Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Transkript

1 JEHØ Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven: Generelt set har loven ikke bidraget til at forebygge og nedbringe sygefravær Økonomiske sanktioner over for kommuner, der ikke rettidigt overholder kontakttidspunkter med sygemeldte, øger risikoen for at fokus flyttes fra en tidlig og effektiv socialfaglig indsats Lovens øgede kontrolforanstaltninger og sanktioner i form af at stoppe sygedagpenge som forsørgelsesgrundlag, hvis den enkelte ikke kan honorere de høje krav om aktiv medvirken, nedbringer ikke sygefraværet, men kan i værste fald forlænge afstanden til arbejdsmarkedet Bestemmelsen om at sygemeldte skal aflevere et oplysningsskema inden for 8 dage er meget problematisk og bør justeres De tre visitationskategorier med forskellige opfølgningstidspunkter fungerer ikke efter hensigten, bl.a. fordi kommunerne ikke har tilstrækkelige ressourcer til at følge op hver 4. uge for personer i kategori 2 Lovens bestemmelser om kommunens koordinerende rolle og samarbejde med læger, virksomheder og faglige organisationer er ikke realiseret i praksis FTF har modtaget Lovovervågning over L21 redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Lovforslag L21( Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område), er omfattet af lovovervågning og Beskæftigelsesministeren skal derfor i første halvår af 2008 afgive en redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om effekten af loven. Loven trådte i kraft den 1. juli Arbejdsmarkedsstyrelsen anmoder, i skrivelse af 26. marts 2008, de organisationer og myndigheder, der havde lovforslaget til høring, om deres vurdering af, hvorvidt loven lever op til de konkrete målsætninger om at nedbringe og forebygge sygefraværet. FTF har følgende bemærkninger til vurdering af lovens effekt: Generelt set bidrager loven ikke særlig meget til at forebygge og nedbringe sygefraværet, da vilkårene for implementeringen er for dårlige. Reglerne om spørgeskema, visitation, opfølg- HØRINGSSVAR Side 1

2 ning, koordinering og skriftlighed, er så komplicerede og tidskrævende, at sagsbehandlingens fokus rettes herimod, frem for en helhedsorienteret og sammenhængende socialfaglig indsats over for den sygemeldte. Regeringens rationale bag loven var at nedbringe et stigende sygefravær for at forbedre den enkeltes livskvalitet, at opfylde målet om en stigende arbejdsstyrke samt at nedbringe udgifterne ved sygefravær, både for det offentlige og for virksomhederne. Det kan nu konstateres, tre år efter lovens vedtagelse, at ingen af disse mål er opfyldt, - tværtimod. Antallet af helårspersoner på sygedagpenge er fortsat stigende, - specielt det langvarige sygefravær. Lovens ringe effekt på sygefraværet kan især tilskrives, at kravene om rettidighed i opfølgningen og de tilknyttede økonomiske sanktioner over for kommuner som ikke opfylder disse tidsfrister, overskygger de mere kvalitative krav i lovens bestemmelser. Kvalitative krav som at indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, krav om at kommunen skal koordinere indsatsen med indsatsen fra andre, at kommunen skal inddrage relevante aktører i opfølgningen efter behov, at have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og arbejdspladserne og at sikre den sygemeldte har kontakt til arbejdsgiveren i sygefraværsperioden. FTF mener, at disse, ellers positive og effektive bestemmelser i loven, i en vis grad er tilsidesat af kommunerne, da der ikke i samme grad er tilknyttet kontante økonomiske sanktioner ved forsømmelse, som der er i forhold til rettidigheden i opfølgningen. Dette understøttes også af SFI s evalueringer af loven. Ud over rettidigheden i opfølgningen, skal sagsbehandlerne i henhold til lovens bestemmelser, fokusere uforholdsmæssigt meget på at kontrollere, om den enkelte sygedagpengemodtager udviser den rette adfærd i forhold til lovens krav. I loven er der fastsat en bestemt social adfærd som en retlig norm krav om aktiv medvirken, selvansvarlighed for rettidigt at tilsende kommunen et oplysningsskema, pligt til at afgive funktionsoplysninger og pligt til at gennemgå en anvist behandlingsform. Lovens øgede kontrolforanstaltninger, sanktioner og straf i form af at stoppe sygedagpenge som forsørgelsesgrundlag, hvis den enkelte ikke kan honorere disse krav, er ikke helbredende for den syge, men bringer dem længere væk fra arbejdsmarkedet. 1. Vurdering af den nye visitations- og opfølgningsmodel I den nye visitations- og opfølgningsmodel starter en sygedagpengesag i kommunen med at sygemeldte skal udfylde et tilsendt oplysningsskema og svare kommunen inden for otte dage. Hvis dette ikke sker uden rimelig grund, er sygemeldte ikke berettiget til sygedagpenge i resten af sygeperioden. Det er FTF s vurdering, at denne regel er urimelig. Kravet er alt for kategorisk, hvor den meget alvorlige sanktion ikke står i rimelig forhold til den lille forseelse. Den rammer de mest syge og mest udsatte grupper, som af mange forskellige grunde ikke er i stand til at returnere oplysningsskemaet til tiden. Når sygedagpengene ophører på grund af Høringssvar Side 2

3 forseelsen, får arbejdsgiveren ikke refusion, hvorved risikoen for afskedigelse af den syge bliver større. Hertil kommer, at kommuner i mange tilfælde stopper udbetaling af sygedagpenge, uden at have undersøgt årsagen til at oplysningsskemaet ikke rettidigt er returneret og at den sygemeldte ikke har modtaget orientering om konsekvenserne heraf, hvilket også fremgår af en rapport om forenkling af sygedagpengeloven 1. Vi mener derfor, at denne bestemmelse i loven skal ændres, så retssikkerheden for den enkelte forbedres væsentligt. Fristen for aflevering af oplysningsskemaet skal forlænges eller den sygemeldte skal have en fornyet frist til at svare på skemaet og ophør af sygedagpenge skal alene gælde, indtil borgeren har afleveret oplysningsskemaet. Endvidere skal orientering om sanktionskonsekvensen forbedres væsentligt. Lovens tre visitationskategorier med forskellige tidsfrister for opfølgning, kombineret med sanktioner over for kommuner, der ikke kan nå rettidigheden i opfølgningen, specielt for sygedagpengemodtagere i kategori 2, er ikke tilfredsstillende. FTF har kendskab til, at sager der i starten af et sygedagpengeforløb er visiteret til kategori 2 med den hyppigere opfølgning hver 4. uge, bliver omvisiteret til enten kategori 1 eller 3. Ikke fordi deres sygdomssituation har ændres sig, men fordi kommunen ikke har kapacitet til at følge op hver 4. uge. På denne måde forsøger man at undgå økonomiske straffeforanstaltninger fra statens side, - og det nedbringer ikke sygefraværet. Hvad angår visitationen til kategori 1, er der mange af disse sygemeldte, der raskmelder sig når kommunen har visiteret og registreret pågældende, hvilket er unødigt tidsspilde. Det er desuden FTF s vurdering, at kommunerne ikke afholder de lovpligtige opfølgningsforløb for gravide med graviditetskomplikationer, efter lovens krav. Det er forståeligt, da de gravide sygemeldte af naturlige grunde vil være tilbage på arbejdsmarkedet efter fødsel og barselsperiode. Det bør derfor overvejes at lade sagsbehandlere foretage et individuelt skøn over behovet for opfølgningssamtaler med gravide sygemeldte. Dette individuelle socialfaglige skøn skal ske på grundlag af den lægefaglige vurdering af gravides uarbejdsdygtighed/arbejdsdygtighed, som bør respekteres fuldt ud. Det overordnede formål med sygedagpengeopfølgningen er bl.a. at syge borgere ved en tidlig og effektiv indsats hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Som nævnt indledningsvis, mener FTF, at sanktionsreglerne over for kommuner, der ikke rettidigt overholder tidsfristerne for kontakt med sygemeldte er meget uheldige, fordi de ikke sikrer en tidlig og effektiv indsats for at helbrede den sygemeldte. Disse sanktioner over for kommunerne gør, at de i mange sager bevidst tilsidesætter vigtigheden af tidlig udredning og behandling, socialfaglig kvalitet i opfølgningen, samarbejde med andre aktører og koordinering af indsatsen. 1 Forenkling af sygedagpengeopfølgning i jobcentrene, 30. november 2007, Deloitte Høringssvar Side 3

4 Netop disse elementer i sygedagpengeopfølgningen anser FTF som væsentlige i forhold til at nedbringe sygefraværet og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. 2. Vurdering af betydningen af ny lægeerklæring og anvendelsen af gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet Den nye lægeerklæring i L21 blev udvidet til, udover at indeholde dokumentation for uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, også at indeholde hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører. Formålet med denne udvidelse er, at arbejdsgiveren skal bruge disse funktionsoplysninger i indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Ofte har arbejdsgiverne ikke dette formål for øje, når de forlanger en lægeerklæring af den sygemeldte. Mange arbejdsgivere forlanger ikke denne lægeerklæring, fordi de ikke synes, at de kan bruge den til noget. De taler i stedet for med deres syge medarbejdere om muligheden for arbejdsfastholdelse. Andre arbejdsgivere forlanger en lægeerklæring alene som kontrol af uarbejdsdygtigheden, men uden at anvende funktionsoplysninger som fastholdelsesredskab. I mange lægeerklæringer er de konkrete funktionsoplysninger ikke beskrevet af lægen, fordi den praktiserende læge ikke kender virksomhedernes muligheder for at matche jobfunktioner til sin patients konkrete funktionsevne. Det er vores indtryk, at flere arbejdspladser er blevet opmærksomme på muligheden for gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet, mens den nye lægeerklæring ikke anvendes, da den direkte dialog mellem arbejdsgiver og sygemeldt foretrækkes. Det fremgår fx af en rapport om dialogbaseret sygemelding fra LBR i Helsingør 2. Dette mener FTF er en positiv udvikling i forhold til at nedbringe sygefravær og fastholde syge medarbejdere. Langt de fleste lønmodtagere oplyser således selv funktions- og arbejdsevne til deres arbejdsgiver under sygdom. Som supplement til eller som erstatning af lægeerklæringens krav om funktionsoplysninger, foretrækker FTF, at arbejdsgiverne i langt højere grad blev bevidste om selv at tage initiativ til at tale med sygemeldte medarbejdere om mulighederne for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Den sygemeldte kan herefter selv konferere med sin egen læge om, hvorvidt disse muligheder/aftaler er realistiske og helbredsmæssigt forsvarlige, set ud fra en lægefaglig vurdering. 2 Projekt Dialogbaseret sygemelding Et samarbejds- og udviklingsprojekt, 16. december 2007, LBR Helsingør. Høringssvar Side 4

5 3. Vurdering af kommunernes samarbejde med læger og virksomheder med henblik på, om der er behov for yderligere at understøtte samarbejdet om at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig tilbagevenden på hel eller deltid under behørig hensyntagen til årsagen til uarbejdsdygtigheden. Lovens bestemmelser om kommunens koordinerende rolle og samarbejde med læger, virksomheder og faglige organisationer m.fl., er efter vores vurdering ikke realiseret i praksis. Mange kommuner har efter kommunalreformen ansat sundhedskoordinatorer, der er placeret i sundhedsforvaltningerne og som bl.a. arbejder med kommunens overordnede sundhedspolitik over for borgerne. Der er behov for at rette større fokus på helhedsorienterede og sammenhængende forløb gennem en koordineret indsats mellem kommunernes jobcentre, sundhedsforvaltninger, sygehuse og de nye sundhedscentre. Jobcentrenes koordinerende indsats i forhold til den enkelte sygedagpengesag og i forhold til sundhedsvæsenet generelt, skal forbedres markant. Det skal sikres, at der tidligt i en sygedagpengesag igangsættes et sammenhængende og koordineret socialfagligt forløb. I forhold til sundhedsvæsenet i øvrigt kan det realiseres ved, at der er en fælles koordinator/tovholder, der sikrer en optimal og koordineret indsats mellem sygehuse, jobcentre og sundhedscentre, hvor borgeren er i centrum for indsatsen. FTF mener, at jobcentrene skal forsøge at indgå forpligtende partnerskabs- og/eller samarbejdsaftaler med virksomheder, almen praksis (praktiserende læger), faglige organisationer og a-kasser, hvori samarbejdsform og fælles indsats beskrives. Kommunerne skal i højere grad forpligtes til at indhente viden om de enkelte jobfunktioner i de faglige organisationer og a-kasser, da sagsbehandlerne i sagens natur ikke kan have et så indgående kendskab til alle jobområder. Dette kendskab er nødvendigt for mere realistisk at kunne vurdere den sygemeldtes ressourcer og barrierer inden for det konkrete arbejdsområde. Kommunens oplysnings- og vejledningsforpligtelse over for virksomheder og øvrige samarbejdspartnere skal forbedres. Jobcentrene skal mere markant synliggøre og formidle deres visioner, mål og indsats på sygedagpengeområdet, herunder hvordan kommunen ønsker at samarbejde med og inddrage virksomheder, almen praksis, faglige organisationer og a- kasser i indsatsen for at nedbringe sygemeldingsperioden samt at de redegør for, hvordan kommunen kan medvirke til gradvis tilbagevenden og sikre at den sygemeldte har kontakt til arbejdspladsen under sygdomsforløbet. 4. Vurderingen af betydningen af anvendelsen af andre aktører Loven giver mulighed for at styrke opfølgningsindsatsen ved at overlade opgaver til andre aktører, hvor ansvaret for indsatsen fortsat påhviler kommunen. Det er vores vurdering, at Høringssvar Side 5

6 myndighedsopgaver relateret til sygedagpengeloven fortsat skal varetages af kommunerne, da afgørelser i forbindelse med sygedagpengeopfølgningen er vitale afgørelser om syge borgeres forsørgelsesgrundlag, truffet på grundlag af personfølsomme oplysninger. Som et eksempel på uheldige erfaringer med andre aktører i opfølgningen kan nævnes en sygemeldt lærer, der blev henvist til afklaring hos en ekstern leverandør. Efter forløbet var gennemført, valgte jobcentret ikke at anvende leverandørens rapport og konklusioner, da man var uenig heri. I bedste fald er der i dette eksempel tale om spild af tid, men for den sygemeldte fik det den fatale konsekvens, at hun blev afskediget på grund af sygdom, da arbejdsgiveren ikke kunne vente på endnu et forløb. I forhold til den tidlige og effektive indsats for udredning og behandling, finder FTF imidlertid, at der med fordel kan anvendes tværfaglige, sundhedsprofessionelle teams i udredning og behandling af sygdomme, som det på forsøgsbasis er gennemført forskellige steder i landet og som har vist sig effektivt for den sygemeldtes hurtigere helbredelse og tilbagevenden til arbejdspladsen. Disse gode erfaringer bør udbredes til jobcentrene på landsbasis. Sygefravær på grund af stress og psykiske lidelser er steget markant de senere år. Her er der behov for et særligt fokus på hurtigere indsats i udredning og behandling af de sygemeldte, herunder tilbud om gratis psykologbehandling. Ventetid i det offentlige sygehusvæsen udgør stadig en stor barriere for en hurtig og effektiv udredning og behandling af sygdomme. I den sammenhæng kan der sættes større fokus på sygemeldtes ret til at blive henvist til private aktører, så de hurtigere genvinder deres arbejdsevne. 5. Sygemeldtes vurdering af indsatsen, herunder vurdering af egen rolle og medvirken. Konkrete erfaringer fra FTF s organisationer vist, at nogle af de sygemeldte oplever, at opfølgningen på den ene side enten mangler eller er mangelfuld (ofte præget af hyppige sagsbehandlerskift), og på den anden side at opfølgningen opleves som et stort pres, som faktisk forværrer tilstanden. Og at der er sket en manualisering af kontakten mellem jobcentret og den sygemeldte, hvor sygemeldte ofte oplever kontrolforanstaltninger fylder meget mere end hjælp og støtteforanstaltninger. De sygemeldtes fokus er rettet mod at blive helbredt hurtigst muligt, mens sagsbehandlerens fokus nødtvungent er rettet mod dokumentation, handleplaner og andet papirarbejde, hvilket har den konsekvens, at langtidssygemeldte bliver fastholdt i systemet i stedet for at komme videre. Høringssvar Side 6