Århus Amts tobaksstrategi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Amts tobaksstrategi"

Transkript

1 Århus Amts tobaksstrategi (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse

2 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6 5 Indsatsområder Farvel tobak-borgere Farvel tobak-virksomheder Systematisk rygestopindsats på sygehusene Øget involvering af almen praksis Rygning og røgfrie miljøer i sportshaller og -klubber Opsøgende arbejde i almennyttige boligområder Unge på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner 9 6 Organisering 9 7 Økonomi 10 1 Indledning Rygning er et af de absolut væsentligste sundhedsproblemer i dagens Danmark. 25% af alle kræfttilfælde kan tilskrives rygning, 90% af alle lungekræfttilfælde, 30% af alle tilfælde af blodprop i hjertet og i hjernen og 75% af alle tilfælde af kronisk bronkitis er forårsaget af rygning. Dermed er rygning den væsentligste årsag til tidlig død. I Danmark dør årligt ca mennesker på grund af rygning, ca. halvdelen før det fyldte 75. år. Livstidsrygere lever i gennemsnit 7-9 år kortere end aldrig-rygere og er alvorligt påvirket af sygdom i 13 år, mens det for ikke-rygere er 8 år. Samtidig viser beregningsskøn, at en mandlig ryger koster samfundet ca kr. i direkte og mere end kr. i indirekte udgifter fra han er 35 til han er 89 år. Til sammenligning koster en ikke-ryger samfundet henholdsvis kr. og ca kr. 1 For både raske og syge rygere er der generelt store helbredsmæssige gevinster ved rygeophør. Af 1 Regeringen, 2002, Sund hele livet de nationale mål for folkesundheden

3 disse kan nævnes 2 Fem år efter rygeophør er risikoen for lunge-, strube-, spiserørs- og blærekræft halveret; efter år er risikoen næsten som ikke-rygerens (dog har storrygere en ca. dobbelt så stor kræftrisiko som ikke-rygere resten af livet). Et år efter rygeophør er risikoen for hjertesygdomme halveret, fem år efter er risikoen for hjerte- /karsygdomme den samme som for ikke-rygere, risikoen for akut blodprop i hjertet falder allerede efter 24 timers rygeophør. I august 1998 iværksatte Århus Amt projekt Indsats mod tobaksrygning. I projektets første fase blev der, i samarbejde med to af amtets sygehuse, gennemført udviklingsprojekter for udvalgte patientgrupper og der blev indledt samarbejde med jordemodercentre. I begyndelsen af 2001 gik projekt Indsats mod tobaksrygning ind i en ny fase, idet arbejdet med at etablere en bred indsats rettet mod alle borgere i amtet blev påbegyndt. Dette førte i maj 2001 til en amtsrådsbeslutning om at etablere et bredt borgerrettet rygestoptilbud (projekt Farvel tobak) med apoteker, almen lægepraksis og Hjerteforeningen som vigtige samarbejdspartnere. Derudover blev Farvel tobak virksomheder og institutioner iværksat. Sideløbende med etableringen af disse tilbud blev projekt Storrygere udenfor arbejdsmarkedet igangsat (afsluttet november 2002). Endelig er projekt Systematisk rygestopindsats på sygehusene i Århus amt iværksat pr. 1. januar Der er efterhånden opsamlet en del erfaringer med hvilke rygestoptilbud, der tiltrækker hvilke målgrupper. Vigtigheden af differentierede tilbud er klar. Derfor lægges der i denne strategi op til en vifte af tilbud med det formål at tilgodese flest mulige grupper af rygere. Der lægges endvidere op til forskellige rekrutteringsmetoder. Det er dokumenteret, at sundhedsbudskaber generelt opfattes og omsættes bedst af den bedrestillede del af befolkningen. Da den sociale ulighed i sundhed slår kraftigt igennem på rygningen er det vigtigt med en opsøgende indsats overfor de grupper i befolkningen, som ikke typisk selv opsøger rygestoptilbud. Det er endvidere vigtigt, at rygeren/borgeren mødes af et sammenhængende sundhedsvæsen. Der pågår på nationalt plan et arbejde møntet på bedre inddragelse af almen praksis på rygestopområdet end det er tilfældet nu. Århus Amt deltager i dette arbejde og vil løbende omsætte inspirationen fra dette arbejde til praksis som led i videreudviklingen af Amtets tobaksindsats. Århus Amt er i forvejen et af de amter, der har den mest direkte inddragelse af almen praksis i tobaksarbejdet, men der er stadig i vidt omfang rum for en udbygning af samarbejdet. Ligeledes skal der arbejdes på, at de amtslige rygestoptilbud i de forskellige regier spiller bedre sammen. 2 Den gode regionale model Tobaksområdet har været under kraftig udvikling de seneste år. Indholdet i og organiseringen af indsatserne har været forskellig fra amt til amt. Med oprettelsen af Nationalt Center for Rygestop i 2001 er sparringen med amterne på tobaksområdet fra central hold blevet øget. Dette har blandt andet resulteret i, at Den gode regionale model er under udvikling. Den gode regionale model udgør den overordnede ramme for tobaksindsatsen i Århus Amt de kommende år, men er naturligvis tilpasset de mål, visioner og principper, der er gældende for Århus Amt. Modellen beskriver et samlet, velorganiseret rygeafvænningstilbud for en region og giver et godt oversigtsbillede over, hvilke muligheder der er for en tobaksindsats på regionalt niveau og er et redskab for planlæggere på det amtslige niveau. Både primær og sekundær forebyggelse varetages, idet strategien både involverer forebyggelse af rygerelaterede sygdomme i den raske del af befolkningen og forebyggelse i forhold til de borgere, der har kontakt til sygehuset, almen praksis eller 2 Følgende baserer sig på: Tobaksskaderådet, 1996, Helbredsfordele ved rygeophør, side 10 3

4 andre dele af sundhedsvæsenet i forbindelse med allerede opstået sygdom. Disse prioriteringer falder i god tråd med regeringens policy-papir Sund hele livet. Nedenfor er listet de overordnede elementer i modellen 1, og det er således disse elementer, der danner rammen for Århus Amts indsats på tobaksområdet de kommende år. Grundelementerne i den gode regionale model er som følger: Den gode regionale model for rygeafvænning er organisatorisk og ledelsesmæssigt forankret som en driftsfunktion på baggrund af politisk vedtagne mål og strategier I Århus Amt betyder dette, at tobaksindsatsen forankres i Sundhedsfremmeenheden i Århus Amts Koordinerende Rygestopcenter, og at visionerne for arbejdet følger Sundhedsfremmeenhedens strategi- og udviklingsplan for det sundhedsfremmende og forebyggende område, som er udviklet på baggrund af den i Amtsrådet vedtagne sundhedsplan for årene Den gode regionale model bygger på en flerstrenget indsats med brug af forskellige metoder og tilbud i forskellige organisatoriske settings I Århus Amt betyder dette, at tobaksindsatsen udfolder sig i en bred vifte af arenaer og benytter en mangfoldighed af metoder. Der henvises til afsnit 5 for en uddybning. Den gode regionale model omfatter åbne tilbud om rygeafvænning til den brede befolkning. Der skal være en bredde i de åbne tilbud, som rækker fra billige, massebaserede indsatser til mere intensive tilbud om rygeafvænning. Der skal være muligheder for både personer, der ønsker at få hjælp og støtte til rygestoppet, såvel som til mennesker der ønsker at stoppe på egen hånd I Århus Amt betyder dette, at det åbne borgertilbud - Farvel tobak-borgere- fortsættes, men fremover benyttes en vifte af forskellige metoder, der inkluderer både højintensive og lavintensive tilbud. Den gode regionale model omfatter tilbud til rygende patienter og gravide rygere i både primærsektoren og i sygehusvæsenet I Århus Amt betyder dette, at patienter på de fire af amtets sygehuse, der indgår i projekt Systematisk rygestopindsats på sygehusene i Århus amt systematisk tilbydes støtte til rygestop. Derudover tilbyder jordemodercentrene i Amtet gravide støtte til rygeophør. Den gode regionale model har målrettede opsøgende tilbud til særlige målgrupper som f.eks. unge rygere og socialt svage rygere samt i særlige arenaer som f.eks. arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner I Århus Amt betyder dette, at der iværksættes indsatser rettet mod beboere i almennyttige boligområder, unge på arbejdspladser og på særlige uddannelser samt at virksomhedsindsatsen har særligt fokus på virksomheder og institutioner med mange ufaglærte. Den gode regionale model har en kapacitet på rygeafvænningsområdet, der modsvarer behovet for hjælp til rygestop i amtet og regionen I Århus Amt betyder dette, at den hidtil indhøstede viden om behovet for tilbud på tobaksområdet i amtet samt resultaterne fra undersøgelsen Hvordan har du det? Rygevaner og rygeophør er omsat i den fremtidige strategi og at nye arenaer og målgrupper er indtænkt i strategien. Den gode regionale model skal rumme en organisatorisk kapacitet, der kan sikre koordinering og kvalitetsudvikling af regionens rygeafvænningstilbud, såvel som en hensigtsmæssig henvisningsstruktur, samt til at videreuddanne og vedligeholde en faglig kvalitet hos det relevante sundhedspersonale og rygestopinstruktører I Århus Amt betyder dette, at Århus Amts Koordinerende Rygestopcenter har det overordnede ansvar for koordinering, udbygning af sammenhængen (henvisningsstrukturer m.m.) mellem de forskellige tilbud, monitorering og evaluering, samt faglig opdatering af rygestopinstruktørerne. Den gode regionale model forudsætter et stabilt økonomisk grundlag. I Århus Amt betyder dette, at tobaksindsatsen fortsat søges primært finansieret ved de midler, der er afsat til forebyggelse i forbindelse med Kræftplan for Århus Amt og at indsatserne på sigt - og hvor det er hensigtsmæssigt - implementeres og forankres i de miljøer, de varetages i. 1 Fra projektbeskrivelse Den gode regionale model, Nationalt Center for Rygestop 4

5 Århus Amts tobaksstrategi sigter mod en gradvis tilnærmelse af en fuld implementering af Den gode regionale model, således at modellen er fuldt implementeret i slutningen af I det følgende uddybes visionerne, værdigrundlaget og principperne for indsatsen og derefter uddybes de enkelte indsatsområder. 3 Vision og principper Tobaksindsatsen er forankret i Sundhedsfremmeenheden i Afdelingen for Folkesundhed. Sundhedsfremmeenheden har i starten af 2003 vedtaget en strategi- og udviklingsplan. Blandt visionerne for Sundhedsfremmeenhedens arbejde er: At sundhedsfremme og forebyggelse er en integreret del af arbejdet med sundhed og sygdom på lige fod med behandling og rehabilitering, og At sundhedsfremmende og forebyggende social- og sundhedsydelser tilbydes alle, hvor det er af relevans for en øget folkesundhed Visionerne på tobaksområdet er i tråd med disse visioner. Visionen med tobaksindsatsen er at udvikle og gennemføre en flerstrenget indsats, som henvender sig til flest mulige grupper af rygere i amtet. Derudover er det visionen at have speciel fokus på den sociale ulighed i rygningen og at flest mulig borgere - uanset livssituation - får tilbudt støtte til rygeophør. Det vægtes, at at alle borgere har et kvalificeret grundlag for at vælge - eller fravælge - et tobaksfrit liv, at den enkeltes valg omkring rygevaner respekteres samt at man kan færdes i røgfrie miljøer på arbejdspladsen, offentlig som privat Principperne for indsatserne er at: At der sker en erfaringsopsamling og dokumentation af indsatserne med henblik på at kvalificere og udvikle dem. For de brede indsatser rettet mod borgere og virksomheder er der delvis deltagerbetaling. At der organisatorisk er en central enhed, der har det overordnede ansvar for gennemførelsen af Århus Amts tobaksstrategi. At rygestoptiltagene geografisk foregår så tæt på borgeren som muligt. Det tilstræbes, at indsatser initieret af Amtet på sigt forankres i de regier, hvor indsatsen foregår, hvis resultaterne taler derfor. 4 Mål De overordnede mål med den samlede indsats er - med henblik på en forbedring af folkesundhedenat mindske antallet af rygere i Århus amt, at skabe flere røgfrie miljøer, og at sikre, at tilbuddene også når udsatte grupper. Målene er: At tilbyde borgerne i Århus amt åbne tilbud om rygeafvænning At tilbyde patienter på sygehusene et konkret og struktureret tilbud om samtale om rygning og støtte til rygeophør At alle praktiserende læger på sigt taler rygning med patienter med tobaksrelaterede lidelser At udvikle relevante rygestoptilbud til udsatte grupper med henblik på at udjævne den sociale ulighed i sundhed. At der skabes røgfri miljøer, i første omgang på arbejdspladser og institutioner - offentlige som private - i Århus amt 5 Indsatsområder I tråd med Den gode regionale model omfatter Århus Amts tobaksstrategi følgende 5

6 indsatsområder: Igangværende og planlagte indsatser: Åbent tilbud til alle borgere Farvel tobak-borgere Tilbud til virksomheder og institutioner Farvel tobak-virksomheder og institutioner Tilbud til indlagte og ambulante patienter Systematisk rygestopindsats på sygehusene i Århus amt Øget involvering af almen praksis i det generelle rygestoparbejde Rygning og røgfrie miljøer i sportshaller og klubber Uviklingsinitiativer: Opsøgende arbejde i almennyttige boligområder Tilbud til unge på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser 5.1 Farvel tobak borgere At alle borgere i Århus amt har lokal adgang til støtte til rygestop med det formål at nedbringe antallet af rygere og dermed bedre sundhedstilstanden i amtet. At 800 rygere årligt modtager et rygestopforløb At brugen af lavintensive tilbud fremmes. At 25% af deltagerne på rygestopforløb er røgfrie et år efter forløbet. Der er delvis deltagerbetaling på rygestopforløbene. En række lokale rygestopcentre apoteker, almen lægepraksis, sygdomsbekæmpende foreninger og tre amtslige centre - udbyder rygestopforløb i gruppe og individuelt med delvis deltagerbetaling (Århus yder et tilskud til det lokale rygeestopcenter pr. rygestopforløb). Derudover etableres en række lavintensive tilbud såsom henvisning til den centrale rygestoprådgivning STOP-linjen og selvhjælpsmaterialer. Pr. april 2003 har Amtet indgået samarbejdsaftaler med 21 apoteker, 8 almen lægepraksis og en sygdomsbekæmpende forening. Disse aftaler tilbydes forlænget med virkning fra december Århus Amts Koordinerende Rygestopcenter, planlægger, koordinerer, monitorerer og evaluerer projektet. Projektet evalueres via den nationale evalueringsdatabase Rygestopbasen. Den borgerrettede del af Farvel tobak har et årligt aktivitetesbudget på kr. 5.2 Farvel tobak virksomheder og institutioner Undersøgelsen Hvordan har du det? viser, at andelen af rygere blandt ufaglærte og specialarbejdere ligger langt over landsgennemsnittet. Derfor målrettes indsatsen overfor vorksomheder mod produktionsvirksomheder. At nedbringe antallet af rygere på arbejdspladser i amtet ud fra det overordnede mål at bedre sundhedstilstanden i amtet. At der skabes flere røgfri miljøer på arbejdspladser At yde en speciel indsats overfor arbejdspladser med mange ufaglærte med henblik på at mindske den sociale ulighed i rygningen. Virksomheder og institutioner modtager tilbud om hjælp til indføring eller revurdering af rygepolitik, gennemførelse af rygevaneundersøgelse samt afholdelse af informationsmøder og rygestopgrupper. Det er målet, at mindst 20 virksomheder årligt modtager et eller flere tilbud på tobaksområdet. Århus Amts Koordinerende Rygestopcenter har det overordnede ansvar for indsatsen, herunder koordination og evaluering af indsatsen. Et korps af rygestopinstruktører varetager indsatserne på virksomhederne. Virksomheder og institutioner betaler for ydelserne, men Århus Amt yder et tilskud. pr medarbejder, som deltager i et rygestopforløb. Projektet evalueres via den nationale evalueringsdatabase 6

7 Rygestopbasen. Der afsættes kr. årligt til indsatsen. 5.3 Systematisk rygestopindsats på sygehusene i Århus amt At patienter på sygehusene får et konkret og struktureret tilbud om samtale om og støtte til rygeophør. Målgrupperne er dels ambulante og indlagte patienter samt personalet på de deltagende sygehuse. Århus Kommunehospital, Silkeborg Centralsygehus, Århus Amtssygehus og Randers Centralsygehus deltager i indsatsen. Indsatsen koordineres i et vist omfang af Sundhedsfremmeenheden i Afdelingen for Folkesundhed. Projektet evalueres via den nationale evalueringsdatabase Rygestopbasen samt kriterier opstillet af Nationalt Center for Rygestop. Indsatsen finansieres i en to-årig periode af en bevilling fra Sundhedsstyrelsen samt sygehusenes egenfinansiering. Indsatsen skal efter støtteperiodens ophør overgå til drift på sygehusene. 5.4 Øget involvering af almen praksis i det generelle rygestoparbejde Alle almen praksis har fået tilbudt deltagelse i Farvel tobak-borgere, og 8 praksis udbyder aktivt rygestop indenfor projektets rammer. Der er imidlertid rum for en øget involvering af almen praksis i det forebyggende tobaksarbejde. Over 80% af befolkningen har kontakt til den praktiserende læge i løbet af et år og undersøgelser viser, at patienterne i vid udstrækning forventer at den praktiserende læge spørger til vedkommendes rygevaner. Adspurgt: Hvordan vil du opfatte det, hvis din praktiserende læge i forbindelse med en almindelig konsultation spørger til dine rygevaner - uden at du selv har bragt det på bane? svarer 70%, at de ville finde det helt naturligt. At øge almen praksis involvering i rygestoparbejdet ved at alle praktiserende læger på sigt taler rygning med patienter med rygerelaterede lidelser og henviser motiverede rygere til rygestoptilbud i egne eller andre regier. Metoderne er endnu ikke fastlagt. Der er nedsat en arbejdsgruppe på nationalt plan, som skal opsamle erfaringer med almen praksis inddragelse i rygestoparbejdet. Resultaterne af dette arbejde vil være inspirerende for Århus Amts arbejde på området. Aktiviteterne i indsatsen vil løbende blive monitoreret og slutteligt evalueret. Der afsættes årligt kr. til yderligere involvering af de praktiserende læger. 5.5 Rygning og røgfrie miljøer i sportshaller og klubber At mindske eller fjerne røgen i sportshaller og klubber At bevidstgøre trænere om deres rollemodelfunktion og sammenhængen mellem præstation og rygning for derigennem at påvirke de unges rygevaner. Der udsendes centralt udarbejdet materiale om rygning og røgfrie miljøer til sportsklubberne. Århus Amt deltager på trin 1, hvilket involverer udsendelse af brev og bestillingsliste på materialer samt opfølgning på de henvendelser, sportsmiljøerne måtte have. Århus Amts Koordinerende Rygestopcenter administrerer indsatsen. Der afsættes årligt 5000 kr. til indsatsen. Udviklingsinitiativer Der arbejdes i strategiperioden med to udviklingsinitiativer rettet mod beboere i almennyttige boligområder og rettet mod unge. Der afsættes samlet kr. årligt til udviklingsinitiativerne. 5.6 Opsøgende arbejde i almennyttige boligområder At etablere støtte til rygeophør og røgfrie miljøer i almennyttige boligområder for at nedbringe antallet af rygere og bidrage til en udjævning af den sociale ulighed i rygningen. 7

8 Undersøgelsen Hvordan har du det 1 viser, at rygefrekvensen blandt beboerne i lejeboliger er betydeligt højere end blandt beboerne i ejerboliger. De endelige metoder er endnu ikke fastlagt. Der tages kontakt til relevante kommunale boligmedarbejdere, boligrådgivere og boligforeninger. Aktiviteterne vil blive monitoreret løbende og slutteligt evalueret. De personalemæssige ressourcer udspringer af Århus Amts Koordinerende Rygestopcenter. 5.7 Unge på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Der er store gevinster at hente ved at forebygge rygestart og reducere rygeforekomsten i ungegruppen. Visse uddannelsesinstitutioner vil være oplagte arenaer for en tobaksindsats. Dette gælder f.eks. social- og sundhedsuddannelserne, hvor rygningen blandt eleverne ligger langt over landsgennemsnittet. Endvidere kunne man forestille sig et samarbejde med Tekniske skoler samt lærlingeklubber på større produktionsvirksomheder med mange unge ansatte. Der er ikke noget klart billede af, hvilke rygestopmetoder, der er særligt egnet overfor ungegruppen, men det er et tema, der arbejdes med på nationalt plan. Århus Amts udviklingsarbejde på området vil bl.a. inddrage erfaringer og viden fra dette arbejde. 6 Organisering Århus Amts Koordinerende Rygestopcenter videreudvikles med henblik på gennemførelse af Århus Amts tobaksstrategi. Den faglige forankring ligger i Sundhedsfremmeenheden i Afdelingen for Folkesundhed. Århus Amts Koordinerende Rygestopcenter er tobaksindsatsens overordnede sekretariat, som varetager: Strategisk og faglig udvikling Koordinering Udbygning af sammenhængen (henvisningsstrukturer m.m.) mellem de forskellige tilbud, hvor dette er hensigtsmæssigt Diverse ad hoc opgaver indenfor tobaksområdet Tilvejebringelse af økonomisk fundament for Århus Amts indsatser Evaluering 7 Økonomi Den samlede tobaksindsats finansieres via statslige og amtslige bevilgede midler, via medfinansiering fra samarbejdspartnere og via brugerbetaling. Den samlede indsats vil beløbe sig til en udgift på kr. årligt, som foreslåes finansieret af de kr., Amtsrådet tidligere har afsat til forebyggelse i forbindelse med Kræftplan for Århus Amt samt af midler, der iøvrigt er afsat til sundhedsfremme og forebyggelse i Århus Amt. Det samlede årlige budget ser således ud: Farvel tobak- borgere Farvel tobak- virksomheder Indsats i sportshaller og -klubber Indsats i boligområder Unge på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Øget involvering af almen praksis Århus Amts Koordinerende Rygestopcenter Sundhedsfremmeenheden, Århus Amt,

9 Ialt Dertil kommer projekt Systematisk rygestopindsats på sygehusene i Århus amt. Dette projekt er i årene finansieret af en bevilling fra Sundhedsstyrelsen samt af sygehusenes medfinansiering. Ved projektets udløb skal indsatsen overgå til drift på sygehusene. 9

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser. Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne:

Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med kommunen som tovholder, at projekterne: Bilag 2 Oversigt over begrundelse for valg af indstillede projekter Bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge kommunen som tovholder Generelt gør det sig gældende for samtlige indstillede projekter med

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole

Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalgets indsatser i valgperioden 2010-2013

Social- og Sundhedsudvalgets indsatser i valgperioden 2010-2013 Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4684 Fax +45 8888 5501

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30. Tandklinikken på Marienlystskolen

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30. Tandklinikken på Marienlystskolen UDSKRIFT Sundheds- og forebyggelsesudvalget Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30 Tandklinikken på Marienlystskolen Mødedeltagere: Allan Madsen, Pia Adelsteen, Carsten Cederholm, Grethe Olsen, Bente Nielsen

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik 35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. besluttede, at de i sagen beskrevne elementer foreløbigt udgør et samlet plangrundlag

Læs mere

OVERSIGT EKSTERNT FINANSIEREDE PROJEKTER SUNDHEDSOMRÅDET- FEBRUAR 2012 (jf. skema status eksternt finansierede projekter sundhedsområdet)

OVERSIGT EKSTERNT FINANSIEREDE PROJEKTER SUNDHEDSOMRÅDET- FEBRUAR 2012 (jf. skema status eksternt finansierede projekter sundhedsområdet) OVERSIGT EKSTERNT FINANSIEREDE PROJEKTER SUNDHEDSOMRÅDET- FEBRUAR 2012 (jf. skema status eksternt finansierede projekter sundhedsområdet) Projekttitel Formål/indhold Målgruppe Projektdeltagere Økonomi

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Sundheds- og frivillighedsområdet

Sundheds- og frivillighedsområdet Sundheds- og frivillighedsområdet i Ringsted Kommune Januar 2010 2 Indholdsfortegnelse: 1. Nøgletal for sundheds- og frivillighedsområdet..3 2. Organisation.3 3. Samarbejde med regionen...3 4. Formål og

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben Mødedato 03. marts 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Erhvervs-

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Historisk tilbageblik og visionært

Historisk tilbageblik og visionært 10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Center for Sundhedsfremme 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

Handleplan for nedbringelse af tvang

Handleplan for nedbringelse af tvang Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv. 13.oktober 2013 Ida Götke www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere