Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

Transkript

1 Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den der reagerer på en udfordring/en problematik og er altså den mindste enhed i et større kompleks system. 1

2 Teser hvad spiller ind når vi skal tale med børn der ikke vil i skole? Egne grundlæggende antagelser Børnesyn Nysgerrighed, respekt og anerkendelse. Grundlæggende antagelser Ligger til grund for hver en handling. Dannes hjemmefra, fra skolen, uddannelsen, fra normer, fra vennekreds Bliver det kompas vi styrer efter Det er ud fra et ikke helt bevidstgjort forhold til vore grundlæggende antagelser at vi kommer til at handle automatiseret, ikke nærværende og ikke helt i kontakt. Vi tager muligvis diskurser til os som egne ureflekterede grundl. antagelser. Eller som nogle vi ikke kan sige os fra af. 2

3 Børnesyn Hvordan er det jeg ser mennesket/barnet Tror jeg at vi primært er et biologisk væsen, at vi primært er skabt gennem arv, at mennesket er formbart udfra hvilken natur og hvilket samfund det lever i eller tror jeg at mennesket dannes gennem relationer. Hvordan ser og forstår jeg børn og hvordan jeg er i kontakten med dem afspejler mit menneskesyn. Børnesyn er altså også en del af vores grundlæggende antagelser. At blive individualiseret et autonomt individ. Alle stræber efter mening, sammenhæng og fællesskab Børn er født sociale Med lyst til meningsfuld aktivitet At være en del af et fællesskab 3

4 Psykodynamisk forståelse af børn Stern, Løvlie-Schibbye og Tønnesvang Fra Tønnesvang henter jeg begrebet Kvalificeret selvbestemmelse et dialektisk begreb med en udadrettet og en indadrettet logik. mennesket har brug for kvalifikationer og udvikling af selvforståelser, der fremmer individets tilværelseskompetence. 4 rettetheder stadig Tønnesvang Se mig som den jeg er Vis mig hvad jeg kan blive Lad mig være med i fællesskabet Hjælp mig at udvikle kompetencer og evner til at mestre 4

5 Bagvedliggende antagelser i subjekt-objekt forholdet Barnet kan og skal kontrolleres det er driftstyret Børn udvikles og dannes gennem ydre påvirkning den acceptable adfærd frembringes gennem påvirkning. Subjektet (læreren) giver eleven indsigt relationen ses udefra og lineært belønning, straf, gode råd, resultater og konklusioner er redskaber man benytter sig af indenfor dette børne- og menneskesyn. 5

6 Bagvedliggende antagelser i subjekt-subjekt forhold Børn bringer sin egen indre verden ind i sine relationer med andre Intersubjektiv deling fører til børns selvudvikling Børn har evnen til selvrefleksivitet Barnet kan ikke forstås uafhængigt af den kontekst det befinder sig i eller de relationer det er i med andre. Subjektet gør sig ikke til ekspert på den andens oplevelse den anden kan komme til stede med sin egen indre oplevelse Nysgerrighed, respekt og anerkendelse Nysgerrighed er.. Respekt er Anerkendelse er 6

7 At blive god til at tale med børn Handler om at vise respekt og anerkendelse for deres oplevelser og være nysgerrig på at forstå netop deres oplevelser. Handler om at være god til at lytte og midlertidigt holde egne meninger og tilkendegivelser tilbage. At lytte er en aktiv proces, hvor man sætter sig ind i hvad eleven har af problemer, og ikke mindst hvordan han/hun forstår og giver mening til det problem hun sidder i. AT stille spørgsmål og at lytte er en dialektisk proces især hvis vi accepterer at virkeligheden er konstrueret af den enkelte i forhold til sit problem. Lytning hjælper os til at opfange, hvilke ideer og tanker personen, vi lytter til, allerede pusler med, så vi kan tage afsæt i dem, når vi stiller spørgsmål. På den måde kan vi skabe processer, hvor der bliver surfet videre på de bølger, der allerede er i gang.. Westmark m.fl. s. 61 7

8 De tre domæner Handlingens domæne Love Regler Beslutninger Objektivitet Løsninger Refleksionens domæne Nysgerrighed Neutralitet På opdagelse Multivers Æstetikkens domæne Moral Værdier Holdninger Politik Følelser Vær god til at skabe rummet for samtaler med børn. Det er ikke noget der lige gøres på vej hen ad gangen eller midt i en time. Man skal vise at man har SET eleven og at man forstår at der er et problem. Der skal afsættes tid til samtalen/-lerne. Og der skal være et rum til det evt. en skov hvor man kan gå en tur. Dvs. at ledelsen skal involveres. 8

9 Du er nysgerrig, respektfuld og anerkendende når du: - Har en respektfuld holdning til, at det den anden siger er meningsfuldt for hende - Hører hvad den anden siger og ikke det, du tror den anden siger - Forsøger at forstå præmisserne - Stiller uddybende spørgsmål - Dropper moraliseringer og fordomme - Ser, hører og forstår Du er ikke nysgerrig, respektfuld og anerkendende når du: Ikke lytter Ikke vil forstå og anerkende elevens oplevelser Forsøger at finde misforståelser, fejl i elevens måde at opfatte og opleve på Bliver ivrig efter at give din egen mening til kende for at overbevise eleven om at din forståelse er den bedste og rigtigste Når du fordømmer, bliver forarget siger aajjjj, det kan du jo nok se ikke er rigtigt. 9

10 Mulige spørgsmål Hvordan, hvornår og med hvem oplever X mon samhørighed, fællesskab og/eller anerkendelse? Hvordan mon X har det i sine relationer til andre? Er der noget i skolen som X er optaget af hvad? Hvad mener X mon er meningsfuldt? Hvordan og hvornår oplever X mon sig selv som værende aktiv og produktiv? Hvordan mon X oplever sig selv og sine følelser og tanker? Hvordan mon X oplever sig selv i forhold til skolen/klassen? Føler X mon, at han/hun kan fungere i klassen eller at han/hun på nogen måde har indflydelse på hvordan hun indgår i klassen og skolen dagligdag? Gruppesamtale. Gå sammen 3 og 3 gerne nogen du ikke kender. Opdel jer i forhold til én der er i fokus, en der spørger ind til og en der lytter til samtalen. Samtalen handler om hvilke nye ideer fokuspersonen har fået med i dag og hvordan hun vil omsætte dem til praksis. Spørgeren spørger ind således at der bliver mulighed for uddybelse af ideerne, at de bliver mere praksisorienterede og ikke bare ideer. Den der lytter fortæller bagefter hvad hun blev mest optaget af. Hvad det satte gang i hos hende. I skal nå rundt så alle har været fokusperson. Ca. 15 min til hver. Den der lytter holder tiden. Ca. 10 min til interviewet og 5 min til lytterens refleksioner. 10