Regnskabsanalyse for beslutningstagere (5 ECTS)

Transkript

1 Regnskabsanalyse for beslutningstagere (5 ECTS) November 2014 Fagets formål og indhold: Fagets formål er, at klæde de studerende og kommende økonomichefer bedre på til at indgå i dialog med en revisor om aflæggelse af eksternt regnskab i en given virksomhed med afsæt i dels de grundlæggende teorier inden for eksternt regnskab og dels i årsregnskabslovens bestemmelser for de væsentligste regnskabsposter, herunder bl.a. de valgmuligheder, som loven forskriver for disse regnskabsposter. Faget beskæftiger sig med følgende 3 problemkredse: 1. Eksternt regnskab som samfundsaktivitet, videnskabelig disciplin og samfundets regulering af regnskabspraksis via lovgivning, privatsektorregulering og markedsløsning i modificeret form. 2. De fundamentale regnskabsteorier (paradigmer), præstationsorienteret regnskabsteori og formueorienteret regnskabsteori. Sidstnævnte uddybes med forskellige regnskabsmodeller og den begrebsramme, som dansk og international regnskabslovgivning bygger på. 3. En analytisk gennemgang af det tekniske regelsæt, som gælder for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Undervisningens praktiske gennemførelse: Undervisningen foregår som dialogforelæsninger. Undervisningstidspunkt: Undervisningen består af i alt 24 lektioner á 45 minutters varighed. Undervisningen starter den 3. februar 2015 og løber over 8 kursusgange á 3 lektioner. Der undervises tirsdage fra kl Underviser: Statsautoriseret revisor Morten Jarlund ([email protected]). Eksamensform: Mundtlig eksamen Vurderingskriterier: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets ovennævnte mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbekendtgørelsens 2. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det hele til karakterbekendtgørelsen.

2 Vejledende litteratur: Jens O. Elling: Finansiel rapportering teori og rapportering, 3. udgave, 2012, forlaget Gjellerup ISBN Årsregnskabsloven (LBK 1253 af 1. november 2013)

3 Lektionsplan Dato Gang Lektion Emne Litteratur 3/ Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og teoretisk disciplin samt national og international regnskabsregulering JOE, kap 1 og 2 10/ Den præsentationsorienterede regnskabsteori JOE, kap. 3 17/ Den formueorienterede regnskabsteori og begrebsrammens opbygning og indhold JOE, kap. 4 og 5 24/ Aktiver JOE, kap. 6 3/ Forpligtelser og egenkapital JOE, kap. 7 10/ / Indtægter og omkostninger JOE, kap. 8 og 9 24/ Ledelsesberetning og supplerende beretninger JOE, kap Hvordan ser et rigtigt regnskab ud? Aktuelt regnskab for en rigtig virksomhed. Link hertil oplyses senere.

4 Lektion 1-3: Eksternt regnskab som samfundsaktivitet og teoretisk disciplin samt national og international regnskabsregulering Lektionen har til formål at give en introduktion til faget. Det er derfor lektionens formål at diskutere eksternt regnskab som samfundsaktivitet og teoretisk disciplin. Med udgangspunkt i koalitionsmodellens virksomhedsopfattelse kan private virksomheders regnskabsaflæggelse betragtes som en samfundsaktivitet, der kommunikerer overvejende finansiel information til regnskabets brugergrupper. Regnskabsbrugernes informationsbehov og personlige mål antages at være forskellige, hvilket betyder, at regnskabsaflæggelsen/årsrapporten derfor er en politisk aktivitet, der har økonomiske konsekvenser. Som videnskabelig disciplin er eksternt regnskabs primære problemkreds sammenhængen mellem regnskabsproducent og regnskabsbruger, samt regnskabsbrugernes beslutningsopgaver og informationsbehov. Regnskabsteorien anvender derfor sprogvidenskabens inddeling i syntaktiske, semantiske og pragmatiske relationer. Det er herudover temaets formål at belyse fagets grundlæggende teoridannelser og give eksempler på de forskellige forskningsretninger, der er udviklet på deduktiv og/eller induktiv basis. I forlængelse af fagets introduktion som samfundsaktivitet har lektionen til formål at fremstille årsregnskabslovens tre-delte reguleringsstrategi og den internationale regnskabsregulering. Redegøre for årsrapportens indhold Diskutere eksternt regnskab som en samfundsaktivitet ud fra koalitionsmodellens virksomhedsopfattelse Redegøre for forskellen mellem eksternt og internt regnskab og for begrebet inside information. Diskutere ekstern regnskabsinformations økonomiske konsekvenser Redegøre for eksternt regnskab som videnskabelig disciplin, herunder forskellige videnskabelige metoder, forskellen mellem normative og deskriptive regnskabsteorier mv. Redegøre for verifikation af regnskabsteorier på forskellige niveauer Redegøre for ÅRLs tredelte reguleringsstrategi og diskutere fordele og ulemper. Redegøre for forskelle i målsætning og målesystem mellem 1981-loven og 2001-loven. Redegøre for den internationale regnskabsregulering via EU, IASB og FASB. Regnskabets informationskanaler Årsrapportens bestanddele Inside information Koalitionsmodellens sammenhæng mellem regnskabsproducent og regnskabsbruger Regnskabsinformations økonomiske konsekvenser Deduktion/induktion Normativ/deskriptiv regnskabsteori Verifikation af regnskabsteorier Syntaktiske relationer Semantiske relationer Pragmatiske relationer Lovgivning, standarder, markedsløsning Regnskabsvejledninger Internationale regnskabsstandarder (IAS ere)

5 Lektion 4-6: Den præstationsorienterede regnskabsteori Lektionen har til formål at fremstille den traditionelle regnskabsteori, som bygger på indregning og måling af transaktioner(præstationer) i resultatopgørelsen. Uafsluttede transaktioner fremgår som et residual i balancen. Teorien fremstilles på grundlag af den historiske kostprismodel, der anvender kostpriser(købspriser) og salgspriser som måleattributter. Udgangspunktet tages i en virksomheds pengestrømme og indtægts-omkostningsstrømme for at sammenligne informationsværdien af pengestrømsopgørelsen med resultatopgørelsen. Dernæst præsenteres de forudsætninger og principper, som denne teori bygger på. Sondringen mellem produkt- og periodeomkostninger gennemgås og sammenstilles med bidrags- og selvkostmetoderne. Et vigtigt formål er tillige at redegøre for indholdet af centrale poster i resultatopgørelse og balance. Diskutere sammenhæng og forskel mellem pengestrømsopgørelse og resultatopgørelse Diskutere informationsværdien af begge opgørelser Diskutere kostprismodellens teoretiske grundlag Redegøre for forskellen mellem bidragsmetoden og selvkostmetoden mht. indhold og informationsværdi. Redegøre for sammenhængen mellem resultatopgørelse og balance Redegøre for hovedposterne i årsregnskabet. Redegøre for resultatopgørelsens og balancens informationsværdi Nettopengestrømme Overskud Periodiseringsprincippet Matching-princippet Realisationsprincippet Indtægter Udgifter, udbetalinger, omkostninger Produkt- og periodeomkostninger Kapitalomkostninger Skatteomkostninger Ordinære og ekstraordinære poster Aktiver, forpligtelser og egenkapital Anlægsaktiver og omsætningsaktiver Hensatte forpligtelser, langfristede og kortfristede gældsforpligtelser Definition, indregning og måling Totalindkomstbegrebet

6 Lektion 7-9: Formueorienterede regnskabsteorier og den afledte begrebsrammes opbygning og indhold Formueorienterede regnskabsteorier tager udgangspunkt i indregning og måling af værdien af aktiver og forpligtelser i balancen. Resultatopgørelsens indtægter og omkostninger er underlagt disse værdier og optræder dermed som et residual af balancen. Formålet er at beskrive, hvordan balancens værdiændringer er fremkommet. Med udgangspunkt i økonomisk indkomst som den ideelle indkomstmodel under perfekte og komplette markedsforhold introduceres under imperfekte og ukomplette markedsforhold alternative regnskabsmodeller og deres overskud- og kapitalbegreber analyseres i forhold til idealmodellens. Som måleattributter anvendes historisk kostpris, genanskaffelsesværdi og salgsværdi. Desuden introduceres en variant af kostprismodellen justeret for ændringer i købekraft. De formueorienterede regnskabsteorier udmøntes dernæst i en begrebsramme, der omfatter en målsætningsdel mht. brugerne og deres kvalitetskrav til information samt en målesystemdel, der præciserer definitioner, indregningskriterier, måleattributter og klassifikationskrav til det konkrete regelsæt. Dette tema har til formål at fremstille og diskutere begge disse problemområder. Redegøre for forskellen mellem præstations- og formueorienterede regnskabsteorier Redegøre for den ideelle indkomstmodel(økonomisk indkomst) Redegøre for måleattributternes informationsværdi under forskellige markedsforudsætninger. Diskutere overskud- og kapitalbegreberne i følgende modeller: o Den økonomiske indkomstmodel o Den historiske kostprismodel o Den købekraftsjusterede historiske kostprismodel o Genanskaffelsesværdimodellen o Salgsværdimodellen o Offerværdimodellen Redegøre for en begrebsrammes funktion Redegøre for begrebsrammens 5 niveauer Definere årsregnskabets elementer Diskutere forskelle mellem relevans og pålidelighed og mellem verificerbarhed og repræsentativ gyldighed Redegøre for indregningskriterier og filosofien bag colorized Accounting. Diskutere alternative måleattributter og deres evne til at måle værdi Hicks indkomstmodel Perfekte og komplette markeder Kostprismodel i løbende og faste priser Genanskaffelsesværdimodel Salgsværdimodel Offerværdimodel Begrebsramme Brugernes informationsbehov Kvalitetshierarkiet Definitioner Indregningskriterier Måleattributter Grundlæggende forudsætninger

7 Lektion 10-14: Aktiver Lektionen har til formål at diskutere begrebsramme og teknisk regelsæt mht. definition, indregning og måling af aktiver. Den generelle definition analyseres i dens bestanddele. Tilsvarende for de generelle indregningskriterier. Dernæst analyseres de specielle begreber og regler for undergrupper af aktiver: Immaterielle, materielle og finansielle aktiver. Specielt uddybes den specifikke definition på immaterielle aktiver og de specifikke indregningskriterier som gælder for dette komplekse område. Analysere og anvende den generelle definition på aktiver og de generelle indregningskriterier Analysere og anvende den specifikke definition på immaterielle aktiver med tilhørende specifikke kriterier for indregning af internt oparbejdede immaterielle aktiver. Redegøre for de måleattributter, som anvendes for immaterielle, materielle og finansielle aktiver Redegøre for reglerne for opskrivning og nedskrivning af anlægsaktiver(nedskrivningstest) Definitioner Indregningskriterier: o Immaterielle, materielle, finansielle aktiver o Internt oparbejdede immaterielle aktiver Måleattributter: o Historisk kostpris o Amortiseret kostpris o Genanskaffelsesværdi o Salgsværdi o Nettorealisationsværdi o Kapitalværdi o Nedskrivningstest o Genindvindingsværdi

8 Lektion 15-18: Forpligtelser og egenkapital Denne lektion har til formål at analysere alternative tolkninger af forskellen mellem forpligtelser og egenkapital. Med udgangspunkt i syntaktiske forpligtelser defineres dernæst den formueorienterede teoris semantiske forpligtelser generelt og for hver af de undergrupper, forpligtelser inddeles i. Lektionen har især til formål at analysere definitions- og indregningskriterierne for hensatte forpligtelser og forholdet til eventualforpligtelser (Off Balance Sheet Items). Endvidere gennemgås de måleattributter, som anvendes til måling af de forskellige forpligtelsesformers værdi. Under egenkapital redegøres for de forskellige former for reserver, som indgår i regelsættet for egenkapital. Analysere og diskutere definition og indregningskriterier for forpligtelser. Redegøre for de forskellige former forpligtelser, som findes,og de særlige definitoriske og indregningsmæssige problemer, de rejser. Redegøre for de måleattributter, som kræves anvendt Redegøre for de forskellige egenkapitalformer, som findes Syntaktiske forpligtelser Semantiske forpligtelser Gældsforpligtelser Hensatte forpligtelser Retlige forpligtelser Faktiske forpligtelser Eventualforpligtelser Nettorealisationsværdi Amortiseret kostpris Henlæggelser

9 Lektion 19-21: Indtægter og omkostninger Formålet med denne lektion er at analysere begreberne indtægter og omkostninger på grundlag af 3 forskellige definitioner, hvor definitionerne på indtægter modsvares af afledte definitioner på omkostninger. På grundlag indregningskriterierne gennemgås dernæst 4 indtægtsmetoder, som alle er relevante under hver sit sæt af forudsætninger. Hver indtægtsmetode anvender forskellige måleattributter for varelagre og varedebitorer, som skal kendes for at forstå indtægtsmetodernes konsekvenser for balance og resultatopgørelse. De 3 definitioner på omkostninger udbygges med offerdefinitionen som teoretisk ideal i den formueorienterede regnskabsteori. Forskellige former for klassifikation omtales i denne lektion afledte af de obligatoriske skemaer herunder sondringen mellem primære, sekundære og ekstraordinære. Desuden klassificeres omkostninger i sædvanlig/usædvanlig og knyttet til ophørende/fortsættende aktiviteter og segmentering. Alle klassifikationerne søger på hver sin måde at forøge informationsværdien. Denne lektion har til sidst til formål, at fremstille dele af lagerteorien og afskrivningsteorien Redegøre for forskellige definitioner på indtægter Diskutere og anvende forskellige indtægtsmetoder med de hertil hørende måleattributter Redegøre for forskellige definitioner på omkostninger Redegøre for og diskutere skemaernes krav til omkostningsklassifikation Redegøre for yderligere omkostningsklassifikationer Redegøre for FIFO, LIFO og gennemsnitsmetoden til værdimåling af varelagre Redegøre for forskellige afskrivningsteorier og metoder Indtægter Indtægtsmetoder Måleattributter Kontantrabatter og garantiforpligtelser Forbrugsdefinition på omkostninger Offerdefinition på omkostninger Matching-princippet Bidrags- versus selvkostmetoden FIFO, LIFO, gennemsnit Afskrivninger og afskrivningsmetoder

10 Lektion 22-23: Ledelsesberetning og supplerende beretninger Lektionen har til formål at redegøre for det obligatoriske indhold af ledelsesberetning og frivillig udarbejdelse af supplerende beretninger. Den obligatoriske del omfatter dels en generel beskrivelse af virksomheden og dens omverden og dels speciel information om videnressourcer, samfundsansvar, driftsmæssige og finansielle risici samt det eksterne miljø. Supplerende beretninger afspejler virksomhedens ledelsesfilosofi (Corporate Governance), som fremstilles i tre forenklede udgaver. Som mest påtrængende emne for supplerende beretning gennemgås bæredygtighedsrapportering i hovedtræk. Redegøre for den generelle beskrivelse af virksomheden og dens omverden Redegøre for rapportering om videnressourcer, samfundsansvar, risici og eksternt miljø Redegøre for bæredygtighedsrapportering Ledelsesberetning Virksomheden og dens omverden Videnressourcer Samfundsansvar Driftsmæssige og finansielle risici Eksternt miljø Bæredygtighed

11 Lektion 24: Hvordan ser et rigtigt regnskab ud? Lektionen er en repetitionslektion i forhold til undervisningen i de øvrige lektioner. Lektionen har til formål at redegøre overordnet for de grundlæggende elementer i et eksternt regnskab, herunder ledelsespåtegning, revisionspåtegning, ledelsesberetning, redegørelse for anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen og noter. Lektionen gennemføres med udgangspunkt i et konkret aktuelt regnskab for en rigtig virksomhed. Redegøre overordnet for indholdet i de grundlæggende elementer i et eksternt regnskab Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Ledelsesberetning Redegørelse for anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen Noter