Integrerede bedrifter

Transkript

1 Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for integrerede bedrifter Totaløkonomien for integrerede bedrifter, dvs. bedrifter der både har sohold og slagtesvineproduktion, er analyseret ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Der er medtaget regnskaber fra konventionelle bedrifter, som er heltidsbrug og enkeltmandsejede. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for de integrerede bedrifter. De seneste år har der været et stort fald i antallet af bedrifter med denne produktionstype, til i alt ca bedrifter på nuværende tidspunkt. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. Antal søer er steget med 14 pct., og antal af producerede slagtesvin er steget med knap 18 pct. fra 2007 til Den gennemsnitlige bedrift producerer slagtesvin og har 309 årssøer. Bruttoudbyttet er samlet steget med godt 30 pct. fra 2007 til Den pæne stigning skyldes udelukkende stigende indtægter fra svin, mens eksempelvis indtægterne fra marken er faldet med ca. 25 pct. Stykomkostninger er også steget kraftigt i 2008 sammenlignet med Disse udgifter steg således med 40 pct. Samlet steg dækningsbidraget med ca kr. i forhold til 2007, heri er indregnet en mindre positiv konjunktur. Den samlede stigning i dækningsbidraget blev dog næsten spist op af stigende kontante kapacitetsomkostninger, der steg med ca kr. Denne stigning på knap 30 pct. dækker over væsentlige stigninger på alle poster, pga. af det stigende produktionsomfang. De største stigninger er til energi og løn. 28 Produktionsøkonomi Svin

2 kr Figur 1. Udvikling i driftsresultat. Afskrivningerne er steget med ca kr., hvilket hænger sammen med den stigende investeringslyst, der var i Investeringerne er i 2008 på 3,2 mio. kr. mod 2,5 mio. kr. i Finansieringsomkostningerne steg voldsomt med næsten 1 mio. kr. til 1,97 mio. kr. Den primære grund til den voldsomme stigning er kursregulering på ca kr., men også stigende renteudgifter til realkreditlån på kr er en medvirkende årsag. Stigningen i renteudgifterne skyldes både en stigning i den samlede gæld til realkreditten og et højere renteniveau. Samlet set er driftsresultatet over 1 mio. kr. dårligere i 2008 end i 2007, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat på 1,5 mio. kr. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for integrerede bedrifter Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Heraf konjunkturer Total antal integrerede bedrifter ifølge Danmarks Statisik Produktionsøkonomi Svin 29

3 Tabel 2. Indtjening på integrerede bedrifter, fordelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Grise pr. årsso inkl. gylte 25,7 26,4 25,6 24,5 22,2 Antal producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Heraf kursreguleringer Driftsresultat Heraf konjunkturer Aktiver i alt Gældsprocent Indtjening på integrerede bedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 ses indtjeningen på de integrerede bedrifter opdelt i fire grupper efter antal årssøer. I forhold til 2007 er forskellen i antal årssøer på de største og mindste bedrifter blevet større. Gruppe 1 har i gennemsnit 633 årssøer og producerer slagtesvin, mens gruppe 4 har 79 årssøer og producerer slagtesvin. Gruppe 1 har således 8 gange så mange årssøer, men kun 5,4 gange så mange producerede slagtesvin som gruppe 4. Denne forskel skyldes, at gruppe 1 sælger flere grise ved 7 og 30 kg. Der er stor forskel i effektiviteten målt som antal grise pr. årsso fra gruppe 1 til gruppe 4. Gruppe 1 har 26,4 grise pr. årsso, hvilket er en stigning på 1,1 gris i forhold til Modsat er antal grise pr. årsso faldet for de mindste bedrifter fra 22,7 i 2007 til 22,2 i Godt 80 pct. af bruttoudbyttet fra de mindste bedrifter, gruppe 4, kommer fra svin, mens denne andel er stigende til knap 88 pct. for de største. Dette skyldes bl.a., at udbyttet fra mark udgør en forholdsvis større andel på de mindste bedrifter. Husdyrintensiteten er mindre her, da ejendommene i gruppe 4 har ca. 1,2 DE pr. ha, mens de 30 Produktionsøkonomi Svin

4 største bedrifter har knap 1,9 DE pr. ha. For begge grupper er der tale om en stigning i forhold til For de tre største grupper er dækningsbidraget steget fra 2007 til 2008, mens den for de mindste bedrifter er faldet, hvilket skyldes, at stykomkostningerne er steget mere end bruttoudbyttet i Driftsresultatet for bedrifterne er for alle grupperne negativt i Det dårlige resultat skyldes naturligvis, at priserne på salgsprodukterne har været for lave, således at bruttoudbyttet ikke har været tilstrækkeligt til at give overskud. Men resultatet er også stærkt påvirket af meget store stigninger i finansieringsomkostningerne. For de tre største grupper er finansieringsomkostningerne mere end fordoblet. Den store stigning skyldes flere faktorer, men kan primært henføres til kursreguleringer. Disse udgjorde i alt godt 25 pct. af de samlede finansieringsomkostninger, men med meget store variationer. På de største bedrifter udgjorde kursreguleringerne 1,3 mio. kr., svarende til ca. 30 pct. af finansieringsomkostningerne, mens denne andel er på mindste bedrifter ca. 7 pct. Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til resultatudtryk og nøgletal kan ses på side Gældsprocenten er i gennemsnit for ejendommene steget fra 56 pct. i 2007 til 60 pct. i Kun de mindste bedrifter har haft en uændret gældsprocent, mens den har været stigende for de øvrige grupper. Specielt for ejendomme i gruppe 3 er den steget fra 49 pct. i 2007 til 56 pct. i Dækningsbidraget er steget for de største bedrifter i Produktionsøkonomi Svin 31

5 Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, Gruppe Alle Afkastningsgrad, pct. 1,3 1,1 1,8 1,2 0,9 Egenkapitalens forrentning, pct. -8,3-13,1-6,9-6,2-1,3 Overskudsgrad, pct. 1,4 0,8 4,0 0,4-1,9 Dækningsgrad, pct. 38,1 39,6 38,5 34,9 32,8 Kapacitetsgrad 1,0 1,0 1,1 1,0 0,9 Selvfinansieringsrate -0,25-0,23-0,15-0,43-7,53 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Indtjening til ejer og finansiering Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad på de integrerede bedrifter er 1,3 pct. i 2008, hvilket er et fald på 0,5 pct. i forhold til året før. I forhold til 2007 er der tale om et fald i alle grupper undtaget for gruppe 2, som er uændret. I forhold til 2007 er spredningen mellem gruppernes afkastningsgrader steget. Faldet i afkastningsgraderne skyldes såvel et lavere resultat samt en højere værdi på landbrugsaktiverne. For alle grupper er den gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen negativ. I gennemsnit er den på minus 8,3 pct. i 2008, hvilket er et fald på godt 6,5 pct. i forhold til 2007, hvor den var -1,7 pct. Egenkapitalens forrentning er faldende med stigende bedriftsstørrelse. For de største bedrifter er den negative forrentning på hele 13,1 pct., mens den for de mindste bedrifter i snit er på -1,3 pct. Overskudsgraden er gennemsnitligt 1,4 pct. i 2008 mod 3,5 pct i Overskudsgraden er højst for gruppe 2, mens den er negativ for gruppe 4. Dækningsgraden er faldende for alle bedriftsgrupper i 2008 i forhold til På trods af stigende bruttoudbytter steg stykomkostningerne forholdsvis mere. Der er en sammenhæng med størrelse og dækningsgrad, som varierer fra 39,6 pct. for de største bedrifter til 32,8 pct. for de mindste bedrifter. Kapacitetsgraden er næsten ens for alle grupper af bedrifter lige omkring 1 pct. Lønningsevnen pr. normtime er både gennemsnitligt og for alle grupper af bedrifter negativ i De mindste bedrifter havde den dårligste aflønning og skulle medbringe hele 166 kr. pr. normtime på bedriften. I gennemsnit for alle bedrifter faldt lønningsevnen fra -77 kr. i 2007 til -112 kr. i Gruppe 2 havde den mindst dårlige lønningsevne med en negativ lønningsevne på 76 kr. 32 Produktionsøkonomi Svin

6 Investeringer De integrerede bedrifter investerede i gennemsnit godt 3 mio. kr. i 2008, svarende til en stigning på næsten kr. i forhold til Stigningen kan primært henføres til investering i fast ejendom og jord og en mindre del fra besætning og beholdning. Forholdsmæssigt er det ejendommene i gruppe 2, der har haft den største stigning i investeringerne, som ligeledes kan henføres til investering i fast ejendom og jord. De mindste ejendomme har solgt i ud i løbet af 2008, således at deres landbrugsinvesteringer i 2008 er negative. Når de driftsmæssige afskrivninger trækkes fra investeringerne fås nettoinvesteringerne. Bedrifterne i gruppe 1 og 2 har klart den største nettoinvestering pr. årsso. Den er over dobbelt så stor som i gruppe 3. Bedrifterne investerer primært i fast ejendom og jord, som det også har været i de tidligere år. Tabel 4. Investeringer på integrerede bedrifter, Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner og inventar Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Nettoinvestering, kr. pr. årsso Produktionsøkonomi Svin 33