Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars

Transkript

1 Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat vedrørende ovennævnte med tilhørende bilag. Som det fremgår, kan vi bekræfte, at projektforslaget er udarbejdet i henhold til Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen bestemmelser samt efter gældende retningslinier udsendt af Energistyrelsen for udarbejdelse af projektforslag. Da projektet er fordelagtigt ud fra et brugerøkonomisk synspunkt, og da det er rimeligt ud fra et selskabsøkonomisk synspunkt, kan vi anbefale, at projektforslaget godkendes, idet det endvidere er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Selskabsøkonomisk er forsyningen i Østermarie og Østerlars dog afhængig af, at der kommer en stor tilslutning fra starten af, eller at der sker en form for mellemfinansiering ved samdrift med de andre værker under Bornholms Varme A/S. Alternativet hertil er, at tarifferne i Østermarie og Østerlars skal hæves. Miljømæssigt vil godkendelse og fuld gennemførelse af projektforslaget endvidere betyde en reduktion af CO 2 -emissionen med ca ton/år og et fald i olieforbruget med over ton/år. Til gengæld vil træflisanvendelsen ved fuld gennemførelse øges med ton/år afhængig af fugtindholdet og derved bidrage til øget lokal omsætning. Det bemærkes, at projektforslaget forudsætter, at kommunen nedlægger elvarmeforbud i fjernvarmeforsyningsområdet. Med venlig hilsen Dansk Fjernvarmes Projektselskab Viktor Jensen

2 Notat vedr. fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag Efter anmodning fra Bornholms Regionskommune v/ Teknik og Miljø har vi gennemgået ovennævnte projektforslag med henblik på indstilling til behandling i udvalg og Byråd. Projektforslaget vedrører fjernvarmeforsyning af Vestermarie fra den eksisterende flisfyrede varmecentral i Aakirkeby og fjernvarmeforsyning af Østermarie og Østerlars fra en nu flisfyret varmecentral i Østermarie. Projektforslaget skal behandles efter Projektbekendtgørelsens 7, hvori det kræves, at projektet efter en konkret samfundsøkonomisk vurdering er fordelagtigt. Der overordnede konklusion fra gennemgangen er, at der er tale om et projektforslag, som opfylder kravene i Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen til udarbejdelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af nye områder og for tilslutning af eksisterende net samt for opførelse af nyt produktionsanlæg. Vor analyse af den konkrete samfundsøkonomiske vurdering er, at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt og, at det som følge heraf kan godkendes af kommunalbestyrelsen. Vi kan således anbefale, at Bornholms Regionskommune godkender projektforslaget. Ejerskab og driftsforhold Som det foreligger oplyst, er ejer og driftsherre på det ansøgte projekt et kommunalt ejet selskab nemlig Bornholms Varme A/S. Tilslutnings- og forblivelsespligt Det bemærkes, at projektforslaget ikke gør brug af muligheden for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt, men alene regner med frivillig tilslutning til varmeforsyningen. Elvarmeforbud Det bemærkes, at projektforslaget forudsætter, at der nedlægges elvarmeforbud i forsyningsområdet. Elvarmeforbudet pålægges i medfør af Varmeforsyningslovens 14 og Energiministeriets brev af 6. maj 1994 til samtlige kommunalbestyrelser i h.t. 14 stk. 2.

3 Forsyningsområde og varmebehovsopgørelse Ledningsdimensioneringen bygger på en tilslutningsværdi på 7,0 kw/100 m 2 opvarmet areal, idet det opvarmede areal sættes lig med summen af BBR-arealet for h.h.v. boligareal og erhvervsareal. Det samlede areal er oplyst til m 2, hvilket giver en samlet tilslutningsværdi på 5,6 MW ved 100 % tilslutning. Med en samtidighed på 0,65 giver det et maksimalt kapacitetsbehov på 3,6 MW. Det årlige energiforbrug er i projektforslaget forudsat som 120 kwh/m 2, som giver et samlet varmebehov ved 100 % tilslutning på MWh eller GJ. Dertil kommer et ledningstab, der er beregnet til MWh eller GJ. (I projektforslaget er der fejlagtigt sammentalt til MWh nederst side 8). Det samlede varmeproduktionsbehov er således i projektforslaget opgjort til MWh eller GJ ved 100 % tilslutning. Vi har sammenlignet denne forudsætning med andre kilder jvnf. nedenstående tabel: Hus på 125 kvm Projektforslagets forudsætninger Ældre parcelhus ifølge Varmeståbi Nyere parcelhus ifølge Varmeståbi Boliger opført efter 1.april 2006 Effektbehov 8,8 10,6 7,9 6,0 kw Varmebehov 15,0 19,1 14,2 11,0 MWh/år Benyttelsestid timer Varmeståbien angiver endvidere 161 kwh/m 2 for rækkehuse, 136 kwh/m 2 for etageboliger og 151 kwh/m 2 for anden helårsbeboelse. Vor vurdering er derfor, at effektbehovet er rimelig valgt, mens varmebehovet eventuelt vil vise sig lidt større end angivet i projektforslaget. Hvis denne vurdering er korrekt, vil det bevirke en forbedring af projektforslagets økonomi. Med hensyn til dimensioneringsgrundlaget på grundlag af tilslutningseffekten og den valgte samtidighed har vi ingen bemærkninger. Brugerøkonomi Den brugerøkonomiske analyse i projektforslaget viser en umiddelbar økonomisk fordel ved overgang til fjernvarme for det valgte standardhus på 125 m 2 og en tilsvarende større brugerøkonomisk fordel ved et hus på 160 m 2. På projektforslagets bilag 9 a og b vedrørende brugerøkonomi er investeringen til oliefyr anført til kr. og den årlige ydelse til lånet er vist, men ikke medtaget i de samlede omkostninger, hvilket den heller ikke skal, da der er tale om eksisterende anlæg. På projektforslagets bilag 9 a og b under fjernvarme er investering og tilslutning anført til kr. inkl. moms men ikke medregnet. Her bør investering og tilslutning medregnes, da det er en faktisk udgift brugeren bliver pålagt. Brugerinvesteringen på kr. inkl. moms er meget billigt for en konvertering, og en finansieringsperiode af konverteringen på 30 år er en meget lang finansieringsperiode set brugerøkonomisk.

4 Vi har i vores kontrolberegning, som er vedlagt, valgt at regne med en lidt højere investering på kr. excl. moms og en kortere tilbagebetalingstid på 10 år. Med disse alternative forudsætninger i vores beregning er der fortsat en betydelig besparelse på over kr. for det lille hus og knapt kr. for det lidt større hus. Hvis oliefyret står overfor udskiftning bliver fordelen ved fjernvarme betydeligt større. Det vurderes således, at det er rimeligt at regne med en hurtig tilslutning uanset, at der ikke anvendes tilslutnings- og forblivelsespligt, men udelukkende satses på frivillig tilslutning. Selskabsøkonomi Den selskabsøkonomiske analyse i projektforslaget viser, at projektet er selskabsøkonomisk rentabelt fra en tilslutningsprocent på 65 % eller mere i Vestermarie og på 75 % eller mere i Østermarie og Østerlars. I projektforslagets selskabsøkonomiske beregninger er der dog regnet med en tilslutningsprocent på 75 %, hvilket, vi vurderer, er rimeligt, når den fordelagtige brugerøkonomi tages i betragtning. Vi har lavet en alternativ beregning af dækningsbidraget under den forudsætning, at den variable marginale varmeproduktionspris til Vestermarie er 175 kr./mwh, og i Østermarie Østerlars er 200 kr./mwh incl. drift og vedligehold på værket med excl. forrentning og afskrivning, som er en fast omkostning. Resultatet er et stort positivt dækningsbidrag til administration og andre driftsomkostninger end produktionen ved fuld tilslutning og en rentesats på 5 % p.a.. Ved 100 % tilslutning er dækningsbidraget endvidere positivt allerede den første år. Hvis tilslutningen kun er 75 %, udviser vores beregning, at dækningsbidraget er negativt de første 12 år, hvis rentesatsen er 5 % p.a., og at det akkumulerede dækningsbidrag fortsat er negativt efter 20 år. Hvis rentesatsen derimod sættes til 4 %, som i projektforslaget, bliver dækningsbidraget positivt efter 9 år, og det akkumulerede dækningsbidrag efter 20 år er ligeledes positivt. Forskellen mellem projektforslagets vurdering og vores alternative selskabsøkonomiske beregning beror primært på, at vi sætter de variable drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på produktionsanlægget i Østermarie Østerlars væsentligt højere end i projektforslaget. Vi har til det formål lagt en ekstra udgift ind af størrelsesordnen 0,5 mio. kr./år. De alternative beregninger viser, at selskabsøkonomien er rimelig robust, når det nuværende lave renteniveau udnyttes. Det vurderes således, at projektet er selskabsøkonomisk sundt, hvis det gennemføres med en rimelig tilslutningsgrad på omkring 80 % og en hurtig udbygningstakt specielt i Østermarie og Østerlars. Tilslutningsgraden og udbygningstakten i Vestermarie er mindre kritisk. Samfundsøkonomi Den samfundsøkonomiske analyse i projektforslaget konkluderer, at der er en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 16,1 mio. kr. ved 75 % tilslutning. Vi har lavet en alternativ samfundsøkonomisk analyse for 75 % og for 100 % tilslutning, som er vedlagt. Resultatet heraf er en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 4,9 mio. kr. ved 75 % tilslutning og 26,6 mio. kr. ved 100 % tilslutning. Det vurderes således at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at fjernvarmeforsyne området frem for fortsat individuel oliefyring.

5 Emissionsforhold På bilag 5 a og b i projektforslaget er emissionerne for metan CH 4 ved biomasse flis anført til 0,0032 kg/gj. Jævnfør Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet februar 2008, er værdien for CH 4 ved biomasse flis 0,032 kg/gj. Bilag: Brugerøkonomi Selskabsøkonomi ved 100 % tilslutning og rentesats på 5 % Selskabsøkonomi ved 75 % tilslutning og rentesats på 5 % Selskabsøkonomi ved 75 % tilslutning og rentesats på 4 % Samfundsøkonomi ved 100 % tilslutning Brændsels- og driftsudgifter Afgiftsprovenu Emissioner Samfundsøkonomi ved 75 % tilslutning Brændsels- og driftsudgifter Afgiftsprovenu Emissioner