Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse. Dato 23. januar 2014

Transkript

1 Vordingborg Kommune Kulsbjerg Skole Skolebestyrelse Dato 23. januar 2014 Tidspunkt Sted : Spisning 18.15: Skolebestyrelsesmøde : Møde slut Afdelingen i Mern Mødeleder/klummeskribent Thorsten Gregersen Fraværende Deltagere Afdelingsleder og SFO-leder 1

2 1. Godkendelse af dagsordenen Beslutning: 2. Orientering (max 25 min.) a. Formanden Tilbagemelding på mødet 14. januar b. Eleverne c. Afdelingen d. Skolelederen Demonstrationsskolen januar. e. Kompetencecenter Kalvehave f. Pædagogisk råd. 3. Behandlingssager (max 2. timer) a. Kvalitative nøgletal for skolen. Sagsfremstilling: Kvantitative nøgletal december Budgetudkast kommer på mødet i februar, hvor også regnskabsafslutningen for 2013 foreligger. bilag 1 b. Cepos undersøgelse Sagsfremstilling: Hvilke tiltag gør vi som skole? Så vi får fokus på opgaven læringsmål at alle børn lære mere. Udmelding til bestyrelsen i forbindelse med afgangsprøverne 2012: At vi laver en målrettet indsats i det kommende skoleår for i fællesskab at fremme større ansvarlighed for egne mål, indsats og resultat. Se link / 2

3 778_ret_2011_csd_pdf.pdf c. Værdier værdiregelsæt. Sagsfremstilling: Jfr. Folkeskoleloven 44. stk. 4 skal skolebestyrelsen fastsætte ordensregler og værdiregelsæt. Næste step i bearbejdet med det samlede materiale fra medarbejdere og forældre. Hvordan gør vi det? d. Skal vi have et princip om lektier/hjemmearbejde Sagsfremstilling: Hjemmearbejde rammer uens ned i den enkelte familie. Nogle familier har nemt ved at støtte deres barn, og gør det ofte eller altid. Andre gør det sjældent eller aldrig. Folkeskolen bør stile efter at give børnene et ensartet tilbud, men selvfølgelig tage højde for den enkelte elevs evner og kundskaber. Altså undervisningsdifferentiering frem for at elever, der ikke når opgaverne i timen, skal nå resten hjemme. Børn der i forvejen har vanskeligheder udfordres med hjemmearbejde yderligere i deres dagligdag. Påstand: de børn som har mest brug for hjælp får den i ringest udstrækning, mens de i skolen har lige vilkår med forskellige forudsætninger. Ved at give hjemmearbejde giver vi børnene uens arbejdsvilkår i modsætning til at have en lærer til vores barn i en læringssituation. Der til skal lægges, at skoledagen - med tankerne i den nye heldagsskole - er en lang dag for børnene. For nogle klasser oven i købet med lektiecafé. Vi bør sikre, at eleven har tid til fritidsinteresser & leg om eftermiddagen. Begge dele giver mindre tid til hjemmearbejde, når der også skal indpasses aftensmad, familieliv og sengetid. Derfor bør vi udarbejde et princip for indskoling og mellemtrin, som udelukker muligheden for at give eleverne hjemmearbejde. Dog kan vi åbne for muligheden i princippet om, at hjemmearbejde kan anvendes individuelt, dog kun efter nærmere aftale med forældre og elev. Dette vil give den størst mulig redskabskasse til at opnå tilfredsstillende løsninger i konkrete situationer. Der kunne også være tilfælde, hvor der ved en forældresamtale træffes særlige aftaler om forældres hjælp til et barn, som behøver ekstra hjælp. Disse muligheder skal vi ikke afgrænse os fra i princippet. For udskolingen kan det måske give bedre mening, at eleverne har hjemmearbejde. De forventes at kunne arbejde mere selvstædigt, især i de sidste 2 år. Men vi bør overveje for udskolingen, at der kommer daglig timebegrænsning i princippet. 3

4 e. Skolemaden en evaluering af den eksisterende ordning. Sagsfremstilling: f. Principper en status. Sagsfremstilling: Jfr. Folkeskolelovens 44 STK 2 fremgår det hvilke principper der skal fastsættes. Vi har udarbejdet 7 principper der dækker de fleste af områderne. Der er ikke udarbejdet princip for: Skolefritidsordningens virksomhed og arbejdets fordeling mellem lærerne, det anbefales af ledelsen at disse udarbejdes i foråret i forbindelse med planlægningen af skolens organisering efter lovændring. Sagsfremstilling: g. Skal vi have et princip om inklusion? Vi har på Kulsbjerg Skole mistet mindst en elev, som forældrene har valgt skoleskift for på grund af inklusion. Dette står i stærk kontrast til, at den nye folkeskole skal være en helhedsskole, med plads til alle. Senere i livet, når vores børn skal ud på arbejdsmarkedet, vil de arbejde på en arbejdsplads, som også rummer mange mennesketyper. Derfor er det værdifuldt at Folkeskolen ikke ensrettes, men favner flest mulige elever. Ikke alle kan favnes. Det er her Kalvehavecentret spiller sin rolle. Men kan vi som skolebestyrelse acceptere, at velfungerende elever flyttes? Hvad kan vi gøre for at dette ikke sker fremover? Jeg ved ikke om et princip er måden at håndtere problematikken på, men det er i hvert fald en utilfredsstillende situation vi er i nu, og inklusionen fungerer endnu ikke optimalt. Hvad gør vi? h. EVT. Mvh Thorsten Gregersen i. Punkter til kommende møder Revision af princip om klassedannelse efter nytår sættes på mødet i februar. 4

5 Underskrifter referatet printes og underskrives af mødedeltagerne på mødet. Bent Hummelmose Carsten Nøhr Larsen Henning Larsen Len Bønnerup Mads Brinck Lillelund Søren Oldenburg Thorsen Gregersen Jacob Kofoed-Hansen Mette Brendstrup Frederik Mathilde Isaksen Anne-Marie Jacobsen Bjørn Haldur 5