JERNALDERMILJØET. et historisk undervisnings- og oplevelsessted

Transkript

1 JERNALDERMILJØET et historisk undervisnings- og oplevelsessted

2 Dette hæfte er udarbejdet af VejleMuseerne - Vingsted Historiske Værksted Tekst: Jan Ipsen Illustrationer: Margrethe Ellegård Layout: VejleMuseerne ISBN: udgave januar 2016

3 Indhold 1. Vingsted Historiske Værksted Vingsted Historiske Værksted... 4 Jernaldermiljøet... 4 Brugere... 4 Undervisningsophold i Jernaldermiljøet... 4 Andre arrangementer i Jernaldermiljøet Jernaldermiljøet Oversigtskort... 6 Overbygård-Hoddemiljøet... 7 Steppingmiljøet... 7 Vorbassemiljøet Jernaldergårdene Overbygård... 9 Hoddegården Stormandsgården fra Stepping Mølle Vorbassehuset Aktivitetsmuligheder Oversigtsbillede Dags- og årsrytme Husholdningsarbejde Landbrugsarbejde Bygge- og vedligeholdelsesarbejde Smedehåndværk Pottemagerhåndværk Tekstilhåndværk Kurvemageri Træhåndværk Kult og ritualer Dramatisering og rollespil Krigskunst og gamle lege Praktiske oplysninger Overnatning Toilet- og vaskeforhold Kost og madlavning Brug af åben ild Tilmelding og pris Jernaldermiljøets beliggenhed

4 Vingsted Historiske Værksted Vingsted Historiske Værksted Værkstedet blev oprettet i 1976 og var til 2006 ejet og drevet af Vejle Amt. I 2007 blev Vingsted Historiske Værksted overtaget af Vejle Kommune og indgik i 2012 i en ny museumsorganisation VejleMuseerne. Formålet er at skabe, drive og videreudvikle et praktisk arbejdende undervisnings- og kulturaktivitetssted. Her kan brugerne gennem egne erfaringer få en direkte oplevelse af natur- og kulturhistoriske sammenhænge og herigennem få en dybere forståelse af fortidens betydning for nutiden og fremtiden. Yderligere oplysninger om Vingsted Historiske Værksted findes på VejleMuseernes hjemmeside Jernaldermiljøet Formålet med ophold i dette miljø er at give børn, unge og voksne en helhedsoplevelse i et levende rekonstrueret jernaldermiljø. Her er der mulighed for ud fra et historisk-arkæologisk grundlag at indleve sig i det historiske miljø. at gøre en lang række direkte erfaringer. at eksperimentere med og digte videre på historien. Brugere Ophold i Jernaldermiljøet er primært et undervisnings- og kursustilbud til alle grundskoler, efter- og ungdomsskoler, gymnasier, tekniske skoler, højskoler og andre uddannelsesinstitutioner fortrinsvis i Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia, Kolding og Billund Kommuner. Undervisnings- og kursusvirksomheden kan foregå på alle hverdage i perioden marts oktober. Arrangementer med andre grupper af børn, unge og voksne kan finde sted på tidspunkter, hvor Jernaldermiljøet ikke er optaget af undervisningsaktiviteter. Undervisningsophold Ophold kan foregå på to forskellige måder: 1. Lejrskoleophold af 2-5 dages varighed med overnatning på en eller flere af jernaldergårdene (Overbygård, Hoddegården, Steppinggården og Vorbassehuset). 2. Dagsophold i hele eller dele af miljøet. Dagsophold kan vare en eller flere dage uden overnatning. Formen og indholdet af et undervisningsophold i Jernaldermiljøet aftales i hvert enkelt tilfælde mellem lærerne for gruppen og værkstedet. Der bør i den forbindelse tages hensyn til, at opholdet giver eleverne mulighed for at indleve sig i det historiske miljø. at gøre en række direkte (praktiske) erfaringer. at eksperimentere med og digte videre på historien. Jernaldermiljøet lægger op til ophold, som indgår i miljøets dags- og årsrytme ophold, som kan vise noget om samspillet mellem natur og kultur i et bestemt tidsrum af vores historie. ophold, hvor der kan gennemføres sammenhængende praktiske undervisningsforløb inden for jernalderens husholdning, landbrug, bygge- og vedligeholdelsesarbejde og en række forskellige hånd værk. ophold med vægt på særlige emner efter brugernes ønsker og i overensstemmelse med værkstedets målsætning. ophold med vægten på emner og temaer med udgangspunkt i den projektorienterede arbejdsform. ophold med vægt på indlevelse via fortælling, drama og rollespil samt praktisk arbejde indenfor en valgt fiktiv ramme. De to typer ophold giver forskellige muligheder. Lejrskoleopholdet giver på grund af tiden mulighed for dels at arbejde med flere forskellige aktivitetsområder dels at gå mere i dybden med arbejdsprocesserne inden for de enkelte områder. 4

5 Vingsted Historiske Værksted Under et lejrskoleophold vil det derfor være muligt at gennemføre mere sammensatte undervisningsforløb, samtidig med at eleverne efter arbejdsprocesserne kan nå at anvende nogle af de fremstillede produkter. Gennem valget af aktivitetsområder, måden at organisere arbejdet på, overnatningsog kostform vil man ved et lejrskoleophold have gode muligheder for at opleve nogle af sammenhængene i et fremmedartet samfund. På dette grundlag kan man bedre drage sammenligninger med nutiden og studere de forandringer, natur og kultur har undergået i tidens løb. Dagsopholdet giver mulighed for at udføre mere overskuelige og konkrete arbejdsprocesser, hvor man kan nå et rimeligt resultat inden for den tid, opholdet varer. Man må ikke forvente, at eleverne ud fra en enkelt dags ophold i Jernaldermiljøet kan danne sig et sammenhængende billede af levevilkår og samfundsforhold i Jernalderen. Såvel ved lejrskoleophold som dagsophold stiller værkstedet, efter aftale med den enkelte gruppe, medarbejdere til rådighed for gennemførelsen af de forskellige undervisningsforløb. Andre arrangementer Vingsted Historiske Værksted tilbyder i løbet af foråret, sommeren og efteråret en række kulturelle arrangementer i Jernaldermiljøet. Det kan være særlige temadage, åbent hus dage, familielejre eller ferieaktiviteter for børn, unge og voksne. Nogle af disse arrangementer er med tilmelding, deltagerbetaling og begrænset deltagerantal. De forskellige kulturelle arrangementer omtales løbende på VejleMuseernes hjemmeside, www. vejlemuseerne.dk, og annonceres/omtales i forskellige elektroniske og trykte medier. Endvidere kan værkstedet i begrænset omfang tilbyde særlige arrangementer for grupper. Det kan være rundvisninger, eventuelt kombineret med forskellige aktiviteter. Formen og indholdet samt prisen for disse arrangementer aftales i hvert enkelte tilfælde mellem gruppen og værkstedet. Henvendelse om sådanne arrangementer sker til værkstedets kontaktperson. Værkstedet har udarbejdet et særligt hæfte med inspiration og vejledning til undervisningsforløb i Jernaldermiljøet. Dette hæfte kan rekvireres fra VejleMuseerne eller printes direkte fra 5

6 Jernaldermiljøet Jernaldermiljøet er beliggende i et særdeles naturskønt område mellem Vingsted Sø og Vejle Å (se oversigtskortet side 26). Hele Jernaldermiljøet og området omkring det be står af følgende: Et bebyggelses- og aktivitetsmiljø med en række rekonstruerede huse og andre anlæg fra forskellige jernalderlandsbyer i Jylland (1 og 2). En moderne depot- og toiletbygning beliggende i udkanten af bebyggelses- og aktivitetsmiljøet (3). En række jernaldermarker, som dyrkes med forskellige afgrøder (4). Græsningsarealer til værkstedets husdyr og enge til hø slæt (5). Skov med mange forskellige løvtræarter (6). Vingsted sø (7) med offerplads (8). Helliglund med plads til optrin og ritualer (9) Adgangen til Jernaldermiljøet sker fra naturstien Vejle-Bindeballe (Bindeballestien) (10), hvorfra der er skilte til miljøet. Biler parkeres på parkeringspladsen ved naturstien (P). Her findes også en rasteplads med borde, bænke og bålpladser, som alle interesserede må bruge. Brænde til bålpladserne skal medbringes eller købes. Der er anlagt en række mindre stier i og uden om Jernaldermiljøet (- - -) og en primitiv lejrplads (11). 6

7 Jernaldermiljøet Bebyggelses- og aktivitetsmiljøet består af følgende 3 områder, som kan bruges enten hver for sig eller sammen: Overbygård-Hoddemiljøet. Steppingmiljøet. Vorbassemiljøet. I det nordvestlige hjørne af bebyggelses- og aktivitetsmiljøet ligger en moderne depot- og toiletbygning (1), som alle brugere og besøgende har adgang til. Ved denne bygning findes også en plads med beholdere til sortering af affald (2). I hvert område af miljøet findes en udendørs vandpost (3), hvor man kan hente frisk og rent vand. Overbygård-Hoddemiljøet består af to rekonstruerede jernaldergårde fra landsbyerne Overbygård i Vendsyssel (4) og Hodde i Vestjylland (5,6 og 7) se nærmere om disse på side 9 og 10. Langhuset på jernaldergårdene er indrettet med beboelse og soveplads til ca. 18 personer samt stald til husdyr. Hertil kommer værksteds- og udhuse såsom smedje (6), pottemagerværksted (7), halvtag med ovn til keramikbrænding (8) og madlavning (9), træværksted (huggehus) med huggeplads (10), brændehus og brændehuggeplads (11). Umiddelbart syd for Overbygård-Hodde miljøet ligger jernaldermarkerne (12) hvor der dyrkes korn og andre afgrøder. Hele miljøet omgives af græsningsarealer til husdyrene (13) og skov. Steppingmiljøet består af en stormandsgård (høvdingegård) fra Stepping Mølle i Sønderjylland (14) se nærmere herom på side d a 14c 14b

8 Jernaldermiljøet I det midterste og største hus (14a) er indrettet beboelse og soveplads til ca. 20 personer samt samlingsrum. I det nordlige hus (14b) er indrettet tekstilværksted. I det sydlige hus (14c) er indrettet stald til husdyr og lade til forråd. I tilknytning til Steppinggården findes et halvtag med røge- og bageovn og sydegrube (14d). I forbindelse med stormandsgården ligger to aktivitetssteder dels en lege- og kampplads (15) dels en bueskydningsbane og kampplads (16). Syd for stormandsgården ligger jernaldermarkerne (12) og græsningsarealerne til husdyrene (13). Vorbassemiljøet består af et mindre langhus samt nogle grubehuse fra landsbyen Vorbasse i Sydjylland se nærmere herom på side 12. Langhuset (17) er indrettet med beboelse og soveplads til ca. 20 personer. Grubehusene (18) kan bruges til arbejde med forskellige håndværksmæssige aktiviteter. Ved langhuset findes en brændehuggeplads og et halvtag (19) med røgovn og plads til opbevaring af brænde. Vorbasse miljøet omgives af skov og græsningsarealer til nogle af husdyrene (13). Fra Vorbasse miljøet går en sti ind i skoven til»den Hellige Lund«(20) et sted for ceremonier og aktiviteter ved drama- og rollespil. 8

9 Jernaldergårdene Overbygård I det sydlige Vendsyssel ca. 10 km øst for Nørresundby og 1-2 km fra Limfjorden har der i århundrederne efter Kristi fødsel ligget en landsby med 10 gårde, som vi kalder Overbygård. Det specielle ved denne landsby er, at de fleste huse er gravet ned i jorden. Rundt omkring på bakkeøen, hvor landsbyen lå, havde man markerne. Fra denne jernalderlandsby har vi rekonstrueret en typisk jernaldergård. Gården består af et langhus, en lang indgang og et mindre hus. Alle husene er bygget sammen. Selve langhuset er gravet ca. 1 meter ned i jorden. Det er inddelt i tre rum: et beboelsesrum, en mellemgang og en stald. Beboelsesrummet er indrettet med sovepladser til 18 personer. Midt i rummet findes ildstedet, to skubbekværne, en mortersten samt hylder til husholdningsinventaret. I stalden er der båse med plads til 11 større dyr samt et lille indelukke til høns. Over stalden findes et loft, hvor vi gemmer en del af årets høst fra jernaldermarkerne. Gårdens mindre hus er indrettet til værksted for landmanden. Her opbevares mange af de redskaber, som bruges i forbindelse med landbrugsarbejdet. 9

10 Jernaldergårdene Hoddegården Ved den lille landsby Hodde mellem Varde og Grindsted i Vestjylland har der i århundrederne før Kristi fødsel ligget en meget stor landsby bestående af op til 27 jernaldergårde. Fra denne landsby har vi rekonstrueret en af gårdene smedens gård. Denne gård består af et langhus samt to mindre huse. Det ene af disse er indrettet som smedje, sådan som det var på den oprindelige jernaldergård. Det andet er indrettet som pottemagerværksted, da man ved, at der i denne landsby fandtes flere dygtige pottemagere. Selve langhuset er inddelt i tre rum: mod vest et beboelsesrum, i midten en mellemgang og mod øst en stald. Beboelsesrummet er indrettet med sovepladser til max. 18 personer. Midt på gulvet i den ene halvdel findes ildstedet, og i den anden halvdel står to skubbekværne. Mellemgangen er indrettet som forråds- og arbejdsrum. På hylder langs væggene findes alle de ting, som skal bruges i den daglige husholdning, og her står også et bord, som man kan arbejde ved. 10

11 Jernaldergårdene Stormandsgården fra Stepping I udkanten af landsbyen Stepping, 8 km vest for Christiansfeld i Sønderjylland, lå der i århundredet efter Kristi fødsel en stor jernaldergård sandsynligvis en stormands- eller høvdingegård. I nærheden af denne gård lå en mindre gård og lidt længere væk en gravplads med rige grave, hvor stormandsfamilien blev begravet. Selve stormandsgården bestod af 3 langhuse, og hele gården var omgivet af forskellige slags hegn. Det største hus var næsten 20 meter langt. Det var stormandsfamiliens beboelseshus. Det næststørste hus var ca. 18 meter langt. Det var sandsynligvis indrettet til stald for husdyrene og lade. Det mindste hus var ca. 13 meter langt. Det kan have været brugt til samlings- og ceremonihus eller værksted. Det største hus er indrettet dels som beboelseshus med soveplads til ca. 20 personer dels som ceremoni- og samlingshus ved forskellige aktiviteter og arrangementer. Den vestlige del af huset er indrettet som køkken med ildsted, dreje- og skubbekværn samt plads til opbevaring af køkkenudstyr og forråd. Det næststørste hus er indrettet til stald for nogle af husdyrene og lade til opbevaring af vinterforråd. Det mindste hus, som vi kalder»vølvens hus«, er indrettet som tekstilværksted og værksted for vølvens aktiviteter. På Vingsted Historiske Værksted har vi rekonstrueret denne stormandsgård. 11

12 Jernaldergårdene Vorbassehuset Inde midt i Jylland ved landsbyen Vorbasse ca. 30 km vest for Vejle lå der igennem det meste af Jernalderen og Vikingetiden en landsby, som man kan følge gennem 1200 år. I løbet af disse mange år bestod den af 8 landsbyer, som afløste hinanden inden for det samme område. Fra denne landsby har vi rekonstrueret et mindre langhus og nogle små grubehuse, som alle har hørt til en meget stor jernaldergård. Langhuset har nok i Jernalderen været brugt som udhus, forrådshus eller værksted. Vi har indrettet det som et lille beboelseshus, hvor hele huset fungerer som beboelsesrum. Langs med væggene er der indrettet soveplads til 20 personer. I den ene halvdel af huset findes to skubbekværne og ildstedet. I den anden halvdel er der indrettet forrådsrum, hvor alle husholdningsredskaberne befinder sig, og brænderum. De små grubehuse (nedgravede huse), som ligger i nærheden af langhuset, er indrettet med faste bænke og kan bruges til forskellige aktiviteter. 12

13 Aktivitetsmuligheder STEPPINGGÅRDEN HUSHOLDNINGSARBEJDE KULT, RITUALER, DRAMATISERING, ROLLESPIL OVERBYGÅRD HUSHOLDINGSARBEJDE BYGGE- OG VEDLIGE- HOLDELSESARBEJDE TRÆHÅNDVÆRK HODDEGÅRDEN HUSHOLDNINGSARBEJDE LANDBRUGSARBEJDE SMEDEHÅNDVÆRK VORBASSEHUSET HUSHOLDNINGSARBEJDE POTTEMAGER- HÅNDVÆRK KURVEMAGERI KRIGSKUNST GAMLE LEGE TEKSTILHÅNDVÆRK 13

14 Aktivitetsmuligheder Dags- og årsrytme I Jernalderen har mange af hverdagens gøremål foregået både i en bestemt dagsrytme og i en rytme, som har været nøje tilpasset de forskellige årstider. Dagsrytmen har været tæt forbundet med livet i familien på de enkelte gårde. Fremskaffelse og tilberedning af føde har spillet en afgørende rolle i familiens liv. Pasningen af husdyrene har været et andet vigtigt arbejdsområde. Årsrytmen har været bestemt af, hvilke opgaver man både i familien og landsbyen har været nødt til at udføre på de forskellige årstider. Meget af arbejdet inden for landbruget har været årstidsbestemt såsom pløjning, såning, høst og indsamling. Forskellige håndværk har haft deres egen årsrytme afhængig af de ressourcer fra naturen, man skulle bruge, og af hele fremstillingsprocessen. Bygge- og vedligeholdelsesarbejde på huse, halvtage og hegn har foregået på de tidspunkter af året, hvor vejr og vind har tilladt det, og hvor man kunne skaffe og bearbejde de forskellige råmaterialer. Fælles for både dags- og årsrytme har været, at de mange forskellige gøremål har krævet en stor viden om og nøje planlægning af udnyttelsen af naturens ressourcer samt organisation af arbejdet. I Jernaldermiljøet forsøger vi inden for sæsonen, der går fra marts til oktober, at komme så tæt på jernalderens dags- og årsrytme som muligt. Det kan man læse mere om under de forskellige aktivitetsmuligheder, hvor det bl.a. vil fremgå, om aktiviteterne er begrænset til bestemte årstider samt alderstrin. 14

15 Aktivitetsmuligheder 15

16 Aktivitetsmuligheder Husholdningsarbejde I Jernalderen måtte man dagligt bruge lang tid på at tilberede sin føde. Det meste af arbejdet foregik ved ildstedet i langhuset, hvor lerkrukkerne kunne stå omkring bålet. Det var sikkert moderen, som var hovedansvarlig for måltiderne, og samtidig skulle hun give sine erfaringer videre til sine døtre. Der blev lavet mad til den enkelte familie, som kunne bestå af 5-10 personer. Arbejdet med fødetilberedning har sikkert foregået i nogle faste daglige mønstre, hvortil kommer forskellige årstidsbestemte arbejdsprocesser. I Jernaldermiljøet er der mulighed for at afprøve en lang række arbejdsprocesser i forbindelse med tilberedning af føde. De fleste redskaber og inventaret hertil er kopier af jernalderens husholdningsudstyr såsom mange forskellige slags lerkar, træfade og træbrædder, knive og skeer, skubbe- og drejekværn. Med dette udstyr kan man tilberede og spise alle sine måltider under et ophold i miljøet. Tilberedning af alle dagens måltider kræver en stor fælles arbejdsindsats, men giver samtidig et godt indtryk af de forskellige råvarer, som man har været afhængig af i Jernalderen. Her er en oversigt over forskellige tilberedningsmuligheder fordelt på de forskellige råvarer: Kød har man først og fremmest fået fra husdyrene (ko, får, ged, svin, høns) suppleret med kød fra vildt og fisk. I Jernaldermiljøet er der mulighed for at være med til at slagte høns og gøre fisk i stand, men der kan herudover arbejdes med alt slags kød. Tilberedning af kød kan foregå på forskellige måder: Kogning i lerkar Stegning på spid over åben ild Sydning i en såkaldt»sydegrube«røgning i en røgeovn 16

17 Aktivitetsmuligheder Mælk har man haft mulighed for at skaffe fra kvæg, får og geder. Mængden har varieret fra årstid til årstid. I Jernaldermiljøet er der mulighed for at arbejde med mælken fra værkstedets ko og geder suppleret med medbragte mælkeprodukter. Mælken kan bearbejdes på følgende måder: Fremstilling af ost Kærning af smør Fremstilling af tykmælk Planter har været vigtige råvarer i den daglige husholdning både de dyrkede og de vilde planter. I og omkring Jernaldermiljøet er der mulighed for indsamling af en lang række vilde planter, hvor man alt efter årstiden kan udnytte blade, blomster, stængler, rødder, frø eller frugter. Plantedelene bruges enten i frisk eller kogt tilstand. På jernaldermarkerne dyrkes forskellige afgrøder. Af disse er forskellige kornsorter de vigtigste. Byg bruges meget i forbindelse med kogning af grød. Hvede anvendes primært ved brødbagning på sten plader og i ovn. Under et ophold i Jernaldermiljøet særligt af flere dages varighed vil det være vanskeligt udelukkende at klare sig med de originale råvarer til fødetilberedning. Et vist supplement af mere mo derne fødevarer vil ofte være nødvendigt, lige som man i hvert enkelt tilfælde må vurdere, om alle måltider skal tilberedes som jernaldermåltider. Landbrugsarbejde De fleste mennesker i Jernalderen var bønder. I familierne skulle man selv skaffe næsten alt, hvad man havde brug for i dagligdagen. Man var i høj grad selvforsynende. Hver dag året rundt har der været arbejdsopgaver omkring husdyrene. Disse opgaver har sikkert været udført af familierne på de enkelte gårde. 17

18 Aktivitetsmuligheder Hertil kommer forskellige årstidsbestemte landbrugsarbejder i forbindelse med dyrkning af markerne, indsamling af planter og fremskaffelse af foder. Selvom hver gård havde sin egen besætning af husdyr, er det sandsynligt, at mange opgaver har været organiseret af hele landsbyen. Arbejdsopgaverne kan alt efter årstiderne være følgende: Pløjning, hakning og harvning Gødskning Såning Lugning Høst og tærskning I Jernaldermiljøet er der mulighed for at deltage i mange af de daglige og årstidsbestemte opgaver, som jernalderbonden har udført. Til miljøet er knyttet en jernalderbonde, som har ansvaret for landbrugsarbejdet året igennem. Her er en oversigt over de forskellige arbejdsmuligheder: Dyrehold Værkstedet har en malkeko med kalv, som skal passes hele året. Der er mulighed for at være med til malkning, fodring, strigling og stald arbejde. Værkstedets stude er meget vigtige som arbejdsdyr i Jernaldermiljøet. De bruges som trækkraft ved pløjning med ard og kørsel med en firehjulet jernaldervogn. En større flok gutefår i perioder med deres lam og en vædder - holder hele året til på græsmarkerne omkring Jernaldermiljøet. De skal dagligt tilses, i perioder fodres, og om foråret er der mulighed for at deltage i klipning. Jernaldermarkerne dyrkes primært med forskellige kornsorter samt hestebønner. Til aktiviteterne omkring markarbejdet anvendes kopier af forskellige jernalderredskaber såsom ard, harve, hakke, kortle, segl, tærskekæppe og vogn. Indsamling og høst Året igennem er der behov for høst eller indsamling af en lang række vilde planter til brug ved fødetilberedning eller som foder til husdyrene. Hvilke planter, der indsamles, og hvilke dele af planterne, som kan udnyttes, afhænger af årstiden. Det kan dreje sig om blade, stængler, rødder, blomster, frø og frugter. Nogle planter bruges direkte, mens andre tørres og gemmes som forråd. I juni juli forsøger værkstedet at høste en del græs, som tørres som hø til foder til dyrene og som materiale til kurvefremstilling. En mindre flok geder af dansk landrace holder ligeledes til i Jernaldermiljøet hele året. Nogle af gederne kan i perioder malkes. Såvel får som geder forsyner Jernaldermiljøets lang huse med skind, da der hvert efterår slagtes en del dyr. En mindre flok danske landhøns kan i perioder være med til at skabe liv i og omkring jernalderhusene. Hønsene skal hver dag fodres og have frisk vand. I perioder er der mulighed for indsamling af æg. Markarbejde Arbejdet med dyrkningen af jernaldermarkerne rummer nok den række af aktiviteter, som giver det bedste indtryk af årstidernes rytme og menneskets afhængighed af naturen. 18

19 Aktivitetsmuligheder Byggearbejde I Jernalderen har der både på familiens gård og i landsbyen året igennem været mange forskellige bygge- og vedligeholdelsesarbejder, som skulle udføres. Huse, halvtage, hegn, ovne mm. blev hele tiden slidt af mennesker, dyr, vind og vejr. For at kunne opretholde livet på det samme sted i mange år har det været nødvendigt hele tiden at tænke på opførelsen af nye bygninger og reparation af de gamle. Her er en oversigt over mulige bygge- og vedligeholdelsesarbejder, som man kan deltage i: Træfældning og træplantning Kløvning og tilhugning af tømmer til hegn, porte, låger, halvtage og huse Afbarkning af træ Bygning og vedligeholdelse af hegn Fremstilling af bænke og skamler til jernalderhusene Meget af dette arbejde er blevet udført på bestemte årstider. Fældning, kløvning og tilhugning af træ har været godt vinterarbejde. Det samme gælder høst af rør til tagdækning. Opgravning af ler var efterårsarbejde, således at det kunne ligge og skørne vinteren over og blive klar til brug. Klining og kalkning af lervæggene kunne derefter udføres i forårs- og sommertiden. Større gravearbejder kunne nemmest udføres i forårs- og sommertiden. I Jernaldermiljøet vil der ligeledes hele tiden være behov for at bygge videre på og vedligeholde de mange forskellige historiske anlæg samt fremstille udstyr til dem. Arbejdsopgaverne indgår i Jernaldermiljøets årsrytme og afhænger endvidere af, hvad der på forskellige tidspunkter er mest behov for at få udført. Mange bygge- og vedligeholdelsesopgaver kræver en del kræfter og udholdenhed, hvorfor de vil være forbeholdt elever fra 6. kl. og opefter samt unge og voksne. Endvidere kræver nogle opgaver, at man arbejder med dem i længere tid / flere dage for at kunne se et resultat af arbejdet. 19

20 Aktivitetsmuligheder Smedehåndværk Jernalderen er den første periode i vores historie, hvor jernet blev det vigtigste metal i mange slags våben, værktøj og redskaber. Udvindingen og bearbejdningen af jern krævede indgående kendskab til en række fysiskkemiske processer. Smeden blev derfor en meget betydningsfuld person, og hans håndværk var nok det første specialiserede håndværk i jernaldersamfundet. Da smedehåndværket kræver både en del kræfter og en god portion udholdenhed, er det forbeholdt elever fra 4. klasse og opefter. Værkstedet har i nogle år gjort forsøg med trækulsbrænding, lige som man ønsker at eksperimentere med udvinding af jern. Begge aktiviteter kræver lang tid og egner sig derfor bedst til ophold af flere dages varighed i forårs- og sommertiden. I øjeblikket er der kun mulighed for trækulsbrænding. For at kunne udvinde jernet krævedes to råmaterialer: Træ og jernmalm. Træet skulle brændes til trækul, som derefter kunne bruges til opvarmning af jernmalmen i de ovne, hvor jernudvindingen foregik. Hele denne proces har været meget dyr i råmaterialer og tidkrævende. Bearbejdningen af jernet har fundet sted i særlige værksteder eller arbejdshytter. Det er ikke alle landsbyer, som har haft deres egen smed med eget værksted. Smeden kunne godt rejse rundt og arbejde for flere landsbyer. Smedens vigtigste hjælpemidler var en esse med blæsebælg, og hans vigtigste værktøj var ambolt, hammer og tang. I Jernaldermiljøets smedje kan man komme tæt på smedens hverdag og gøre forsøg med nogle af hans håndværksteknikker. De fleste mennesker vil i dag være begyndere inden for smedehåndværket. Derfor arbejdes der hovedsagelig med fremstilling af mindre dagligdags redskaber og personlige genstande. Gennem smedningen af en kniv eller et bæltespænde får man et godt indtryk af de forskellige smedearbejdsprocesser. Herudover kan der med ældre elever som individuelt eller fælles arbejde smedes ildstål, løvknive, segl og hakker. 20

21 Aktivitetsmuligheder Pottemagerhåndværk I Jernalderen blev meget af det udstyr, man an vendte i den daglige husholdning, lavet af ler. Lerkar blev anvendt som gryder, vandkrukker, mælkefade og ostekar, kornbeholdere, spise- og drikkeskåle mm. Hvert kar havde sikkert sin bestemte funktion, og der skulle mange til for at dække en families behov. Det har derfor været vigtigt både i familien og i landsbyen at have dygtige pottemagere til fremstilling og brænding af lerkar. Brænding har foregået i bål, mile eller ovn. Jernaldermiljøet har sit eget permanente pottemagerværksted og i tilknytning hertil et halvtag med ovn til lerkarbrænding. Såvel fremstilings- som brændingsprocesserne er vigtige aktiviteter. Ved fremstillingen af lerkar er ler og magringsmiddel råmaterialerne. Hænderne er det vigtigste redskab, undervejs suppleret med simple redskaber fra naturen. Der kan individuelt arbejdes med fremstilling af forskellige mindre jernalderlerkar, grydelåg, bageplader, tenvægte og figurer. Fremstillingen af større kar kan indgå som fællesarbejde ved ophold over flere dage. Når lerkarrene efter ca. 14 dage er gennemtørre, kan de brændes i værkstedets rekonstruerede pottemagerovn. Selve brændingsprocessen varer et døgn. Skolen kan få genstande fra pottemagerhåndværket tilsendt efter endt brænding. Arbejdet med pottemagerhåndværk kan foregå i forårs-, sommer- og efterårstiden fra begyndelsen af april til midten af oktober. Tekstilhåndværk I den ældre og mellemste del af Jernalderen var fremstilling af tøj, tæpper og andre former for klæde et arbejde, som foregik inde i langhuset på familiens gård. I den yngre del af Jernalderen opstod særlige værksteder, hvor man specialiserede sig i forskellige former for tekstilfremstilling. Ulden fra får var igennem hele Jernalderen det vigtigste råmateriale. Hertil kom efterhånden plante fibre fra f.eks. hør og brændenælde. Fund af tekstiler fra Jernalderen viser, at man beherskede en lang række væveteknikker. Til fremstilling af større stykker klæde fandtes to typer væve rundvæven og opstadvæven. Alt garn blev spundet på håndten. 21

22 Aktivitetsmuligheder I Jernaldermiljøet kan der arbejdes med forskellige former for tekstilhåndværk i et særligt væveværksted på stormandsgården. Her er en oversigt over forskellige aktivitetsmuligheder: Uldbehandling og spinding af garn på håndten. Vævning på værkstedets store opstadvæve. Brikvævning af bånd og bælter. Indsamling af farveplanter i forårs- og sommertiden. Plantefarvning af garn med friske eller tørrede planter. Nålebinding af små punge, huer og vanter Værkstedet råder over dragter konstrueret efter jernalderens mode til såvel mænd som kvinder og børn. Disse dragter indgår aktivt i formidlingen som udstilling i væveværkstedet og ofte vil værkstedets medarbejdere være at træffe iklædt dragter. Kurvemagerhåndværk Alle familier har til alle tider haft brug for beholdere til opbevaring eller transport af forskellige ting i dagligdagen. Disse kurve har haft det til fælles, at de skulle være lette og alligevel stærke. Fra Jernalderen kendes kurve af flere forskellige materialer, som kan opfylde disse krav. Bark, træspåner, rødder, grene og strå af bestemte planter var velegnede til fremstilling af kurve eller æsker. Nogle af materialerne skulle høstes på en bestemt årstid, lige som de skulle opbevares og klargøres på hver sin måde. I Jernaldermiljøet vil vi gerne eksperimentere med fremstilling af forskellige kurve. Det nemmeste materiale at arbejde med løbbindingsteknikken i er strå fra korn eller græs, som kan bindes til kurve. 22

23 Aktivitetsmuligheder Træhåndværk Foruden ler og jern har træ været et meget anvendt råmateriale i Jernalderen. Forskellige træsorter har egnet sig til fremstilling af mange slags værktøj, redskaber og inventar til brug i familiens hverdag. Træ har også været anvendt til større projekter såsom husbygning, bådebygning og fremstilling af vogne. Disse projekter har nok været organiseret af landsbyen i fællesskab. Brugen af jern til værktøj betød bedre muligheder for at fremstille langt flere og finere ting i træ end tidligere. I Jernaldermiljøet kan der arbejdes med fremstilling af såvel mindre individuelle redskaber som større fælles ting af træ. Råmaterialerne vil enten være frisk træ, som man er med til at fælde, eller træ, som værkstedet har skaffet i forvejen. Værktøjet til arbejdet med træ er så vidt muligt kopier af tømrer- og snedkerværktøj fra Jernalderen. Her er en oversigt over forskellige aktivitetsmuligheder: Hugning og skæring af forskellige skeer. Hugning og udhuling af kopper og mindre skåle. Fremstilling af inventar til jernalderhusene såsom skamler og bænke. Fremstilling af større eller mindre væve. Fremstilling af redskaber til landbrugsarbejdet såsom river, høtyve, spader, hakkeskafter, tøjrpæle. Fremstilling af redskaber til husholdningsarbejdet såsom spækbrætter, fade og skåle. Fremstilling af gudefigurer til brug ved ceremonier eller dramatisering. Kult og ritualer Guder og forfædre var uadskillelige og meget nærværende elementer i tilværelsen, og ritualer var en selvfølgelig del af livet i Jernalderen. Det var selve naturen, som var guddommelig, så der var ikke opført religiøse bygninger. En sten, et træ, en kilde kunne være helligstedet. Hellige søer og moser har været benyttet til større ofringer. Blandt andet Vingsted sø har været benyttet som offersø i Jernalderen. Derudover beskrives Hellige lunde, hvor guderne blev æret. I Jernaldermiljøet har vi i på nordsiden af Vingsted sø lavet en offerplads. Her er opstillet kopier af et par store gudefigurer i træ, som oprindelig blev fundet i en mose i Slesvig. I skoven øst for Vorbasse miljøet er der etableret en hellig lund til brug ved særlige ritualer og ceremonier. Til hvert af langhusene hører en husgud en mindre træfigur fremstillet med inspiration fra fund fra Jernalderen. Husguderne har deres helt faste plads i husene. 23

24 Aktivitetsmuligheder Rundt omkring i miljøet står der andre figurer i træ og ler. I forbindelse med ophold i Jernaldermiljøet er der mulighed for at inddrage disse figurer både i det daglige arbejde samt ved ceremonier. F.eks. ofring til husguderne i forbindelse med tilberedningen af maden, ceremoni i forbindelse med såning eller høst. Ligeledes har de forskellige håndværk hver deres gudefigurer, som kan inddrages. Værkstedet råder over et stort udvalg af dragter til eleverne, musikinstrumenter, våben, udstyr til kamplege samt rituelt udstyr som talestok, lodkastningspinde mm. som inddrages i relevante situationer under et ophold. På offerpladsen ved søen og i den hellige lund i skoven gennemføres større ceremonier og optrin med ofringer til guderne. Arbejdet med kult og ritualer tager sit udgangspunkt i arkæologiske fund med inddragelse af sagn, myter og legender, og fortælling kommer til at spille en central rolle ved disse ophold. Krigskunst og gamle lege Fra Jernalderen kendes mange store fund af våben: sværd, skjolde, spyd, lanser, buer og pile. Disse fund tyder på, at der i visse perioder har foregået slag mellem egentlige hære. Krig har altså også været en del af livet i Jernalderen, og samfundet har været organiseret således, at man har øvet sig i»krigskunst«og kunnet samle hære til både forsvar og angreb. Værkstedet har fremstillet kopier af en del af jernalderens våben, som under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan indgå i undervisningen. Sværd, skjolde, spyd og lanser kan demonstreres og afprøves, og man kan under vejledning øve sig i bueskydningens kunst. En række gamle historiske lege er i den forbindelse glimrende som øvelse i styrke, hurtighed, behændighed, snarrådighed og samarbejde. Dramatisering og rollespil Jernaldermiljøet er velegnet som ramme for forskellige former for dramatisering og historisk baserede rollespil. Dramatiseringen kan f.eks. tage afsæt i litteratur eller i et arkæologisk fund. I hæftet Inspiration og vejledning til undervisningsforløb i Jernaldermiljøet er en række skitser til forskellige fortællerammer til undervisningsforløb, som afvikles i rollespilsform bl.a. med afsæt i våbenofferfundet i Vingsted sø, moseliget fra Haraldskær og bogen Germania af Cornelius Tacitus. 24

25 Praktiske oplysninger Overnatning Ved ophold med overnatning i Jernaldermiljøet foregår overnatning i langhusene på Overbygård, Hoddegården, Steppinggården samt Vorbassehuset. Deltagerne sover på træbrikse med halmmadrasser beklædt med hjemmevævede uldtæpper og fåreskind. Deltagerne skal selv medbringe soveposer/dyne og ekstra tæpper. Toilet- og vaskeforhold I udkanten af Jernaldermiljøet findes en moderne toilet- og depotbygning. Her findes moderne toiletter og håndvaske med koldt vand. I depotbygningen kan man endvidere hente varmt vand til vask og opvask. Kost og madlavning Ved ophold med overnatning i Jernaldermiljøet indgår kost og madlavning som regel som en aktivitet, hvor deltagerne tilbereder de fleste måltider som»originale jernaldermåltider«. Såvel menuer som råvarer til måltiderne under et ophold aftales med værkstedet inden opholdet. Ved madlavning i jernalderhusene tilstræber værkstedet, at der er en høj grad af hygiejne omkring arbejdet. Brug af åben ild Ved ophold og aktiviteter i Jernaldermiljøet vil det ofte være nødvendigt at bruge åben ild. Det gælder både indendørs på jernaldergårdenes ildsteder og på åbne ildsteder og i lerovne udendørs. Herudover arbejdes der med brug af åben ild i forbindelse med flere håndværk. Værkstedet har udarbejdet et sæt retningslinjer for brug af åben ild, som gælder for alle brugere ved alle typer af ophold eller arrangementer. Sammen med brandmyndighederne har værkstedet truffet en række brandsikkerhedsforanstaltninger såvel indendørs som udendørs. Dette indebærer bl.a., at jern aldergårdene er forsynet med nødudgange, samt at der til alle huse, hvor der må arbejdes med åben ild, hører et bestemt sæt ildslukningsudstyr. For at kunne leve op til arbejdsmiljømæssige krav er der i alle jernalderhusene, hvor der bruges åben ild, opsat emfang med mulighed for elektrisk udsugning. Retningslinjerne for brug af åben ild samt en beskrivelse af brandsikkerhedsforanstaltningerne gennemgåes for brugerne før ophold i miljøet. Tilmelding og pris Undervisningsophold: Nærmere oplysninger om tilmelding samt den aktuelle prise for ophold til undervisningsophold i Jernaldermiljøet findes på Prisen for ophold i Jernaldermiljøet omfatter: Brugen af miljøets historiske anlæg og omgivelserne omkring det. Brugen af de moderne faciliteter i Jernaldermiljøet. Faglig pædagogisk vejledning af værkstedets medarbejdere før og under opholdet. Forbrug af materialer til alle aktiviteter undtagen madlavning. Andre arrangementer: Til de forskellige kulturelle arrangementer, som værkstedet arrangerer, kan der være tilmelding og deltagerbetaling. Se nærmere herom på hvor alle arrangementer omtales. For arrangementer, som grupper ønsker at afholde i Jernaldermiljøet, sker henvendelse direkte til værkstedets kontaktperson, som kan give nærmere oplysninger om tidspunkter og muligheder for at gennemføre forskellige arrangementer. 25

26 Praktiske oplysninger De aktuelle priser for arrangementer findes på værkstedets hjemmeside. Der vil normalt være tale om betaling for brugen af Jernaldermiljøet, råvarer og materialer samt honorar til medarbejdere fra værkstedet. Jernaldermiljøets beliggenhed: Følg de blå/hvide vejskilte med teksten Jernaldermiljøet fra landevejen gennem Vingsted området frem til parkeringspladsen ved Jernaldermiljøet. Herefter drejes til højre ad Skyttevej, der fortsætter som en natursti Bindeballestien og som fører frem til parkeringspladsen ved Jernaldermiljøet. Alle køretøjer parkeres på parkeringspladsen ved Bindeballestien, hvor der også er indrettet en rasteplads med borde, bænke og bålsteder. Rastepladsen kan frit benyttes af alle. Der drejes først ind ad Vingstedvej, hvor man kører forbi DGIs administrationsbygning og Vingsted Hotel og Konferencecenter. 26

27

28 Adresser og telefonnumre VejleMuseerne Vingsted Historiske Værksted Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. Telefon: Kontaktperson: Jan Ipsen Telefon: / Jernaldermiljøets adresse og telefon: Skyttevej 12, Vingsted, 7182 Bredsten. Telefon: