Hvem vil mig noget? - Online propaganda

Transkript

1 Hvem vil mig noget? - Online propaganda Propaganda brugt politisk gennem tiden er tæt knyttet til en bestemt udlægning af verden og en bestemt livsopfattelse. Den tilbyder ofte et billede, der er til at forstå ved at male i sorte og hvide farver. Nuancerne forsvinder. Ligesom reklamer handler propaganda om at sælge bestemte forklaringer og budskaber og i den proces er det ofte et spørgsmål om et os og et dem. Altså dem, der tilhører fællesskabet og dem, der er udenfor. stockvault.net Hvad er propaganda? Propaganda har gennem historien først og fremmest været envejskommunikation fra en afsender, der ønsker at styre modtagernes holdning og adfærd. Informationen er ensidig og spredes for at få andre til at mene og føle noget helt bestemt. Propaganda bruger både fordrejelser, fortielser og manipulation til at få et bestemt budskab frem. Ofte spiller propaganda på følelser og holdninger gennem billeder, ord og underlægningsmusik. 1 af 5

2 Propaganda er ikke nødvendigvis løgnagtig. Ofte bygger den på reelle fakta og begivenheder, men de sammensættes og fremstilles på en forsimplende eller fordrejet måde. Propaganda kan sammenlignes med reklamer, som også vil overtale og forføre dig til at købe et bestemt produkt. Gennem historien er propaganda blevet brugt til at sprede had og frygt og til at udpege bestemte grupper til at være dæmonen eller fjenden. Eksempelvis blev jøder under nazismen i Tyskland i 1930'erne og 1940'erne fremstillet som pengegriske, grådige og som undermennesker. Også litteraturen har været optaget af propaganda og propagandaens rolle som magtredskab. I George Orwells dystre fremtidsroman 1984, er propagandaen i denne version det samme som hjernevask. Her findes tankepolitiet, der kan påvirke og forme mennesker. Bødlen O Brien udtaler i romanen: Aldrig mere vil du kunne nære normale, menneskelige følelser. Aldrig mere vil du kunne føle kærlighed eller venskab eller livsglæde eller nysgerrighed eller mod eller tilfredshed. Du vil være hul. Vi klemmer dig fuldstændig tom og fylder dig med vore tanker og ideer Kilde: George Orwell: 1984, 1949 Sociale medier og propaganda Propaganda handler ikke blot om at manipulere og forføre. I lige så høj grad handler det om at få spredt budskabet ud til så mange tilhørere som muligt ved at benytte de rigtige kanaler og virkemidler, dvs. målrette propagandaen, så indholdet af propagandaen får effekt. Til forskel fra tidligere, hvor propaganda især kunne 2 af 5 stockvault.net: Stuart Miles

3 være envejskommunikation i form af film, plakater eller pamfletter, betyder internettet og de sociale medier, at brugerne i stigende grad selv bliver propagandister, fordi de er med til at dele, sprede og debattere budskaberne. Undersøgelser viser, at historier oftest deles, når de indeholder vrede, konflikt og sensationer. Propaganda benytter ligeledes stærkt sprog og sensationspræget indhold. Så lidt groft kan man sige, at de sociale medier kan være et væksthus for propaganda online, hvis man forstår: - at udnytte markedet, dvs at målrette budskaber, sprogbrug og billedlige virkemidler til forskellige målgrupper - altså forskellige sociale og psykologiske profiler blandt brugerne af de sociale medier. stockvault.net - at udnytte mekanismerne, som opstår på de sociale medier, eksempelvis delinger, hashtags, tagging og likes, der kan forstærke udbredelsen af budskaber. Historiers potentiale til at gå viralt, det vil sige blive delt mange gange og set af mange, handler ikke om, hvorvidt historien er sand eller ej. Dette viser en italiensk undersøgelse faktisk har en meget lille betydning. Forskere fra Italien har dokumenteret, at forsøg på at modbevise falske historier på Facebook ofte overhøres eller forstærker folks tro på den falske historie. Konflikt og sensationer giver likes og kommentarer og skaber mulighed for at sprede propaganda. Hvem benytter sig af de sociale medier til at sprede propaganda? 3 af 5

4 Eksperter i terror mener, at terrororganisationen Islamisk Stat (ISIS) er nogle af de bedste til at benytte sig af online propaganda gennem sociale medier. De har en højt udviklet forståelse for dynamikken bag sociale medier. Ikke nok med, at de gennem deres propagandavirksomhed tilbyder et budskab og et verdensbillede, der giver vished og mening for mange; de er også dygtige til at skræddersy deres budskaber til bestemte målgrupper. Eksempelvis: - nogle bestemte budskaber og billedlige virkemidler til unge, der er tiltrukket af action og heltemod; - andre budskaber og virkemidler til dem, der drives af vrede og uretfærdighedsfølelse; stockvault.net: Jack Moreh - og en helt tredje form for kommunikation til dem, der er interesseret i trosspørgsmål og teologiske tekster. I deres propagandavideoer er de dygtige til at producere fængende og dramatiske videoer og er her inspireret af populærkulturen som computerspil, reality-tv, Hollywood-film samt moderne reklame og marketing, herunder blandt andet og at knytte deres budskaber til store sportsevents og lignende gennem hashtags på Twitter for på den måde at sprede budskaberne mest muligt. Det skal dog tilføjes, at nettjenester som Twitter, Youtube og Facebook i stigende grad har blokeret og fjernet indhold fra Islamisk Stat, der i stedet har søgt mod krypterede tjenester på det mørke net, navnlig Telegram. Generation Identitær på højrefløjen i Europa er et andet eksempel på, hvordan ungdomskulturen og de sociale medier benyttes som redskaber til at sprede budskaber. 4 af 5

5 Identitærs centrale budskab er, at vores kultur er stærkt truet, og at alle med ikke-vestlig baggrund skal hjemsendes. Identitær forsøger at forny højrefløjen ved at tale til en yngre målgruppe gennem forskellige dramatiske aktioner, som filmes og søges deles via sociale medier. Ifølge eksperter er det stadig svært at måle effekten af online propaganda. At tiltrække nye medlemmer til en politisk bevægelse er formentlig stadig nemmest gennem den direkte, offline, kontakt. Internettrolde Et andet nyt våben, der indenfor de senere år har vundet frem, er brugen af såkaldte internettrolde til at sprede misinformation og fake news ud på nettet. Internettroldene bruges som en del af en slags krig på informationer. Eksempelvis hævder tidligere ansatte i en russisk troldefabrik i Skt. Petersborg, at de betales for at sprede budskaber, der støtter prænt Vladimir Putin, og som bidrager til af skabe ustabilitet i den stockvault.net: Janaka Dharmasena vestlige verden. Det sker efter det oplyste i form af kommentarer på nyhedshjemmer og sociale medier, udbredt via falske identiteter. Ifølge disse vidnesbyrd lægges der døgnet rundt flere tusinde kommentarer ud på både russiske og vestlige nyhedsmedier, på blogs og på sociale medier. At russiske trolde angiveligt påvirkede det amerikanske præntvalg i 2016 er en af de sager, der undersøges og diskuteres. Af Hildegunn Juulsgaard Johannesen 5 af 5