagen er at gøre status, give input og dele erfaringer

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Gode råd til samarbejdet med ambassadører

Gode råd til samarbejdet med ambassadører Gode råd til samarbejdet med ambassadører Guide til landsdelskonsulenter Marts 2016 Denne guides indhold Formål Din opgave som landsdelskonsulent Ambassadøren Ambassadøren Ambassadørens opgave Tre eksempler

Læs mere

Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet.

Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Lærerark Hvordan føles det at have KOL? Læringsmål på forløbet Eleverne lærer at måle puls samt at formidle, hvordan det føles at have KOL gennem en kort film på mobil eller tablet. Kort om opgaven Læreren

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

TIL LÆRERE I FOLKESKOLEN AFFALDS KONKURRENCE

TIL LÆRERE I FOLKESKOLEN AFFALDS KONKURRENCE TIL LÆRERE I FOLKESKOLEN AFFALDS KONKURRENCE Skil elektronikaffald ad og find ud af, hvad det indeholder. I deltager i konkurrencen om biografbilletter med sodavand og popcorn til hele klassen. TIL LÆRERE

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Mødafrika.dk Filmproduktion

Mødafrika.dk Filmproduktion Lærervejledning - Identitet og fælleskaber Udarbejdet af Martin Cholewa Jørgensen Materialet er målrettet eleverne 8. og 9. Klasse i Samfundsfag og arbejder med kompetenceområdet; sociale og kulturelle

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

INTRODUKTION TIL ZZZNORK

INTRODUKTION TIL ZZZNORK INTRODUKTION TIL ZZZNORK 7. KLASSE Introduktion Vi skal udforske søvnvaner i denne uge. Vi skal se, hvor meget elever og lærere tilsammen sover og hvilke fordele og ulemper, der er ved at sove. Igennem

Læs mere

Mit hjem dit hjem. Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne.

Mit hjem dit hjem. Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk Flygtningehjælps mini-forløb: Se verden med en flygtnings øjne. #21 Opgaveark Dansk og billedkunst, 1.-2. klasse Dansk, billedkunst og N/T, 3.-5. Klasse Omfang: 2-3 lektioner (+ hjemmeopgave) Mit hjem dit hjem Opgave til VR-oplevelsen og 360 grader-filmene i Dansk

Læs mere

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret

Læs mere

ZzzZzznork - event for 7. klasse

ZzzZzznork - event for 7. klasse ZzzZzznork - event for 7. klasse Introduktion Vi skal udforske søvnvaner i denne uge. Vi skal se, hvor meget elever og lærere tilsammen sover og hvilke fordele og ulemper, der er ved at sove. Igennem små

Læs mere

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min. FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

LAV GYSERRFILM. Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4

LAV GYSERRFILM. Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4 FILM-X lærervejledning, Lav gyserfilm 1 LAV GYSERRFILM Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4 I gyserfilmgenren spilles der ofte på filmens mest effektive virkemidler. Eleverne producerer i dette

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

Fremtidens førstehjælpere

Fremtidens førstehjælpere Fremtidens førstehjælpere Undervisningsmateriale til brug i udskolingen, 1. kvartal 2015 Dine elever er fremtidens førstehjælpere Handling følger holdning At redde liv er ikke kun et spørgsmål om at kunne

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne

Orientering om status på forebyggelsesseminarerne Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,

Læs mere

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:

Hvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om: Intro Hvad vil det sige at være en god rollemodel for brug af digitale medier? Der er nok lige så mange svar på det spørgsmål, som der er familier. Samtidig er der også nogle elementer, der med stor sandsynlighed

Læs mere