FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007"

Transkript

1 JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst for medarbejdere i landets forsikringsselskaber. DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR side 4 Med den nye forsikringsoverenskomst bliver der større rum til de lokale forhandlinger i forsikringsselskaberne

2 INDHOLD Forlig på forsikringsområdet side 3 Årets første forlig på det danske arbejdsmarked er i hus. FA og DFL er blevet enige om en et-årig overenskomst. Parterne tog hul på ny overenskomststruktur side 4 FA og DFL er blevet enige om at tage hul på en ny overenskomststruktur, der bl.a. skal give forsikringsselskaberne mulighed for at indgå virksomhedsoverenskomster. Banebrydende aftale om psykisk arbejdsmiljø side 5 Som de første på arbejdsmarkedet har FA og DFL nu indgået en overenskomstaftale om psykisk arbejdsmiljø. Flere år på arbejdsmarkedet - og hvad så? side 6 En senere tilbagetrækningsalder gør det nødvendigt at se nærmere på en række af forsikringsoverenskomstens bestemmelser. Fremtidens overenskomster er tættere på medarbejderne side 7 Fremtidens overenskomsterne skal give mulighed for fleksibilitet i forholdet mellem virksomhed og medarbejdere. FA Magasinet, 15. årgang, nr 1 - januar 2007 Redaktion: Ansv. red Steen A. Rasmussen, Red. Lene Rosenmeier, Red. sekr. Helle Rosenkrantz, Layout Lene Rosenmeier. Oplag: ISSN Tryk, ekspedition og udgiver: Finanssektorens Arbejdsgiverforening Store Kongensgade 81C Postboks 9010 SIDE 2 FA MAGASINET JANUAR 2007

3 Forlig på forsikringsområdet Årets første forlig på det danske arbejdsmarked er i hus. FA og DFL er blevet enige om en etårig overenskomst for omkring medarbejdere i landets forsikringsselskaber. Forliget har en samlet ramme på 3,485 pct. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiver-forening (FA) har forhandlet en et-årig overenskomst på plads for omkring ansatte i landets forsikringsselskaber. Dermed kommer forsikringsområdets overenskomst i takt med overenskomsten for ansatte i penge- og realkreditinstitutterne. De to overenskomster kom ud af takt, da en tre-årig finansoverenskomst blev vedtaget i Det var dog hele tiden intentionen at sikre, at begge overenskomster på finansområdet igen skal forhandles samme år næste gang. I forliget udgør de generelle lønstigninger 3 pct. pr. 1. juli Der er i øvrigt åbnet op for, at en del af den generelle lønstigning kan bruges til fx uddannelse eller sundhedstiltag, som det er op til det enkelte selskab og dets personaleforening at beslutte. Hvis belø-bet ikke er brugt 1. juli 2007 eller der er indgået en virksomhedsoverenskomst herom, skal det, der er tilovers, bruges på generelle lønforbedringer til alle. Der bliver pensionsforbedringer på 3 pct. til unge, der er fyldt 21, men endnu ikke 25 år. Parterne er blevet enige om at tage hul på en ny overenskomststruktur på forsikringsområdet. Dermed får selskaberne fremover mulighed for at indgå virksomhedsoverenskomster. Ansatte på 50 til og med 61 år og med lang anciennitet vil fremover modtage en ekstra godtgørelse svarende til 4 måneders løn, hvis de afskediges. Arbejdsmarkedets første aftale om psykisk arbejdsmiljø kom på plads under forhandlingerne. Det betyder, at dette tema drøftes i selskabernes samarbejdsudvalg. Flere oplysninger kan fås hos Landsformand Henrik Frimand-Meier, DFL, telefon og Direktør Steen A. Rasmussen, FA, telefon SIDE 3 FA MAGASINET JANUAR 2007

4 ARTIKLER Parterne tog hul på ny struktur Mere og mere klares lokalt i virksomhederne både i forhold til den enkelte medarbejder og for alle ansatte samlet. Med den nye forsikringsoverenskomst bliver der større rum til de lokale forhandlinger i selskaberne. Det skyldes, at FA og DFL er blevet enige om at tage hul på en ny overenskomststruktur, der bl.a. skal give forsikringsselskaberne mulighed for at indgå virksomhedsoverenskomster. Virksomhedsoverenskomster indgåes mellem den enkelte virksomhed og personaleforeningen og kommer derefter ud til afstemning blandt medarbejderne. FA og DFL fastsætter centralt, inden for hvilke rammer, de lokale parter kan forhandle en virksomhedsoverenskomst. I første omgang var der enighed om, at følgende kan aftales lokalt i en virksomhedsoverenskomst mellem selskab og personaleforening: Lokal pulje kan bruges til løn i hele overenskomstkomplekset, samt til de formål der aftales lokalt. Daglig arbejdstid De centrale parters roller De centrale parter - DFL og FA - deltager ikke i de lokale forhandlinger om virksomhedsoverenskomster. Men hvis der opstår problemer, kan parterne bede DFL og FA om at medvirke som bisidder eller mæglere ved de videre forhandlinger. Der er ikke konfliktret knyttet til virksomhedsoverenskomster. Hvis der ikke bliver enighed, eller hvis en af parterne ikke ønsker at organisationerne deltager, vil det betyde, at selskabet fortsætter på den centrale overenskomst. Ud til afstemning Hvis der opnås enighed om en aftale mellem selskab og personaleforening med eller uden organisationerne som bisidder, vil dette føre til en lokal afstemning. Hvis en VOK alene drejer sig om en bestemt gruppe fx call centermedarbejdere, kan det være en forudsætning for en personaleforenings accept af resultatet, at denne gruppe isoleret set stemmer ja til resultatet. FA og DFL er enige om at lave en udredning op til OK 08 om andre elementer, der senere kan indgå i den ramme, som der kan laves virksomhedsoverenskomst indenfor. SIDE 4 FA MAGASINET JANUAR 2007

5 ARTIKLER Banebrydende aftale om psykisk arbejdsmiljø Siden 2002 har det været muligt for arbejdsmarkedets parter at overtage visse af Arbejdstilsynets opgaver med at føre tilsyn og kontrol med, om virksomhederne overholder arbejdsmiljølovens regler. Kravet er, at en tilsvarende pligt er dækket ind af en kollektiv overenskomst om arbejdsmiljø. Hidtil har ingen dog valgt at benytte sig af muligheden. Men som de første på arbejdsmarkedet har FA og DFL nu indgået en sådan overenskomstaftale. FA og DFL har i forbindelse med forhandlingerne om en ny overenskomst for forsikringsområdet indgået en aftale om psykisk arbejdsmiljø. Formålet med aftalen er at fremme medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen og et godt psykisk arbejdsmiljø samt sikre, at problemer med det psykiske arbejdsmiljø i videst muligt omfang løses af de lokale parter i de enkelte selskaber. Det var tidligere sikkerhedsorganisationerne, der havde til opgave at håndtere problemerne. Med aftalen rykker ansvaret ud til medarbejderne og lederne. Sikkerhedsorganisationens rolle i forhold til psykisk arbejdsmiljø kommer dermed fremover til at foregå på det mere forebyggende plan, fx i forbindelse med arbejdspladsvurderinger. Hvis de lokale parter ikke selv kan finde en løsning på evt. problemer, overtager FA og DFL i et vist omfang den tilsyns- og kontrolrolle, der hidtil har ligget hos Arbejdstilsynet. Problemer, der er omfattet af aftalen De psykosociale risikofaktorer, der er omfattet af aftalen mellem FA og DFL kan både være knyttet til den enkeltes arbejdssituation, udspringe af ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden eller af samspillet mellem ledelsen, de ansatte og deres repræsentanter,. Det kan også handle om problemer, der har baggrund i ansattes indbyrdes forhold eller af forhold uden for virksomheden. Arbejdsgiveren skal dokumentere aftalen Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg i virksomheden, skal arbejdsgiveren kunne dokumentere, at tilsynsforpligtelsen er dækket af den indgåede kollektive overenskomst samt bevise sit medlemskab af arbejdsgiverorganisationen, dvs. FA. I nogle tilfælde vil det herudover være nødvendigt at oplyse, hvilke medarbejdergrupper der er omfattet af aftalen. Hvis virksomheden dokumenterer, at den er omfattet af overenskomstaftale om arbejdsmiljø, vil Arbejdstilsynet ikke føre tilsyn med de forhold, der er dækket af aftalen. Arbejdstilsynet vil dog fortsat føre tilsyn i sager om vold, risiko for vold og alenearbejde, der indebærer en voldsrisiko. Overenskomstaftalen betyder, at tvister skal behandles efter det særlige fagretlige SIDE 5 FA MAGASINET JANUAR2007

6 ARTIKLER processystem i stedet for, at Arbejdstilsynet fører tilsyn og eventuelt kommer med påbud. En sag om brud på en overenskomst vil derfor i sidste instans skulle afgøres i arbejdsretten, mens en sag om fortolkning af overenskomstaftalen normalt i sidste instans afgøres ved faglig voldgift. Arbejdstilsynet kan igen føre tilsyn og kontrol, hvis en part ikke vil iværksætte fagretlig behandling for en påstået overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst. Aftalen mellem DFL og FA træder i kraft den 1. april FA orienterer selskaberne om aftalens indhold. FA informerer Arbejdstilsynet om aftalen og dens indhold. Flere år på arbejdsmarkedet - og hvad så? En senere tilbagetrækningsalder gør det nødvendigt at se nærmere på en række af forsikringsoverenskomstens bestemmelser. Demografien - og regeringen - lægger op til, at man skal blive flere år på arbejdsmarkedet end hidtil. FA og DFL har derfor aftalt i den kommende overenskomstperiode at nedsætte en række arbejdsgrupper, der skal se nærmere, hvad en senere tilbagetrækningsalder har af konsekvenser i forhold til: - Sundhedsforsikringer - Gruppesikring og - Pensioner For alle tre elementer gælder, at de ikke er indrettet på en senere tilbagetrækningsalder. Det er derfor nødvendigt fx at afklare om det er rimeligt, at gruppelivsdækningen stopper, når medarbejderen fylder 65 år. På samme måde vil en arbejdsgruppe drøfte, hvor meget der i fremtiden bør indbetales til pensionen, når man arbejder længere. I arbejdet skal bl.a. indgå en afdækning af ordningernes dækning nu og i fremtiden, behovet for og graden af forsikringsdækning i opsparingsperioden, dækningsgrader ved pensionering set i forhold til slutløn, gennemsnitsløn mv. minimum og maximum for overenskomstmæssige pensionsordninger. Udvalgene begynder deres arbejde i foråret 2007 og afslutter sit arbejde senest den 1. oktober 2007, så resultatet kan indgå i overenskomstforhandlingerne SIDE 6 FA MAGASINET JANUAR 2007

7 Fremtidens overenskomster er tættere på medarbejderne Moderne ledelse, stærke medarbejdere og fuld beskæftigelse betyder, at overenskomster og faglige organisationer ikke længere bør være en del af bekymringsindustrien. Overenskomsterne skal være en hjælp i dagligdagen og ikke en spændetrøje. De skal først og fremmest give mulighed for fleksibilitet i forholdet mellem virksomhed og medarbejdere. Det gælder i forhold til jobbet, arbejdstid, løn, arbejdssted mm. Den finansielle sektors overenskomster tog hul på det for flere år siden, og den nye overenskomst fortsætter, hvor vi slap. Der går ikke længere 12 ens medarbejdere på dusinet. I dag vil og skal medarbejdere behandles forskellige og individuelt. Tættere på medarbejderne Aftalerne mellem arbejdsgivere og medarbejdere bliver mere og mere decentrale. Og netop det giver bedre plads til det individuelle. Hverken de centrale eller decentrale overenskomster kan rumme medarbejdernes forskelligheder og de hensyn arbejdsgiverne skal tage i dag og i fremtiden. Aftalerne må derfor helt ud i virksomhederne. Her skal der være råderum og plads til lokale forhandlinger. FA og DFL blev da også denne gang enige om at tage hul på en ny forhandlingsstruktur, som betyder at forsikringsselskaberne nu kan gå i gang med virksomhedsoverenskomster. På pengeog realkreditinstitutområdet har man opereret med virksomhedsoverenskomster siden 2001,og erfaringerne her viser, at der er stor tilfredshed - så stor, at man godt vil have noget mere at forhandle om. Større symbiose mellem privatliv og arbejde I dag skelner medarbejdere ikke mellem arbejdsliv og privatliv på samme måde som tidligere bl.a. fordi teknologien i princippet har gjort os uafhængige af tid og sted. Det er vigtigt at holde helt fri og lade op. Men samtidig er der også blevet behov for at kunne kæde privatliv og arbejdsliv sammen på nye måder. Vi er alle forskellige og befinder os på forskellige stadier i livet med de forpligtelser og muligheder, det indebærer. Arbejdstidsreglerne skal tage hensyn til nye familiemønstre og samtidig betrygge virksomhedernes tilgængelighed. Måske har man brug for at stoppe op og tage en pause fra den daglige trummerum for så at vende tilbage med fornyede kræfter. Den orlovsbestemmelse, som FA og DFL netop er blevet enige om under de afsluttede overenskomstforhandlinger er et skridt i den retning. Et andet eksempel kunne blive opsparing af tid - og måske også penge - til private og senere formål. SIDE 7 FA MAGASINET JANUAR 2007

8 SIDE 8 FA MAGASINET JANUAR 2007