Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

Transkript

1 Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling Peter Bjerregaard, Ingeniørforeningen AAU, 23. november 2015

2 Internationale forpligtelser Stockholm-deklarationen (1972): Ansvar for ikke at påføre andre stater en miljømæssig skade Rio-deklarationen (1992): Forureneren-betaler princippet, internalisering af eksternaliteter samt forsigtighedsprincippet: Hvor der findes trusler om alvorlige eller irreversible miljøskader, kan fraværet af fuld videnskabelig sikkerhed ikke bruges som årsag til at udskyde omkostningseffektive initiativer, der kan forebygge miljømæssig ødelæggelser Lissabontraktaten (200): Miljøpolitik bygger på forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats og princippet om, at forureneren betaler.

3 Bæredygtighedsbegrebet 2

4 Bæredygtighedsbegrebet Bæredygtighed er en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. (World Commission on Environment and Development 197) En økonomisk fortolkning af bæredygtighed er, at den samlede nationale formue, som en generation lader gå i arv til den næste, ikke må være mindre end den formue, den pågældende generation selv fik i arv. (DØR 199) 3

5 Bæredygtighedsbegrebet Ægte opsparing er et bredere velfærdsmål. Samlede nationale opsparing, der bl.a. tager højde for det slid på naturressourcer og miljø, som den økonomiske aktivitet forårsager samt levedygtige økosystemer, rekreative oplevelser osv. En positiv ægte opsparing er udtryk for, at de nulevende generationer bidrager til en opbygning af den samlede nationalformue til glæde for fremtidige generationer ægte opsparing viser, om forbrugsmulighederne i bred forstand er faldende eller ej, og dermed, om udviklingen er bæredygtig der er stadig behov for løbende at videreudvikle og forfine metoderne. (DMØR 2012) 4

6 Bæredygtighed Beregningen af ægte opsparing bygger på en antagelse om, at de enkelte kapitaltyper er substituerbare Svag bæredygtighed Stærk bæredygtighed - Forskelllige kapitalbeholdninger - Grænser for substitution kan substitueres, så længe den - Uerstattelig og kritisk samlede nationale formue vokser naturkapital skal beskyttes - Ikke-fornybare ressourcer kan - Udviklingen ikke må føre til udtømmes, hvis de geninvesteres uoprettelige tab af i menneskeskabt kapital eller naturressourcer eller modsvares af opbygning af en irreversible ændringer anden type naturkapital 5

7 DØR 199 Denne helt centrale substitutionsantagelse er ikke uproblematisk, og ægte opsparing bør derfor kun bruges som bæredygtighedsindikator for forholdsvis små ændringer i naturkapitalen. For visse af naturens funktioner, især de livsunderstøttende, findes der givetvis en nedre kritisk grænse, som det vil være forbundet med store negative konsekvenser at overskride. I forsøget på at operationalisere bæredygtighed er det en væsentlig opgave at identificere sådanne kritiske nedre grænser eller såkaldt kritisk naturkapital, dvs. naturkapital, som er uerstattelig. Kritisk naturkapital unddrager sig dermed kravet om afvejning mellem gevinster og omkostninger. 6

8 DØR 199 Kombineres denne usikkerhed med (substitutionsmuligheder, red.), at den menneskelige påvirkning af naturen kan være uoprettelig selv på meget lang sigt, er det også en begrundelse for ikke at acceptere kraftige reduktioner i visse former for naturkapital. Anvendelsen af ægte opsparing som mål for bæredygtighed er derfor mest rimelig, når ændringerne i disse former for naturkapital er forholdsvis små. Samtidig må opgørelser af ægte opsparing suppleres med overvejelser om, hvorvidt udviklingen i de enkelte typer af naturkapital på længere sigt indebærer en trussel mod en bæredygtig udvikling. Ægte opsparing må suppleres med indikatorer for kritisk naturkapital.

9 DØR 199 Derfor er forsigtighedsprincippet relevant ved reguleringen af miljøproblemer, der er præget af usikkerhed og irreversibilitet. Forsigtighedsprincippet er helt afgørende i de situationer, hvor kritisk naturkapital skal beskyttes, og der er usikkerhed om det kritiske niveau. I hvor høj grad, der skal tages hensyn til kommende generationer, er et etisk spørgsmål, og derfor kan der ikke forventes universel enighed om en konkret bæredygtighedsmålsætning.

10 Bæredygtighedsbegrebet

11 Bæredygtighedsbegrebet Derfor er det vigtigt at understrege, at den ægte opsparing kun er et relevant mål for relativt små forskydninger mellem de forskellige kapitaltyper. DMØR 2012

12 Væsentlige forbehold - Substitution og teknisk fremskridt er usikkert - Aktuelle markedspriser afspejler ikke fremtidige omkostninger/værdier - Vækst skal afkobles fra forurening og ressourceforbrug - Problemstillinger vedr. miljøværdisætningsstudier - Forsyningssikkerhed, sikkerhedspolitik og andre hensyn ekskluderes - Mangel på naturvidenskabeligt datagrundlag

13 Diskontering Værdien af tre gange 3 MW vindmøller til 10 mio. kr./mw (altså en investering på 90 millioner kroner). Levetid: 20 år Nutidværdi ved diskonteringsrate på 3 %: ca. 13 mio. kr. Nutidværdi ved diskonteringsrate på 5 %: ca. -11 mio. kr.

14 Diskussion - Hvilken diskonteringsrate er rimelig? - Bør ikke-fornybare naturressourcer prissættes højere? - I hvilke situationer er prissignalerne utilstrækkelige? - Hvordan operationaliseres irreversibilitet? - Hvilke kritiske offentlige goder bør ikke søges substitueret? - Hvilken flora eller fauna har iboende værdi? - Hvilken betydning skal ubekendte miljøeffekter tillægges? - Hvordan bliver vi bedre til at prissætte eksternaliteter? - Forurening og ressourceforbrug er de to vigtigste potentielle naturlige grænser, hvordan bør forsigtighedsprincippet her? - Bør knaphed vurderes ved en prisbaserede eller fysisk målestok?