Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Transkript

1 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte og Bevidsthedskontrollerende Magt 5 Omsorgsetikken 6 Konsekvensetikken 7 Forbindelsen mellem Magt og Etik 8 Teori vs. Praksis 9 Konklusion 11 Litteraturliste 13 Bilag 1 14 Bilag

3 Indledning Jeg er i min anden praktikperiode på Autisme Center Vestsjælland. Autisme Center Vestsjælland arbejder ud fra en vision, en mission og fire grundværdier. En vision om at blive Danmarks faglige fyrtårn. En mission om at producere gode liv. Et værdisæt med vægt på, at vi alle er fagligt kompetente, at vi flytter grænser og er risikovillige, at vi har et fælles ansvar og at vi er velorganiserede. ACV består af 26 teams, hvor der både er boteams, skole-, efterskole-, og aflastningsteams, samt ungdomsuddannelse. Ydermere er der administrations-, rådgivnings- og serviceteams, samt en centerledelse. Beboerne på og brugerne af ACV spænder mellem lille, mellem og stort støttebehov. Jeg er i Team 5, hvor beboerne har et stort støttebehov. Etiske overvejelser bør gå forud for alt arbejde og alle interaktioner med andre mennesker. Især når det handler om mennesker med særlige behov og i dette tilfælde et stort støttebehov. Mennesker, der har brug for andre, for at kunne komme godt igennem dagen er afhængige af, at de professionelle i samspillet forvalter den magt de besidder mest hensigtsmæssigt og med de rette begrundelser og bagtanker. I Team 5 på Autisme Center Vestsjælland bor fire mandlige beboere, der alle er dybt afhængige af personalet og har brug for, at størstedelen af deres liv varetages for dem. Grundet beboernes store støttebehov er det personalet, der besidder al magt i samspillet med dem. Når man har denne ultimative magt over andre mennesker og deres liv, er det også utroligt vigtigt, at man er bevidst om magten og har etiske overvejelser bag måden at administrere den på. Uden de etiske overvejelser er det ikke muligt, at begrunde den måde man forvalter sin magt på og dermed svigter man sit ansvar som den professionelle og kompetente i relationen. Den magt personalet besidder kommer til udtryk på mange måder, når der arbejdes ud fra Autisme Center Vestsjællands mission om at producere gode liv. Det gode liv er noget der skal defineres for beboerne og skabes på et fundament af etik. Problemformulering Hvordan bruges magt og etik når det gode liv produceres? 3

4 Metodeafsnit Først vil jeg komme med min egen definition af et godt liv for beboerne i Team 5. Denne definition vil jeg skrive på baggrund af mit kendskab til dem som individuelle personer. For at kunne lave denne definition vil jeg tage udgangspunkt i min relation til beboerne og i deres liv og behov. Dernæst vil jeg beskrive den direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt formuleret af Michel Foucault, hvilket er de tre magtformer jeg mener der bruges overfor beboerne i Team 5. Jeg vil her bruge materiale udleveret af Else Færch Gjerulff fra UCSJ Slagelse. Jeg vil også inddrage bogen Omsorg og magt af Bente Hansen Kermenoglou og Ditte Sørensen. Herefter vil jeg fremstille omsorgsetikken og konsekvensetikken ud fra bogen Etik dilemma og valg af Einar Aadland. Jeg har valgt at sætte fokus på disse to etikker, da jeg ser en relevant sammenhæng mellem dem og de kategorier af magt, der bliver brugt overfor beboerne i Team 5. Hertil vil jeg også inddrage det naturalistiske og det humanistiske menneskesyn for at skabe en forbindelse mellem magten og etikken. Til slut vil jeg sætte den beskrevne teori ind i relevante situationer fra den daglige pædagogiske praksis i Team 5 for at danne en forbindelse mellem teori og praksis. Disse situationer vil være nogle jeg selv har oplevet med beboerne. Definitionen af Det Gode Liv Med det store støttebehov beboerne i Team 5 har, har de kun meget begrænset mulighed og evne til at give udtryk for, hvad de har lyst til. Det er derfor vigtigt at personalet går ind og definerer hvad der er godt for dem, og hvad der giver dem livskvalitet og et værdigt liv. Dette er min definition af det gode liv for beboerne. For Tom vil det gode liv være et liv præget af faste rutiner, der giver ham en forudsigelighed og kontrol i hverdagen. Denne kontrol kan også opnås ved at give ham nogle valg. Især rutinen hvor bl.a. mad og drikke bliver delt op af to omgange er vigtig for Tom, så han på denne måde ved, hvor langt han er kommet med den igangværende aktivitet. Ud over dette vil et godt liv for Tom være afhængigt af, at han kan bevæge sig motorisk, så han selv kan opfylde de naturlige behov han har 4

5 og så han kan få tilfredsstillet sit kontrolbehov. Tom holder meget af kød, lyst brød og øl, hvilket også vil være et vigtigt aspekt i det gode liv for ham. Brians udvikling svarer til et barn på 2 3 år. For ham er det vigtigt, at have nogle mennesker omkring sig, som han har en god relation til. Et godt liv for Brian indebærer, at han bliver bekræftet i relationen og at der bliver lavet sjov med ham. Han har brug for, at relationen bliver vedligeholdt igennem respons fra den anden og gennem oplevelser og aktiviteter. Brian kan selv give udtryk for, at han godt kan lide musik, fodbold og nogle bestemte personer omkring ham. Derfor mener jeg, at et godt liv for Brian vil være, at der spilles og høres musik og at man ser eller spiller fodbold med ham. Udgangspunktet for at skabe et godt liv for Brian vil være, at have en god relation med ham, hvor man er nærværende. Asger har forskellige manier og i et godt liv for ham, vil han kunne udleve sine manier uden at blive stoppet direkte i dem. Han vil have mulighed for at tømme, vande eller smide ud, når han har brug for det og lige så længe, som han har brug for det. Et godt liv for Asger vil også være et liv, hvor han i kravsituationer vil have lov til at sige fra og hvor han vil kunne tage døgnet i sit eget tempo. For at give Karl et godt liv, vil det indeholde muligheden for at han får sine behov opfyldt med det samme. Han spørger tit selv efter at komme på tur, ryge, bruge lommepenge eller få noget at spise eller drikke. Et godt liv ville være, hvis han kunne få dette opfyldt i en en-til-en-kontakt og lige når han bad om det. Selvom dette er vigtigt for Karl, så har han også brug for, at der kun bliver taget en ting af gangen, da det ellers bliver for svært for ham. Det vil sige, at struktur i relationen til ham er vigtigt for at han kan have det godt. Da Karl nogle gange har brug for at gå lidt for sig selv eller opsøge personalet hvis vi ikke er i nærheden, er mobilitet også vigtigt for hans livskvalitet. Direkte, Indirekte og Bevidsthedskontrollerende Magt Den franske filosof Michel Foucault formulerede oprindeligt fem magtbegreber, men i forhold til den praksis der udøves i Team 5, ser jeg, at det er den direkte, den indirekte og den bevidsthedskontrollerende magt der bruges. I det følgende skal A ses som personalet og B som beboerne. 5

6 Den direkte magt er når A har magt over B, hvis A kan få B til at gøre noget B ellers ikke ville have gjort, eller hvis A kan få B til at lade være med at gøre noget, B ellers ville have gjort. 1 Dette vil sige, at A s magt over B er afgørende for, hvad B foretager sig eller ikke foretager sig. Det er en form for magt, der kommer meget tydeligt til udtryk, idet det er synligt, hvem der har magten. B kan protestere nok så meget, men gør alligevel hvad A siger. På denne måde er den direkte magt en synlig og afgrænset magt, idet det er en åben og konkret beslutning, der skal tages eller gennemføres. 2 Den indirekte magt er når A kan bestemme, hvilke sager B får mulighed for at tage stilling til. 3 I denne magt har A en højere grad af kontrol over B, selvom B rent faktisk får et valg og her adskiller den sig også fra den direkte magt. B får mulighed for at tage stilling til noget og har dermed et valg, men alligevel har A magten, da det er A der har bestemt, hvad B skal tage til stilling til. Så inden B har taget valget, har A kontrollen over B og dennes kommende handling. Den måde den indirekte magt adskiller sig fra den direkte magt er, ved at B ikke har et alternativ til det valg denne bliver stillet overfor. 4 Den bevidsthedskontrollerende magt er når A kan påvirke B s præferencer, så B mener at følge egne interesser, men i virkeligheden følger A s, fordi A mener, at det er til B s eget bedste. 5 Her har A den ultimative magt over B, fordi A kan manipulere med B s tanker alt afhængigt af, hvad A gerne vil have B til at gøre. B er underlagt A s magt uden selv at vide det, hvilket gør at A skal være yderst forsigtig i den måde denne forvalter og udøver denne form for magt på. Hertil ligger også, at A skal være meget velovervejet i hensigterne bag udførelsen af denne magt. Dette fordi påvirkningen af B s tanker og forestillinger kan ske både bevidst og ubevidst. 6 Omsorgsetikken Omsorg er noget der grundlæggende hviler i alle mennesker både i form af at modtage og yde omsorg. Der kan dog skelnes mellem den ægte omsorg og den professionelle omsorg: 1 Materiale udleveret af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse, Bilag 1. 2 Kermenoglou & Sørensen, Materiale udleveret af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse, Bilag 1. 4 Kermenoglou & Sørensen, Materiale udleveret af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse, Bilag 1. 6 Kermenoglou & Sørensen,

7 Den ægte omsorg er præget af engagement og forpligtelse og er noget den handlende skal fornemme hos sig selv. Den professionelle omsorg er baseret på sympati, der gør, at man intuitivt vil yde en naturlig omsorg, men der er en risiko for, at man mister engagementet og nærværet, hvis omsorgen er præget af rutinens vanetænkning. I den professionelle omsorg skal man derfor være opmærksom på det etiske grundlag for den omsorg man yder. Der er ingen regler for, hvordan omsorgen skal gives eller forvaltes. Der er ikke en facitliste for resultatet af omsorgen og derfor er man nødsaget til at bruge sin sunde fornuft til at afgøre, hvad omsorgen skal indeholde. Det er vigtigt, at man ikke kun giver efter for hvad modparten godt kunne tænke sig, men at man er realistisk om, hvad der reelt er godt for personen, når denne ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Det at følge modtagerens ønske kan i nogle situationer føre til omsorgssvigt, og i forlængelse heraf kan det, ikke at følge modtagerens ønske netop være den bedste omsorg. Her kan der opstå et etisk dilemma, da man, som giver, på den ene side gerne vil opfylde modtagerens ønske, men på den anden side er nødt til at afgøre, hvad der reelt er bedst for modtageren. Det er her vigtigt for giveren at tænke rollerne omvendt og derved sætte sig selv i modtagerens position. 7 Konsekvensetikken I brugen af konsekvensetikken har man fokus på konsekvenserne og resultaterne af handlingen. Der er altså ikke fokus på de faste regler eller normer i situationen, men på om følgerne af handlingen stemmer overens med det mål, der er sat. Resultatet af handlingerne skal så vidt muligt være til fordel og glæde for flest mulige. Det etiske dilemma indtræder, når man skal afgøre, hvad der vil være bedst for så mange som muligt, da der altid vil være nogen, der må stå i baggrunden for andres fordele. Det som nogen ser som gode og fornuftige konsekvenser, kan af andre blive set som det modsatte. Der vil altid være en risiko for, at man sætter sig selv nærmest, når man overvejer konsekvenserne af en kommende handling og denne risiko skal man være meget bevidst om. Det der vil være til fordel for en selv, er ikke nødvendigvis også til fordel for modparten. Her skal man kunne hæve blikket og se ud over sig selv. Man skal med andre ord sætte sig selv i baggrunden og tage 7 Aadland,

8 udgangspunkt i, hvad der vil være bedst for modparten. Nogle gange vil man komme til at træffe beslutninger og udføre handlinger, der ikke kommer én selv til gavn, men hvis det er det, der er bedst for modparten, bliver man nødt til at prioritere modparten, da det i situationen er det rette at gøre. 8 Forbindelsen mellem Magt og Etik Magt og etik hænger tæt sammen, men forbindelsen mellem disse hviler især på det menneskesyn som magtudøveren har. Overordnet kan man anlægge et naturalistisk eller et humanistisk menneskesyn og forskellene i disse har stor betydning for, hvilke etiske overvejelser der ligger bag brugen af magt: I det naturalistiske menneskesyn ses mennesket som et objekt. Det vil sige, at det ses som nogle funktioner, altså et middel, der kan benyttes til at opnå et mål med. Mennesket er styret af sine drifter og impulser og på denne måde bliver det også et amoralsk væsen, der er styret af egoisme. I det humanistiske menneskesyn ses mennesket som et subjekt med en historie og en kultur. Det bliver set med nogle værdier og som målet i sig selv og ikke et middel til at nå målet med. Mennesket bliver styret af sin fornuft og ses derfor som et moralsk væsen, der tænker på andre end sig selv. Hvis man tager udgangspunkt i et naturalistisk menneskesyn, vil brugen af magt blive set som noget nødvendigt og som en del af arbejdsgangen. De dybere etiske overvejelser vil blive sat til side, da man automatisk mener, at man er nødt til at bruge magt, for at opnå det man gerne vil. Koblingen mellem magt og etik bliver her svag, da mennesket ikke ses i sin helhed. Tager man derimod udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, vil magt ses som noget, der kan være nødvendigt, hvis alt andet ikke virker. Det er altså noget, der skal bruges som den sidste udvej, da der må være en mening med menneskets handling og ageren. Den der udøver magten vil have etiske overvejelser om, hvordan magten bliver opfattet og modtaget. Magtudøveren vil sætte sig selv i modtagerens 8 Aadland,

9 sted og prøve at forstå denne og dennes helhed. Hermed bliver koblingen mellem magt og etik stærk og der vil vejes for og imod brugen af magt. 9 Teori vs. Praksis Når det gode liv skal skabes for beboerne i Team 5, bliver der både brugt direkte, indirekte og bevidsthedskontrollerende magt. For udøvelsen af disse former for magt, bruges også overvejelser inden for omsorgs- og konsekvensetikken, samtidig med at det humanistiske menneskesyn præger forbindelsen mellem magt og etik i handlingerne. Da definitionen af det gode liv for beboerne er min egen definition, tager jeg udgangspunkt i, hvornår jeg selv har brugt de tre former for magt på baggrund af etiske overvejelser og et humanistisk menneskesyn. Den indirekte magt bruger jeg, når Tom skal have tøj på efter badet. Jeg vælger to bluser og så får Tom lov til at vælge mellem disse to, ligesom han gør med resten af tøjet. På denne måde har jeg magten over Tom, idet jeg bestemmer, hvad han får lov til at vælge imellem. Her bruger jeg især konsekvensetikken, da jeg ved, at hvis jeg vælger noget tøj for Tom som han ikke vil have på, så ødelægger han det. Jeg bruger til dels også omsorgsetikken, da jeg ved, hvor vigtigt det er for Tom at få lov til at vælge selv. I forbindelsen til det gode liv, er det hér Toms behov for kontrol jeg lægger vægt på. Ved at lade Tom vælge selv, ved han hvad der sker og han har kontrol over situationen. Det grundlæggende for at Brian har et godt liv er, efter min mening, at han har en god relation til dem, der er omkring ham. Det skal være en relation, hvor man er nærværende og hvor Brian kender grænserne og ved hvor man står. For at få denne relation til Brian, har jeg brugt den direkte magt overfor ham i kravsituationer, som han til at starte med har nægtet. Det har eksempelvis været, hvis han ikke ville op om morgenen, har lagt sig ned på sengen inden aftensmaden eller ikke villet tage sit tøj på selv. Jeg har i disse situationer fastholdt det jeg først har sagt og blevet ved med at kræve af ham, at han skulle gøre det jeg bad ham om. På denne måde har Brian fået visheden om, at jeg står ved mit ord og at han kan regne med det jeg siger. Jeg bliver autentisk og reel i relationen vil ham, hvilket gør, at han stoler på at jeg vil ham det godt og at jeg godt kan lide ham. Jeg har brugt denne magt på baggrund af både omsorgs- og konsekvensetikken. Omsorgsetikken har jeg brugt i 9 Materiale udleveret af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse, Bilag 2. 9

10 form af det engagement jeg har vist Brian. Jeg har vist ham, at jeg er engageret i at danne og vedligeholde en relation med ham. Når relationen er så vigtig for at Brian har det godt, er det også en omsorg jeg yder over for ham, når jeg danner en god relation med ham. Konsekvensetikken har jeg brugt i forlængelse af dette, da en mangelfuld relation til Brian ville bevirke, at han ikke ville have den ønskede livskvalitet de dage jeg skulle være på arbejde. Hvis jeg i kravsituationer ikke stod ved det jeg krævede af ham, ville han ikke stole på, at jeg kunne lide ham og han ville ikke tro på mit ord. Der ville derved komme mange unødvendige konflikter mellem ham og mig og det ville gøre det svært for Brian i visse sammenhænge. Den direkte magt bliver for eksempel brugt, når jeg får Asger til at gå i bad, selvom han ikke vil. Når han tydeligt siger fra overfor at skulle i bad, bliver jeg ved med at insistere på, at han skal i bad og nogle gange viser jeg ham også vejen til badeværelset. Den direkte magt ses meget tydeligt i, at Asger ikke havde lyst til at komme i bad, men jeg har magten til at få ham i bad alligevel. Det er i situationen meget tydeligt, at magten ligger hos mig og at det er en beslutning, jeg tager på Asgers vegne. Bag brugen af denne magt har jeg gjort mig overvejelser både inden for omsorgs- og konsekvensetikken. I en omsorgssammenhæng vil det at udelade badet blive uhygiejnisk for Asger og konsekvensen bliver dermed omsorgssvigt med risiko for fysiske gener. Selvom en del af min definition af det gode liv for Asger er, at han vil have lov til at sige fra i kravsituationer, så vælger jeg i denne situation at gå uden om dette, da jeg vurderer at konsekvenserne ikke vil være til fordel for ham. Når Karl spørger, om han må få kaffe eller noget lækkert går jeg ind og bruger den bevidsthedskontrollerende magt overfor ham. Det gør jeg ved at tilbyde ham en kop vand i stedet for kaffe og noget frugt eller et stykke agurk i stedet for slik eller andet usundt. Jeg gør dette med særlige overvejelser inden for konsekvensetikken, da Karl har sukkersyge og godt kan få ondt i maven af for meget kaffe. Selvom jeg gerne vil give ham det han beder, om vælger jeg et sundere alternativ, som jeg tilbyder ham, hvilket han ofte accepterer at få. Karl får herved fornemmelsen af, at have fået noget han gerne ville, men jeg har påvirket hans præferencer ved at tilbyde ham noget andet, end det han bad om. I forhold til det gode liv for Karl, så får han noget der gør ham glad i situationen og han har den kontakt til mig, som han gerne vil have. I mit valg om at bruge den bevidsthedskontrollerende magt overfor Karl på denne måde, ligger også tanker om den omsorg jeg yder overfor ham. Noget af det der giver Karl livskvalitet er, at han motorisk kan bevæge sig fra et sted til et andet. Hvis han fik alt det usunde han godt kunne tænke sig, ville det også have en væsentlig betydning for hans vægt, så han til sidst ville være afhængig af personalets hjælp for at 10

11 bevæge sig. Dette ville ikke være optimalt for ham, så ved at tilbyde ham noget sundt i stedet for noget usundt mener jeg, at jeg også yder en omsorg for ham, ved at se de konsekvenser hans eget umiddelbare valg ville have på længere sigt. Jeg har et humanistisk menneskesyn der gør, at min kobling med magt og etik tager udgangspunkt i hvad der er til beboernes bedste. Jeg går et skridt tilbage og ser på deres ønsker og behov, ikke bare i nuet, men også på længere sigt. Havde jeg anlagt et naturalistisk menneskesyn, så ville jeg ikke tage udgangspunkt i beboernes bedste, men i mit eget bedste. Så ville jeg bruge magten uden dybere etiske overvejelser, da jeg ville se beboerne som et middel og ikke som et mål i sig selv. Konklusion Magt bruges på mange måder i forskellige situationer når det gode liv produceres. Den bruges direkte, når det fysiske velbefindende skal opretholdes eller når tydeligheden i en relation skal pointeres. Den bruges indirekte, når der hensigtsmæssigt skal være kontrol over det der sker og den bruges bevidsthedskontrollerende, når konsekvenserne af de umiddelbare ønsker ville være omsorgssvigt. I brugen af magt er det vigtigt, at have de etiske begrundelser med, da magt aldrig må være ubegrundet eller uden fordel for den person magten udøves mod. Etiske begrundelser funderet i omsorg og konsekvenser både på kort og længere sigt er nødvendigt, for ikke at komme ud i et magtmisbrug. Forbindelsen mellem magt og etik handler i særdeleshed om det menneskesyn magtudøveren har. Hvis magtudøveren har et naturalistisk menneskesyn, vil der alt andet lige være en risiko for magtmisbrug, da mennesket herved ikke ses i sin helhed og ikke forstås som et selvstændigt væsen. Med et humanistisk menneskesyn bliver magtmodtageren netop set som et væsen med en baggrund og nogle forudsætninger der begrunder dets ageren. Mennesket bliver hermed set som værdifuldt og med krav om at blive behandlet godt. Ud fra dette kan det konkluderes, at magt aldrig vil kunne undgås i arbejdet med at producere det gode liv for beboerne i Team 5. Når magten bruges med de rette begrundelser og overvejelser, bliver den et fornuftigt middel i bestræbelsen på at skabe det gode liv. Beboernes velbefindende og glæde bliver set som det mål der skal opnås. For at nå dette mål, skal magten bruges på en 11

12 hensigtsmæssig og reel måde, der bunder i den omsorg vi ønsker at yde og med omtanke på de konsekvenser der ligger bag vores handlinger. 12

13 Litteraturliste Bøger Aadland, Einar: Etik dilemma og valg Dansk Psykologisk Forlag, 2005, 1.udgave, 4.oplag, Kermenoglou, Bente Hansen & Ditte Sørensen: Magt og Omsorg Dafolo Forlag, 2000, 1.udgave, 1.oplag. Materiale af Else Færch Gjerulff, UCSJ Slagelse Mig selv i den pædagogiske profession en opgave om magt Bilag 1. Menneskesyn etiske handlinger afspejler et menneskesyn Bilag 2. 13

14 Bilag 1 Mig selv i den pædagogiske profession En opgave om magt Når man taler om magt, kan man betragte magt på mange forskellige måder: 1. Direkte magt: A har magt over B, hvis han kan få B til at gøre noget B ellers ikke ville have gjort eller, hvis kan få B til at lade være med at gøre noget, han ellers ville have gjort. 2. Indirekte magt: A kan bestemme, hvilke sager B får mulighed for at tage stilling til. 3. Bevidsthedskontrollerende magt: A kan påvirke B s præferencer, så B mener at følge egne interesser, men i virkeligheden følger A s, fordi A mener, at det er til B s eget bedste. 4. Strukturel magt: A har større ekspertviden end B og kan derfor bestemme. 5. Produktiv magt/ Institutionel magt: Denne magt udøves ikke, da den er immanent i aktøren. Både A og B gør som de altid har gjort, for sådan dikterer samfundet og vaner. 14

15 Bilag 2 15