Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

Transkript

1 Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR

2 Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra afdeling til afdeling Vi arbejder med at udvikle fagområderne på skift. I år er det naturfag N/T er Ikke prioriteret af lærerne, som har N/T som et fag ved siden af deres hovedfag Der er en lærer der brænder for sagen Ingen fagudvalg eller ikke fælles fagudvalg for alle naturfag

3 Skolens naturfaglige profil til sammenhæng Naturfag er et indsatsområde Fælles strategi og plan, kl. Fokus på sammenhæng klasse Fokus på synlighed Naturfag på tværs kontakt til andre indsatsområder, ex. udeskole, det internationale, IT, skolevirksomhedssamarbejde, Et fagudvalg med alle naturfagslærere

4 Skolens naturfaglige profil fra fragmenteret indsats til sammenhæng Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra afdeling til afdeling Vi arbejder med at udvikle fagområderne på skift. I år er det naturfag. N/T er Ikke prioriteret af lærerne, som har N/T som et fag ved siden af deres hovedfag. Ingen fagudvalg eller ikke fælles fagudvalg for alle naturfag Naturfag er et indsatsområde Fælles strategi og plan, 0-10 kl. Fokus på sammenhæng klasse Fokus på synlighed Der er en lærer der brænder for sagen Naturfag på tværs kontakt til andre indsatsområder, ex. udeskole, det internationale, IT, skole- virksomhedssamarbejde,

5 Motivation for at indgå i projektet Vi kunne se at eleverne i overbygningen var dygtigere i humanistiske fag end i naturfag. en skoleleder Jeg så motivationen I, at der var nogen jeg kunne samarbejde med. en lærer

6 Motivation for at indgå i projektet Skolelederen bærer projektet hjem på skolen Skolelederen har bagtanker med projektet, men ved, at ejerskabet skal ligge hos lærerne Lærerne udtrykker motivation, Ønske om at samarbejde med kollegerne om en udviklingsopgave, Ønske om at blive holdt op på et stykke arbejde, man skal i gang med.

7 Valg af emne Det var nødvendig at få den viden om naturfagsområdet bredt ud og få de andre lærere involveret. en skoleleder Måske var det mig (Leila), der synes det emne er rigtig spændende. Kurt Børge (kollega) var med. en lærer

8 Valg af emne Konklusion Høj/tydelig motivation og en tidelig beslutning om emnet er sammenhængende med et godt og konstant arbejde med gode resultater Hvordan spiller skolelederens introduktion af projektet en rolle for lærernes valg af emne? På nogen skoler er det ikke emnet, der er det vigtige, men lærernes motivation til at gå i gang med arbejdet (samarbejdet) Der opstår en øget erkendelse af skolens behov, mens man arbejder med emnet?

9 Arbejde med emnet i projektperioden Det fremmer arbejdet Vi har snakket meget om det, også mere end normalt m. alm undervisning (lærer) Men det vil alligevel være godt at være to om forløbet, også næste gang (lærer) Fordi vi gerne ville det. Projektet var meget konkret for os (skoleleder) Inden for det sidste år har jeg fået samarbejde med en ny kollega, som også går meget op i naturfag. Det har været godt (lærer) Masser af velvilje fra ledelsen til naturfag her (lærer) Per Konrad (skoleleder) er også naturfagsmand. Ingen bremseklodser der (lærer) Ønsket om at få noget gjort og ledelsens melding om at vi har ingen penge motiverede. Nu har vi muligheden (lærer) Jeg synes det var spændende at få teknisk skole med (lærer)

10 Arbejde med emnet i projektperioden Det hæmmer arbejdet Emnet var på årsplanen, men det var mere omfattende end vi havde regnet med. (lærer) Der har været mange tekniske problemer med vindmøller, som læreren ikke umiddelbart har kunnet løse. (lærer) NTS hjemmeside er ikke let at finde ud af (lærer) Jeg skulle invitere folk ind og det var lidt sejt. (lærer) Det var været svært at være selvjusterende og selvevaluerende mht. arbejdet. (lærer) Måske skulle mine mål fra starten have været endnu mere konkrete. (lærer) Vi har mødtes en gang imellem. Men det er svært, for alt muligt andet tager tid, og hov, nu skal vi også lige have det her gjort (lærer) For mig, at jeg først kom med i år. Jeg har ikke så meget ejerskab (lærer) Lockouten, det var der vi havde tænkt at noget skulle prøves af (lærer)

11 Arbejde med emnet i projektperioden Konklusion Samarbejde mellem lærere spiller en positiv rolle hvor det har fungeret Grundig målsætning fremmer arbejdet Lærernes følelse af ledelsens opbakning fremmer arbejdet Alt muligt andet på skolen tager tid der skal findes tid til arbejdet og ting tager tid. Lærerens personlige motivation og ejerskab fremmer arbejdet Lærertimer og økonomi fremmer arbejdet

12 Skolelederens betydning Lærerens positive udsagn om lederens rolle Positivt svar, når vi skulle have lov til noget eller er der nu penge til at tage en bus Johannes tro på at Skoleskoven var et godt projekt og hans løbende opbakning, har været af stor betydning Lettere at få ja, med en skoleleder, som har fingrene i jorden, end hvis vi skulle ind til en papirnusser Og at det er en der er til stede og er synlig for os De skal vise interesse og bakke op, men de skal også have tillid til det arbejde vi laver, ellers bliver det jo topstyret Lederne har givet rammerne og er supportere på sidelinjen når noget skal klares

13 Skolelederens betydning Lærerens negative udsagn om lederens rolle Jeg mener, at skal vi skabe en ny historie omkring det her, er vi nødt til at have en ledelse med til at sætte tingene i gang, og følge tingene til dørs. Jeg tror bare, at havde ledelsen været lidt mere synlig Jeg ville ikke have haft noget imod at Paw eller Sinne en gang imellem kikkede forbi og så hvad der foregik Ledelsen skal ikke styre det for meget. Det vil tage engagementet. Mistillid fra ledelsen vil også være ødelæggende. Gensidig respekt.

14 Skolelederens betydning Lærere sætter pris på, at De ved, at skolelederens opbakning er til stede Skolelederen har tillid til dem Skolelederen er til stede og synlig Skolelederen går forrest og siger vi vil det her Skolelederen har fingrene i jorden (faglighed) Skolelederen finder ressourcer og sætter rammer (sammen med lærerne)

15 Skolelederens betydning Skolelederens eget udsagn om sin rolle Den typiske skoleleder mener hans rolle er at, bringe ting til torvs og sætte ting i gang, trække sig tilbage, og sikre, at ejerskabet er hos lærerne. Nogle skoleledere søger indflydelse på mål og indhold, og sætter klare rammer for arbejdet. Den fagligt interesserede skoleleder han var til stede på flere skoler, og var med i arbejdet med stort engagement. Især på små skoler involverede han sig meget i arbejdet.

16 Projektets betydning for samtale på skolen om naturfag Er det symptomatisk for den måde vi arbejder på i det naturfaglige område. Jeg synes jo, vi har haft udstillinger hvor samfundsfag og historie har været fremme. Men det er ikke så tit man ser naturfag udstille og være problematiserende. Der tror jeg vi (også jeg) lever lidt anonyme. skoleleder Naturfagsundervisning, som er synlig, giver øget samtale. lærer

17 Projektets betydning for samtale på skolen om naturfag Samtalen mellem naturfagslærere, Alle steder har projektet betydet, at der er blevet talt mere om naturfagsundervisning Nogen steder er det kun tilfældet mellem de lærere, som har været direkte involveret i projektet Andre steder har alle skolens naturfagslærere været med i samtalen Samtalen mellem naturfagslærerne har en anden kvalitet, som følge af projektet

18 Projektets betydning for samtale på skolen om naturfag Samtalen med andre lærere og skolens parter Mange steder har projektet betydet, at der har været talt om naturfag udenfor naturfagslærernes gruppe Andre faggrupper har været involveret direkte i undervisningen Der bliver talt på lærerværelset Projektet har været på afdelingsmøder og pæd. råd møder Projektet har været i skoleavisen og på forældre møder Projektet har været på møder og konferencer ude i landet (Big Bang)

19 Projektets betydning for samtale på skolen om naturfag Samtalen mellem naturfagslærere, Alle steder har projektet betydet, at der er blevet talt mere om naturfagsundervisning. Nogen steder er det kun tilfældet mellem de lærere, som har været direkte involveret i projektet, Andre steder har alle skolens naturfagslærere været med i samtalen. Samtalen med andre lærere og skolens parter Mange steder har projektet betydet, at der har været talt om naturfag udenfor naturfagslærernes gruppe. Andre faggrupper har været involveret direkte i undervisningen Der bliver talt på lærerværelset, Projektet har været på afdelingsmøder og pæd. råd møder, Projektet har været i skoleavis og på forældre møder, Projektet har været møder og konferencer ude i landet (Big Bang)

20 Kontakt til Ambassadørskole Vi mangler perspektivet i at arbejde sammen med andre skoler. Netværk, hvor vi udvikler erfaringer og synspunkter. lærer Vi tror ikke, at Ambassadørskolen har kunnet fremme processen. Ikke en gang hvis det var en skole fra egen kommune. To lærere

21 Kontakt til Ambassadørskole Hvordan har kontakten til Ambassadørskolen været? Besøg på Skovballe skole i begyndelsen af projektet. N/T lokalet her var en øjenåbner. (lærer) Mine interviews fra naturvejlederuddannelsen lagde godt fundament. Jeg interviewede ledelse og lærere på Højrup skole og skrev opgave om skolen. (lærer) Jeg har skrevet lidt frem og tilbage med dem. Jeg har brugt deres hjemmeside. (lærer) Meget inspirerende møde, hvor Ussing skole var på besøg. Her blev vi godt klædt på (lærer) Vi talte med Ambassadørskolen på opstartsmødet og blev enig med dem om at vi skulle have en anden Ambassadørskole (lærer)

22 Kontakt til Ambassadørskole Hvilken værdi har kontakten til Ambassadørskolen haft? Betydningen af Ambassadørskole: Inspiration, for vi vidste hvad vi ville. Men det var rart at få den inspiration. (lærer) Snakken med Nicolaj her, Pia (leder) var med, var rigtig god. Det skulle vi måske have gjort mere end en gang. (lærer) Det havde måske den betydning (besøg fra Ambassadørskole), at vi blev pressede til, at nu skal der ske noget (lærer) Inspiration ved start, men vores tog gik en anden vej (lærer) Lærerne udtaler at samarbejdet med Ambassadørskolen har overhovedet ikke fungeret. (skoleleder)

23 Kontakt til Ambassadørskole Der hvor kontakten til Ambassadørskolen har fungeret, finder Vækstskolerne værdi i, At studere fysisk indretning, ved besøg på Ambassadørskolen, Vejledning af Ambassadørskolen, givet på egen skole, At de ved de får besøg ad Ambassadørskolen, og derfor kommer i gang med arbejdet, Indledende drøftelser med Ambassadørskolen inspirerer ved projektets start.

24 Kontakt til Ambassadørskole Hvis noget kan gå galt, så går det galt. (Murphys Lov)